Nu kommer tommelskruerne: Første bølge af tvangs-digitalisering til december

Inden årets udgang vil danskerne blive tvunget til at ordne flytning og studielån via nettet. Det fortalte Digitaliseringsstyrelsen på årets Digitalisér Danmark-konference.

Charlotte Münter, direktør for Digitaliseringsstyrelsen
Skal du flytte, gælder det fra december om ikke at afmelde internetforbindelsen, før du har meldt din flytning til kommunen. Muligheden for at bruge en papirblanket bliver nemlig til den tid fjernet helt, så alle danskere fremover skal bruge nettet til den slags.

Også studielån skal fra december klares helt digitalt, fortalte direktør i Digitaliseringsstyrelsen Charlotte Münter, da hun skød den store konference Digitalisér Danmark i gang i Aarhus.

»Til december kommer første bølge af obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Det bliver temmelig mærkbart for borgerne, og vi vil få mange reaktioner, afhængigt af hvor gode løsningerne er,« sagde hun til de cirka tusind deltagere, som i to dage skal diskutere digitalisering af den offentlige sektor.

Med den nye digitaliseringsstrategi, som blev vedtaget i efteråret, og med den nye regerings fokus på at hente besparelser gennem digitalisering, blev fløjlshandskerne taget af. Fremover skal pisken, og ikke kun guleroden, drive danskerne til tasterne.

»Med den nye strategi fik vi et paradigmeskifte. Fremover er digitalisering ikke bare en mulighed, men helt nødvendig for at klare fremtidens udfordringer. Man er blevet mere håndfast med at lukke ned for andre kanaler,« sagde Charlotte Münter.

Lovene, der gør det muligt at tvinge danskerne til internet-selvbetjening, vil køre igennem Folketinget i slutningen af marts, og fremover er det planen, at der hvert år til december vil være en ny runde af offentlige services, som flytter til nettet og brænder broerne bag sig.

Digitaliseringsstyrelsen og alle andre, der arbejder med disse løsninger, skal dog gøre sig rigtig umage med, at løsningerne faktisk er brugervenlige, så borgerne ikke oplever tvangsdigitaliseringen som en plage.

»Vi skal passe på, at vi ikke tænker: ’Hurra, nu har vi frigivet midler’, hvis brugeren sidder tilbage med en dårlig løsning og ikke kan gå andre steder hen. Den offentlige sektor har i vidt omfang monopol, så vi har en meget stor forpligtelse til at levere gode løsninger,« sagde digitaliseringsdirektøren.

For at sikre løsninger, som giver mening for borgerne, må man hele tiden have deres behov og evner for øje, formanede hun.

»Det er rigtig vigtigt, at vi, som sidder og laver disse digitale løsninger, ikke bliver selvfede, men at vi er lydhøre. En del danskere opfatter hele kommunikationen omkring digitalisering som arrogant. De opfatter det, som om vi siger: ’Hvor svært kan det være? Tænd nu bare computeren og kom i gang’. Så det er vigtigt, at vi kan sætte os i brugernes sted,« sagde Charlotte Münter.

Selvom flere tjenester og ydelser fra det offentlige fra december bliver rent digitale, vil der dog stadig være hjælp til den del af befolkningen, som ikke kan bruge en computer, pointerede hun.

Læs også: Øster Assels er stadig Danmarks dårligst digitaliserede by

»Man kan stadig få hjælp hos Borgerservice og på bibliotekerne, og man kan stadig ringe til kommunen med sine spørgsmål,« sagde Charlotte Münter.

Der er 73 procent af befolkningen mellem 16 og 89 år, som bruger internettet dagligt, og som er helt klar. Men der er også 8 procent, som aldrig har været på internettet, og som heller ikke kommer det.

En del af disse er naturligt nok fra den ældre generation, for de har aldrig skullet bruge en computer i deres arbejdsliv, forklarede direktøren. Men nogle af de it-udfordrede er faktisk under pensionsalderen, og dem skal man ikke glemme, lød det.

Kommentarer (45)

Christian Nobel

Sålænge der ikke eksisterer en lovlig og sikker måde at lave digital signatur her i landet, så vil jeg (pardon my French) skide jer en hatfuld.

