Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (50)
Emner Undervisnings-it, Kontorpakker

Microsoft: Vi prøver ikke at skræmme Lyngby-borgerne

Et læserbrev fra Microsoft til borgerne i Lyngby er blevet fordømt af lokalpolitikerne som en skræmmekampagne, efter at kommunen valgte Openoffice i skolerne. Men vi ville bare rette misvisende informationer, siger Microsoft.

Af Jesper Kildebogaard Onsdag, 11. november 2009 - 6:59

Skrotningen af Microsoft Office i skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune har udløst en åben kamp på ord.

Men det var bestemt ikke Microsofts mening at blæse til kamp, men derimod at blæse til åben debat, lyder det fra Microsofts teknologidirektør, Jasper Bojsen, som har været Microsofts talerør i sagen.

»Vi reagerer, fordi vi i den lokale presse i Lyngby kunne læse misvisende oplysninger om skiftet fra Microsoft Office til Openoffice,« siger Jasper Bojsen.

I sidste uge sendte Microsoft et åbent brev til borgmesteren og til lokalavisen i Lyngby, hvor firmaet kom med sin version. Blandt andet mener Microsoft, at fravalget af Microsoft Office forringer forholdene for skolebørn, deres forældre og lærerne.

»En skole køber jo heller ikke en matematikbog, der ikke opfylder pensumkravet eller de pædagogiske krav med det ene argument, at bogen er billigere,« skrev Jasper Bojsen blandt andet i læserbrevet til lokalavisen Det Grønne Område.

Det fik både it-chefen i kommunen, Jens Kjellerup, og byrådsmedlemmerne til at reagere. Viceborgmester Simon Pihl Sørensen kaldte ifølge Business.dk læserbrevet for en skræmmekampagne og 'helt ude i hampen'. Det 'sømmede sig ikke' for en virksomhed som Microsoft, mente han.

Jasper Bojsen ærgrer sig over, at hans læserbrev er blevet til en sag i medierne, hvor fokus nu er på form i stedet for indhold.

»Det er ærgerligt, at det bliver blæst sådan op. Meningen var jo ikke, at det skulle tolkes på den måde. Meningen var at gå i rette med nogle informationer, der var misvisende, samt få en åben debat. I den situation synes jeg, at det er oplagt, at en leverandør selv melder sig i debatten,« siger han.

For eksempel forstår han ikke, at kommunen kan spare 500 kroner pr. elev, svarende til 800.000 kroner, når en skoleaftale for at bruge skoleversionen af Microsoft Office koster 180 kroner per snude om året. Den pris holder han op mod de 60.000 kroner, det ifølge Undervisningsministeriet koster i alt per elev om året i folkeskolen.

Kommunen har omvendt holdt fast i, at de 500 kroner er, hvad det koster at købe licenser til Microsoft Office i skolerne gennem KMD.

Software, ikke stole eller rugbrød Og så mener Jasper Bojsen, at det er forkert, når kommunen melder ud, at man har en lige så god kontorpakke som før, når Microsoft Office bliver skiftet ud med Openoffice.

»Jeg mener jo, at Microsoft Office er bedre og mere brugervenlig. Og så er det også værd at nævne det besvær, man giver forældrene, som jo næsten alle sammen bruger Microsoft Office i forvejen,« siger han.

Er det ikke rimeligt at tro, at folk fra Lyngby-Taarbæk kommune og skolerne godt selv kan vurdere, hvilke værktøjer, der passer bedst til deres behov?

»Denne her beslutning er ikke truffet af lærerne og eleverne eller deres forældre. Den er truffet af kommunen for at spare penge, så vidt jeg kan læse mig til i pressen. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvem der har været med til at beslutte det, for det har jeg ikke indsigt i. Jeg forholder mig bare til det, som jeg har læst i pressen, om at Openoffice sparer kommunen for 800.000 kroner, og det har jeg svært ved at få øje på,« siger Jasper Bojsen.

Er det ikke usædvanligt, at en leverandør skriver et læserbrev, der kritiserer en kommune for at vælge en bestemt løsning, med det argument, at det går ud over skoleeleverne? Det er for eksempel vist aldrig set før, at en producent af stole skriver i lokalavisen, at kommunens valg af bestemte stole vil gå ud over skolebørnene?

»Nu er det jo netop ikke stole, det handler om. Nogle sammenligner det også med at købe rugbrød. Hvis det var stole, eller rugbrød havde vi næppe set historien præsenteret, som et fravalg af den tidligere leverandør i pressen. Man kunne ikke forestille sig læse en historie om en bager, som er blevet fravalgt, fordi en anden bager leverer gratis rugbrød til kantinen. Min pointe er lige nøjagtigt, at software er noget andet. Hvis man indkøber software, som man køber rugbrud, så mister man væsentlige pointer, som jeg synes bør være med i debatten.,« siger Jasper Bojsen.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Technical Product Manager - SDK & Platform
Udgivet 23. maj 15.35
Systems Administrator til Intern Drift
Udgivet 24. maj 10.04
Kan du ikke leve uden Java?
Udgivet 23. maj 15.03
Senior Technical Writer
Udgivet 6. maj 13.21

Kommentarer (50)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Jesper Utoft 11. nov. 2009 - 08.10
 
Windows XP

Jeg tror Microsoft er bange for at Windows XP bliver skiftet til f.eks Ubuntu Linux i stedet for opgraderet til Windows 7. Tror det er der skoen virkelig trykker. For det er vel i virkeligheden i skolerne de fanger deres kunder...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flamber Hansen 11. nov. 2009 - 08.12
 
Læserbrevet

http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/article/20091102/LAESERBREVE/91102...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Steffen Prüsse 11. nov. 2009 - 08.23
 
... men prøver nok lidt på det alligevel :P

Som det angår af overskriften, så prøver MS ikke at skræmme Lyngby-borgerne, men lyder det ikke lidt som om det nok er hensigten at ramme de "uvidende" lærere, og forældre, der ingen forstand har på software?

