Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (20)
Emner It-rekruttering, It-arbejdsmarked

Næste generation på arbejdsmarkedet gider ikke e-mail

Det dur ikke at spærre for Facebook, hvis man vil tiltrække de unge som arbejdskraft, lyder budskabet fra Accentures øverste teknologi-chef. En teknologisk generationskløft er under opsejling, hvor sms og sociale net-fællesskaber slås mod e-mails.

Af Jesper Kildebogaard Tirsdag, 28. april 2009 - 11:07

Uhindret adgang til Facebook giver måske nok kuldegysninger hos firmaets it-sikkerhedsansvarlige, men det er vejen frem, hvis ikke virksomheden skal gro fast i det forrige årtusind.

Sådan lyder beskeden fra konsulentfirmaet Accentures øverste teknologistrateg, Gary Curtis. Den generation, der strømmer ud på arbejdsmarkedet de kommende år, bruger nemlig teknologi på en måde, som de færreste virksomheder er indrettet til.

»Hvis vi vil tiltrække disse unge, så skal de have de muligheder på arbejdspladsen, som de er vant til privat. Ellers finder de et andet sted at arbejde,« siger han til Version2.

Generationen har fået betegnelsen 'millenials', og Gary Curtis definerer den som alle, der er født senere end midten af 1980'erne, der er vokset op med mobiltelefon og internet, og derfor tager teknologien for givet.

Kulturkløft på vej

Nu begynder de at ramme arbejdsmarkedet i USA, og det har afsløret en stor kulturkløft mellem de nyankomne og de lidt ældre, som kan give problemer og nye udfordringer for it-afdelingen. I Danmark bruger de unge typisk længere tid på uddannelse og vil derfor snarere melde deres ankomst i de følgende år.

»De fleste firmaer bruger ikke den nyeste teknologi på arbejdspladsen, og de spærrer for adgangen til sociale fællesskaber på nettet og chat-software. Men skal man have fat på den bedste arbejdskraft, skal man åbne for de muligheder, de unge er vant til at bruge,« mener han.

For eksempel er e-mail en håbløs gammeldags opfindelse, ifølge mange af de unge, som foretrækker at sende en sms, en chat-besked eller kommunikere via sociale fællesskaber som Facebook.

»I en virksomhed er e-mail-systemet typisk blandt de tre dyreste systemer. Og de nyansatte gider ikke bruge det! En undersøgelse har vist, at kun omkring halvdelen af den generation bruger e-mails,« forklarer Gary Curtis.

Klarer sig uden email

Som eksempel nævner han en it-afdeling i en stor, amerikansk bank, der troede, at der var opstået tekniske problemer med deres e-mail-løsning. En del af de nye konti blev nemlig ikke aktiveret. Men en mere grundig undersøgelse af problemet viste, at det skyldtes nye, unge ansatte, som aldrig havde overvejet at tjekke e-mail.

»De unge nyansatte er gået over til kun at skrive beskeder via Facebook, så de tænkte ikke over, at de skulle åbne deres e-mail-konto på arbejdet. Og det var hundredvis af tilfælde, ikke bare nogle få,« siger Gary Curtis.

Løsningen på den digitale kulturkløft er ikke at stramme reglerne og spærre for for eksempel Facebook, men at åbne sluserne for alle de alternativer, der eksisterer, mener Gary Curtis. Ellers vil en virksomhed fremstå gammeldags og restriktiv i de unges øjne.

»Virksomheder, der lukker for adgangen til Facebook, må tænke sig om og ændre den beslutning. For selv hvis man spærrer for adgangen til Facebook, så skal de unge nok komme på det alligevel. De ved alt om, hvordan man kommer uden om den slags restriktioner,« siger han og hiver et lille modem frem til mobilt bredbånd.

»Sådan et har alle jo efterhånden, så det er jo umuligt for en it-afdeling at bestemme, hvad der skal spærres for,« siger teknologistrategen.

Gør klar til Iphones

Udfordringen for it-afdelingen bliver fremover, at finde et godt kompromis mellem sikkerhed og adgang til chat-software og sociale fællesskaber på nettet. Og så skal der fokus på, hvilken hardware de unge vil bruge ? for eksempel Iphones.

