Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (22)
Emner Digital signatur, NemID

NemID fylder to år - nærmer sig 4 millioner brugere

1. juli fyldte NemID to år. Se status for løsningen her.

Af Morten K. Thomsen Mandag, 2. juli 2012 - 11:33

Danskernes fælles login-løsning NemID fyldte søndag den 1. juli to år.

På de to år er tjenesten blevet udbredt til 3,84 millioner brugere, hvoraf 130.000 er bosat i udlandet. Det skriver Nets DanID i en pressemeddelelse.

Da NemID for et år siden havde 1 års fødselsdag, var tallet 3,2 millioner, hvoraf 75 procent også havde valgt at aktivere NemID til offentlige tjenester, den del der også hedder OCES.

Læs også: Tillykke NemID: 310 millioner login på 1 år

OCES-andelen er i løbet af det seneste år vokset til 90 procent, hvorfor der altså må være 384.000 danskere med NemID, der ikke kan kommunikere digitalt med det offentlige.

Nets skriver i sin pressemeddelelse, at det samlede antal NemID-brugere det seneste år er vokset med 25 procent. På Version2's lommeregner kan vi dog kun få stigningen fra 3,2 millioner til 3,84 millioner til at udgøre 20 procent.

Danskere i trediverne er den befolkningsgruppe, der samlet set har taget NemID mest til sig. Her har over 99 procent det lille papkort eller en nøgleviser i lommen. For et år siden var det kvinder i tyverne, der var længst fremme i NemID-skoene.

Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

Nets Danid

Udgivet 12. jan 2012 14.35Opdateret 12. jan 2012 14.35
LokationBallerup

Mere om Digital signatur

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Dårlig digitalisering på Lolland: Her går det trægest med at udbrede NemID

Udgivet 14. maj 10.44Opdateret 14. maj 12.32

Hverdag uden papkort: Så få udkantsdanskere har NemID

Udgivet 14. maj 6.29Opdateret 14. maj 10.25

It-ordfører: Minister forholder sig ikke til NemID som 'single point of failure'

Udgivet 7. maj 9.48Opdateret 7. maj 10.45

Nets overvejer ændret NemID-infrastruktur efter DDoS-angreb

Udgivet 7. maj 6.29Opdateret 7. maj 9.12

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
IT Chef til Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Udgivet 22. apr 15.22
Senior Technical Writer
Udgivet 6. maj 13.21
Applikationsarkitekt til SimCorp Dimension
Udgivet 17. maj 14.01
Applikationsarkitekter til IT Udvikling, Aalborg og København
Udgivet 12. sep 2012 10.41

Kommentarer (22)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Carsten Stenberg 2. jul. 2012 - 11.42
 
Tjah ...
.. der ikke kan kommunikere digitalt med det offentlige.

Der burde retteligt står :

.. der ikke ønsker at benytte Nemid ved digitalt kommunikation med det offentlige.
  • Stem op 21
  • Stem ned 4
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
David Nielsen 2. jul. 2012 - 12.07
 
Mere status?

Hvad med en status på tidsplanen for de ydelser de skulle have leveret?

Eller en statistik over hvor mange der er tvunget til at bruge Nemid selvom de ikke føler sig sikre/trygge.

  • Stem op 15
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Bergstrøm 2. jul. 2012 - 12.07
 
Re: Tjah ...

.. der ikke kan kommunikere digitalt med det offentlige. Der burde retteligt står : .. der ikke ønsker at benytte Nemid ved digitalt kommunikation med det offentlige.

Hvorfor dog det ?

Faktuelt KAN de ikke kommunikere med det offentlige. Det du lægger op til er en analyse af bevæggrundende for at have fravalgt OCES-delen og det er der intet i artiklen der lægger op til. Derfor bør der ikke retteligt stå noget om hvorfor du ikke har lyst til at anvende OCES-delen.

  • Stem op 7
  • Stem ned 10
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Maciej Szeliga 2. jul. 2012 - 12.09
 
...og de har nu også...