»En skole køber jo heller ikke en matematikbog, der ikke opfylder pensumkravet eller de pædagogiske krav med det ene argument, at bogen er billigere,«

Nu tør jeg ikke stille spørgsmålstegn ved eventuel "pædagogiske krav" for kontor software, men tillader mig stadig at komme i tvivl over eksistensen af disse krav :)

  • Dog vil jeg da mene at på alment folkeskole niveau, opfylder OpenOffice "pensum" lige så godt som MS Office.

EDIT : Jeg takker, og bukker, Flamber Hansen ;)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jarle Knudsen 11. nov. 2009 - 08.24
 
Re: Windows XP
Jeg tror Microsoft er bange for at Windows XP bliver skiftet til f.eks Ubuntu Linux i stedet for opgraderet til Windows 7. Tror det er der skoen virkelig trykker. For det er vel i virkeligheden i skolerne de fanger deres kunder...

+1

Jeg synes også at Microsoft er bange at ny generation opdager at der findes andet software end Microsoft økosystem. Næste trin kan være udskift af Windows med Linux (i disse sparetider), når man nu er i gang med OSS. Det er her hvor den store besparelse ligger...

[b]Jasper Bojsen siger:[/b] »Jeg mener jo, at Microsoft Office er bedre og mere brugervenlig. Og så er det også værd at nævne det besvær, man giver forældrene, [b]som jo næsten alle sammen bruger Microsoft Office[/b] i forvejen,«

Hvad med dem der ikke bruger MSO? Jo jo, de skal blot tvinges til at købe både MSO og Windows, ik'?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelunds billede
Martin Bøgelund 11. nov. 2009 - 08.54
 
Redegørelse
»En skole køber jo heller ikke en matematikbog, der ikke opfylder pensumkravet eller de pædagogiske krav med det ene argument, at bogen er billigere,« skrev Jasper Bojsen blandt andet i læserbrevet til lokalavisen Det Grønne Område.

Jasper Bojsen bedes give en saglig begrundelse for at OpenOffice ikke opfylder pensumkrav.

Jasper Bojsen bedes give en saglig begrundelse for at merudgiften til MS Office i højere grad opfylder pensumkrav end OpenOffice, så merudgiften for MS Office kan retfærdiggøres i skolen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Malte Christensen 11. nov. 2009 - 08.55
 
MS Office er krogen ...

... som binder kunderne til Windows styresystemet.

Man kan vel ikke klandre leverandøren for at ville beskytte og udvide sin forretning.

Man kan naturligvis godt diskutere salgsmetoderne. For eksempel, at en ny laptop medfører en de facto ny Windows licens, som ikke kan flyttes (læg mærke til, at jeg ikke skriver KOPIERES) til ny hardware. Det er faktisk den del, som bringer mit blod i kog.

Tænk, hvis jeg skulle af med en ny afgift til DR, fordi jeg købte en ny radio og smed den gamle ud.

Kunderne er sikkert temmelig forvirrede. Hvis Office virkelig er så fremragende, kunne det være skægt at se, hvordan den ville sælge, hvis den eksisterede til en Linux platform.

I mit daglige arbejde som freelance konsulent anvender jeg p.t. MS Office. Der er dog i denne anvendelse absolut intet, ud over corporate policy, som ville forhindre brugen af OpenOffice. Men man har nu engang købt nogle bundlede licenser, som man naturligvis lige så godt kan bruge.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Frandsen 11. nov. 2009 - 08.56
 
Svar udbedes

Kære Jasper Bojsen.

Kan du ikke fortælle hvordan du og Microsoft forholder sig til følgende:

Hvordan forholder i jer til den udgift i pålægger forældrene? Fortæl mig hvor de kan købe MS Office til 180 kroner.

Hvordan forholder i jer til at os der bruger fx Linux slet ikke har adgang til MS Office. Skal vores børn stilles ringere end andre børn?

Hvad er det man kan i MS Office til folkeskolebrug som man ikke kan i OpenOffice (eller for den sags skyld Google Docs)? Du må gerne være meget konkret.

Hvordan forholder i jer til de udgifter der er ifbm. skift fra MS Office 2003 til MS Office 2007, fx. i form af spildt tid til at lære det nye interface?

Hvordan forholder i jer til at den samme vare sælges til forskellige kundegrupper til meget forskellig pris?

Mvh

Peter Frandsen

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Erik Corry 11. nov. 2009 - 09.01
 
Uddannelsespris

Jeg har hørt at skolebørn også kan få narko til stærkt reducerede priser.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Skovlund 11. nov. 2009 - 09.04
 
Det er næsten synd...