»Alle unge har jo en Iphone nu om dage og vil ikke bruge andet. Det skal it-afdelingen indrette sig efter og understøtte,« siger Gary Curtis.

Men det er ikke kun til besvær, at den kommende arbejdskraft har et andet forhold til teknologi end deres lidt ældre kolleger ? det er også en kæmpe fordel.

»De har et instinkt for samarbejde på kryds og tværs, som virksomheder har prøvet at lære deres ansatte i årevis. Det er helt nødvendigt i globale virksomheder,« siger Gary Curtis og fortæller om sin 10-årige gudsøn.

»Han har allerede venner i 15 forskellige lande. Det er jo helt utroligt, at det kan lade sig gøre.«

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Salesforce.com - udviklere til Vallensbæk
Udgivet 30. nov 2011 10.44
Software Development Manager
Udgivet 13. apr 14.06
Information Services (IS) Consultant – Internal IT (7173)
Udgivet 24. apr 10.19
Java EE/Web Developer (7261)
Udgivet 7. maj 15.02

Kommentarer (20)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Allan Nyhus 28. apr. 2009 - 11.51
 
Sikkerhed, mødeindkaldelser, offentlighed og arkivering

Hvad gør man så i en outlook verden hvor mødeindkaldelser styrer?

Hvad gør man hvis firma-mailsene ikke egner sig til offentligheden?

Og hvad med sikkerheden? Hvis ikke allerede, så kommer den vel under voldsomt pres?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Uffe Kousgaard 28. apr. 2009 - 11.59
 
Firma-mails

Et andet problem med facebook er, at man som afsender ikke aner, om modtageren fortsat er ansat i den virksomhed, som man regner med. Sender jeg til hans.hansen@firmaet.dk, så kan jeg regne med at han kun får den, hvis han er ansat i firmaet. Sender jeg derimod til en gmail-adresse eller facebook, så kan Hans være i en helt anden virksomhed, måske konkurrenten. Det må være ganske særlige type medarbejdere, som ikke har behov for e-mail eller ikke har forstået nødvendigheden af, at e-mails lander hos den rette person i det rette firma.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Watts 28. apr. 2009 - 12.33
 
Vrövl und Schludder

Om det er artiklen, der er dårligt sammenklippet, eller Accenture, der vil fremstå som en frisk virksomhed på bekostning af fornuft, er ikke lige til at sige.

MEN der er ingen sammenhæng mellem "gider ikke email som social kommunikationsform" og email på en arbejdsplads.

Det er sandt, at mange unge idag kommunikerer via Twitter og Facebook, og ikke email, men det er social kommunikation. Det er sgu ikke udveksling af designdokumenter, fakturaer, diskussion af serveropsætning, SQL-snippets, mødeindkaldelse med 5 underleverandører...

Hvis dine ansatte ikke har et ansvar, der rammer dokumenter og kommunikation, men mest bare er let support og hyggesnak, så er Facebook eller tilsvarende fint, hvis man kan finde en sikker måde at håndtere det på i sin kontekst.

Ellers er det sgu meget simpelt - hvis man ikke magter at bruge de værktøjer, en virksomhed stiller til rådighed, så er man ikke egnet til at arbejde der. Der er altid noget, man gerne ville gøre anderledes selv, men hvis man ikke har magt til at ændre det, så må man sgu indordne sig eller starte sit eget.

Det er meget muligt, at vi inden for en kort årrække vil se en udvikling i Facebook-lignende platforme, hvor de professionelle behov tilgodeses, men pt er det noget værre vrøvl og leflen for folk, som man ikke bør ønske i et professionelt miljø...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 28. apr. 2009 - 14.35
 
Facebook Appliance?

Måske det var en forretningsmodel for Facebook at sælge "Facebook Appliance"-løsninger, som virksomhederne kan hoste internt? Lidt på samme måde som Google sælger søgemaskiner på skrig-gule maskiner, lige til at smække op i rack'et.

