Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (12)
Emner

Microsoft pressede mig i OOXML-sag

Selv om Microsoft afviser, at de har lagt pres på partnerne for at få dem engageret i OOXML-spørgsmålet er der alligevel partnere, der har oplevet softwaregigantens pres.

Af Torben R. Simonsen Torsdag, 30. august 2007 - 10:43

Microsoft lægger ikke skjul på, at de har været betydeligt engageret i spørgsmålet omkring godkendelsen af OOXML som international standard under ISO.

Men hidtil har den danske afdeling afvist, at selskabet har forsøgt at lægge pres på partnerne i spørgsmålet. Men det stemmer ikke overens med den opfattelse man kan møde hos partnerne.

En kilde, der ønsker at være anonym, oplyser over for Version2, at han oplevede, at Microsoft i den grad prøvede at styre processen. Han afviser, at der har været tale om bestikkelse, men hans Microsoftkontakt kom tidligt på banen med en bestemt formular, som partneren skulle sende til Dansk Standard. Ifølge kilden gentog Microsoftkontakten flere gange opfordringen til at sende formularen ind.

Uddelingen af formularer bekræftes af strategichef Jasper Bojsen i Microsoft, men han afviser, at der har været tale om, at Microsoft har villet bestemme, hvad partnerne skulle mene.

»Vi har hele tiden sagt, at det er op til partnerne selv at afgøre, hvad de skal mene, men det er rigtigt, at vi har givet formularen til partnerne. Det er i øvrigt en standardformular, som Dansk Standard ønsker svar afleveret på. Når det drejer sig om opfordringer til at aflevere, vil jeg ikke afvise, at der kan have været henvendelser i forbindelser med en deadline, men der er ikke tale om, at vi har ville bestemme, hvad partnerne skulle gøre,« siger han.

Det er nu ikke den opfattelse som kilden har fået. Til Version2 oplyser han, at han på det bestemteste havde den opfattelse.

»Hvis ikke jeg havde sendt en positiv kommentar ind, så ville det få konsekvenser i vores samarbejdsrelation med Microsoft«, siger han.

Kilden peger på eksempelvis leads, support og seminarer, som områder, der kunne komme i fare, hvis ?han ikke makkede ret?.

Jasper Bojsen beklager, hvis partnerne har oplevet situationen som et pres.

»Det er en fejlkommunikation, det er vigtigt, at man gør det, fordi man har en holdning. Vi har ikke haft en kampagne, hvor man skulle gøre sådan og sådan. Jeg kan kun undskylde og sige, at det er en misforståelse,« siger han.

Send Tweet
Udskriv

Kommentarer (12)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Anders Olsen 30. aug. 2007 - 11.10
 
Yeah right.

"Jasper Bojsen beklager, hvis partnerne har oplevet situationen som et pres."

Det eneste du beklager er, at du blev taget med fingrene i kagedåsen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Elgaard Larsen 30. aug. 2007 - 11.42
 
Stemte de

Jeg forstår godt, at kilden gerne vil være anonym.

Men måske kunne vi få at vide, om kilden faktisk har afleveret formularen. For så hviler DS's afgørelse jo på et ret tvivlsomt grundlag.

--
Niels

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Niels Elgaard Larsen 30. aug. 2007 - 11.47
 
Jeg havde ikke læst artiklen grundigt nok

==
»Hvis ikke jeg havde sendt en positiv kommentar ind, så ville det få konsekvenser i vores samarbejdsrelation med Microsoft«, siger han.
==

Det står der jo.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 30. aug. 2007 - 11.50
 
Formular

"Vi har hele tiden sagt, at det er op til partnerne selv at afgøre, hvad de skal mene"

"Det er i øvrigt en standardformular, som Dansk Standard ønsker svar afleveret på"

Mon ikke DS foretrækker at de enkelte medlemmer selv udfylder formularen ?

Skandale !

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Ramskov 30. aug. 2007 - 12.07
 
Stakkels Jasper Bojsen

Jeg får helt ondt af ham, det må ikke være noget nemt job at skulle undskylde og forklare Microsoft's handlinger.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 30. aug. 2007 - 12.22
 
v2@kofoed.dk

Egentlig utroligt at den slags her overhovedet kan finde sted. Jeg mener .. Det kan da umuligt have været svært for standardiseringsrådene at se, hvad der reelt foregik?

Der er tale om et slet maskeret kup af beslutningsprocessen, og den bør vel derfor gå helt om. Alternativt må man håbe, at diverse politikere - forelagt disse forløb - er deres ansvar bevidst. Ellers har vi da først en skandale af dimensioner.

Måske nogen kan vise Helge Sander de 4-5 steps, der skal til for at få Excel til at gå ned? Udelukkende ved at rette i XML'en. Så meget for dén interoperabilitet ...

I øvrigt tak til v2 for vedholdende at grave i skandalen. Ørerne er med garanti ikke faldet af endnu.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Kofoed 30. aug. 2007 - 12.23
 
Hov....

Så fik jeg spam-smadret min v2-adresse .. ;-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicholas Colding 30. aug. 2007 - 14.32
 
Spring ud!

Så skete det.
Den første danske stemmeberettede er sprunget ud. Der vil nok komme flere.
Jeg ville dog gerne se kopier af de skrivelser Microsoft Danmark har benyttet sig af. Hvis du sidder med materialet, så send det ind til Version2, så vi læsere kan drage vores egne konklusioner.