Et eller andet sted kan jeg godt have medlidenhed over at Jasper Bojsen ikke har undersøgt borgmesterens familierelationer på forhånd:

http://www.pc-ltk.dk/konsulenter.htm

Jeg tror nok at der er tænkt over fagligheden

M.v.h.

Lars
(født og opvokset i LTK)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Andersen 11. nov. 2009 - 09.14
 
Analogier
Man kunne ikke forestille sig læse en historie om en bager, som er blevet fravalgt, fordi en anden bager leverer gratis rugbrød til kantinen.

Aaah, bager-analogien! Ja bil-analogien er også ret slidt efterhånden :)

Angående Microsofts påståede pris på 180 pr snude, om året. SKAL man købe en ny licens hvert år? Hvad bliver så den samlede pris pr elev over f.eks en treårig periode? - De må vel ikke bruge deres skole-licens derhjemme vel?. En "hjemme-office" koster 7-800 kr, så vi nærmer os vel kr 1340 pr 3.år?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Sørensen 11. nov. 2009 - 09.37
 

Microsoft vs gratis kontorpakker
det kan undgåes ved at bruge google doc eller andet cload halløj!
Så kan forældre se hva eleverne laver, det virker på andre systemer, det er gemt et sted (ingen undskyldninger for glemt lektier eller fejl på transport media) etc.
det kan ingen da whine over.
her vil skolerne også spare (server, maintance etc.).
Man slipper også for at installere java på computerne.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mathias Mejborn 11. nov. 2009 - 09.52
 
Man slipper også for at installere java på computerne.

Jeg tror langt fra at den eneste grund til at installerer java på computerne skyldes OpenOffice.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jakob Damkjær 11. nov. 2009 - 10.02
 
Dette er lyden af 200.000 backpedals per second

"Jasper Bojsen ærgrer sig over, at hans læserbrev er blevet til en sag i medierne, hvor fokus nu er på form i stedet for indhold."

Jeg kan godt forstå at han ærger sig, det ville jeg også hvis jeg var blevet fanget så uelegant i en så ærgelig situataion...

Men som det gamle ordsprog siger, få ting er sværere at fange end en pil der har forladt buen og et ord når du først har udtalt det.

/Jakob

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Hans Andersen 11. nov. 2009 - 10.26
 
180 kontra 500

Hvis MS skal have 180 kr pr elev, hvor kommer så KMD's pris på 500 kr fra?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Sune Rentow 11. nov. 2009 - 10.35
 
Re: 180 kontra 500

De 180,- er per år. Jeg vil gætte på at KMDs pris er for en licens uden tidsbegrænsning.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp 11. nov. 2009 - 10.58
 
Re: 180 kontra 500
Hvis MS skal have 180 kr pr elev, hvor kommer så KMD's pris på 500 kr fra?

De 320kr/år skal vel dække den support man ikke har brug for, fordi alle kender og kører Office ?

Poul-Henning

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Svend Andersen 11. nov. 2009 - 11.48
 
Java?

"Man slipper også for at installere java på computerne."

Du behøver IKKE Java, for at køre Open Office.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Larsen 11. nov. 2009 - 11.48
 
Tilbud

Jeg bor i Lyngby-Taarbæk kommune og har et barn der går i en af deres folkeskoler.
Jeg har ligesom det er nævnt en fornemmelse af at der hvor MS bliver meget bange er når LTK opdager at der også er noget der hedder Linux og at OpenOffice og alt andet skolebørn har behov for virker på Linux ca. på samme måde som på Windows. Man kan jo faktisk danne et komplet "skole-image" og få kommunens edb-afdeling til at installere det på alle folkeskole pc'ere. Det burde virke omend jeg ikke har prøvet at køre deres skole-intranet på Firefox, Opera eller Safari under Linux.
Jeg har også læst mig til at deres brugere måske mangler lidt uddannelse i OpenOffice. Så kære Lyngby, jeg vil gerne holde et foredrag om det på Jeres rådhus eller i kulturhuset, blot der er en projektor+pc. Jeg er ret sikker på at jeg kan vise det mest almindelige og så vil de fleste være selvkørende og kan viderformidle til eleverne. Der findes også små hæfter man kan læse, de koster under 100,- kr. så dem kunne I jo købe en lille bunke af.
Så har jeg vist også gjort min borgerpligt. I kan henvende jer herigennem hvis det har interesse.
PS: Jeg kender MS Office 2003 og 2007, da jeg bruger den første på arbejdet og den anden privat.
Den eneste grund til at jeg bruger MS Office 2007 privat er at jeg kan købe den via mit arbejde som medarbejderlicens for ca. 200,- kr. Datteren har vi valgt at indkøbe en "MS Office hjemme 3 pak" til, da hun har en staionær pc og en bærbar. Den kostede vistnok lidt over 1.000,- kr.
Ialt har vi 6 pc'ere, så det vil give en udgift på to af dem, hvis alle pc'ere skulle have den installeret. Den bærbare bliver ændret til en Kubuntu-Linux i weekenden, da den er for lille til at drive Windows og Office 2007 - altså må Kubuntu+OO lige prøves.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Peters 11. nov. 2009 - 11.51
 
Microsoft har store problemer.

