Matriklens ældste hardware: Ericsson telefoncentral fra … tjah … forrige århundrede?

Det er kram, som man ikke laver det mere. "L. M. Ericsson" er dybt præget i de sorte støbejernsben, og ædelt, massivt træ i toppen. Det eneste, der bærer præg af tidens tand, er de stofomviklede telefonledninger, der er blevet godt og grundigt slidt af at blive hevet frem og tilbage mellem de forskellige huller, når en abonnent løftede røret, og nummeret på centralen "faldt ned".

Selvom det præcise årstal fortaber sig, ligger det fast, at der er tale om en telefoncentral fra lidt før midten af forrige århundrede, og at den har været brugt i forsvaret ind til en gang i midten af 1970'erne.

»Felttelefoner var jo baseret på magneto-teknologi, så den har blandt andet kunnet stille om mellem Luftmeldekorpsets enheder,« forklarer Erik Flyvholm, der arbejder med presales hos Netdesign.

Erik Flyvholm arvede omstillingsbordet i 2006 fra en tidligere medarbejder, der igen har arvet det fra en tidligere medarbejder ved TDC's daværende militærkommunikationsenhed.

»Men det er ikke mange år siden, at jeg så en magen til i brug på et hotel på Vestebro,« siger han.

Det telefonist-betjente omstillingsbord har nu fundet sin afløser i Netdesigns serverrum i kælderen. Her viser Henrik Thuesen, der også arbejder inden for presales, en funklende, telefoncentral frem, der hverken kræver telefonister, eller at de talende "ringer af" ved at dreje på håndsvinget.

»Det er en Aastra telefoncentral, og den er i stand til at håndtere op til 500.000 samtidige samtaler. Lige nu er dog bare vores egen interne her i Netdesign,« siger Henrik Thuesen.