Næste generation af dit wi-fi-netværk skal op på en gigabit
Organisationen IEEE er klar til at indlede arbejdet med en ny standard for trådløse netværk, wi-fi, som skal bringe hastigheden op på en gigabit per sekund.
IEEE færdiggjorde sidste år wi-fi-standarden 802.11n, som kan give en båndbredde på op til 200 megabit pr. sekund.
Problemet for at få en ny standard med større båndbredde til at fungere er først og fremmest antennedesignet og behandlingen af flere samtidige forbindelser til forskellige modtagere.
Det er især en udfordring i det frekvensspektrum på 2,4 og mellem 5 og 6 gigahertz, hvor wi-fi i dag bliver anvendt. Derfor har arbejdsgruppen under IEEE også kig på et spektrum omkring 60 gigahertz, hvor der kun er få andre trådløse teknologier, som kan forstyrres. Til gengæld har den højere frekvens vanskeligt ved at trænge gennem vægge.
IEEE håber at kunne have en standard på plads allerede om tre år, men vurderer ifølge Network World, at det kan vare indtil 2013, før arbejdet er afsluttet.
Kommentarer (3)
802.11n standarden er ikke færdig og forventes ikke færdig før november 2009. I juli 2008 så vi udgivelsen af Draft 5.0 så det er tydeligt at der stadig arbejdes på standarden.
Dette forhindrer ikke diverse producenter af netværksudstyr i at producere udstyr der benytter den foreløbige udgave af 802.11n standarden.
Hvis man vil følge med i udviklingen så findes arbejdsgruppens egen side med opdateringer på http://grouper.ieee.org/groups/802/11/Reports/tgn_update.htm
Egentlig så jeg hellere at de gik i gang med at lave en fallback standard således at os der har vægge i vores huse også kan få optimalt trådløst netværk, det ville da være fedt at have en knap på den bærbare som skifter til murstensbrydende signal. De fleste af os kan jo for det meste fint nøjes med et par Mb/s, bare det virker uden udfald.
Det gør man så vidt jeg ved allerede med 802.11g-standarden, hvor man kan skifte modulationsform og derved også Signal-to-Noise-Ratio (SNR), hvilket fx kan medføre lavere hastighed men større rækkevidde.
Ved at køre med to forskellige frekvenser derimod, skal der fremstilles en mere avanceret (og større) antenne og ekstra hardware (i form af bl.a. en 1 GHz-oscillator), hvilket ville gøre udstyret mere komplekst.
