Det er ganske enkelt ikke rigtigt hvad Stephan Engberg skriver. Ægte åbne standarder(1) fremmer konkurrence og interoperabilitet, hvorimod lukkede filformater hæmmer konkurrence og interoperabilitet.
Inde for sektorer med stærk netværkseffekt (gælder alle former for kommunikation) er fælles åbne standarder absolut nødvendige for at undgå at man havner i en monopolsituation. Er man allerede i en monopol lignende tilstand er fælles åbne standarder et af de få midler som er tilgængelige for at bryde ud af den tilstand.
Microsofts modvilje mod at anvende ODF og deres forsøg på at få godkendt en specifikation som de formodentlig er de eneste der kan implementere, er jo netop et forsøg på at fastholde den nuværende situation hvor de ved at lave små ændringer i filformater fra den ene version af Office til den næste kan tvinge deres kunder til opgradere når det passer dem.

(1) Se definition på www.aabenstandard.dk

Jan Hansen skriver:

"Det er ganske enkelt ikke rigtigt hvad Stephan Engberg skriver. Ægte åbne standarder(1) fremmer konkurrence og interoperabilitet, hvorimod lukkede filformater hæmmer konkurrence og interoperabilitet."

Der findes ikke nogen dokumentation for at åbne standarder fremmer konkurrence, så det er din mening mod Stephan Engbergs.

I øvrigt er det hyklerisk at betegne ODF som en åben standard, da den blev udviklet af Sun Microsystems alene, og derefter overgivet til Oasis - altså ikke en fløjtende fis anderledes end OOXML.

Må jeg foreslå du kigger på scholar.google.com og søger efter standards competition, antallet af afhandlinger kunne indikere at der er en sammenhæng. Det ser ud til der er rimelig stor enighed om at standardisering har en positiv effekt på konkurrence.

Mht. hykleri læs definition af åben standard i B103 og erkend at ODF lever op til kravene og OOXML gør ikke.
Din påstand om at ODF og OOXML på en eller anden måde kan side stilles kræver at man antager at Ecma og Oasis kan side stilles, hvilket i sig selv er totalt latterligt og useriøst.

Jeg har ingen særinteresse i denne debat om dokumentstandarder, men den kan ses som et udtryk for et mere generelt problem.

Et af de grundliggende problemer med copyright og patenter er at det har samme form som lovgivning, som dikterer hvad man kan og ikke kan.

Specielt når det vedrører infrastruktur-relaterede aspekter vil det ofte have karakter af karteller, hvor en monopolvirksomhed og dets økonomiske afhængige etablerer fordele for sig selv på bekostning af andre. Det ser vi f.eks. omkring betalinger, kommunikation, identitet og nogen vil mene at det også sker her.

Problemet er at i modsætning til traditionel konkurrenceteori, så kan en part her ikke bryde med kartellet og konkurrere mod monopolet, fordi IP lovgivningen og netværkseffekterne forhindrer det.

I praksis fører det til en yderst destruktiv kombination, hvor monopolet fører til en slags udensomdemokratisk lovgivning, der styres af kommercielle særinteresser.

Oftest er problemet at man bygger på forudsætninger, som har som eneste formål at udelukke fri konkurrence. Det finder vi f.eks. omkring betalingskort og mobiltelefoner.

Den eneste løsning på problemet er når f.eks. det offentlige forsøger at lave regler, der forhindrer at kun monopolvirksomheden og dens afhængige kan leverer IT ydelser til det offentlige. Dette kan f.eks. gøres ved at det offentlige definerer hvilke standarder, der er acceoptable i det offentlige.

Ved at bruge åbne standarder, giver det mulighed for at alle, inclusive monopolvirksomheden har mulighed for at levere IT ydelser til det offenlige på lige vilkår.

Det vigtigste er på den ene side at undgå at lovgive omkring aspekter, hvor der skal være rum for innovation og konkurrence og på den anden side at skabe en åben semantik for hvordan man kan udbygge standarden fleksibelt og understøtter semantisk interoperabilitet.