For det er jo rigtigt hvad posteren ovenfor skriver: der er himmelvid forskel på intern og ekstern kommunikation, og hvilke typer informationer der overhovedet MÅ flyde på tværs. Jeg kunne da lige forestille mig et cirkus det ville blive med datatilsynet, hvis bankerne begyndte at benytte Facebook i stedet for Outlook, Lotus Notes eller hvad de nu ellers benytter.

En helt anden ting er, at Facebook jo benytter SMTP intensivt til at notificere brugere om ændringer. Så HELT død er email vist ikke.

Meget ævl og ganske lidt substans fra Gary Curtis. Han kunne jo med lige så god ret have argumenteret for, at virksomhederne skulle lade "de unge" spille World of Warcraft i arbejdstiden, for det er de jo vandt til derhjemme.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jakob I. Pagter 28. apr. 2009 - 14.37
 
Re: Vrövl und Schludder

Prøv at skifte alle de steder du skriver "email" ud med "brev og fax" og erstat "Twitter og Facebook" med "e-mail".

Påstanden Accenture kommer med er vel at hvis ikke virksomheden tilpasser sig, så får den (som hovedregel) sværere ved at rekruttere.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Mogensen 28. apr. 2009 - 15.31
 
Re: Vrövl und Schludder
Påstanden Accenture kommer med er vel at hvis ikke virksomheden tilpasser sig, så får den (som hovedregel) sværere ved at rekruttere

Og mon ikke påstanden fra de fleste her vil være at der er grænser for hvad man skal tilpasse sig til, hvis man bekymrer sig bare lidt om hvad der er hensigtsmæssigt for virksomheden?

F.eks. kunne jeg forestille mig at de fleste chefer (hvis direkte adspurgt) helst ville være fri for at intern og/eller officiel kommunikation med kunder gik via en 3. part i USA. - som ovenikøbet har tradition for at kræve rettigheder til alt data de kommer i nærheden af.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kristian Thy 28. apr. 2009 - 15.38
 
Re: Vrövl und Schludder
F.eks. kunne jeg forestille mig at de fleste chefer (hvis direkte adspurgt) helst ville være fri for at intern og/eller officiel kommunikation med kunder gik via en 3. part i USA. - som ovenikøbet har tradition for at kræve rettigheder til alt data de kommer i nærheden af.

Jeg går ud fra du her snakker om MSN Messenger, som er standard i mange danske virksomheder i dag?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Claus Nedergaard Jacobsen 28. apr. 2009 - 15.43
 
Re: Vrövl und Schludder

Vi kan vist ikke blive uenige om, at det gælder om at udvikle sig i takt med at omverdenen udvikler sig, i stort set alle aspekter. Vil dog godt benytte lejligheden til at dreje debatten i en lidt anden retning: Kommunikationskvalitet.

Det var sådan en skøn ting, da vi fik mail, og kunne kommunikere hurtigt og nemt og uden omkostninger, også selvom vi sendte til mange. De negative konsekvenser har imidlertid også vist sig: Det er yderst svært at trænge igennem med komplekse budskaber. Mange læser kun de to øverste linjer i en mail. Både på debatfora og på mailinglister ser man den ene krig efter den anden, fordi komplekse budskaber ikke kan kommunikeres, og indholdet derfor misforstås. Det skete trods alt kun yderst sjældent, da vi skrev håndskrevne breve og brugte dage til at læse og overveje et svar. Kommunikationskvaliteten var langt højere. Det sker heller ikke når man er samlet fysisk og får alle kommunikationsfacetterne med (mimik, toneleje, øjenkontakt, context ...). Jeg har fortsat ikke set nogen gode bud på at løse dette problem indenfor rammerne af E-mail og debatfora. Så spekulerer jeg blot på, hvordan man vil opnå kommunikation indenfor rammerne af SMS/Chat/Twitter. Eller skal 3. verdenskrig startes af en uheldig formuleret SMS?

Mvh.
Claus

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Mogensen 28. apr. 2009 - 18.16
 
Re: Vrövl und Schludder
Jeg går ud fra du her snakker om MSN Messenger, som er standard i mange danske virksomheder i dag?