På sin vis er det lidt synd, at de mennesker der arbejder for Microsoft, kommer i denne situation. Alting i denne verden ændre sig hurtigere og hurtigere, og det mærker Microsoft nu. Det undre mig, at en virksomhed der er midt i den hurtigt omskiftelige verden og som selv har været med til at ændre billedet tidligere, ikke forstår at mennesker ikke bryder sig om at store virksomheder konstant prøver at få penge ud af os.

Nu skal eleverne altså betale 180 kroner hvilket er ca. 130 kroner for meget.

Hvad der undre mig aller mest er at Microsoft og deres talsmænd(kvinder stadig prøver at forsvare deres standpunkt. Indrøm roligt at jeres software er alt alt for dyr.

Google er på nakken af bl.a. Microsoft med deres "Gratis software til folket". Tænk på Tom Tom der laver fantastiske GPS applikationer. Deres aktier styrtdykker, fordi Google nu giver os Google Map gratis.

Mit råd til Microsoft Danmark er at få et bedre forhold til befolkningen, ved at ansætte nogle dygtige men kritiske mennesker.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Nielsen 11. nov. 2009 - 12.08
 
Re: Tilbud

Et "skole-image" ville være en glimrende ide. Det undrer mig at Kommunernes Landsforening ikke for længe siden har lavet en basis, som de enkelte kommuner kan bruge direkte eller tilpasse efter behov. De bedste ideer kan så inkluderes i den næste generelle version. Det er jo blot et spørgsmål om at udnytte de særlige fordele, der er ved at bruge open source.

Hvorfor ikke også give børnene en skole-image DVD med hjem, så man kan oprette en Linux-partion med skole-image på hjemmecomputeren(?). Så er man ikke afhængig af specielle licensaftaler for at have et kompatibelt system til hjemmebrug.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Flemming Frandsen 11. nov. 2009 - 12.14
 
MS er en bølle som leverandør og skal have nogle tæv i press ...

Når Microsoft kritiserer en af deres kunder på den måde og tilmed forsøger at få de ansvarlige folk hos kunderne fyret så er det på tide at de kunder der er sluppet ud af MS-dødsgrebet højlydt og gentagende gange laver deres egne pressemeddelelser hvor de fortæller hvor nemt og billigt det er at undgå MS.

Gerne noget med "Vi har sparret n+1 millioner ved at droppe MS, helt uden problemer", helst med referencer til MS' arrogante bølle adfærd.

Det er simpelthen chokerende at MS har så stærke ejerfornemmelser til kundernes penge at de tør stille sig op i pressen og kritisere deres egne kunder.

Det kan godt ske at det står i den interne MS manual at man skal tryne kunderne hvis de ikke makker ret, men det er altså for galt og de skal ikke slippe godt fra det.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jarle Knudsen 11. nov. 2009 - 12.22
 
Re: Tilbud

Skole-image CD/DVD eller blot en billig USB-nøgle med en live distro på (med al nødvendig software) så de små kan bare proppe ind i vilkårlig PC der kan boote fra USB...

Muligheder er mange hvis man løser sig fra MS-økosystem.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Jensen 11. nov. 2009 - 12.42
 
Økonomi

Der gives 60.000,- til hver elev. Ud af dette beløb skal der betales lærerlønninger (de højeste i verden - dette skal ikke diskuteres her :-), vedligeholdelse af skoler, undervisningsmaterialer og specialundervisning (så vidt jeg ved) m.m.m.

... og så vil Microsoft gerne have 180,- ud af dette beløb som fast årlig betaling. Dette svarer ca. til hvad en geografibog koster og dem må eleverne mange steder mangle, bl.a. fordi licensbetalingen ikke er til debat. Det er rigtig dejligt at se at denne debat nu er der. Det rare ved geografibøger er iøvrigt, at de kan holde mere end et år - nogle steder skal de holde rigtig mange år :-)

Det undrer mig ikke at Hr. Bojsen glimrer ved sit fravær i denne debat. Han står med en sag, som ikke kan vindes ved saglige argumenter...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Jepsen 11. nov. 2009 - 12.47
 
Re: 180 kontra 500

Hvis der er tale om en såkaldt Microsoft School Agreement, der dækker Windows og Office, kan jeg oplyse, at på det gymnasium, hvor jeg er it-admininstrator betaler vi ca. kr. 330 pr. pc pr. år for den licenstype. Vi køber af Center for Informatik, CI, København. Hos Mikroværkstedet koster den samme licens min. kr. 509 pr. pc pr. år (Se http://www.mikrov.dk/sw4383.asp).

Desuden gælder, at Microsoft School Agreement gælder for alle såkaldte "kvalificerede computere", hvilket nu om stunder dækker alle pc'er og servere, som skolen ejer - altså uanset om der rent faktisk benyttes Windows, eller linux, eller Mac OS, eller andet på den enkelte maskine. Dvs. f.eks. sige, at alle eventuelle MacBooks med Mac OS, eller Eee med Linux, som skolen ejer, skal der betales MS School Agreement licenser for (Se http://atea.dk/download/pdf/Produktblade/atea_school_agreement_juni_2009... og http://www.mikrov.dk/sw4383.asp) (jeg har ligeledes fået denne fortolkning mundtligt konfirmeret af vores levenrandør, CI).