VH
Nicholas

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund Stocholms billede
Jesper Lund Stocholm 30. aug. 2007 - 15.31
 
Re: Formular

> Mon ikke DS foretrækker at de enkelte medlemmer
> selv udfylder formularen ?
>
> Skandale !

Skandalen er vist her, at du læser Jaspers udtalelse som fanden læser biblen ... eller som Rob Weir læser ECMA-376. Formularen er ISOs egen formular som DS selv udsender ... i øvrigt i Word97-format :o) Det skema som det firma jeg arbejder i modtog (som egenskab af MS-partner) var ikke forudfyldt bortset fra to steder markeret med teksten "Udfyld dette felt" (kolonnen 'Comment (justification for change) by the MB') og "Udfyld dette felt" (kolonnen 'Proposed change by the MB'). IBM har i øvrigt gjort tilsvarende til deres alliance-partnere.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 30. aug. 2007 - 16.40
 
Beklager, Jesper.

Jeg for måske lige voldsomt nok frem, men den sag her har bragt mere end mit blod i kog !

Hvad syntes du om fremgangsmåden i Sverige ?

Kan du dele den følgeskrivelse der fulgte med formularen, med de uinviede ?

Og, hvad med "Hvis ikke jeg havde sendt en positiv kommentar ind, så ville det få konsekvenser i vores samarbejdsrelation med Microsoft", er den grebet ud af den tynde danske efterårsluft ?

Blev dit firma presset ?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund Stocholms billede
Jesper Lund Stocholm 30. aug. 2007 - 17.54
 
Re: Beklager, Jesper.

> Jeg for måske lige voldsomt nok frem, men den sag
> her har bragt mere end mit blod i kog !

Det kan jeg godt følge dig i - jeg har det på samme måde med den lemfældige omgang oODF-fortalerne har med sandheden og den måde argumenters vægt tildeles frit - afhængigt af, om argumentet er for- eller imod OOXML.

> Hvad syntes du om fremgangsmåden i Sverige ?

Jeg synes, at det er noget svineri og utroligt kluntet gjort af Microsoft. Jeg har uddybet disse ting lidt mere på min blog på http://idippedut.dk/post/Ja-man-tager-sig-jo-til-hovedet.aspx

> Kan du dele den følgeskrivelse der fulgte med
> formularen, med de uinviede ?

Det kunne jeg sådan set godt, men der er nogle forbehold, der pt. afholder mig fra det. Der er dog intet i følgebrevet - som jeg husker det - der er kontroversielt.

For det første er jeg sikker på, at uanset manglen på kontroversielt indhold i følgebrevet, så vil det blive misbrugt af journalister på version2.dk og andre - samt naturligvis debattørerne.

For det andet blev brevet ikke sendt til mig personligt, så det er ikke min beslutning alene.

For det tredje ville jeg foretrække, at Microsoft selv frigav brevet.

> Blev dit firma presset ?

Nej! :o)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Lund Stocholms billede
Jesper Lund Stocholm 3. sep. 2007 - 13.20
 
Partneren er fundet!

Jeg tror søreme, at jeg har fundet ud af, hvem den anonyme partner er. Partneren er åbenbart både "Microsoft Gold Certified Partner" samt "Microsoft Small Business Specialist". Tidligere udtalelser fra mig om, at Microsoft jo ikke kan købe hele verden er hermed frafaldet.

https://solutionfinder.microsoft.com/Partners/PartnerDetailsView.aspx?pa...

:o)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Domæne-forening: Lov om .aarhus og .cph var for tynd

Udgivet 8. feb 16.16Opdateret 8. feb 16.16

Sygeplejerskers dobbeltindtastning af data bliver til 12,5 mio. timer ved pc'en årligt

Udgivet 8. feb 15.45Opdateret 8. feb 15.45

Dansk spil-indmad i LG's nye tv-apparater

Udgivet 8. feb 15.06Opdateret 8. feb 15.06

TDC fyrer CSC

Udgivet 8. feb 14.26Opdateret 8. feb 15.10

Version2's læsere forudså Polsag-kollaps

Udgivet 8. feb 13.48Opdateret 8. feb 13.48
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Apple vildleder danske kunder med dårlig serviceordning

    9 comments.
    Last update 38 minutter 49 sekunder
    Skrevet af Maciej Szeliga
  2. Domæne-forening: Lov om .aarhus og .cph var for tynd

    1 comment.
    Last update 45 minutter 18 sekunder
    Skrevet af David Rechnagel Udsen
  3. TDC fyrer CSC

    7 comments.
    Last update 1 time 10 minutter
    Skrevet af Søren Larsen
  4. XBMC på fit-PC3

    15 comments.
    Last update 1 time 10 minutter
    Skrevet af Jan Mortensen
  5. Sygeplejerskers dobbeltindtastning af data bliver til 12,5 mio. timer ved pc'en årligt

    1 comment.
    Last update 1 time 44 minutter
    Skrevet af Martin Larsen
  6. 500.000.000.000 kr. for Facebook er ikke dyrt

    8 comments.
    Last update 1 time 56 minutter
    Skrevet af Karol Fuks
  7. Ny censurlov: Englændere skal bede om adgang til porno på nettet

    20 comments.
    Last update 2 timer 7 minutter
    Skrevet af Adam Tulinius
  8. Version2's læsere forudså Polsag-kollaps

    2 comments.
    Last update 2 timer 30 minutter
    Skrevet af Thomas Vestergaard
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300