Nej, det gjorde jeg egentlig ikke, men du har da ganske ret at det er komplet ligeså tosset.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders S. Johansen 28. apr. 2009 - 18.59
 
Nye Værktøjer i Virksomhedsprocesserne

At sikre, organisere, dokumentere og tilgængeliggøre viden, aftaler, kontrakter m.v. i henhold til lovgivningen og virksomhedens behov er en stor udfordring i dag, også i små virksomheder hvor papirdokumenter, elektroniske dokumenter, faxer og emails ryger igennem systemerne mere eller mindre kontrolleret og dokumenteret.

Her er det meget tænkeligt at de nye database-teknologier (som de vel ret beset er) som wikier og "Facebook" kan yde deres bidrag til forretningsprocesserne og inter- og intra- virksomhedskommunikation.

Men! - det kommer ikke af sig selv og specielt ikke hvis de udvikles at de traditionelle revolverprogrammører, som man møder alt for mange af, selv i business-segmentet - desværre.

/asj

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Johnny Lüchau 28. apr. 2009 - 19.38
 
Nye muligheder

Det er fuldkommen rigtigt at teenagerne (og nogle lidt ældre osse) ikke gider asynkron kommunikation, herunder email.

Enhver der er i den alder eller har børn, ved at det er sandt, men at Facebook er vejen frem, også i virksomheden, tror jeg ikke på. Den type kommunikation må nødvendigvis foregå via en eller anden sikker klient.

Istedet ligger der et, måske uopdyrket, marked for noget add-on software til f.eks. Microsofts Office Communicator, så man kan gemme og kategorisere real-tids kommunikationen på en smart måde.

Samtidig skal den måske udvides med bl.a. den kalender man kommer til at mangle hvis man ikke bruger email.

Man kan bygge læhegn eller vindmøller...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Hansen 28. apr. 2009 - 22.01
 
Han må jo mene at fremtidens virksomhed skal satse på uviden ...

At understøtte opførsel der mest af alt grunder i mangel på omtanke, og viden om simpel datasikkerhed.
Tanken om at køre firmaets kommunikation via en vært der forbeholder sig ret til at anvende, redigere og sælge alt hvad der passerer deres servere. Er komplet ude i hampen.
At de "unge" ikke bruger e-post og "foretrækker" facebook, er næppe et bevidst valg, men en simpel mangel på viden. I stor grad bunden i at vi alt for længehar forsømt at undervise dem i it-brug. Men blot antaget at det har "de unge" jo helt styr på. Og dermed i praksis overladt det til smarte forretningsfolk at forklare dem hvordan de skal bruge nettet.

Så nej it-afdelingen skal ikke understøtte brug af facebook og iphone-chat, den skal heller ikke blokere men bede chefen om at folk er uddannet i anstændig omgang med firmaets værdier.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Watts 29. apr. 2009 - 09.32
 
For nu at være positiv...

Der er jo ingen her, der mener, at man pinedød skal holde fast i teknologi, alene af den grund at "det er det, vi kender". I den kontekst er det korrekt, at til normal, social kommunikation, har Facebook og Twitter o.l. en række fordele overfor f.eks. email.

Fordelene retter sig primært mod fællesskab/community building, samt direkte og hurtig adgang til viden. (Glem for en stund, at størstedelen af folk der bruger disse applikationer, nok primært har som formål at blive "set" konstant.)

Hvis vi ser på det i en professionel kontekst, så er der en pointe i Twitter til communities of practice, hvor et problem hurtigt kommunikeres ud og en ekspert eet eller andet sted kan smide et forslag til læsning, et link, et forum eller oprette en mere seriøs dialog med en email til længere forklaring. Pointen er, at det er nærmest viralt, det netværk - man skal ikke selv finde eksperterne, da de selv naturligt abbonnerer på "SOA experts" eller lignende.

For Facebook-typens vedkommende er det (som nævnt af Johnny L) en mulig forbedring at skabe synkron kommunikation og bedre netværk. Gruppe/projekt-værktøjet Basecamp (basecamphq.com) og andre lignende - har ikke nogen aktie i det - er et eksempel på en mulg løsning. Integreret mail og chat med direkte fil/billed-indlejring i begge dele samt arkivering, time tracking, ToDo, Milestones, Dashboard etc. etc.

