Mød Version2 på Open Source Days
Der er masser af muligheder for at blive underholdt på Version2's stand på Open Source Days. Er du til konkurrencer, kan du vinde en HTC Hero-mobiltelefon. Det eneste du skal gøre er at udfylde dit cv på Version2 it-job. Kom forbi standen og få mere information på fredag.
Hvis du hellere vil udfordre dine talkundskaber, så har vi en sjov regneopgave, hvor du har mulighed for at vinde eksklusivt Version2-tøj til både mennesker og computere.
Vi giver også en tur på vores Segway, der må siges at være geek-transportmiddel nummer ét Jorden rundt.
Open Source Days byder begge dage på masser af spændende oplæg og foredrag med flere prominente personer inden for open source-verdenen. Eksempelvis den altid morsomme og indsigtsfulde Unix- og sikkerhedsekspert, Dan Klein, der lørdag aften underholder med et oplæg, om hvorvidt det er smartest at revolutionere eller blot at lade tingene udvikle sig.
Version2-holdet står klar til en snak og vi glæder os til at hilse på dig.


Tilføj kommentar