Hvis jeg har tænkt mig at flytte og der ikke findes en løsning der virker og er sikker, så flytter jeg alligevel, og så ringer jeg og fortæller kommune hvor jeg nu bor - eller måske jeg bare skulle "forsvinde", så formoder jeg til gengæld at jeg heller ikke skal betale skatter.

Helt ærligt, hvad har de gang i, det er gør Kafkas Processen til ren godnatlæsning i børneværelset.

Thomas Hansen

Jeg har ikke NemID.
80 % af min bekendtskabskreds, føler sig tvunget til NemID.
Jeg kender folk som allerede er flyttet ud af landet, som ikke kommer tilbage, alene på grund af de tanker om tvang, der bl.a. ligger i NemID.

Det er tydeligvis tilsvarende også et ønske fra Statens side, at disse mennesker ikke flytter tilbage til Danmark.
Selv det mest højreekstremistiske kræfter i Danmark, kan ikke forlange det bedre.
Strafferammen, er pr. definition, at man ikke kan leve i Danmark, og dermed automatisk bliver uønsket i Danmark.

Det er en bekymrende retning man har valgt i Dansk politik.
Det ligner til forveksling klanstyring, til fordel for Finansrådets ønsker. En styreform, man netop har bekæmpet, med våben, i andre lande.

Man kan kun sige, held og lykke med det.

Jacob Larsen

Betyder det at leveringstiden på internet følger med ned? Line nu har man pligt til at melde flytning senest 5 arbejdsdage efter flytningen, men typisk har man jo en periode på op til en måned inden der er internet på stedet man flytter til. Altså den periode hvor man desperat leder efter åbne WiFi net osv. for at klare de værste abstinenser.

Nu man er i gang med tvangen, så kunne man jo tvinge ISP'erne til at yde samme niveau af service som jeg oplevede da jeg boede i Sydkorea. Da jeg flyttede ind tog det 2 timer fra jeg havde bestilt (lørdag eftermiddag) til det virkede. Og ham der var der undskyldte mange gange fordi det tog så lang tid, men han havde travlt den dag.

Peter Makholm

Betyder det at leveringstiden på internet følger med ned? Line nu har man pligt til at melde flytning senest 5 arbejdsdage efter flytningen, men typisk har man jo en periode på op til en måned inden der er internet på stedet man flytter til.

Det er da i bedste fald, det vil sige hvis den der fraflytter boligen husker at opsige sit kobber. Ellers kan ISP'erne ikke få lov til at sælge en kobberbaseret internet.

End ikke mit tilbud om at sende en kopi af det tinglyste skøde mente min ISP kunne overtale TDC til at frigive kobberet.

... men det er vist off-topic.

jonas Vejlin

Der er ikke noget som helst inden for IT som er sikkert. Alt kan brydes givet nok tid og kræfter. Spørgsmålet er om NemID er sikkert nok, ikke om det er sikkert.
Det lader til at jeg er en af de få mennesker i verden som syndes at en af ideerne bag nemID er god. Nemlig 1 login tel mange sider. Så er jeg fri for at huske på alle de mange login mekanismer som jeg bruger 1-2 gange årligt (hvor mange gange vil i se jeres selvangivelse?)

Lars Tørnes Hansen

Nu man er i gang med tvangen, så kunne man jo tvinge ISP'erne til at yde samme niveau af service som jeg oplevede da jeg boede i Sydkorea. Da jeg flyttede ind tog det 2 timer fra jeg havde bestilt (lørdag eftermiddag) til det virkede. Og ham der var der undskyldte mange gange fordi det tog så lang tid, men han havde travlt den dag.

Fra mig ville sådan en internetudbyder få adskillige 12 taller for god service med sådan en en god behandling. :)

I de kollegier jeg har boet på i Danmark imens jeg studerede leverede de lokale netfolk en bedre internetudyder service, end de kommercielle internetudbydere nogensinde kommer til.

Thomas Hansen

Re: I kan rende mig i r....