Skulle man være bange for ikke at kunne overskue sine licenser kan man sikkert købe et licensstyringsværktøj="betale beskyttelsespenge" hos sin sw-leverander (læs f.eks. den ultra sjove artikel; "Sådan tjener du rigtigt mange penge" af Henrik Z. på http://www.computerworld.dk/art/53384?cid=4&q=hvordan+man+tjener+mange+p...).

Hvorfor finder vi os i det?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Kjeldsens billede
Michael Kjeldsen 11. nov. 2009 - 12.49
 
Re: MS er en bølle som leverandør og skal have nogle tæv i p ...
så er det på tide at de kunder der er sluppet ud af MS-dødsgrebet højlydt og gentagende gange laver deres egne pressemeddelelser hvor de fortæller hvor nemt og billigt det er at undgå MS. Gerne noget med "Vi har sparret n+1 millioner ved at droppe MS, helt uden problemer", helst med referencer til MS' arrogante bølle adfærd.

Måske denne fra Gribskov?
http://www.version2.dk/artikel/12806-gribskov-vi-har-sparet-5-millioner-...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelunds billede
Martin Bøgelund 11. nov. 2009 - 13.04
 
Re: Økonomi

Michael Jensen:

Det undrer mig ikke at Hr. Bojsen glimrer ved sit fravær i denne debat. Han står med en sag, som ikke kan vindes ved saglige argumenter...

Jeg kan ikke gennemskue om du er så sarkastisk at budskabet i dit indlæg går fløjten, eller om du vitterligt mener at Jasper har en sag, og nogensinde har været saglig ifm at kommuner gennemfører besparelser ved at bruge OpenOffice.

En besparelse på 180kr pr år pr elev, vil selvsagt blive til 1800kr pr elev gennem skolegangen fra 0. til 9. klasse. Så nu bevæger vi os op i kategorien "1 ekstra skoleudflugt pr skolegang" for hver elev.

Gå ned på din lokale skole og spørg om det var noget de kunne finde anvendelse for.

Jeg synes det er utroligt hvordan man forsøger at bagatelisere udgiften.

Hvis den er unødvendig, skal omkostningen ikke afholdes, uanset hvor lille den er. Det løber jo op på landsplan, og sidst jeg tjekkede havde Microsoft ikke behov for almisser fra stat eller kommune, så det har ikke sin gang på jord at sende så store [i]summerede[/i] beløb efter MS, bare fordi man kan dividere det ud på enkeltpersoner, og derved få det til at se ud som småpenge.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp 11. nov. 2009 - 13.22
 
Re: Økonomi
Jeg synes det er utroligt hvordan man forsøger at bagatelisere udgiften.

Interessant pointe, mon 180kr per år er et beløb Jasper og Microsoft overhovedet kan forholde sig til, på samme måde som en skoleinspektør ?

Poul-Henning

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Filtenborgs billede
Martin Filtenborg 11. nov. 2009 - 13.30
 
Bojsens fravær og skoleimages

Den larmende tavshed vi hører fra monsieur Bojsen kan måske skyldes at han enten er optaget af akut brandslukning alle mulige andre steder - denne artikel er nemlig ikke den eneste, Microsofts/Bojsens handlinger har afstedkommet - eller at han har fået mundkurv på af nogen med flere stjerner på skuldrene end ham selv. Alternativt afventer han at støvet lægger sig igen.

Det er ihvertfald det smarteste man kan gøre når man opdager at man har medbragt en kniv til en kamp med pistoler. Gøre sig så lille man kan...

Skoleimages? Joda. Jarle skrev om live-systemer på USB-pind, Rasmus skrev om DVD'er og installation på separat partition og jeg vil tilføje en IMHO endnu bedre mulighed: VirtualBox-images, som fjerner stort set al hardware-afhængighed og understøtter enkel opdatering, simpelthen ved at eleven får nye images udleveret - hvilket muligvis kan kombineres med brugen af USB-pinde. Jeg vil ihvertfald postulere at et fuldt fungerende system, inklusive Virtualbox-installer og image med en komplet og færdigkonfigureret linux-distribution, udstyret med hele griseriet kan proppes ned på en 8GB pind. Ready to run - comes with batteries fully charged!

Man kunne som linux-distribution så overveje om der var ide i at anvende Skolelinux (http://www.slx.no/), der jo ligesom retter sig mod anvendelse i dette miljø.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 11. nov. 2009 - 13.31
 
Lad dog vær at pive, opensource folk

Kære opensource venner,

Lad mig med starte med at hylde åbne standarder som den bedste vej fremad for at sikre at vi alle kan være leverandør-uafhængige og udeveksle information på tværs af platforme.

Men, opensource venner. Lad være med at pive over M$ monopol på styresystem / kontorpakke området. I har selv været med til at lade stå til.... Helt tilbage i 1997 var Microsoft Office de-facto standard på markedet. Hvorfor gik der 10 år inden OpenOffice blev et produkt der kan sammenlignes med Microsoft Office?
Windows 95 lagde standarden for Desktop operativsystemer - hvorfor gik der 10 år inden Linux begyndte at være brugbar for andre end os tech-nørder?
Sammenlign med Apple: De lavede en bedre/anderledes platform og er blevet varemærket for stil og let-tilgængeligt IT. En hård kamp for dem - det er klart når Microsoft sidder på størstedelen af markedet.