...nået op på samme antal bankindbrud som før indførelsen af NemID, en ting som jf. eksperter hos Nets og politikere er umulig.

  • Stem op 14
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Joachim Rørbøl 2. jul. 2012 - 12.44
 
Re: Tjah ...

Faktuelt KAN de ikke kommunikere med det offentlige.

Jeg fornyede min gamle digitale signatur for godt et år siden, så den nu løber frem til juni 2013. Derfor kan jeg fortsat kommunikere digitalt med det offentlige uden brug af NemID.

At jeg så ved siden af også har en NemID med OCES-delen aktiveret er en anden snak.

  • Stem op 10
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erik Jacobsen 2. jul. 2012 - 12.58
 
Newspeak

Uha da. I en simpel fremstilling af lidt statistik sniger der sig http://en.wikipedia.org/wiki/Newspeak ind i artiklen. Når man fx. skriver "...der var længst fremme..." fremstår det som at NemID er noget positivt. Pludselig ser man ikke det sikkerhedsmæssige tilbageskridt, og den underliggende tvang.

Det kan formuleres anderledes: "Danskerne i trediverne er den befolkningsgruppe, der samlet slet mest udsætter sig for risikoen for identitetstyveri og indbrud i netbank på Internettet, hvoraf mange føler sig tvunget til det".

  • Stem op 13
  • Stem ned 6
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Pascal d'Hermilly 2. jul. 2012 - 13.00
 
Re: Tjah ...

Faktuelt KAN de ikke kommunikere med det offentlige.


Jo. F.eks. skats tastselv kode fungerer stadig og email kan vel også betragtes som digital kommunikation.

  • Stem op 10
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Carsten Stenberg 2. jul. 2012 - 13.10
 
Re. Tjah ....
Derfor bør der ikke retteligt stå noget om hvorfor du ikke har lyst til at anvende OCES-delen.

Nej, artiklen lægger ikke op til nogen som helst faktuel analyse, hvilket netop kendetegner alt hvad der kommer fra DANID og som Version2 stort set viderebringer ukritisk (muligvis fordi vi andre nok skal reagerer !)

  • Stem op 10
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Frandsen 2. jul. 2012 - 14.37
 
Hold da helt kæft

Hvor ER det altså imponerende at Danskerne "flokkes" til nemID. Det ville være totalt noget at skrive hjem om hvis det ikke var skrevet ind i loven at man SKAL have nemId hvis man vil gøre brug af offentlige tjenester. Det ville også være totalt vildt hvis nemId havde nået 75 % markeds andel i kamp med mindst én anden leverandør. Da nemId af lovgiverne har fået markedet for dem selv, så er to tredjedele måske ikke så imponerende...

Faktum er, at nets danid er et aktieselskab. De nægter at slette data der tilhører kunder som melder fra. Det kan være et brud på EU reglerne og det er HELT sikkert en brud på persondata loven.

nemID nægter peerreview af kode og er allerede havnet på flere blacklists. dele af programmet opfører sig så mistænkeligt at anti-virus software skal instrueres i at ignorere de mistænkelige filer og program rutiner.

Softwaren er utidssvarende og supporteret af servicepersonale der ikke er udstyret til jobbet. De giver råd som "så er det nok fordi du har en fejl, prøv at geninstallere," når deres software failer. De leverer ikke support til andet end windows og en smule mac. Alle disse hovetdet-i-sandet handlinger er tilsammen med til at skabe en atmosfære hvor usikker adfærd bagateliseres og hvor reelle forespørgsler og demonstrations-angreb slet ikke kommenteres (før metoden begynder at skabe tab.)

Vi har også set at bankerne udnytter situationen og at de løber fra aftaler. De som har sparet milliarder på at vi ikke længere ringer HVER eneste gang vi vil ordne den mindste bankforretning vil nu have OS til at betale for deres satsninger på yderst spekulativt markeds-fifleri.