Der er ikke noget som helst inden for IT som er sikkert. Alt kan brydes givet nok tid og kræfter. Spørgsmålet er om NemID er sikkert nok, ikke om det er sikkert.
Det lader til at jeg er en af de få mennesker i verden som syndes at en af ideerne bag nemID er god. Nemlig 1 login tel mange sider. Så er jeg fri for at huske på alle de mange login mekanismer som jeg bruger 1-2 gange årligt (hvor mange gange vil i se jeres selvangivelse?)

Hvis du har fulgt lidt med her på V2, så vil du opdage at NemID ikke er sikkert nok.
At det kan gøres langt mere sikkert, er ikke et spørgsmål, det er muligt. Også inden for nogenlunde de ønsker du har ti NemID, altså ønsker om forenklet login osv..
Det er ikke noget problem at beskrive en sådan løsning, men det er man ikke interesseret i. Slet ikke fra Digitaliseringsstyrelsen side.

»Vi skal passe på, at vi ikke tænker ’hurra, nu har vi frigivet midler’, hvis brugeren sidder tilbage med en dårlig løsning og ikke kan gå andre steder hen. Den offentlige sektor har i vidt omfang monopol, så vi har en meget stor forpligtelse for at levere gode løsninger,« sagde digitaliserings-direktøren.

Det er direkte i modstrid med, hvad man foretager sig i det virkelige liv.
Digitaliseringsstyrelsen er om nogen vidende om, at der findes alternativer og rettelser, til de valgte løsninger.

Hun beskriver at der er tale om "Det offentlige", der er usandt, NemID leveres som en løsning fra det private DanID, som har monopolstatus på at levere på løsningen.
Det samme gælder for E-boks mail-løsningen, som også har monopolstatus, i deres private leverance.
Tilsvarende, så vil hun ikke levere stærk løsning, på trods af, at hun ved det er en mulighed.

Der er tale om tvang, og der er også tale om, at man tvinger befolkningen til at udsætte sig selv, for bl.a. digitale identitetstyverier.

Eneste baggrund er, at man skal spare en papirkommunikation, 2 - 4 gange om året. Altså spare under 100kr. om året, pr. Dansker.
Det står slet ikke mål med, at man forlanger at borgerne påtager sig en udgift på mange tusinde kroner, til internetforbindelse og udstyr. Alternativt, overlader dette til f.eks. en advokat, eller går på biblioteket, med de usikkerhedsmomenter og især omkostninger der ligger i det.

Jesper Frimann

Well, jeg ville bare ønske, at det virkede... jeg har nu i en måned ikke kunne signere mine transaktioner i min netbank, og lige nu er buggen ikke engang nået til nets endnu, men er gået fra bankens support afdeling til bankens netbank leverandør.. som så forhåbentlig indser på et tidspunkt, at sagen skal videre ...
Hvordan bliver det så ikke når det er en eller anden kommune's it afdeling, hvor den så skal videre til KMD og så ..............
Det her er så ugennemtænkt at man får helt ondt i hovedet af det.

// Jesper

Lars Rasmussen

Nu tænker jeg bare, hvis alt skal foregå på internettet, så med mindre man vil gå på biblioteket, gøre det på arbejdet / i skolen, så SKAL man have en internet forbindelse i hjemmet. Men når man har det, så skal man jo også betale licens....

Henrik Madsen

Nu tænker jeg bare, hvis alt skal foregå på internettet, så med mindre man vil gå på biblioteket, gøre det på arbejdet / i skolen, så SKAL man have en internet forbindelse i hjemmet. Men når man har det, så skal man jo også betale licens....

Du vil jo nok bare blive bedt om at gå på biblioteket og låne en internet maskine der til at klare det med..

Ups...Nååå nej for du må jo ikke bruge NemID på en maskine som du ikke er sikker på er patchet helt op..

Jeg har ligesom andre herover ikke NemID og får det aldrig så længe jeg ikke selv kan få lov at generere min nøgle og så længe jeg ikke kan undgå at installere stats-trojaneren i form af et java plugin så med mindre de laver en anden løsning som lever op til minimumskravene jeg stiller så kan de rende mig et vist sted..