Så istedet for i 10-15 år at brokke sig over at Microsoft ejer verden så lav nogen BEDRE produkter. Ligesom Google har gjort med Android på mobilsiden. Nu har Microsoft kørt hele løbet for os og det er ekstremt op-ad-bakke at konkurrere med en så kæmpe organisation.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 11. nov. 2009 - 13.40
 
Re: Lad dog vær at pive, opensource folk

Hvem piver?

Og herudover så er dit indlæg faktuelt vrøvl.

/Christian

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Gert Agerholm 11. nov. 2009 - 13.40
 
Re: Tilbud

Eneste problem er de undervisningsprogrammer som Microværkstedet lever. Det er rene Windows applikationer.

Man kunne måske lave noget med en Citrix eller andet hvor disse er installeret. Det ville faktisk gøre vedligeholdelsen noget nemmere.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Gert Agerholm 11. nov. 2009 - 13.50
 
Re: Lad dog vær at pive, opensource folk
"Avis: Microsoft presser S til at sige ja til OOXML"

http://www.version2.dk/artikel/12802-avis-microsoft-presser-s-til-at-sig...

Hvor er den enkelte borgers frie valg henne i denne sag?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Hans Jørn Storgaard Andersen 11. nov. 2009 - 13.55
 
Intet er så galt ...

... at det ikke er godt for noget.

Den ærede MS-medarbejder skal have stor ros og tak for at have løftet debatten helt op i skyerne, hvor man får udsyn.

For pokker, enhver MÅ da kunne se efter over 10 års monopol på kontorpakker, at Microsoft's guldæg har sine svagheder.

Især hvad angår betalingen, idet selv sølle 180kr/år/elev - eller /pc - jo bliver til en hel del på verdensplan og i løbet af tiden - UDEN at Microsoft behøver at løfte en finger.

Joh, påstår de nok, vi investerer i udvikling af produktet, så det bliver ENDNU bedre, men ... hvornår er NOK nok?

Jeg mener, at de arme skolebørn skal lære deres ABC og deres 123 - og det kræver efter min ringe mening ikke udvidede kontorpakker - mindre kan også gøre det.

Så det er mit håb, at skolerne vil lære af dette - at de skal satse på åbne standarder og det dertil hørende programmel - naturligvis også MS Office - men s'gu da ikke i de økonomiske dimensioner.

Hvor svært skal det være at lave et tekstbehandlingsprogram, der kan vise, hvordan man laver fed skrift, kursiv skrift osv. ?

Og tilsvarende for regneark - og præsentationsgrafik osv. osv.

Man skal vel lære at kravle, før man øger kravene, ikk'?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Svendsen 11. nov. 2009 - 14.02
 
Re: Økonomi
mon 180kr per år er et beløb Jasper og Microsoft overhovedet kan forholde sig til

Nej ikke beløbet i sig selv, det er vel det han giver for en flaske lørdags vin.
Men jeg tror han har ganget med de 691.017 elever i 1-10 kl. som der er i følge dif.org. (x 180,- 124.383.060,-) plus det som falder af når Peter og Inger kommer hjem og siger til far at han skal købe MSO2007. Derudover kan han se glide banen mod Ubuntu.
Jeg er sådan set ikke i tvivl om at MSO kan mere end OOo, men hvormange kan reelt udnytte de ekstra features?

God gået alle politikere som siger at OOo er fuldt anvendeligt.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Henningsen 11. nov. 2009 - 14.30
 
Re: Lad dog vær at pive, opensource folk

Uanset produktets kvalitet, så er det at insistere på åbne formater altid op af bakke, fordi det punktere enhver driftig forretnings mands våde drøm: Vendor lockin.
Udbredte propritære systemer vil simpelthen tiltrække kapital og forretning, som l**t tiltrækker fluer. Hvis man kan snige et propritært format ind sammen med et program og opnå succes med det, så er man sikret mod uønsket konkurrence.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Nielsen 11. nov. 2009 - 14.40
 
Undervisning

Reelt set,

Ved brug af firefox, og lidt snilde, så har du en basal rich tekst editor med support for billeder, tables, lister og 90% af det folk bruger til at divs office opgaver. Så har man erstatte office pakker, og det tager ikke mange uger at gøre, mens man kan bruge en standard w3c standard til at gemme i. Vælger man at bruge HTML5, så er strukturerede tegninger mulige.

Så jeg syntes selv 180dkr er for meget for en skole licens.

Men lad os lige tage det et stykke længere, hvorfor skal vi almindelige borgere af med 1000-5000dkk, når man kan sælge det for 180dkk i skoler, eller $2 i Rusland. Nu hvor prisstrukturen for det offentlige, og virksomheder kommer ud, hvor priserne ligger i 180dkk (MS egen ord), kan vi konstantere at der tages overpris for pakkerne til private.

Sjovt hvor folk ikke brokker sig at et produkt der sælges i USA for $200 (1000dkk), koster 4000dkk i Danmark (vista ultimate), men det er ok mener folk.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Henningsen 11. nov. 2009 - 14.58
 
Re: Undervisning
Sjovt hvor folk ikke brokker sig at et produkt der sælges i USA for $200 (1000dkk), koster 4000dkk i Danmark (vista ultimate), men det er ok mener folk.

