Medarbejderflugt fra CSC lagde grunden til tinglysningskaos

Et storstilet offentligt it-projekt giver massive problemer for borgerne. Den sang er hørt før, men hvorfor gik det så galt - igen - og hvad kan vi lære af det?

Det var et af hovedemnerne på et samråd i Folketingets retsudvalg torsdag eftermiddag om digital tinglysning. Her blev justitsminister Brian Mikkelsen grillet af oppositionen, der ikke var imponerede over projektets forløb.

Ministeren startede sin forklaring hos CSC, der leverede it-systemet bag digitaliseringen til staten. Det tog mere end tre år at få gjort færdigt, hvilket var dobbelt så lang tid som planlagt.

»To gange var det nødvendigt at skyde ikraftsættelsesdatoen på grund af forsinkelser fra leverandøren. CSC mistede mange nøglemedarbejdere, hvilket forsinkede projektet. Man skal huske på, at det var i opgangstiderne, og i it-branchen skiftede mange job,« sagde ministeren.

Derfor blev det svært at holde fast på de erfarne medarbejdere, der havde arbejdet med papirtinglysning i årevis, fordi det allerede var planlagt, at de fleste af dem skulle stoppe. Og her blev grunden lagt til de kapacitetsproblemer, der fik hele projektet til at løbe af sporet i efteråret 2009.

»Det er et af de mest komplicerede og avancerede tinglysningssystemer i verden. Med sådan et system må der nødvendigvis være en indkøringsperiode. I et så stort projekt må man regne med børnesygdomme og begyndervanskeligheder,« forklarede Brian Mikkelsen.

Men problemerne var langt større end forventet, og kort efter systemet blev sat i drift 8. september, blev sagsbehandlerne overmandet af sager. Cirka 40 procent af alle sager gik til manuel behandling, og det var der ikke kapacitet til.

»Der er blevet rettet til, så der er kommet en højere automatiseringsgrad, og fordi den funktionalitet ikke var der fra starten, blev flere sager udtaget til manuel behandling,« sagde ministeren.

Problemer med indscanning

Desuden var Kort- og Matrikelstyrelsen mere produktive end forventet, hvilket gav flere af de komplicerede matrikulære sager, og så begyndte det at strømme ind med papirfuldmagter, fordi mange ikke brugte digital signatur til deres tinglysning.

»En periode med betydelige problemer med indscanningsudstyret betød, at der opstod kapacitetsproblemer i forhold til håndtering af fuldmagterne,« forklarede Brian Mikkelsen.

Efter tre måneder lå der derfor omkring 75.000 sager og ventede på behandling - mens de ramte borgere var ved at gå ud af deres gode skind og i stor stil prøvede at få svar på, hvad der skete.

Det førte til en gennemsnitlig ventetid på telefonsupport på 70 minutter, og samtidigt gav det medarbejderne mindre tid til sagsbehandling, hvilket igen gjorde den samlede kapacitet mindre. Desuden var det sværere end forventet at bruge systemet, så der blev også brugt en del tid i Tinglysningsretten på at vejlede borgerne, lød forklaringen.

Men hvordan kunne man undgå at forudse disse problemer, ville oppositionen gerne vide. Var systemet ikke testet grundigt nok? Eller var det leveret med fejl, men taget i brug uanset hvad, fordi det var så forsinket?

»Systemet har selvfølgeligt været gennemtestet. Og alle aktører sagde ok til at gå i gang. Alle syntes, at det var den største it-revolution i årevis - og så kommer denne her sagspukkel alligevel,« sagde Brian Mikkelsen.

»Hvis alle aktører sagde ok, og det så ikke er godt nok, så har aktørkredsen åbenbart ikke været stor nok. Og problemet med fuldmagter er jo fordi brugerne opfører sig på en anden måde end forventet. Har man ikke testet det med brugerne?« spurgte Lone Dybkjær fra de Radikale.

Men ifølge Justitsministeren var testen grundig og involverede alle relevante parter.

»Alle var taget i ed. Også advokater og ejendomsmæglere. Og systemet var blevet testet af brugerne,« sagde han.

Hvorfor et 'big bang'?

Når nu CSC var presset med leverancen, og måtte forsinke processen to gange, var det så ikke nærliggende at tro, at der blev kappet nogle hjørner, så man kunne sætte i drift 8. september, lød et spørgsmål fra Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne.

Han undrede sig også over, at man havde valgt en implementering i fuld skala, i stedet for mindre bidder.

»Ser man på al god praksis ved it-implementeringer, så er det entydigt, at man ikke skal gøre det med et 'big bang', men med delimplementering, så man kunne finde de børnesygdomme, der vil være, men i en mængde, der ikke er så stor. Er der ikke et behov for en meget nøje granskning af den beslutning, så vi ikke laver samme katastrofe i andre it-projekter?« spurgte han justitsministeren.

Brian Mikkelsen afviste, at en deadline den 8. september var presset igennem. Alle parter var trygge med systemet da, fortalte han. Og om beslutningerne set i bakspejlet var forkerte, er svært at sige nu.

»Min eneste kæphest var, at det skulle virke. Og vi havde de bedste rådgivere inde over,« sagde justitsministeren.

Han forklarede også, at han ikke på noget tidspunkt op til igangsættelsen fik beskeder om, at kapaciteten hos Tinglysningsretten kunne blive for lav.

»Det blev vurderet meget nøje. Og helt undtagelsesvist var der ingen, der gik til fagministeren og bad om flere penge i denne her sag,« forklarede han med tilføjelsen, at der siden hen er blevet bevilget to gange 15 millioner kroner til videreudvikling af systemet de næste to år.