Henrik Madsen

Peter Binderup

I og med at du gratis kan bruge en PC på biblioteket eller borgerservice, så er der jo ikke nogen der tvinger dig til at eje en computer eller have en internetforbindelse i privaten.

Stine Brix

Jeg kan hilse og sige på vegne af Enhedslisten at vi ikke støtter at gøre digital post eller selvbetjening obligatorisk. Er pt på vej til den omtalte digitaliseringskonference, så håber jeg at vi kan få en debat om det.

Det må være udsigten til en god service og dermed gode løsninger, der skal motivere borgerne til at bruge digital selvbetjening. Ikke tvang til at bruge løsninger, som idag ofte er dårlige. Bare se på historien om Uddannelseskortet.

Gode pointer til debatten (som start kl 16) er velkomne.

Søren Lund

Der er 73 procent af befolkningen mellem 16 og 89 år, som bruger internettet dagligt, og som er helt klar.

Jeg bruget internettet dagligt, men jeg er ikke klar til digitaliseringen.

Thomas Hansen
Thomas Hansen

Tvang må ikke forekomme i et Frit Demokratisk Retssamfund.
I det omfang at borgeren skal tilpasse sig Statsmagten, er der tale om en form for Facisme.
( Jeg ved godt det er et grimt ord ;) )

Det er jo ikke fordi vi ikke vil Digitaliseres.
Jeg vil f.eks. gerne Digitaliseres, det har jeg intet imod.
Men det skal gøres med respekt for de almindelige regler for det Frie Demokrati og den 3 delte magt.

Vi skal fortsætte med at være frie mennesker, også i et Digitaliseret Danmark.

Der er jo heller ikke krav om, at alle skal have kørekort og bil, bare fordi der er en færdselslov.

Michael N. Steen

Digitalisering af borgernes kontakt og interaktion med det offentlige er grundlæggende en god ide.

Det kræver blot velfungerende funktioner, d.v.s. de skal være til at finde og finde ud af at bruge for almindelige mennesker, også første gang. Der har været brugt eksempler som flytning og indskrivning af børn i børnehave eller skole, som de færreste har brug for at udføre jævnligt.

Dernæst kræver det alternative login-metoder. Selvvalgte login-koder eller lignende.
At kræve brug af et system som NemID, med dets påviste usikkerheder, som universalnøgle til alt fra bank over flyttemeddelelser, sundhedsoplysninger til skat og tinglysning, er ikke alene tåbeligt. Det kan kun betegnes som tvang.
Derfor krav om alternative login-metoder.

Når disse krav er opfyldt, skal folk nok finde ud af at benytte sig af de digitale muligheder.

Henning Wangerin

I og med at du gratis kan bruge en PC på biblioteket eller borgerservice, så er der jo ikke nogen der tvinger dig til at eje en computer eller have en internetforbindelse i privaten.

Det giver jo så det næste problem, da du ikke har nogen mulighed for at sikre at maskinen er korrekt opdateret. Og kan du ikke det, må du ikke bruge maskinen til NemID, så den løsning hjælper principielt ikke.

Henrik Madsen

Du kan skrive til Digitaliseringsstyrelsen, og stille disse krav.
Det er teknisk muligt.

For at være ærlig så er det eneste jeg reelt set mangler adgang til min Netbank, jeg er som sådan ligeglad med digitale signaturer osv, hvis bare jeg kunne få adgang til netbanken uden at installerer statstrojaner..

For min skyld måtte banken gerne opbevare det hele på deres server hvis der kun var tale om bankadgang.

Når der derimod er tale om OCES og digital signatur så vil jeg ikke finde mig i at de har hele mit "gummistempel".

Når man samtidigt ikke har mulighed for permanent at afmelde sit OCES certifikat og man dermed kun skal miste en enkelt PapID kode og så kan tyven selv aktivere det så er det ubrugeligt.

Kan digitaliserings styrelsen give mig adgang til min netbank uden NemID..

Henrik Madsen

Kristian Sørensen

Jeg var til eksamen i kryptologi mange år før de tvangs facister hørte ordet "Internet" første gang i deres usle liv.