Min pointe er, at nets danId A/S er et privat selskab som har lovhjemmel til at kræve medlemskab. De nægter at slette brugerdata efter endt kundeforhold. De nægter indsigt i deres kode (også når kritikken kommer fra kompetente professionelle og ikke klaphatte som jeg.) Det er en lovmæssigt uhensigtsmæssig konstruktion. Det er samfundsøkonomisk dumt at satse på én leverandør (se også IC4.)

Der er ikke noget galt i at vi beslutter at vi skal have digitalt identitetskort, men det skal altså udføres korrekt og det bliver det ikke så længe nets står for det. Vi skal have aktindsigt så vi kan gennemtvinge kontinuerligt gennemsyn af koden. Der skal mere end én aktør til at levere drift og produktion og løsningen bør indeholde en fælles API specifikation så 3rd party udviklere kan komme ombord og levere løsninger som rejsekort, e-post og måske e-voting.

ud med nets og bankerne. de er ikke de rigtige mennesker at stole på når det kommer til vores valutasystems sikkerhed.

  • Stem op 20
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Johansen 2. jul. 2012 - 14.48
 
Men der står ikke noget om...

...det er 4 millioner glade og tilfredse brugere.

  • Stem op 16
  • Stem ned 1
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Morten Andersens billede
Morten Andersen 2. jul. 2012 - 16.44
 
Tag en kiks...

Som bruger - fra starten - opfatter jeg alt i alt NEMID som "nemt" at bruge. Ok pt. er sikkerheden da vist OK? Har ikke hørt at der ikke er risiko ved andre systemer? Har et svensk system med et kreditfort (VISAelektron) med chip og så en lille "lommeregner". OK Den har knapper og er elektronisk - men jeg skal altså have det der kort - og den kan altså ikke lige ligge i pungen. Ikke så nemt i mine øjne.

  • Stem op 2
  • Stem ned 17
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Sørensen 2. jul. 2012 - 21.48
 
Jeg bruger NemID helt frivilligt!

Eller, hvordan var det nu det var? Nååå ja, noget med at blive udelukket fra min netbank, hvis jeg ikke ville hoppe med på vognen. Jeg ventede til efter de havde lukket for brugen af netbanken, før jeg (meget mod min vilje) overgav mig, og lagde væsentlige detaljer i hænderne på en flok perverse bæster. Og har man først givet verden adgang til pengene, hvorfor så ikke også servere resten (OCES) for dem. Skaden er jo allerede sket...

Ja, NemID er nemt, men nemt er ikke nødvendigvis sikkert.

  • Stem op 6
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Daniel Gertsens billede
Daniel Gertsen 2. jul. 2012 - 22.45
 
Hvorfor er antallet en succes?

Man kan da ikke bruge antallet af bruger som parameter for om det er en succes.
- For os brugere er jo tvunget til at bruge skidtet.

Det er lidt som at sige "Nu betaler de fleste skat af lønindkomster" - ja, det er ligesom ikke noget valg...

  • Stem op 6
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Hansen 2. jul. 2012 - 23.47
 
Overgreb og usikker id

Selve tvangen til NemID, er et overgreb på den enkelte.
Der er ikke tale om frivillighed, ikke engang hvor en borger vælger ikke at have NemID og dermed afskriver sig fra almindelige goder samfundet stiller til rådighed.
Som Martin Frandsen beskriver, nægtes man simpelthen at træde ud af Nets "fællesskab".
Virksomheden som skal levere en sikker identifikationsløsning, misbriger på denne måde en given persons identitet.
Eller på en anden måde, den magt som man er tildelt, misbruger man direkte.

Der er en lang række sammenhænge, hvor NemID løsningen ikke hænger sammen, det er meget at komme over her, så jeg vil henvise til f.eks. http://da.m.wikipedia.org/wiki/NemID , hvor en række af kritikpunkterne er opremset.

