Microsoft overtager al mail-hosting hos Mærsk
It-afdelingen hos A.P. Møller-Mærsk overlader nu en af virksomhedens mest kritiske systemer til Microsoft. Fremover skal alle mail-servere drives af Microsoft i softwarefirmaets datacentre. Det skriver dagbladet Børsen.
Det er den hidtil mest massive danske manifestering af Microsofts hidsige ryk ind på markedet for hosting og cloud computing. Satsningen blev for to uger siden bakket op af lanceringen af platformen Azure, der integrerer hostede services i Windows, så brugerne selv kan vælge, hvad de vil køre lokalt, og hvad der skal overlades til datacentre i 'skyen'.
Hos Mærsk glæder it-chef for hele koncernen Carsten Dalsgaard sig over, at firmaet fremover ikke selv skal stå for drift af mailsystemet.
Der har før været problemer med pålideligheden af deres egne systemer, fortæller han, og det er ikke nogen lille opgave at håndtere alle de emails, som Mærsks 110.000 ansatte sender frem og tilbage. Efter sigende er Mærsk-koncernen faktisk det firma i verden, der har næstflest mails at holde styr på, forklarer it-chefen.
Kommentarer (6)
Der har før været problemer med pålideligheden af deres egne systemer, fortæller han, og det er ikke nogen lille opgave at håndtere alle de emails, som Mærsks 110.000 ansatte sender frem og tilbage.
Nej, det er det ikke, men blev lettere, da der blev konverteret fra Notes til Exchange ?
Exchange skulle efter sigende være et fantastisk mail-system.
Er det virkelig nødvendig at have producenten til at drifte det for at opnå en stabil drift ?
Hvori bestod 'problemer med pålidelighed', backup - restore ?
It-afdelingen hos A.P. Møller-Mærsk overlader nu en af virksomhedens mest kritiske systemer til Microsoft.
Held og lykke !
Tjoe... det er da en pæn del og der skal nok mere end en alm. PC med en MTA til at håndtere det, men "en af verdens tungeste mail-hosting-opgaver" ... Hmm... næppe.
Jeg tror sådan set fint at Exchange og Microsoft kan klare opgaven, men hvem vil ligge forretningskritiske opgaver hos en tredje-part. Mærsk er sikkert store nok til at Microsoft gør som de siger, hvis de banker lidt i bordet, men alle løsninger vil vel alligevel blive på Microsofts præmisser.
Hvad med fortrolighed? Igen, Microsoft vil nok ikke kigge i interne Mærsk emails, men de kunne.
Med andre ord: Azure er blot Microsofts undskyldning for at gå ud og hapse de fede lunser.
Forhandlere og partnere efterlades med de afpillede ben at sutte på.
Dynamics-forhandlerne har sandelig noget at glæde sig til.
Måske ville nogen af dem, der tydeligvis er uenige i at 11000 email brugere ikke er en af verdens tungeste installationer forklare på skrift hvad de mente?
Tag et gennemsnitligt hosting firma og de har 4-5 gange så mange brugere hostet. Tag Google eller Hotmail og de har betydeligt flere brugere hostet.
Hvad er det, der gør 110000 til et specielt stort tal?
Måske ville nogen af dem, der tydeligvis er uenige i at 11000 email brugere ikke er en af verdens tungeste installationer forklare på skrift hvad de mente?
En mulighed kunne være at ifølge artiklen sagde IT-Chefen: "Efter sigende er Mærsk-koncernen faktisk det firma i verden, der har næstflest mails at holde styr på".
Det læste jeg klart som om at han snakkede om corporate email løsning, og så snakkede han ligeledes om antal emails ikke om antal brugere.
Dog ved jeg ikke om de sender/modtager flere emails hos Mærsk eller opbevarer dem længere end gennemsnittet, for der findes da en del firmaer med mere end 110000 medarbejdere på verdensplan. Så det undrede også mig da jeg læste det, dog af andre årsager end dine.