Et af de grundliggende fordele ved standarder er at de stræber mod at udgøre en form for lovgivning, som dikterer hvad man kan og ikke kan.

Succesfulde standarder viser sig så at være dem, hvor der i praksis ikke er begrænsninger mht. hvem der kan levere produkter og tjenester som følger standarderne.

Jo større område standarden gælder for, desto bedre forhold imellem kundergrundlag og udviklingsomklostninger og dermed bedre mulighed for at markedet kan regulere prisen.

Mobiltelefoni er skoleeksemplet - en standard (GSM) der tillod at terminalen kunne anvendes over hele europa, kunne skifte operatørtilknytning osv. gav markedet så meget større frihed i Europa, at billig mobiltelefoni blev udbredt til gavn samfundet og borgerne. Dette blev bemærket af resten af verden - således at markedet for GSM telefoner hurtigt blev til det meste af verden.

I USA forsøgte man derimod at lade markedet udvælge hvilke systemer der kunne bruges, og de blev derfor 10 år forsinket i forhold til resten af verden mht mobiltelefoni.

/eskild

Er der nogle med indflydelse, som læser Version2?

Ser Dansk Standards ikke selv, at deres troværdighed er truet? – og hvorfor kræver de ikke at medlemmerne er uafhængige af involverede firmaer bag dokumentstandarderne? Det skal jo være sådan, at en DS godkendelse ikke blot kan købes, men gives på baggrund af bestemte kriterier.

Et valg af dokumentstandard – især i det offentlige, er en politisk beslutning som bør tages af folkevalgte politikere. Ikke økonomisk afhængige firmaer og enkeltpersoner. Få vil sikkert påstå, at en mulig DS godkendelse, ikke har betydning for den politiske votering der foregår i øjeblikket. Men det er min overbevisning, at en DS blåstempling af ooxml, helt sikkert er afgørende for Folketingets endelige beslutning om anvendelse af dokumentformater og derfor SKAL DS (med MS penge i lommen) ikke træffe den beslutning.

Det er klart, at der ikke foregår en reel sagsbehandling. Jeg vil mene, at udvalgets medlemmer miskrediterer sig selv, ved mumlende og med blå øjne vendt mod himlen, udtaler de ikke har økonomiske fordele i det endelige resultat af voteringen og derfor er helt neutral om det endelige resultat.
Det lugter!

Venligst
Nicholas Colding

>Jeg vil mene, at udvalgets medlemmer miskrediterer
>sig selv, ved mumlende og med blå øjne vendt mod
>himlen, udtaler de ikke har økonomiske fordele i
>det endelige resultat af voteringen og derfor er
>helt neutral om det endelige resultat.

Hvem har egentlig sagt det?

... og hvis du mener, at man burde lave nogle kriterier for deltagelse i udvalget - hvad skulle disse så være?

Jeg bider især mærke i flg. del af artiklen:

»Vi har foretaget store investeringer i XML i blandt andet udviklingen af Miljøportalen, og det er klart, at det på den politiske bane peger mod, at vi har en interesse i, at OOXML ikke helt udgår,« siger han.

Det er da højst bekymrende at Lars Klausen ikke engang er klar over at både OOXML og ODF er XML-baserede.

Hvad kan vi dog gøre for at få nogen til at træffe beslutninger på et fornuftigt grundlag, og ikke baseret på lobbyisme?

PS: Open Office, KOffice og Microsoft Office kan alle gemme og læse ODF. Sidstnævnte via en plugin som Sun har lavet.

> Hvad kan vi dog gøre for at få nogen til at træffe
> beslutninger på et fornuftigt grundlag, og ikke
> baseret på lobbyisme?

Hvad er for dig "et fornuftigt grundlag"?

Svend Johannsen: "Der findes ikke nogen dokumentation for at åbne standarder fremmer konkurrence, så det er din mening mod Stephan Engbergs."

Det er et løgn og du ved det. Der mange eksempler på at åbne standarder fremmer konkurrence:

TCP/IP, HTML, GSM, benzin, strøm (ja - 230V er en standard), telefoni (se: AT&T monopol)... jeg kan fortsætte i det uendelige...