Meget enkelt kan man beskrive NemID som helt utroværdigt, fordi der ikke er tale om en gennemsigtig løsning.
Fordi man ikke kan være sikker på, at NemID løsningen ikke benyttes til andet end det som det er beregnet til, og fordi DanID fremstiller en løsning som man nægter fri adgang til, kan det konkluderes at der er må være tale om en fordækt løsning. Der er jo ikke noget andet motiv for at holde koden skjult.
Om man benytter NemID til at spionere på brugerens PC eller ej, er her fuldstændigt underordnet. Det er kun af betydning, at muligheden foreligger, pg at mam samtidigt nægter fuld indsigt.

Af andre ktitikpunkter, findes bla. manglerne i forhold til, at NemID skal kunne bruges på alle platforme.
Her er det en ofte hørt undskyldning, at man ikke kunne forudse f.eks. den udvikling der har været omkring mobilt internet. En sådan undskyldning må klart beskrive, at man ikke hsr forståelse for eget metier, og derfor ikke evner at overskue internettes muligheder.
At der findes en lang række platforme, som NemID hverken nu eller tidligere fungerer på, er intet nyt. De platforme og deres almindelige udbredelse, harekdistrret længe inden NemID var en mulig tanke, og det kan derfor ikke komme som en overraskelse for DanID.

Som andre er inde på, så overholder NemID/DanID, ikke nogen lovgivning i Danmark, heller ikke EU's regler. Med deres ønske om at flytte til Norge, så overholder de ikke engang Grundloven.
At man i de respektive Styrelser, samt i Folketinget overhovedet vil beskæftige sig med " den slags " ligger langt ud over min fatteevne. Det bør være indlysende, selv for børn, at løsninger der ikke overholder loven, ikke må finde almindelig udbredelse i samfundet.
DET er simpelthen forkert at hype en løsning igennem, som er ulovlig fordi den ikke overholder loven, og som ikke på nogen måde er mere sikker end andet.
Her vil jeg gørevopmærksom på, at NemID er lige så sårbart i forhold til troyanske virus og MIM angreb, som bankernes løsning var, for 10 år siden. Der er ikke sket nogen ændring i den forbindelse, heller ikke selv om at man fra Statens side, har været meget fremme i skoene, når der skulle tildeles muligheder for NemID løsningen.
Herunder tvang og misbrug af borgerne !

Det ER muligt at lave en løsning som fungerer og som overholder loven. Og jeg vil her nævne at jeg er en stærk tilhænger af det digitaliserede samfund.
Men at vælge en løsning, som ikke tilbyder noget andet end hvad nan havde for over 10 år siden, som ikke overholder loven, hverken i Danmark eller EU, anser jeg som et overgreb på samfundet, og et udtryk for, at man særskilt ønsker at påvirke samfundet i en negativ retning, hvor det ikke længere er den lovgivende og dømmende magt, som tegner samfundet.

  • Stem op 7
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Glen Madsen 3. jul. 2012 - 09.27
 
Mærkeligt med alle de brugere?!?!?!

Det kan jeg ikk forstå at en monopol virksomhed vi alle er påtvunget at "oprette" en bruger hos.. Stiger i antal bruger det er jo helt vildt, sikke en nyhed :D

Udover det er det godt nok trist med SlemID :(

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Warholm 3. jul. 2012 - 11.21
 
Re: Tjah ...

Faktuelt KAN de ikke kommunikere med det offentlige. Jo. F.eks. skats tastselv kode fungerer stadig og email kan vel også betragtes som digital kommunikation.

Men man KAN IKKE få nye digital signatur eller tast selv kode.

Jeg kom til at tast 'tast selv coden' forkeret så nu er jeg afspærret fra adgang til SKAT
(Jeg har ikke Nem ID OC'thingy')

Desværre er jeg så ikke afskåret fra at betale.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Poulsen 3. jul. 2012 - 12.24
 
Re: Tag en kiks...

Som bruger - fra starten - opfatter jeg alt i alt NEMID som "nemt" at bruge. Ok pt. er sikkerheden da vist OK?

Sikkerheden kan aldrig være ok, når det ikke er muligt at verificere sikkerheden. Og det er det ikke.

Du ved faktisk ikke om det overhovedet er sikkert at anvende. Du sætter din lid til, at det er det, men du har ikke en kinamands chance for at verificere det. Overhovedet.

