MIT vinder på opgør med kvindefjendtlig kultur

Næsten hver anden ingeniørstuderende på den berømte læreanstalt MIT ved Boston er kvinde, når det gælder bachelor-niveauet, og på masterdelen er knap hver tredje kvinde. Andelen af kvindelige fakultetsmedlemmer udgør 19 procent - en fordobling siden 1991.

Den høje kvinderepræsentation - også set med danske øjne - er ekstra bemærkelsesværdig i en tid, hvor studierne tiltrækker langt færre ingeniører og dataloger, end erhvervslivet har brug for.

Massachusetts Institute of Technology, der åbnede for den første kvindelige studerende i 1871, har evnet at suge flere kvinder til sig end de fleste. Et af de probate midler dertil var et opgør mod den ubeviste kønsdiskrimination, der tidligere fandt sted på MIT.

Men indledningsvis nægtede flere mænd pure, at der var problemer.

Karrieren truet

»Jeg overlevede knapt som dekan, da jeg fremlagde mine planer for at få klarlagt kønsdiskriminationen. Det var tæt på revolte - på mytteri,« sagde fysikeren Robert Birgeneau, da han i sidste uge indledte heldagsworkshoppen Women in Technology på MIT.

Den fandt sted dagen før konferencen EmTech (tidligere kaldt Emerging Technologies), og bag det samlede arrangement stod tidsskriftet Technology Review, der udgives af MIT. Konferencen samlede omkring 1.000 deltagere, men kun et par hundrede deltog på workshoppen.

Robert Birgeneau, der var tilknyttet MIT i 25 år, indledte dagen. Han er i dag rektor for University of California, Berkeley, hvor 55 procent af undergraduate students inden for naturvidenskab er kvinder. Hans egen opvågning over for realiteterne kom brat i 1994. Han var da Dean of Science - leder af den ene af MIT's fire skoler - og var netop vendt tilbage efter en ferie fyldt med forskning, da han en augustdag blev kaldt til møde. 15 ud af de 16 kvinder på Science-fakultet var til stede.

»Den 16. kvinde mente ikke, at der fandtes kønsdiskrimation - sådan er det altid. Men en for en fortalte de andre, hvor marginaliserede og underpriviligerede, de var. De havde mindre laboratorier, lavere løn, blev konstant talt ned til og holdt uden for magtstrukturen. Faktisk voksede diskriminationen med ancienniteten,« fortalte Birgeneau.

»Havde det så blot været en af kvinderne, der kom på mit kontor, kunne jeg straks have givet en forklaring i katagorien ?hvordan man beroliger et offer?. Men når 15 ud af 16 siger, at noget er så fuldstændigt forkert, så måtte der være noget fundamentalt galt i kulturen,« tilføjede han.

Det truende mytteri

Det truende mytteri blandt de mandlige fakultetsmedlemmer gjorde, at Birgeneau kun turde nedsætte en komité, der skulle se på, om der var behov for at nedsætte en komité. Blandt de ni medlemmer af for-komiteen var tre mænd, hvoraf den ene var den voldsomste kritiker af påstanden om, at der fandt kønsdiskrimination sted, og en anden var en anerkendt Nobel-pristager.

Det endte med en undersøgelse, der mundede ud i en rapport, hvor alle anklager og misforhold var nedskrevet, og hvor der var sat navne på ?gerningsmændene?.

»Mændene kom ind og råbte højt ad mig på kontoret. De ville ikke finde sig i beskyldningerne,« fortalte Robert Birgeneau.

Men rapporten blev holdt yderst fortrolig, og den er den dag i dag låst sikkert inde i et pengeskab. Så blev der taget fat i at få ændret kulturen, og den bedste fortaler for nødvendigheden deri blev manden, der indledningsvist havde været den hårdeste benægter af, at der var problemer.

»Det er overraskende, hvad fakta gør ved folk,« sagde Birgeneau med et smil.

Allerede i løbet af det første år steg kvindernes andel af fakultetsmedlemmerne på MIT med 15 procent.

»Og det var altså på områder, hvor der tidligere typisk blev sagt, at der ikke var kvindelige kandidater i feltet,« lød det tørt fra Birgeneau.

Renset rapport lækkede

Det var cancerforsker, professor Nancy Hopkings, som i starten af 90'erne først kom på sporet af, at hendes problemer måske ikke kun havde med hende at gøre. I 1999 tog hun sammen med Lotte Bailyn, i dag professor ved Sloan School of Management på MIT, endnu et initiativ.

»De besluttede, at den oprindelige rapport skulle ud af bankboksen, så der kunne blive produceret en renset version, altså uden navne, til omdeling internt på MIT. Den lækkede dog til avisen Boston Globe,« fortalte Birgeneau.

Han og den daværende President of MIT, Chuck West, havde skrevet rapportens forord.

»Vi skrev, hvad ingen havde gjort før. Ja, vi har diskrimineret, og ja, vi må ændre på det. Men også, at samme opgør burde tages nationalt.«

Artiklen i Boston Globe førte blandt andet til et syv minutter langt indslag med Birgeneau på CNN.

Men trods fremdriften og den forbedrede interne kultur stagnerede andelen af kvindelige studerende, da den nåede omkring 30 procent.

Underkvalificerede kvinder

»Vi besluttede os til at gå lidt dybere i puljen af ansøgninger fra kvinder end mænd. Det gav anledning til kraftige angreb på mig, fordi vi hentede underkvalificerede kvinder ind. Det viste sig imidlertid, at allerede på andet semester havde de indhentet mændenes karaktermæssige forspring. Og ved afslutningen var de lige så gode om ikke bedre end mændene,« fortalte Birgeneau, og fortsatte:

»Fakta er, at vi fik udskiftet de dårligste mænd med langt bedre kvinder. Dertil kommer, at sandsynligheden for at mænd forlader studiet i utide er fire gange højere end for kvindernes vedkommende.«

En veninde til hans ene datter, der selv studerede naturvidenskab, foreslog ham at skrive et personligt brev ?til alle de kloge unge kvinder over hele landet?. Han skulle bare fortælle, hvor godt hans egen datter trivedes med sit studie.

»Og et lille brev fra en senioradministrator som mig medvirkede til, at vi sprang fra 33 procent på det tidspunkt til 41 procent, da jeg forlod MIT,« husker Birgeneau.

Han er overbevist om, at netop det, at han har to døtre, har medvirket til engagement.

»Nogle ønsker, at mine døtre havde været afroamerikanske, så der også kunne rykkes for alvor ved race-diskriminationen,« siger Birgeneau efterfølgende til Version2, der også spurgte en af de ganske få mænd, der var i salen, hvorfor han deltog.

»Jeg har to døtre,« lød svaret fra Wayne Rask, en erfaren teknologijournalist på it-mediet eWeek.