Derfor er jeg i stand til at forstå hvordan nemid virker og hvilken risiko jeg ville løbe ved at bruge nemid. Derfor bruger jeg det ikke og har ingen intentioner om at komme til det.

Heldigvis er min viden om bl.a. Internet og kryptologi stor nok til at jeg kan få ansættelse eller starte firma i et andet land. Hvilket land skal man vælge der er så mange der er gode hver på deres måde?

Henrik Krarup Lindholm

Jeg har nogle personlige kriterier der skal være opfyldt. Her er et tre af de ufravigelige:

  • Privat del af nøglen skal ligge hos mig og ikke andre steder
  • NEM ID skal som standard IKKE give adgang til steder jeg ikke på forhånd har kvalificeret - altså: Jeg har en positiv liste over steder den kan anvendes og alle andre steder kan den ikke anvendes (for mig).
  • Usikre standarder som fx Java skal være væk

Før de er opfyldt anvender jeg ikke NEM ID med OCES. - Ergo: I mit tilfælde vil det være en forudsætning at der kommer alternative loginmetoder.

Jeg ved godt, at jeg bliver den "lille" i det spil, og at der vil komme begrænsninger i min demokratiske frihed. Jeg vil få bøder for ikke at have meldt flytning, der vil sikkert være tilskud som andre får som jeg ikke vil kunne få og givet vis andet - men den pris må jeg så betale i en periode indtil jeg vælger at sige stop og forlade landet.

Jeg er "gammel" inden for IT, og jeg udsætter ikke mig selv for unødrig risiko. Jeg har aldrig udstedt en blanocheck og jeg åbner ikke for unødig risiko for identitetstyveri blot fordi Staten forsøger at spare lidt penge ved at lægge de totalt ineffektive IT-systemer ud til borgerne i stedet for at gennemføre fornuftige rationaliseringer og effektiviseringer i Statens administration.

Asbjørn Jensen

Spørgsmålet er snarere om komunerne/staten er klar eller om de vil bruge resourcer på at blive klar. Efter min oplevelse er der mange fejl. Når man melder fejlene er standard svaret " der er ikke fejl på min skærm". De ansatte er ikke uddannet og ved end ikke hvordan fejl rapporteres.
Klager man er svaret "vi gør det bedste vi kan" DET ER BARE IKKE GODT NOK

Simon Henriksen

Hej Stine
Udover den kritik af den tekniske løsning som der fremføres, så er det mig ubegribeligt at man tvinge folk ind i en single logon løsning der giver adgang, til hele ens identitet.

Det er brugeren af NemID der er bære af den sikkerhedsrisiko, der er ved løsningen. Hæves min pensionsopsparing, sælges mit hus, opsiges mine forsikringer eller hvad en person der misbruger min identitet nu kan finde på, så er det mig der er bære tabet. Hvis det offentlige skal spare penge på digitaliseringen burde det også dække de tab som vi som borgere kan komme udfor ved et misbrug

Hvis det offentlige ønsker et offentlig login så lovgiv om det og etabler en løsning der giver adgang til det offentlige, ikke andet. Hvis der er en lovgivning så har vi som borger også en mulighed for at gøre et politisk ansvar gældende

Hvis DanId så ønsker at markedsføre en løsning som NemId med et single logon hvor dets kunder kan samle sine logins, så lad dem gøre det, men således at det er den hvis identitet der bekræftes der samler det, ikke de firmaer der køber DanId til at varetage deres logon procedurer.

Jeg ønsker eksempelvis at have et selvstændigt login til min bank, forsikringsselskab, det offentlige, og pensionsselskab. I dag giver mit banklogin adgang til at det kan benyttes til at oprette OCES certifikat, hvilket i praksis betyder at jeg tvinges til at bære sikkerhedsrisikoen ved OCES certifikatet. Det bør jeg have mulighed for at fraskrive mig permanent.

Jesper Poulsen

For at være ærlig så er det eneste jeg reelt set mangler adgang til min Netbank, jeg er som sådan ligeglad med digitale signaturer osv, hvis bare jeg kunne få adgang til netbanken uden at installerer statstrojaner..