Den type løsning (hosted eller indkøbt) er der muligheder i. Noget, der fremmer gruppers interageren, samler kommunikation fra både det mere "seriøse" som mails og den direkte chat, og skaber overblik. Der er en mængde værktøjer til alt dette, selvfølgelig, men der er en værdi i at samle dem eet sted for en gruppe (distribueret eller lokalt placeret).

Så hvis man tager artiklens forsimplede udsagn som base for at tale om at forbedre de værktøjer, vi har idag til seriøs kommunikation, så er der bestemt noget at komme efter. Det er der altid, og det skal vi ikke være blinde for.

Men det er et meeeeget stort spring fra den fornuftige undersøgelse af nye muligheder og så til at sige "det er det, de unge vil ha' - giv dem det eller dø som virksomhed". IT udvikling yessir - men med tanke på, hvad man vil opnå i hvilken kontekst.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 29. apr. 2009 - 13.22
 
Re: Vrövl und Schludder
Jeg går ud fra du her snakker om MSN Messenger, som er standard i mange danske virksomheder i dag?

Så hedder det forhåbentlig "Office Communicator" og kører op mod en server inden for firewallen.

Det ville da være vanvittigt (og i mange tilfælde ulovligt) at køre intern chat via en server baseret i udlandet. Det forekommer sikkert, men forhåbentlig ikke i seriøse virksomheder, som har noget at beskytte.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Lykke 30. apr. 2009 - 12.55
 
Sludder!

Det er vidst mere et forsøg på at "være ung med de unge" end det er faktuelt.

Nok er Facebook og lign. sociale tjenester blevet en stor del af manges brug af internettet, men som en erstatning for email eller lign. er og bliver det aldrig.
Listen af problemer og mangler ved brug af Facebook er lang og imponerende - Af nogle få kan bare nævnes at der ingen integration er til virksomhedens systemer, kalender etc. Ingen mulighed for at vedhæfte filer og noget af det værste ved Facebook i forhold til email - Når du sender en email så har du en unik adresse at kontakte en person på nøjagtig som med et telefonnummer, men på Facebook så skal du søge på dem efter deres fulde navn hvor du kan risikere at finde 2000 mennesker der hedder Moten Hansen - Hvem af dem er det nu lige du skal have fat i?
Så er der hele sikkerhedsproblemeatikken som er så alvorlig at ingen seriøs virksomhed bør overveje at benytte Facebook som kommunikations-platform. Med det sagt så er Facebook også fuldstændig elendig til kommunikation ud over i sociale kontekst hvor man kommunikere med en begrænset skare af venner og ikke har behov for at sende filer og lign.
Men i alle andre situationer hvor du skal kontakte folk der ikke er på en venneliste, sende filer osv. så er email vejen frem - Eller fremtidige teknologier der på fornuftig vis kan erstatte email.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Allan Nyhus 30. apr. 2009 - 13.02
 
Har nogen erfaring med Office Communicator så?

Er der nogen i denne tråd, der så har erfaring med Office communicator?

Eller er der nogen i denne tråd der rent faktisk har oplevet at ansætte unge mennesker som ikke bruger email?

Ikke fordi jeg er imod ny teknologi osv, men det virker lidt sort for mig, bare at ansætte folk som så ikke bruger deres email = manglende kundekontakt m.v. Men det er måske også fordi Facebook er mere udbredt i US? Ligesom der måske er en helt anden kultur omkring det i amerikanske virksomheder?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 30. apr. 2009 - 13.42
 
Re: Har nogen erfaring med Office Communicator så?

Vi bruger det.

Den er hooket op mod dels vores IP-telefoner og dels vores Outlook. På den måde kan man få et hurtigt overblik over, hvor folk er, og man kan initiere et opkald til dem direkte fra Communicator. Nåja, og så kan man chatte ...

Personligt bruger jeg det ikke voldsomt meget, men konceptet med at aggregere folks kalendre, kan være meget brugbart for grupper, der ikke sidder på samme fysiske lokation.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Kildebogaard 30. apr. 2009 - 13.54
 
Re: Sludder!

Jeg må hellere understrege, at Gary Curtis ikke gav udtryk for, at man skulle føje de nye medarbejdere ved at hele virksomheden går over til at kommunikere via Facebook eller lignende. De nyansatte kommer selvfølgeligt til at skulle bruge e-mail.