ODF er den eneste fornuftig løsning.

»Vi har en medarbejder, der via sit netværk inden for Microsoft-verdenen er blevet opfordret til at deltage i arbejdet, og han har forelagt det sin konsulentchef, og vi har sammen vurderet, at det vil være en god ide at deltage i arbejdet omkring de kommende standarder,« siger Lars Klausen til Version2.

JLS?

Det hævdes tit, at det er synd for producenter af proprietært software, at GPL forhindrer dem i at lave et produkt, de kan tjene penge på.

GPL-software er et tilbud, man kan benytte sig af eller lade være. Der er ingen, der tvinger f.eks. producenter af PVR-maskiner til at indlejre GPL-software i deres maskiner, end sige at modificere kildeteksterne uden at offentliggøre de modificerede dele. GPL-software springer altså ikke af sig selv ind i et proprietært produkt og udnytter den stakkels producent.

Det kan godt være, at man synes, at det er irriterende, at man ikke kan piratkopiere noget, som ellers er gratis, men det gælder jo også så meget andet. F.eks. kan man downloade (gratis) nogle skriftsnit fra Microsoft (internet fonts), men derfor kan der godt være restriktioner på, hvad man må bruge dem til, f.eks. installere i andre operativsystemer. Det er deres omgang, og derfor også deres valg.

Udviklere af GPL-software deltagere i markedet på lige fod med andre leverandører, men de forlanger en anden kompensation end penge, nemlig at alle modifikationer og brug i andre programmer skal frigives under samme licens. Det er deres omgang, og derfor også deres valg.

Hvis vi står på en bar, og jeg byder dig på en øl, kan du sige jatak eller nejtak, men du kan ikke få pengene i stedet for øllen. Det er min omgang, og derfor også mit valg.

Thomas

Stephan Engberg skriver, at "[m]ed den nuværende GPL-model kan man f.eks. forudse monopol anti-trust sager, hvor GPL tvinges til at frigive sourcekode til public domain for at genskabe konkurrencen på et område."

Næppe! De gange, hvor nogen er tvunget til noget på grund af anti-trust-regler, har det været at åbne API'er, protokoller og andre grænseflader. De er i forvejen ganske åbne. Enhver er således fritstillet til at lave alternative netværksklienter, præprocessorer og grafiske overbygninger, sålænge de ikke ændrer i det oprindelige program. Hvis det er nødvendigt, kan man indsætte stubkode, grænsefladeudvidelser eller andet interface, bare man frigiver disse ændringer.

Stephan Engberg skriver videre, at "[d]en største problemstilling er efter min mening er at GPL-folk skylder en troværdig model for hvordan viden frigives fra GPL-kartellet til public domain."

Det er let at svare på: GPL bygger på ophavsret. Loven om ophavsret siger, at man ikke har ret til kopiere noget, uden at man eksplicit har fået retten tildelt. GPL-licensen er ikke en brugslicens, men en (ophavsretslig) tilladelse til at kopiere et værk. Hvis man ikke kan opfylde betingelserne for at kunne kopiere værket, falder det tilbage på, at intet er aftalt, altså ingen kopieringsret. I dag siger ophavsretten, at retten til kopiering udløber 70 år efter forfatterens død.

Med hensyn til markedsdominans, så er jeg ikke bekendt med, at noget GPL-software har været brugt som forsøg på at låse udviklingen fast. Den mest "dominerende" OSS-ting, jeg kan komme i tanke om, er LAMP (Linux, Apache, MySQL og PHP). Men man kan godt udskifte Linux med f.eks. Windows, man kan udskifte MySQL med f.eks. Oracle, og hvis PHP ikke er ens favorit-sprog, virker både Linux, Apache og MySQL med f.eks. Perl også. For mig at se, er OSS-software i blandt de mest favnende teknologier.