Sandbox din netbank-adgang i en virtuel maskine. Det er ikke raketvidenskab.
Her hos mig har statstrojaneren adgang til et Linux-system der ikke engang rummer oplysninger om hvem jeg er. Det eneste der som sådan er adgang til, er viden omkring hvilken printer jeg har (jeg har installeret min printer, så jeg kan udskrive fra netbank). Der er end ikke kontakt til hostsystemet.

Jesper Poulsen

Mon ikke din IP følger med? Til overvågning og sammenkobling er det godt nok. Til domstolene er et ikke nok, men det er overvågerne / sammenkoblerne nok ret ligeglade med.

IP-adressen er ret irrelevant, når statstrojaneren ikke har oplysninger om brugerens maskine. IP-adressen kan ændre sig. Brugeren er den samme.

Seriøst. Hvad vil du bruge oplysninger om IP-adresser til?

Christian Nobel

ISDN2 er 128kbps hvis begge B-kanaler bruges. Mon ikke TDC Erhverv stadig kan levere sådan en forbindelse, hvis man spørger efter den. Jeg ved, at de stadig anvendes.

Nu er du vist ude i noget der er ret så eksotisk, og det fordrer at ISP'erne også kan levere en dial-in løsning.

Så skal vi ikke bare i den praktiske verden erkende at Lars i sit oprindelige udsagn havde ret:

Internetforbindelse ==> der skal betales dummebøde til DR.

Nils Bøjden

IP-adressen er ret irrelevant, når statstrojaneren ikke har oplysninger om brugerens maskine. IP-adressen kan ændre sig. Brugeren er den samme.

Logningsbekendtgørelsen $5 stk 2

Din udbyder ved hvilken IP du har haft på et givent tidspunkt. Så når overvågerne kommer til din ISP og siger "Hvem havde ip xxx.xxx.xxx.xxx den 4 marts 2011 kl 12.00?" skal ISP'en hoste op med disse oplysninger til overvågerne.

Maskinnavne har nettet/overvågerne/ISP'en ingen kontrol over hvorfor de er ligeglade med dette.

Jan Phuklin
Jesper Poulsen

Så når overvågerne kommer til din ISP og siger "Hvem havde ip xxx.xxx.xxx.xxx den 4 marts 2011 kl 12.00?" skal ISP'en hoste op med disse oplysninger til overvågerne.

Nej. Når en dommer har godkendt det, så skal ISP udlevere oplysningerne. Men IP-adressen kan kun spores til min fysiske adresse. Ikke til min maskine, for der er ikke noget personspecifikt at finde med statstrojaneren. Der er ikke så meget som et brugernavn.

Og hvis jeg anvender et åbent netværk, så er der slet ikke noget der kan henføre til mig. Og statstrojaneren har stadig ikke brugbare data fra min maskine.

Ole Olsen
Peter Makholm

Har du et godt forslag til hvordan det kan kontrolleres? Hvis du kan kontrollere det kan en misbruger vel også?

Det er også et af mine kardinalpunkter at jeg skal have bedre mulighed for at begrænse brugen af mit NemID til services jeg rtent faktisk har behov for.

Det kræver selvfølgelig en god metode at administrere denne liste, for det er selvsagt ikke nok bare at beskytte den bag et NemID-login. Det vil kræve at alle udvidelser til listen skal godkendes med en out of band-kommunikation.

En mulighed kunne være at kræve godkendelse via SMS. At ændre telefonnummer skal selvfølgelig ligeledes som udgangspunkt kræve adgang til det gamle nummer (men nogle alternative muligheder).

Det er sikkert ikke perfekt, men det vil hjælpe langt hen ad vejen.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Master i offentlig kvalitet og ledelse

Hvornår: Hvor: Fyn Pris: kr. Efter aftale

Den fleksible projektlederuddannelse i byggeriet

Hvornår: 2015-10-06 Hvor: Østjylland Pris: kr. 49000.00

Strategi og forretningsudvikling i praksis

Hvornår: 2015-09-21 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 11400.00

Diplom i ledelse - Internat

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale

MCP 10774 kursus: Querying Microsoft SQL Server 2012

Hvornår: 2015-12-07 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 18750.00