Når SSD'en skal skrottes: Ingen sikker måde at slette data

Det er nok de færreste, der har haft en SSD-disk siddende længe nok i pc'en eller serveren til, at det er tid til at skifte den ud. Men hvad gør du, når disken har udstået sin levetid i dit system og skal bortskaffes?

Konventionelle harddiske er forholdsvis simple. Her ligger data som mønstre af magnetisk polarisering, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at mønstrene kan ødelægges ved at overskrive dataene eller ved at ødelægge de magnetiske mønstre med meget kraftige, specielle magneter.

SSD-diskene er baseret på flash-hukommelse, hvor hver bit repræsenteres ved en hukommelsescelle, der med elektricitet kan sættes til enten nul eller et. Men svagheden ved flash-hukommelse er, at hver celle kun kan tåle at få skiftet værdien et begrænset antal gange.

Derfor har diskene en indbygget algoritme, som sørger for at fordele skrivningen af data ligeligt mellem alle celler på disken, så man undgår, at et bestemt område så at sige brænder ud, mens andre områder er helt uden slid.

Og disse wear-and-tear-algoritmer til fordeling af data er en udfordring for sletning af data på diskene.

»Wear-algoritmen sidder så at sige på den forkerte side af disk-controlleren, så man har ikke styr på, hvor data ligger. Derfor kan man ikke være 100 procent sikker på, at data bliver overskrevet,« siger direktør Henrik Andersen fra data recovery-virksomheden Ibas til Version2.

Et sletteværktøj til konventionelle diske vil normalt overskrive alle data på disken, og her har værktøjerne fuld adgang til at skrive til alle sektorer på disken og kan styre præcis, hvor der bliver overskrevet data.

På en SSD vil diskens disk-controller og indbyggede algoritmer fungere som et mellemlag, der vil sløre, hvor overskrivningen foregår. Derfor kan data godt blive overskrevet efter forskrifterne, men det er i praksis ikke muligt at dokumentere det.

»Med de gængse sletteværktøjer, så er det ikke noget, du kan dokumentere,« siger Henrik Andersen.

Data i bufferen kan ikke slettes Der findes ganske vist en protokol for, hvordan dataene kan overskrives, men selvom man kan aktivere protokollen med producenternes egne diskværktøjer, så kan man ikke være sikker på, at alt er væk.

For det første er man afhængig af, at producenten har implementeret sletteprotokollen korrekt, og for det andet er det ikke sikkert, at sletningen omfatter alle data på disken.

Fordi SSD-diskene skal kunne fordele data mellem hukommelsescellerne, så de bliver slidt lige meget, så er der også indbygget en ekstra buffer eller midlertidigt lager. Og der kan ligge data i dette lager, som man ikke har adgang til via disk-controlleren. Derfor kan man heller ikke se, om eventuelle fortrolige data i lagret er slettet, efter man har aktiveret producentens sletteprotokol.

Hvis disken falder i de forkerte hænder vil det derimod være muligt at få adgang til lagret ved eksempelvis at skille disken ad for at få adgang til hukommelseschippene.

På grund af denne usikkerhed er rådet fra Henrik Andersen, at man indtil videre ikke skal stole på, at data på SSD-diske bliver slettet forsvarligt.

»Gem diskene indtil sletteteknologien er moden. Vi anbefaler at vente med at sætte brugte SSD-diske i omløb, hvis de har været brugt til fortrolige data,« siger han.

Tæv med hammer er ikke nok Med konventionelle mekanisk-magnetiske harddiske kan man anvende kraftige magnetfelter til at slette alle informationer på en disk ved populært sagt at nulstille polariseringen af det magnetiske materiale på diskene. Den teknologi dur ikke med SSD, fordi kredsløbenes evne til at bevare information ikke påvirkes af magnetfelter.

Tilbage står fysisk destruktion af diskene, men velkendte lavteknologiske løsninger med boremaskiner eller en hammer er heller ikke nogen garanti. Selve chippene er nemlig forholdsvis hårdføre i deres indpakning, og selvom man ødelægger printkortet, de sidder på, så er det muligt at rekonstruere data, så længe chippene er intakte.

Derfor skal SSD-disken bogstavelig talt kværnes med en makulator, hvis man vil være helt sikker, men det er ikke ligefrem en miljøvenlig løsning.

Fysisk destruktion af harddiske er en nem løsning, som mange benytter sig af, men ofte kan diskene genbruges, og firmaer og organisationer, der indsamler pc'er til genbrug i eksempelvis u-lande, kan som regel ikke bruge pc'er uden diske, fordi det gør det for dyrt at gøre pc'erne køreklare igen.

Mange virksomheder sælger i dag brugte harddiske via eksempelvis eBay, og flere undersøgelser har vist, at mange af diskene indeholder data, der ikke er blevet slettet ordentligt.

Kryptering er den bedste løsning Der findes flere værktøjer, der gør det muligt at slette indholdet fra konventionelle harddiske ved hjælp af én eller flere overskrivninger, alt efter hvilke krav fra brancher eller myndigheder man skal leve op til.

Disse værktøjer er imidlertid endnu ikke optimeret til SSD-diskene. Intel har ganske vist frigivet et værktøj, som ifølge Intel selv kan slette alle data på selskabets diske, men det er op til den enkelte organisation at vurdere, om værktøjet yder tilstrækkelig sikkerhed.

Flere producenter tilbyder også mulighed for indbygget kryptering af data på diskene, men igen er det en proces, som ikke direkte er synlig og dermed kan verificeres. Sikkerheden vil således afhænge af den krypteringsalgoritme som anvendes, og hvorvidt den yder tilstrækkelig sikkerhed, hvis disken falder i de forkerte hænder.

En løsning kan derfor være at vælge en krypteringsteknologi, hvor man krypterer alle data, der lægges på diskene. Hvis krypteringen er stærk nok, og alt er krypteret, så vil det være overordentligt vanskeligt for uvedkommende at få adgang til dataene, selvom man sælger diskene videre.