Ministerium får milliongevinst med skift til virtuelle desktoppe og LibreOffice

Transportministeriet har givet 140 medarbejdere en virtuel Windows-desktop med Ubuntu som backup, hvis internetforbindelsen svigter.

En virtuel desktop med en browser, en kontorpakke og adgang til ESDH-systemet er det nye arbejdsredskab for 140 brugere i Transportministeriet, som forventer at kunne spare cirka 1,5 millioner kroner om året med den nye løsning.

Ministeriet har sammen med konsulenthuset Magenta sammensat en ny infrastruktur baseret på VMwares VMview til virtuelle desktoppe.

Det indebærer, at brugerne fremover kan logge på en virtuel desktop med Windows 7 og adgang til kontorpakken LibreOffice og ministeriets ESDH-system.

Læs også: Transportministeriet dropper papir og vælger ESDH fra Cbrain

Pc'erne er også blevet udrustet med en Ubuntu Linux-installation, som mest skal fungere som backup.

»Ubuntu er kun et backup-system. Det er ikke sådan, at man vil sidde 50-50 i Windows og Ubuntu. Man skal være uheldig, hvis man er et sted, hvor der ikke er internetforbindelse,« forklarer direktionssekretær Thomas Ginnerup-Nielsen fra Transportministeriet til Version2.

Det er således hovedsageligt de mobile medarbejdere, som har brug for Ubuntu i tilfælde af, at de ikke kan få forbindelse til VMware-serveren. Selvom brugerne i så fald skal skifte mellem to forskellige styresystemer, så vurderer Thomas Ginnerup-Nielsen, at det ikke vil være et problem, fordi kontorpakken LibreOffice vil være den samme begge steder.

Det er dog ikke den primære grund til, at ministeriet har valgt netop LibreOffice, ligesom det heller ikke er prisen i forhold til Microsoft Office.

»Det er både det økonomiske, men det er også, at vi skal opfylde nogle krav til at kunne modtage og arbejde i åbne dokumentstandarder,« siger Thomas Ginnerup-Nielsen.

Valget af LibreOffice er dermed begrundet med den igangværende diskussion om åbne dokumentformater i det offentlige, hvor mange Version2-læsere nok er bekendt med, at offentlige institutioner i dag skal kunne modtage dokumenter i både ODF, som bruges af blandt andet LibreOffice, og OOXML, som bruges af Microsofts Office-pakke.

Læs også: Våbenhvile i dokumentformat-krig holder stik

Størstedelen af besparelsen på 1,5 millioner kroner om året kommer dog ikke fra valget af LibreOffice. I stedet har ministeriet flyttet driften af ESDH-systemet fra KMD til TDC, hvilket udgør 900.000 kroner af den årlige besparelse.

Den næststørste besparelse kommer fra selve skiftet til virtuelle desktoppe, fordi det forlænger levetiden på hardwaren, og ministeriet forventer at kunne gå over til primært at købe tynde klienter.

I regnestykket, der giver en gevinst på 1,5 millioner kroner, har ministeriet dog ikke medtaget udgiften på 600.000 kroner for driften af de virtuelle desktoppe. Thomas Ginnerup-Nielsen vurderer dog, at det går nogenlunde lige op med omkostningerne til drift af en almindelig Windows-pc.

Endelig forventer ministeriet også at kunne hente en besparelse på godt 200.000 kroner ved at skifte til en cloud-baseret e-mail-løsning som eksempelvis Google Apps. Mens de virtuelle desktoppe er i luften nu, så er mail-delen dog ikke iværksat endnu.

Følg forløbet

Kommentarer (2)

Jørgen Durke Hansen

Nu står der jo ingen steder at der er installeret windows på PC'erne. Så den mest sandsynlige løsning der er valgt til det her system er at man benytter en RDP protokol fra Ubuntu systemet, for at få adgang til sin virtuelle windows pc, og ved at vælge vmware view kan man jo også holde live i adskillige ældre systemer, der forlanger at køre på en win XP, idet vmware view jo kan indkapsle disse systemer således at de kan afvikles på fx win7/win2008, selvom disse systemer reelt ikke kan køre på nyere windows OS'er.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Nøgletal som basis for kompetenceudvikling og resultater

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale

VMware vSphere: Design Workshop [V5.x]

Hvornår: 2015-09-01 Hvor: Østjylland Pris: kr. 16050.00

Yosemite 101: OS X Support Essentials 10.10

Hvornår: 2015-12-14 Hvor: Østjylland Pris: kr. 15950.00

Avanceret Excel for økonomifunktioner

Hvornår: 2015-10-28 Hvor: Østjylland Pris: kr. 6800.00

Administering Microsoft Dynamics CRM 2011

Hvornår: 2015-10-01 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 7800.00