Tjo... måske, men prissætningen på boreplatforme interssere mig heller ikke.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Filtenborgs billede
Martin Filtenborg 11. nov. 2009 - 15.04
 
Re: Undervisning
hvorfor skal vi almindelige borgere af med 1000-5000dkk, når man kan sælge det for 180dkk i skoler, eller $2 i Rusland?

Fordi en vares pris ikke har nogen relation til dens produktionsomkostninger, men kun til hvad kunderne er villige til at give for den. Samt at storkøb gerne udløser rabat.

Firefox+snilde: Tja. Eller Google Apps. Og så har ungerne osse online storage til deres stile og sager. Og når så Wave kommer i gang...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Filtenborgs billede
Martin Filtenborg 11. nov. 2009 - 15.13
 
Re: Undervisning
hvorfor skal vi almindelige borgere af med 1000-5000dkk, når man kan sælge det for 180dkk i skoler, eller $2 i Rusland?

Jeg har i øvrigt selv erhvervet en MSO2007 Enterprise for en flad hundredelap via MS' HUP-program.
Fine sager, lige bortset fra at halvdelen ikke ka' bruges. Hele gruppearbejdsdelen er lige til at smide i skraldespanden, eftersom den fordrer tilstedeværelse af endnu et MS-proprietærprodukt; Sharepoint Server. Og det får man jo ikke med eller adgang til eller noget.
Egentlig har jeg fortrudt at jeg smed de hundrede kroner efter pakken. Nytteværdien begrænser sig til Publisher, der kan redde mig, f.eks. når jeg har glemt at købe et fødselsdagskort og er på vej ud af døren.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Nielsen 11. nov. 2009 - 15.27
 
Re: Undervisning
Tjo... måske, men prissætningen på boreplatforme interssere mig heller ikke.

Tja så let kommer jeg ikke til mine penge at jeg ikke er interesseret i hvorfor jeg skal betale mere end andre, for nøjagtig det samme produkt.

At folk er villige til at betale så meget mere i Danmark end i USA (faktisk gælder den høje prise næsten hele EU), får mig til at undre mig hvordan folk kommer så let til deres penge at de er ligeglade med at smide større summe væk uden at få noget igen for dem, men det er jo ikke mit problem.

Det andet er at prisdumping er en ulovlig handling, men alligevel får MS lov til at bruge teknikken til at fastholde deres monopol - hvor er de danske forbrugerstyrelsen, erhvervstyrelsen m.m. Da de burde være ude og stille de reelle spørgsmål, mht priserne.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Nielsen 11. nov. 2009 - 15.52
 
Re: 180 kontra 500
Desuden gælder, at Microsoft School Agreement gælder for alle såkaldte "kvalificerede computere", hvilket nu om stunder dækker alle pc'er og servere, som skolen ejer - altså uanset om der rent faktisk benyttes Windows, eller linux, eller Mac OS, eller andet på den enkelte maskine.

Hvem ville dog, selv i den vildeste brandert, acceptere sådanne betingelser?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anders Olsen 11. nov. 2009 - 15.56
 
Re: 180 kontra 500
Hvem ville dog, selv i den vildeste brandert, acceptere sådanne betingelser?

Hvad med kunder der frygter deres leverandør eller kunder uden valg?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Jepsen 11. nov. 2009 - 17.18
 
Re: 180 kontra 500

@ Rasmus Nielsen - Jeg tror dette har været den udbredte standard i det danske folkeskole- og gymnasiesystem i adskillige år - og stadig er det (jeg ved det dog ikke med sikkerhed for jeg har selv kun været i systemet i 3 år!). Modstanden/frygten blandt ledelse, undervisere og it-folk/datavejledere for at prøve andre græsgange er meget grundfæstet og svær at løsne op for. På min arbejdsplads er der dog tegn på en langsom udvikling. Jeg ved fra et par andre gymnasier og relaterede fora, at alt, hvad der ikke hedder Microsoft og Windows tilsyneladende ikke eksisterer, heller ikke for it-folkene.

Desuden har der historisk ikke været de samme muligheder for kvalificeret ekspertise = professionelle it-afdelinger, som der er kommet siden gymnasierne overgik til statsligt selveje i 2007. Før dette var det datavejledere=it-interesserede undervisere, der styrede strategierne, indkøb, kontakt til eksterne serviceudbydere o.m.m. Og de havde ikke tid til at nærlæse licensbetingelser, Service Level Agreements, etc.

Jeg er personligt ikke i tvivl om, at den nuværende debat om åbne standarder, kontorpakker og Windows OEM'er er små tegn på et skred i normerne, som tiden nu er moden til. Jer tror dog ikke, at successen for åbent samarbejde - i modsætning til paranoidt ærgerrige forretningsmodeller - på forhånd er sikker.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicholas Colding 11. nov. 2009 - 20.14
 
Plante smil og plante solskin

Jesper B. bør knytte spalten og indse, at hans åbne brev, har sået et stort spinat bed, som han derefter har trampet rundt i.

Men god underholdning er det da bestemt - men nu er DM i stand up jo overstået for i år...

VH
Nicholas

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kim J. Nielsen 17. nov. 2009 - 05.55
 
Pædagogisk værdi og pensum krav

Det kan godt virke som om, at debatten er lidt på hovedet. Hvis man virkelig vil have pædagogisk værdi og opfylde alle tænkelige pensumkrav er det jo netop ikke hverken MS Office eller OpenOffice man skal vælge.

