Næste version af Ubuntu Server kører på ARM-processorer

Lavere strømforbrug i datacentret kan være på vej med Ubuntu Server 11.10, der som det første serverstyresystem kan køre på ARM-processorer.

En ny version af Ubuntu er lige på trapperne, og for server-udgaven bliver det med mulighed for at køre på helt anden teknologisk platform end tidligere.

Ubuntu Server 11.10 vil nemlig kunne drives med ARM-processorer, der udmærker sig ved et lavt strømforbrug, sammenlignet med de sædvanlige x86-processorer. Det skriver V3.co.uk.

Ifølge Canonical, der står bag Linux-distributionen Ubuntu, er det første gang, at et serverstyresystem til generel brug vil fungere med ARM-arkitekturen. Men det er endnu for tidligt at satse på at flytte vigtige servere over til Ubuntu på ARM.

Muligheden for at skifte til ARM-servere er nemlig foreløbigt et såkaldt ’teknologisk fremsyn’, der skal give et kig ind i mulighederne fremover. Til næste forår kommer Ubuntu i en Long Term Support-udgave (LTS), der vil være mere fastlåst og bundstabil, og her kan man måske forvente, at ARM-supporten er blevet god nok til normal brug.

Canonical er også nået et godt stykke vej med at omskrive software, der typisk bliver brugt på Linux-servere, for eksempel LAMP-stakken, der dækker over Linux med Apache, MySQL og PHP oven på.

Udover ARM-support vil Ubuntu Server 11.10 også byde på Juju-værktøjet, der skal gøre det nemt at koble serverne op til Ubuntus sky.

Ubuntu 11.10 vil blive lanceret 13. oktober og kan til den tid downloades fra Ubuntus hjemmeside.

Kommentarer (6)

Pascal d'Hermilly

Linux er blevet brugt som server-styresystem på et væld af platforme bl.a. ARM i årevis. Debian linux har f.eks. understøttet ARM siden august 2000.
Men fint at Ubuntu har tænkt sig at sætte mere fokus på platformen.

Peter Nilsson

Ja jeg fik da meget sjov ud af en lille linksys NAS ( se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/NSLU2 )som man kunne installere debian på til ARM processor i stedet for det "firmware" der var som standard. På den har jeg dog valgt lighttpd, men ellers er det vel bare at compile det man gerne vil have fra soruce hvis der ikke lige er en pakke med softwaren....men alligevel er det godt at det nu er mere officielt med et firma som Canoncial som står frem med deres Ubuntu og står bag en dist til ARM baserede servere....mvh Peter ZXNET.DK

Hans-Christian Mose Jehg

Når nu man taler om Ubuntu på Arm, så bør man lige nævne denne her, som dog ikke er til salg endnu:

http://www.raspberrypi.org/

700MHz ARM11 processor
128MB RAM
USB 2.0 port
Card reader
1080p HDMI video out

Pris 25€ eller 35€ med Ethernet on board

Hmmm, jeg ser lige at:

"What Linux distros will be supported at launch?
Debian, Fedora and ArchLinux will be supported from the start. We hope to see support from other distros later. We will be selling SD cards with the distros preloaded. (Sept 4 2011 – originally, this FAQ suggested that Ubuntu would be supported. Because of issues with newer releases of Ubuntu and the ARM processor we are using, Ubuntu can’t commit to support Raspberry Pi at the moment.)"

Nå, altså til en start uden Ubuntu, men mon ikke det kommer ret hurtigt...

Måske Ingeniøren eller Version2 har lyst til at skrive lidt om Hindbær?

HC

Lars Tørnes Hansen

35€ udgaven af Rasberry Pi har 2xRAM i forhold til den billigere udgave.

Jeg skal helt klart have mindst 2 Rasberry Pi af 35€ udagven.
En til kerne udvikling og en skal være filserver.
Måske man relativt nemt kan porte FreeNAS til Rasberry Pi ved at erstatte FreeBSD med NetBSD i en ARM udgave.

Peter Nilsson

Tak for tippet, jeg har lige startet en torrent af desktop versionen til Intel CPU, sjovt nok så ser det ikke ud til at Canoncial har opdateret deres hjemmeside med den nye release endnu...nå men nu skal der downloades og seedes længe bagefter.

Ubuntu 11.10 desktop torrent kan findes her: http://releases.ubuntu.com/11.10/ubuntu-11.10-desktop-i386.iso.torrent

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Stærkstrømsbekendtgørelsens regler for elektriske installationer

Hvornår: Hvor: Østjylland Pris: kr. 3180.00

Visio kursus grundlæggende

Hvornår: 2015-11-06 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 2950.00

Temadag: Smukke, funktionelle og tilgængelige udearealer

Hvornår: 2015-09-24 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 995.00

Word 2013 Grundlæggende

Hvornår: 2015-09-08 Hvor: Østjylland Pris: kr. 2950.00

MIKE 21/3 OS FM

Hvornår: 2015-09-09 Hvor: Nordsjælland Pris: kr. 7800.00