Ministerens IPv6-planer er ord uden handling bag

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen understregede tirsdag, at det offentlige skal gå forrest og vise vejen i overgangen til den nye version af internetprotokollen, IPv6. Men foreløbig er der kun sat få konkrete initiativer i søen fra statens side.

**Læs også: **Videnskabsministeren: Danmark skal gå forrest med IPv6. Det skyldes, at statens plan for IPv6 bygger på en partnerskabsmodel, hvor både den offentlige sektor, indholdsleverandørerne og internetudbyderne skal finde fælles fodslag om, hvordan overgangen skal gribes an.

»Man kunne godt lave en kinesisk løsning, hvor staten siger, at nu gør vi det her. Alternativt kunne man overlade det helt til markedet, men så risikerer man, at der går for lang tid. IPv6 har mange interessante perspektiver set over en længere tidshorisont, men det er sværere at pege på nogle helt konkrete fordele her og nu,« siger fuldmægtig Mads Ravn fra IT- og Telestyrelsen.

Selvom videnskabsministeren nu sætter fokus på IPv6, så er de konkrete initiativer ikke tilknyttet nogen deadline. I første omgang handler det om at forberede sig på at kunne skifte til IPv6.

Der arbejdes på netværksudstyr og internetforbindelser, som indkøbes via staten og kommunernes fælles indkøbsaftale SKI skal understøtte IPv6. Og lige nu er IT- og Telestyrelsen i dialog med UNI-C og Forskningsnettet med henblik på at lave testfaciliteter til afprøvning af IPv6.

Samtidig er staten i dialog med især internetudbyderne om IPv6.

»Man kunne gøre IPv6 til en obligatorisk standard. I dag er den en anbefalet standard, men hvis man gør den obligatorisk, vil det have større effekt,« siger Mads Ravn.

Kernen i IPv6-problemet er, at protokollen ikke er bagudkompatibel med IPv4, som er den nuværende standard. Det har resulteret i, at situationen lige nu er låst fast i en 'hønen og ægget' position:

Teleselskaberne har få eller ingen kunder, som efterspørger IPv6, og derfor venter de med at rulle protokollen den sidste kilometer ud til kunderne, og kunderne og indholdsleverandørerne holder fast i IPv4, fordi ingen teleselskaber udbyder IPv6.

IPv6 er en omfattende protokol, som primært er kommet i fokus, fordi der ikke er tilstrækkeligt med adresser i IPv4-protokollen. Det kan IPv6 råde bod på, men der er også andre muligheder indbygget i protokollen, som kan gøre det interessant at skifte.

»Vi ser IPv6 som et grundlag for vækst. Hvis vi eksempelvis vil sætte tusindvis af sensorer op i København for at måle luftforureningen, så vil det være meget lettere at kommunikere med dem eventuelt via multicast i IPv6,« siger Mads Ravn.

Han peger på, at man i Japan har opsat et netværk med omkring tusind sensorer, som måler på jordrystelser. Sensorerne har hver især deres egen unikke IPv6 adresse, og via multicast kan de overvåges i realtid på en måde, som ikke havde været muligt alene ved hjælp af IPv4.

Første skridt i Videnskabsministeriets strategi og handlingsplan for IPv6 i Danmark handler primært om dialog med erhvervslivet og om oplysning. Der er således ikke sat nogen dato for, hvornår eksempelvis alle statens webtjenester skal kunne tilgås via IPv6.