Lad heller ungerne få en gammel version af wordperfect eller ligende, så kan de for alvor lære sige noget. Brugervenlighed er da det mest dræbende for indlæringen og når først de mestre http://da.wikipedia.org/wiki/Expensive_Typewriter skal de da nok også kunne magte lidt MS Office senere i livet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Nielsen 17. nov. 2009 - 13.50
 
Re: Pædagogisk værdi og pensum krav

Ganske korrekt, da det er vigtigst at grundprincipperne læres og ikke en applikation.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Filtenborgs billede
Martin Filtenborg 18. nov. 2009 - 08.32
 
Re: Pædagogisk værdi og pensum krav

Evnen til at kunne dokumentere ordentligt er bestemt vigtig.
Sjovt nok ser jeg ikke så mange mennesker, som - på trods af at de har adgang til fine WYSIWYG-værktøjer - anvender en struktureret tilgang til processen. Netop dét at brugeren betjener et WYSIWYG-UI medfører ofte at denne forledes til at sidde og fedte med udseendet frem for at fokusere på struktureringen og indholdet.

Undervises der overhovedet i 'dokumentation'?

For det er egentlig ikke så svært: Skriv først indholdet, og få det så til at se pænt ud. I nævnte rækkefølge.

Kreativ fase: Skab en disposition med god sekvens og fyld efterfølgende brødtekst i de enkelte afsnit.

Formidlingsfase: Layout + evt. print.

Man kan overveje om bevidst anvendelse af ikke-WYSIWYG-editorer i den kreative fase faktisk vil være en fordel, da der så ganske enkelt ikke er mulighed for at komme til at fortabe sig i skrifttyper mv.

Ligeledes vil anvendelse af layout-rettede værktøjer i formidlingsfasen kunne understøtte ovennævnte proces.

Og IMHO er ingen af de to førende officepakker særlig velegnede her.

Faktisk vil Notepad kunne gøre fyldest i den kreative fase, og Publisher eller Scribus tilsvarende i formidlingsfasen.

Ja, jeg ved godt at officepakkerne tilbyder outlining-faciliteter, men de er kun anvendelige til et subset af de opgaver eleverne præsenteres for. Eksempelvis er MS Words outline-view primært rettet mod rapporter o. lign.
Når så klassen skal lave et avis-projekt, forsøger man sig med kluntede Word-konstruktioner, klippe-klistrede Powerpoints og hvadvedjeg. Det er som om man her er sprunget over den basale værktøjs-og-proceslære og er gået direkte efter målet med hvad der nu var for hånden. Officepakken...

Så ja. Jeg vil vove det ene øje og give dig ret; Back to basics. Mange svære opgaver kan løses med et enkelt værktøj. Men værktøjet skal passe til opgaven - det er svært at slå søm i med en skruetrækker ;)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Frandsen 20. nov. 2009 - 11.26
 
Konkurrence

Interessante observationer fra Svend Hylleberg, tidligere formand for Konkurrencerådet.

En konkurrencemæssig fejltagelse (http://svendhylleberg.blogs.business.dk/2009/11/20/en-konkurrencem%C3%A6...)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelunds billede
Martin Bøgelund 20. nov. 2009 - 11.36
 
Re: Konkurrence
Interessante observationer fra Svend Hylleberg, tidligere formand for Konkurrencerådet. En konkurrencemæssig fejltagelse (http://svendhylleberg.blogs.business.dk/2009/11/20/en-konkurrencem%C3%A6...)

Det var dog et ualmindeligt godt skriv du henviser til her!

Kan klart anbefales! Lige til sagen, uden gas!

Og bedst af alt: Ingen teknisk deroute som Jesper Stocholm kan blæse sig selv op over, men derimod kun den essentielle materie, nemlig OOXML's konkurrencehæmmende virkning.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christian Nobel 20. nov. 2009 - 17.11
 
Re: Konkurrence

Men læg mærke til at Ciber viser sit sande ansigt i kommentar nr 4.

/Christian

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Ethernet fylder 40: Fra datacenter til F16-fly

Udgivet 24. maj 15.55Opdateret 24. maj 15.55

Rygte: 48 millioner Xbox Live-konti hacket

Udgivet 24. maj 14.40Opdateret 24. maj 14.40

Shopamok: 41 domæner fra konkursbo sat til salg for 500 kroner

Udgivet 24. maj 14.08Opdateret 24. maj 14.08

300.000 cloud-servere giver ny Xbox supermuskler

Udgivet 24. maj 11.31Opdateret 24. maj 11.31

Yousee: Vi ville ikke skræmme kunderne

Udgivet 24. maj 10.44Opdateret 24. maj 11.32

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Kapitaludvidelse på halv mia. skal åbne nordtysk marked

GlobalConnect

Digitale samarbejdsværktøjer vokser eksplosivt

Projectplace

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

VP SECURITIES skaber overblik over kunderne med ny Microsoft CRM løsning

ProActive

It-virksomheder

Praktisk IT
|
HardwareHippo
|
Mobile Advisor
|
Time Book ApS
|
Twins Consulting
|
Forward IT
|
Efferbach
|
It-Gruppen Danmark Øst
|
Tradeshift
|
A/S ScanNet
|
IT-Effect
|
Futurecom Business Solutions
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300