Eksemplet fra den amerikanske bank viser blot, at der er forskel på, hvad der er 'normalt' og kan tages for givet, selv blandt de yngste på arbejdsmarkedet og de lidt ældre. En kløft, som kan give anledning til misforståelser, hvis man ikke er opmærksom på problemet.

vh

Jesper
Version2

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Johnny Lüchau 30. apr. 2009 - 17.07
 
Re: Har nogen erfaring med Office Communicator så?

Ja, Office Communicator (MOC) integreret med eksisterende (IP) telefoni er ved at vinde frem også i DK. Når først man har haft det et kort stykke tid er man nærmest "afhængig".

Man vænner sig efterhånden til at bruge MOC til al sin kommunikation, fordi man kan få svar på sine spørgsmål med det samme. Ikke mere ventetid med email og voicemail. Bordtelefonen er kun til "pynt".

Jeg kunne godt overtales til at afgive min email-klient. (Snart..)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 1. maj. 2009 - 08.55
 
Re: Sludder!

Jesper,

...hundredvis af tilfælde, ikke bare nogle få...

Hvis dette udsagn skal kunne bruges til noget som helst, så er det essentielt at vide ud af hvor mange.

Hvis der er tale om en stor bank i USA, og vi taler før krisen, kan 200 stk. jo være ganske få ud af mange, mange tusinde...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Netgroup efter kæmpe-nedbrud: Kunderne vidste godt, der ikke var fuld redundans

Udgivet 16. maj 16.24Opdateret 16. maj 16.32

Justitsminister vil ikke afvise NemID som spionværktøj for politiet

Udgivet 16. maj 16.00Opdateret 16. maj 16.00

Microsoft risikerer nyt browser-slagsmål med EU over Windows 8

Udgivet 16. maj 15.21Opdateret 16. maj 15.23

Så splittet er Android: 3.997 forskellige enheder

Udgivet 16. maj 14.44Opdateret 16. maj 14.48

Her er 5 undskyldninger for at droppe Digital Post

Udgivet 16. maj 14.03Opdateret 16. maj 14.31

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark

Ressourcehåndtering

Projectplace
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Øg din effektivitet og produktivitet med bizhub C654/C754

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

Athena IT-Group A/S med solid indtjening

Athena IT-Group

Konica Minolta præsenterer inkjet-baseret digital trykmaskine på drupa

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Seneste debat

  1. Sociale medier ved en skillevej

    7 comments.
    Last update 1 time 31 minutter
    Skrevet af Jimmy Frydkær Dürr
  2. Raspberry Pi - den booter ... oftest :-)

    12 comments.
    Last update 1 time 53 minutter
    Skrevet af Lars Tørnes Hansen
  3. Justitsminister vil ikke afvise NemID som spionværktøj for politiet

    15 comments.
    Last update 4 timer 16 minutter
    Skrevet af Peter Jespersen
  4. Her er 5 undskyldninger for at droppe Digital Post

    11 comments.
    Last update 6 timer 51 minutter
    Skrevet af Jacob Larsen
  5. Hardware-mangel i skoleklasserne: 2 pc'er 3 gange om ugen er for lidt

    13 comments.
    Last update 6 timer 59 minutter
    Skrevet af Christian Wang
  6. Netgroup efter kæmpe-nedbrud: Kunderne vidste godt, der ikke var fuld redundans

    18 comments.
    Last update 7 timer 39 minutter
    Skrevet af Peter Larsen
  7. Så splittet er Android: 3.997 forskellige enheder

    15 comments.
    Last update 7 timer 44 minutter
    Skrevet af Marcin Brodzikowski
  8. TDC køber 7.500 kunder fra konkursramte Skyline

    4 comments.
    Last update 10 timer 26 minutter
    Skrevet af Ken Poulsen

Mere debat »

It-virksomheder

SMSnu.dk
|
Propeople
|
MOC
|
Delegate
|
Siemens
|
GlobalConnect
|
Omada
|
Siblingsoft
|
Pekke
|
Software Innovation
|
Futurecom Business Solutions
|
Olsens IT
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300