Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (11)
Emner Cloud computing

Microsoft gør Skydrive til Dropbox-konkurrent - men skærer i lagerplads

Med integration til Windows, Mac og iOS har Microsoft gjort weblageret Skydrive til et direkte alternativ til Dropbox. Til gengæld har Skydrive-kunderne fået skåret pladsen ned fra 25 gigabyte til 7.

Af Jesper Kildebogaard Onsdag, 25. april 2012 - 8:01

Dropbox har med tæt integration med alverdens styresystemer gjort det uhyre nemt at dele filer på tværs af flere computere, ved hjælp af tjenestens gratis lagerplads i skyen.

Men succesen er ikke gået ubemærket hen, og nu kommer Microsofts modsvar.

Skydrive, Microsofts weblager-tjeneste siden 2007, bliver nu udvidet med lokale applikationer til både Windows og Mac, mens der i forvejen findes integration til Windows Phone og iOS. Det skriver Microsoft i et blogindlæg.

Integrationen med styresystemet gør det muligt at gemme til Skydrive, som var det en lokal mappe, ganske som med Dropbox.

Funktionen kommer dog ikke til Windows XP, som Microsoft uden meget held forsøger at pensionere, eller Mac OS X-versioner ældre end Lion.

For pladshungrende brugere blev nyheden fulgt af beskeden om, at Microsoft nu skærer kapaciteten på hver brugers Skydrive ned fra 25 gigabyte til 7 gigabyte. Har man allerede en Skydrive-konto, kan man dog blive opgraderet gratis til 25 gigabyte igen, i en begrænset periode.

Begrundelsen er, at kun 0,06 procent af brugerne brugte mere end 7 gigabyte, skriver Microsoft.

Sammenlignet med Dropbox, som køber lagerplads fra Amazon, sælger Microsoft også ekstra plads væsentligt billigere. 100 gigabyte oven i koster 50 dollars om året, knap 300 kroner, mens Dropbox tager 199 dollars for samme tilkøb.

Google barsler også med en direkte konkurrent til Dropbox, men firmaet har ikke selv endnu offentliggjort detaljer om tjenesten, der angiveligt får navnet Google Drive.

Læs også: Rygte: Google snart klar med Dropbox-konkurrent

Da Apples afdøde direktør Steve Jobs i 2008 mødtes med de to unge iværksættere bag Dropbox, kunne han ikke overtale dem til at slutte sig til Apple. Derefter affejede han dem og sagde, at de alligevel snart ville blive overflødige. Tre år senere lancerede Apple iCloud, og nu er både Google og Microsoft også på kollisionskurs med Dropbox.

Læs også: Dropbox sagde nej til Steve Jobs: Nu er firmaet 22 milliarder værd

Send Tweet
Udskriv

Omtalte virksomheder

Apple

Udgivet 20. jan 2012 13.14Opdateret 20. jan 2012 13.14
LokationKøbenhavn K

Microsoft

Microsoft er verdens førende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.
Udgivet 14. jun 2011 15.20Opdateret 5. mar 11.44
LokationHellerup
Antal ansatte500-999
Emner
  • Mobility
  • Unified Communications
  • Virtualisering
  • It-sikkerhed
  • CRM
  • Cloud computing
  • Business Intelligence
  • Digital markedsføring
  • Intranet

Mere om Cloud computing

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg dette emne

Amazon bygger privat sky til CIA for 3,3 milliarder kroner

Udgivet 19. jun 14.47Opdateret 19. jun 14.47

Dansk robot-startup elsker skyen: Først Google Apps og nu Office 365

Udgivet 17. jun 6.29Opdateret 17. jun 11.18

Meteorologisk datacenter-mystik: Sky regnede ned på Facebooks sky

Udgivet 13. jun 11.46Opdateret 13. jun 11.46

IBM atter i kridthuset hos Mærsk: Vinder trecifret millionordre

Udgivet 11. jun 14.01Opdateret 11. jun 14.01

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Applikationsarkitekter til IT Udvikling, Aalborg og København
Udgivet 12. sep 2012 10.41
Forretningsanalytiker til IT Udvikling
Udgivet 30. maj 8.35
HR Consultant
Udgivet 17. jun 13.03
Technical Product Manager - SDK & Platform
Udgivet 23. maj 15.35

Kommentarer (11)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Bo Thomsen 25. apr. 2012 - 08.22
 
Google Drive

I skriver at der ingen detaljer er om Google Drive, men produktet blev lanceret igår... www.drive.google.com/start/

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kenneth Bernholms billede
Kenneth Bernholm 25. apr. 2012 - 08.44
 
Re: Google Drive

Det er temmelig underligt, at man ved klik på ovenstående link kommer til Google Drives webside, hvor der kræves Flash for at afspille en video. Jeps! Flash-video på en spritny Google-tjeneste i 2012! Det overrasker mig nu.

  • Stem op 0
  • Stem ned 3
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Holm 25. apr. 2012 - 08.45
 
Interessant dilemma

Skydrive failer på manglende Android klient, til gengæld er 25Gb pænt med plads. Filstørrelsesbegrænsningen er træls

Dropbox er klart dyrest, og fejler på manglende adgangskontrol, til gengæld kan man få pænt meget plads gratis 20+Gb med en smule test, og flest platforme.

Google drive's stærke kort er pladsdeling med Picasa, men hvordan den virker med deling, det må tiden vise, noget tyder på at Google har tænkt rettigheder med.

