Næste Windows Mobile har lange udsigter
Microsoft har benyttet den store mobilkonference i Barcelona til at løfte sløret for en ny udgave af Windows Mobile, med versionsnummeret 6.5.
Microsoft har droppet hovedmenuen og erstattet den med en liste over applikationer, som startes med store, sekskantede knapper. Det skulle gøre det nemmere at finde programmer og indhold på telefonen.
Gadget-blokken Gizmodo har masser af ros til den brugerflade, som ser væsentlig kønnere ud end tidligere, og endda kan matche den forkætrede Iphone.
Ifølge Gizmodo er den indbyggede browser nu er væsentligt hurtigere. Men det mest væsentlige er ifølge gadget-bloggen startskærmen og låse-skærmen.
Sidstnævnte er ikke nogen æstetisk åbenbaring, men giver ifølge Gizmodo et godt overblik over hvilke påmindelser, sms-beskeder, e-mails, og indgående opkald, som kræver brugerens opmærksomhed.
Der kommer til at gå ni måneder før Windows Mobile 6.5 kommer på gaden.

Tilføj kommentar