Om GPL er en "god" licens, er et andet spørgsmål. Den smule software, som min ringe person har haft fornøjelsen af at frigive, er frigivet under BSD-licensen. Det er fint med mig, at folk bruger det lige så åndsvagt de vil, bare de ikke sagsøger mig for alskens dårligdomme. Men det er jo, som sagt, min omgang.

Thomas

Stephan Engberg skriver:"Med den nuværende GPL-model kan man f.eks. forudse monopol anti-trust sager, hvor GPL tvinges til at frigive sourcekode til public domain for at genskabe konkurrencen på et område."

Det er yderst tvivlsomt set i lyset af Wallace v. IBM., No. 06-2454 hvori en af dommerne konkluderer:"[t]he GPL and open-source have nothing to fear from the antitrust laws." (1)

1) http://www.internetcases.com/library/cases/2006-11-09_wallace_v_ibm.pdf

Stephan Engberg er bekymret for GPL-software skal danne monopoler i markedet for software. Jeg har lidt svært ved at se, hvilket scenario, der kan give monopoltilstande:

1) Et bestemt GPL-program bliver så godt og stærkt, at det er svært at gøre bedre. Det kunne være GCC f.eks. Hvis det skulle være tilfældet, så er vi jo i mål?!? Vi har det bedst tænkelige program, og det er tilmed gratis. Alle er nu frie til at kaste sig over mere interessante problemer. Hvis der stadig er spændende ideer, der kræver en god indsat at løse, så er der stadig basis for en forretningsmodel for en bedre udgave -- med den licens, der passer en bedst. Man kan bare ikke bruge et stykke GPL-software som springbræt til et proprietært produkt, men det kan man jo heller ikke med et konkurrerende, proprietært produkt.

2) Et helt konpleks af GPL-software, f.eks. en Linux-distribution, bliver så populært, at det bliver reference-platform. Fordi det er vævet sammen, er det meget vanskeligt, teknisk og juridisk, at lave proprietære produkter, der kan interagere med denne platform. Det scenario kan man godt stille op, men der er bare ikke tegn i sol og måne for, at det skulle ske. Tværtimod er veldefinerede grænseflader en dyd i OSS-verden, og GPL siger ikke, at man ikke må inkludere GPL-software i kommercielle produkter, den beskæftiger sig udelukkende med det, at man modificere programkode og distribuerer det. Oracle har lavet deres egen Linux-distribution skræddersyet til deres (proprietære) DBMS.

3) Opensource-samfundet udvider GPL-licensen til at omfatte grænseflader, patenter, koncepter og modeller. Det vil være en ny situation. Netop Opensource-samfundet er blandt de de mest indædte modstandere af netop softwarepatenter og patenter på løse ideer og andet plat. Alle kan gå til den mørke side, og det kunne jo teoretisk set også ske med GPL-udviklere, men vi er ude i spekulative overdrev.

Vi befinder os i et samfund, der brøster sig af, at den frie konkurrence sikrer, at alle behov, der er stærke nok til, at der følger penge med, dækkes af den bedst egnede til den mest konkurrencedygtige pris. Vores samfund har også udstyret os med et rettighedssystem, hvor alle har ret til at bestemme over egne frembringelser, fysiske eller immaterielle. Jeg stiller mig lidt uforstående overfor, at sålænge det er kommercielle virksomheder, der støtter sig til ophavsretten, er alt OK, men når det er folk, der slider i det i deres sparsomme fritid for at frembringe gode ting og sager, som de stiller til rådighed for alle, så skal det lægges dem til last, at de vil bestemme, at man ikke må bruge det som genvej for et proprietært produkt. Enten må vi holde fast i ophavsretten eller lade den falde, men uanset hvad, så må det gælde ligeligt for Peter som for Poul. Alt andet er jo dobbeltmoralsk.

Der er monopoler nok i software-verden, men GPL-softwaren er vist ikke det mest udslagsgivende eksempel.

(Som nævnt ovenfor bruger jeg ikke selv GPL, men foretrækker BSD-licensen. For mig må man gerne bruge mine ringe frembringelser til alt muligt, bare man ikke trækker mig i retten, hvis det ikke virker...)

Thomas