Spændende at se hvem der vinder, Google står stærkest, som jeg ser det, især med integrationen med andre Google tjenester

  • Stem op 2
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Hansen 25. apr. 2012 - 11.03
 
Re: Interessant dilemma

Der findes nu Android apps der kan samarbejde med SkyDrive, dog ikke fra Microsoft selv endnu.
https://apps.live.com/skydrive/allapps

Google Drive har ganske rigtigt integration med Google's andre tjenester, men SkyDrive ligeledes integration med Microsoft's tjenester. Et ekstra plus til SkyDrive bliver den tætte integration der kommer med Windows 8.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Rask 25. apr. 2012 - 13.53
 
Re: Interessant dilemma

Dropbox er klart dyrest, og fejler på manglende adgangskontrol, til gengæld kan man få pænt meget plads gratis 20+Gb med en smule test

Kan du ikke lige uddybe hvordan man får 20+ GB med en smule test(?). Bruger Dropbox en del og har da efterhånden fået boostet pladsen til knap 9 GB, men jeg rammer loftet igen og igen :-).

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Peter Binderup 25. apr. 2012 - 14.18
 
Re: Interessant dilemma

http://lifehacker.com/5854955/how-to-max-out-your-dropbox-referrals-with...

jeg brugte denne metode til at få maks plads på Dropbox. Jeg havde en voucher til at teste google adwords og oprettede en lille reklame for Dropbox. For mig at se skader det hverken Dropbox eller Google. Dropbox vinder nye kunder/brugere og Google får nogle til at teste deres reklamesystem.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mads Bendixen 25. apr. 2012 - 14.30
 
Re: Interessant dilemma

Kan du ikke lige uddybe hvordan man får 20+ GB med en smule test(?). Bruger Dropbox en del og har da efterhånden fået boostet pladsen til knap 9 GB, men jeg rammer loftet igen og igen :-).

https://www.dropbox.com/plans
Den ekstra gratis plads du har optjent, lægges til betalings kapaciteten.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Hansens billede
Lars Hansen 26. apr. 2012 - 08.35
 
Re: Google Drive

Det er temmelig underligt, at man ved klik på ovenstående link kommer til Google Drives webside, hvor der kræves Flash for at afspille en video.

Hvad er der i vejen med Flash? flash er da meget udbredt og virker på de fleste platforme. At et enkelt firma har valgt at gå enegang skal da ikke gå ud over alle andre.

  • Stem op 1
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Rask 26. apr. 2012 - 12.34
 
Re: Interessant dilemma

Jeg havde en voucher til at teste google adwords og oprettede en lille reklame for Dropbox.

Jeg har netop fået min AdWords voucher, som jeg ansøgte om for et par måneder siden (efter at have læst samme artikel).

Har du nogle tips til hvordan det lykkedes for dig? :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Rask 26. apr. 2012 - 12.38
 
Re: Interessant dilemma

https://www.dropbox.com/plans Den ekstra gratis plads du har optjent, lægges til betalings kapaciteten.

Det er jeg med på, men jeg er stadigvæk ikke helt klar over hvad Jens Holm mente.

Synes ikke der er så meget "en smule" noget, at få referrals - det går noget sløvt.

Har dog brugt min Android-mobil til at få lagt 3 GB oveni referrals og gratis plads. Jeg har beskrevet processen her: http://goo.gl/vO4qp hvis det skulle have interesse.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mads Bendixen 26. apr. 2012 - 13.00
 
Re: Interessant dilemma

Jep. Var man lidt tidligere ud og testede beta-klienter (kig i forummet) var der en overgang 5GB at hente på billede/video import funktionen - men så får man ikke de 3GB desværre :)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Lektor: Problematisk at sælge NemID til udlandet

Udgivet 19. jun 16.12Opdateret 19. jun 16.12

Samsung på vej med lynhurtig mini-SSD med PCIe-forbindelse

Udgivet 19. jun 15.31Opdateret 19. jun 15.31

Amazon bygger privat sky til CIA for 3,3 milliarder kroner

Udgivet 19. jun 14.47Opdateret 19. jun 14.47

Trine Bramsen: Handicapfilm er skræmmekampagne

Udgivet 19. jun 14.02Opdateret 19. jun 16.58

Microsoft kaster Surface RT i grams til studerende for 1.100 kroner

Udgivet 19. jun 13.08Opdateret 19. jun 14.39

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind en iPad mini.

Whitepapers

Version2 Insight: Bring Your Own Device (BYOD)

Mediehuset Ingeniøren

Version2 Insight: Business analytics

Mediehuset Ingeniøren

MobileTest Service – App Performance Evaluation

Testhuset

IT challenges in the mobile community

Interxion Danmark

Redpill Linpro Learning Management System

Redpill Linpro
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Interxions årsrapport 2012

Interxion Danmark

GlobalConnects årsrapport for 2012

GlobalConnect

PUE-værdier i verdensklasse

Interxion Danmark

Digitale samarbejdsværktøjer vokser eksplosivt

Projectplace

Kom ajour med Windows Azure

ProActive

It-virksomheder

Motus
|
Simitu
|
Mirsk Digital
|
SoftCom Solutions
|
EMP Group
|
NHC
|
IT-Effect
|
Uniwise
|
Atos IT Solutions And Services
|
Sharkcell
|
Magirus Nordic
|
Urcio
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Business Intelligence
  • CSC-hacking
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NSA Prism
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Storage
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • iOS 7

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind en iPad mini.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300