Lukkede standarder, lukket kildekode, lukkede procedurer... Det kan ikke verificeres af befolkningen/brugerne.

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Andrew 3. jul. 2012 - 12.32
 
Re: Tjah ...

I de sidste 10 % er vel også brugere som har mere end en netbank. Jeg har to særskilte nemID hvoraf kun den ene kan kommunikere med det offentlige. (hvor er det nemme i at skulle have et nemID til hver sin bank?)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan Astrup Jensen 4. jul. 2012 - 06.29
 
Uden NEM-ID er man fredloes

Jeg har ikke NEM-ID og oensker det ikke. Jeg mener at det er imod grundloven at forlange NEM-ID for at kommunikere med det offentlige. Der er flere og flere steder,der nu er lukket land for mig,men jeg kan stadig betale skat. Hvis Skat fjerner muligheden for personlig login,saa faar de heller ikke skat fra mig.

  • Stem op 1
  • Stem ned 2
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Henrik Krarup Lindholm 25. sep. 2012 - 06.01
 
Kun 90% - Det er da for lidt

Hmm, 2 år om at nå kun 90% når der er tale om lovmæssig tvang og ingen frie valg - det er da egentligt for dårligt og ret uambitiøst.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan S. Hansen 25. sep. 2012 - 07.49
 
Bruger det mindre og mindre

Takke være mobil app til min bank og til bookmaker, så bruger jeg NemID mindre og mindre.

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Maxx Frøstrup 25. sep. 2012 - 09.31
 
Løbende opfølgninger?

Det kunne jo egentlig være rart med noget kritisk journalistik på dette område. Selskabet bag er jo notoriske for at dreje historiske fakta gradvist til de passer sammen med den virkelighed de selv befinder sig i lige p.t. uden hensynstagen til tidligere lovprisninger og presseudtalelser.
Tænker bare der er jo rigeligt at tage fat på, hvis de ikke selv har lavet noget nyt (hvilket jo ikke sker så tit mere), så er der altid diverse statestikker som de højst sandsynligt selv vil anvende som værktøj til lovprisning.

Personligt gad jeg godt læse bare en ugentlig artikel, bare for at holde fokus på hvad der stadig er ved at ske. F.eks. er det jo utroligt de har lov til, stadig ikke at levere den der private nøgle ting som jo netop er grundlaget for ikke at videreføre digital signatur.

Bare please V2, nu ikke noget med at lire platte trolling artikler af, der er trods alt gode ting ved hele opsætningen.
Gad godt se rigtig journalistik her: Udført som den 4. magt faktor. Ikke som en tech udgave af Nationen

  • Stem op 3
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Eks-telechef: Stop nu nytteløs sessionslogning

Udgivet 21. maj 6.29Opdateret 21. maj 6.29

Teenager står frem: Derfor hackede jeg Version2

Udgivet 17. maj 16.40Opdateret 17. maj 16.40

Fredagshumor: Sådan ser indbakkens pestilenser ud i virkeligheden

Udgivet 17. maj 15.00Opdateret 21. maj 8.14

New Zealand dropper softwarepatenter

Udgivet 17. maj 14.09Opdateret 17. maj 14.09

Microsoft gemmer udspekuleret jobanonnce på Bing

Udgivet 17. maj 11.35Opdateret 17. maj 11.35

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset

A visual reality check that makes sense - Affecto customer reference

Affecto Denmark
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

VP SECURITIES skaber overblik over kunderne med ny Microsoft CRM løsning

ProActive

Johan Ekelund som Business Advisor og Project Manager hos Affecto Denmark A/S

Affecto Denmark

Kom ajour med Windows Azure

ProActive

It-virksomheder

Liga Distribution
|
Webtuner ApS
|
Mobile Advisor
|
Intelliglobe
|
Contest
|
CFN People A/S
|
Greener Pastures
|
Praktisk IT
|
Eazysoft
|
Aalborg Data
|
Abusiness
|
A/S ScanNet
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300