KMD satser millioner på talegenkendelse: Teknologien ER moden

Et stort, vigtigt og voksende marked, der vil kunne spare de danske kommuner for millioner af kroner og landets sagsbehandlere for rigtig meget tid.

Sådan beskriver KMD det danske marked for talegenkendelse, hvor sagsbehandlere taler deres sager ind på computeren, frem for at skrive dem.

Det har fået KMD til at satse endnu mere massivt på området, siger Kim Tidemann Jørgensen, der forretningsansvarlig for KMD Talegenkendelse.

»Det her marked for talegenkendelse er så stort og vigtigt, at KMD investerer kraftigt i det. Vi bruger hvert år et vist millionbeløb på udvikling, fordi jeg vurderer, at vi har at gøre med en teknologi, der også gennem forskning, er dokumenteret klar. Vi har kun set toppen af isbjerget for talegenkendelse i Danmark,« siger Kim Tidemann Jørgensen, der har adskillige års erfaring inden for området, til Version2.

KMD vil dog ikke oplyse præcist, hvor mange millioner, der bliver postet i teknologien.

Senest i udviklingen af talegenkendelse har Aalborg, Esbjerg og Horsens Kommuner indkøbt talegenkendelse fra KMD til brug hos deres sagsbehandlere. Samtidig foregår Europas største forsøg med talegenkendelse i Odense Kommune, hvor den årlige forventede besparelse ligger på godt 78 millioner kroner. Denne løsning er dog indkøb gennem IBM.

Der arbejder på landsplan godt 4.500 sagsbehandlere på jobcentrene, hvor teknologien allerede har dokumenteret sit værd. Og de foreløbige erfaringer fra de forskellige kommunerne er, at man hver måned kan frigive godt 250 fuldtidsansatte i den administrative del af sagsbehandlingen, takket være programmer til talegenkendelse.

Ingen ny Polsag

Ifølge Kim Tidemann Jørgensen viser de kommunale erfaringer også, at teknologien har vist sit værd i daglig drift. Det skyldes også, at programmet ikke kræver nogen særlig integration eller tilpasning.

Dermed er teknologien ikke perfekt, men den er gennemtestet i både små og store kommuner, og derfor vil teknologien aldrig ende som eksempelvis det skandaleramte sagssystem til politiet, Polsag, der kostede staten en halv milliard - uden at systemet nogensinde blev taget i brug.

»Med talegenkendelse ser vi altså et system, som er til at stole, og som vi ved sparer tid og penge i det offentlige. Det skyldes i høj grad, at man nemt installerer løsningen og uden videre bruger den med fagsystemer, Word eller Outlook,« fortæller Kim Tidemann Jørgensen til Version2.

FBI bruger teknologien flittigt

Kim Tidemann Jørgensen har for nyligt været i USA for at studere, hvordan eksempelvis FBI bruger talegenkendelse massivt. Derfor tror KMD-manden også på, at der ligger et potentiale hos det danske politi.

»Jeg er sikker på, at danske betjente vil kunne spare masser af tid og penge, hvis betjentene også tog talegenkendelse i brug. Betjentene bruger en stor del af deres arbejdsdag på mere rutineprægede skriveopgaver, som betjentene i dag er nødt til at skrive ind i politiets system. Og netop denne type af opgaver giver erfaringsmæssigt med talegenkendelse den største besparelse,« siger Kim Tidemann Jørgensen til Version2.

Mobiludvikling vil rykke endnu mere

Som inden for flere andre it-områder, er mobility et stort emne for talegenkendelse også. Det betyder, at eksempelvis personale i ældreplejen har få gavn af talegenkendelse, når de er på farten, hvor de kan bruge deres smartphones med talegenkendelse til at få sager rapporteret meget hurtigere.

»I dag er ældreplejen jo oftest nødsaget til at tage tilbage til kontoret for at færdiggøre deres rapportering. KMD er lige nu i gang med en løsning til mobil talegenkendelse, og potentialet er enormt, vurderer jeg,« forklarer Kim Tidemann Jørgensen over for Version2.