Ministeriernes hjemmesider er blevet 58 procent langsommere
Vil du besøge et af de danske ministeriers hjemmesider skal du som internetbruger I gennemsnit vente i 2,45 sekunder - godt et sekund mere end gennemsnitsventetiden sidste år, der lød på 1,55, svarende til en stigning på 58 procent. Det viser en ny måling, som analyse- og rådgivningsvirksomheden Digicure har foretaget.
Samtidig viser tallene, at 11 ud af 20 ministerier har en svartid, der er længere end to sekunder, som ellers ifølge Digicure er grænsen for, hvornår en internetbruger opfatter en hjemmeside som hurtig eller langsom.
»Ingen internetbrugere kan lide at vente ret længe på at en hjemmeside bliver synlig i browseren. Mere end to sekunder på nettet føles som lang tid og opleves som dårlig betjening og giver bagslag i form af dårligere omdømme og utilfredse borgere, som i stedet skal betjenes ad andre og mere omkostningstunge kanaler,« siger Jesper Helbrandt, der har grundlagt Digicure og foretaget analysen.
Men der er også nogle, der har en god svartid – Skatteministeriets svartid lyder således på 0,84 sekunder, Økonomi- og Indenrigsministeriet på 0,85 sekunder og Justitsministeriet på 0,92 sekunder.
Digicure oplyser, at Google har erfaret, at hvis søgemaskinen forlængede svartiden med 0,4 sekunder for at kunne vise flere søgeresultater pr. side, ville det føre til 20 procent mindre trafik. Det er efter sigende grunden til, at Google fortsat kun viser 10 søgeresultater pr. side.
Digicure har i analysen også kigget på det, firmaet kalder en performance score. I scoren angives hvor godt hjemmesiden er optimeret i forhold til svartider og den båndbredde, som hjemmesiden bruger. Digicure har altså sammenlignet ydeevnen for hjemmesiden. Nederst ligger Statsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, sidstnævnte havde ellers en god svartid, men er ikke optimeret. Øverst ligger Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter og Forsvarsministeriet.
Kommentarer (7)
Det er officielt mit nye yndlingsord. Det har en dejlig aura af svensk.
Med svartider op til 6,33 sekunder er ministeriernes hjemmesider i år i gennemsnit blevet 58 procent langsommere end sidste år. Se hvilken hvemmside, der er langsomst
Desuden tog det Version2.dk omkring 8 sekunder at komme frem for mig netop nu.
Blandt de to der nævnes som hurtige anvendes apache og IIS, mens fivu bruger varnish:
$ curl -I skatteministeriet.dk
HTTP/1.1 302 Found
Date: Tue, 09 Oct 2012 17:54:44 GMT
Server: Apache
Location: http://www.skm.dk/
Content-Type: text/html; charset=iso-8859-1
llundin@dfi:~/ext/SVN/trunk/gen/x2$ curl -I http://www.oim.dk/
HTTP/1.1 200 OK
Content-Length: 17619
Content-Type: text/html
Last-Modified: Fri, 05 Oct 2012 11:50:40 GMT
Accept-Ranges: bytes
ETag: "3488ea4efa2cd1:0"
Server: Microsoft-IIS/7.5
Date: Tue, 09 Oct 2012 17:53:49 GMT
llundin@dfi:~/ext/SVN/trunk/gen/x2$ curl -I http://fivu.dk/
HTTP/1.1 200 OK
Date: Tue, 09 Oct 2012 18:03:29 GMT
Server: Zope/(Zope 2.10.13-final, python 2.4.6, linux2) ZServer/1.1 Plone/3.3.6
Expires: Sat, 01 Jan 2000 00:00:00 GMT
Content-Type: text/html;charset=utf-8
Content-Language: da
Content-Length: 82348
X-Varnish: 1399783566
Age: 0
Via: 1.1 varnish
Via: 1.1 fivu.dk
Vary: Accept-Encoding
Jeg har ikke fundet hvorfor, men java plugin starter i min browser når jeg går på http://fivu.dk/ :-)
Blandt de to der nævnes som hurtige anvendes apache og IIS, mens fivu bruger varnish:
Ikke-videnskabelig hastighedstest i Chrome:
fivu.dk - 522.57kb, 4.43s (onload 1.65s)
oim.dk - 234.40kb, 646ms (onload 645ms)
...apples & oranges, tongue-in-cheek og så videre :-). fivu kunne vinde en del ved at pakke deres små png'er i css-sprites, og få samlet+minified deres css og javascripts. Fint nok de har tingene liggende i en Varnish cache, men det er antallet af requests der sløver dem ned.
(Og derudover var det måske en idé at optimere lidt på nogle queries? Det tager ~20 sekunder her at loade deres "publikationer" underside).
"Se hvilken hvemmside, der er langsomst"
Så hvilken er den langsomste?
Jeg fandt selv svaret - Udenrigsministeriet 6,33
http://www.digicure.dk/performanceindex.htm
Mens jeg arbejdede på Politiken.dk, lavede digicure en måling, der fortalte at medie-sites havde en gennemsnits-loadtid på 2,89 sekund, og at politiken loadede på 1,59 sekund.
Politiken måler loadtid, hvor browserne (læserne) selv rapporterer loadtid ind; og vi kunne derfor sammenligne digicures tal med vores egne.
Hvor digicure målte 1,59 sekund, sagde vores tal ca. 6 sekunder (Hvilket dengang var ganske godt ift. andre medier.). Vi målte forskelle på flere hundrede procent mellem de forskellige browsere.
Når digicure laver måling, laver de en række formodninger:
1. Klienten har en given netværksforbindelse.
2. Klienten har en given CPU-kraft.
3. Klienten har en given mængde ram.
4. Klienten har cachet xx% af siden ved tidligere besøg.
5. Klientens javscript-engine er nok af en given model.
Hver gang din klient afviger fra digicures formodninger, afviger digicures måling fra virkeligheden.
Jo mere kompleks en side du har, jo større er risikoen for at dine kunders oplevelse vil afvige fra digicures måling. Mediesites er meget komplekse (store mængder reklamer mm.).
Derfor skal du (som i alle andre aspekter i livet) være skeptisk overfor måleresultater, hvor du ikke kender til præmisserne som målingen er baseret på.
Sørg derfor for, aktivt at måle alle sider og ikke kun forsiden. Prøv at se om bestemte browsere har problemer med bestemte sider.
Du har sandsynligvis brugt mange penge og tid på din hjemmeside - sørg for at brugerne får glæde af dit arbejde.
Hvor er det dog ingeniørdejligt at man kan måle hvor lang tid det tager. Så er vi da heldigvis fri for at tage stilling til om hjemmesiderne har noget relevant at fortælle os. Opfordringen er hermed givet til ing.dk og version2.dk: Hvilket ministerium bidrager med den bedste eller mest relevante information inden for deres respektive ressort?

