Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (22)
Emner It-rekruttering, It-arbejdsmarked, Arbejdsmiljø

Mangel på kvinder skader Danmarks it-fremtid

It-branchens lave andel af kvinder kan komme til at gøre ondt på både samfundsudviklingen og konkurrencedygtigheden. Kun fire procent af toplederne i it-branchen er kvinder.

Af Fredag, 28. november 2008 - 7:29

Den alvorlige mangel på kvinder i dansk it kan få konsekvenser for konkurrenceevnen i fremtiden. For manglen på kvinder i de danske it-virksomheder koster på arbejdskraftkontoen og giver en manglende diversitet på arbejdspladsen og dermed også i udviklingsmiljøerne.

»Kvinder har et stort talent på mange områder, som branchen mangler. Desuden har det en stor betydning for arbejdslivet og miljøet på arbejdspladserne, at der er en fornuftig kønsfordeling. Det inspirerer også alle til at finde bedre løsninger,« forklarer formand for Prosa, Peter Ussing.

I hans organisation er cirka 16 procent af medlemmerne kvinder, og hvis det tal ikke bliver større, kan det få alvorlige konsekvenser for samfundets udvikling.

»Det er en katastrofe for samfundet, hvis vi ikke får flere kvinder ind i it-branchen. De sidste 15 års vækst er primært skabt gennem kreativ udnyttelse af it-teknologien, og det er kritisk vigtigt for det danske samfund og vores udvikling, at vi er blandt de førende og har de bedste folk, og der har vi virkelig brug for kvinderne,« fastslår Peter Ussing.

Han har ikke kendskab til konkrete tiltag rettet udelukkende mod at skaffe flere kvinder til branchen, men peger på it-natten, hvor alle landets gymnasie- og handelsskoleelever inviteres ud af deres klasseværelser og ind i en lang række af Danmarks små og store it-virksomheder, som et af de væsentligste tiltag for i det hele taget at øge interessen for it.

Men det findes derude, blandt andet i form af projektet 'Nærmest Lykkelig i Nørdland', hvor fire kvinder med it-kommentator Dorte Toft i spidsen arbejder for at sætte fokus på kvinder i it, naturvidenskab og ingeniørfagene.

Chefer vælger 'mini me'

Hos interesseorganisationen It-Branchen nikker man genkendende til problematikken, og derfor nedsatte man tidligere på året en styregruppe af kvindelige it-ledere. Den arbejder på at tredoble antallet af kvindelige it-ledere i løbet af to år, for i dag er det kun fire procent af de danske it-virksomheder, der har en kvindelig topchef.

Cecilia Bonefeld-Dahl er adm. direktør i MBit og formand for styregruppen. Hun er enig i, at manglen på kvinder kan sende Danmark bagud af it-dansen, og at det derfor er vigtigt at få flere kvinder i faget, ikke mindst på toplederposterne. For ellers kan det have betydning for vores konkurrencedygtighed.

»Vi er bedst, hvor der skal tænkes innovativt og tages lederskab for at udvikle og styre nye tiltag. Det er spild af god 'brain power' og innovative evner, at vi ikke satser på både kvinder og mænd som ledere i vores branche," fastslår Cecilia Bonefeld-Dahl, som ellers frygter, at vi bliver overhalet indenom af lande som Kina og Indien. Men det kan kræve en holdningsændring hos mange topledere.

»I dag har mange mænd i ledelsespositioner en tendens til at vælge en Mini Me - en som ligner dem selv, og som de kender fra deres netværk. Det er en faktor, som gør sig gældende for både mænd og kvinder, at de, når de ansætter, tager en, som ligner dem selv. I og med, at der så er flest mænd, så giver det sig selv,« forklarer Cecilia Bonefeld-Dahl, som derfor opfordrer både mænd og kvinder til at udvide deres netværk, så kvinder i højere grad kommer i betragtning til topposterne.

Ambitionerne er der

Hun finder den lave andel kvindelige topledere bemærkelsesværdig, ikke mindst fordi ambitionerne findes blandt kvinderne.

»Vi har haft næsten 130 kvinder i ledende positioner inde til vores arrangementer, og næsten alle ytrer ønske om at blive topleder,« siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Men det er ikke kun i it-branchen, at de kommende topledere skal findes, mener hun:

»Vi skal tiltrække dygtige kvinder fra andre brancher og lade dem se, at det at lede en it-virksomhed er utroligt spændende. Vi skal præsentere dem for de muligheder, der er for at arbejde strategisk, globalt og innovativt med it-virksomheder. Noget, der ikke lige ligger til højrebenet i andre brancher.«

Artiklen er fra magasinet Version2 Profil 2008. Læs hele magasinet og se resultatet af profilanalysen ved at følge linket herunder.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Microsoft Dynamics AX Functional Consultant - Sales & Marketing and Services
Udgivet 27. apr 11.07
Software Development Manager
Udgivet 13. apr 14.06
Software Engineering Lead
Udgivet 27. apr 10.20
SAP Supply Chain Management Senior konsulent
Udgivet 13. okt 2011 13.40

Kommentarer (22)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Therese  Hansens billede
Therese Hansen 28. nov. 2008 - 12.56
 
Tiltag om kvinder

Der er jo også it-camps for piger og det endda flere af dem. IT-natten er jo desværre blevet aflyst.

Jeg kan godt forstå fokus på de kvindelige ledere, men glem nu ikke programmører, supportere, forskere, systemadministratorer, studerende og så videre. Der er en ultra-skæv kønsfordeling alle steder i branchen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 28. nov. 2008 - 15.10
 
Kvinder er ved at blive for selvfede !

Kvindeløb, it-camps for piger, ledernetværk kun for kvinder, dårlig kvindekomik på TV (normalerwieze).

Det har været en lang uge, så jeg er for træt til at fortsætte listen, men for pokker, drop den evindelige fokusering på køn, jeg tror at vi er en del mænd, der ikke gider høre på det mere.

Mon ikke det løser sig helt af sig selv, hvordan er det kønsfordelingen er på de videregående uddannelser ?

Det er en katastrofe for samfundet, hvis vi ikke får flere kvinder ind i it-branchen. De sidste 15 års vækst er primært skabt gennem kreativ udnyttelse af it-teknologien, og det er kritisk vigtigt for det danske samfund og vores udvikling, at vi er blandt de førende og har de bedste folk, og der har vi virkelig brug for kvinderne,« fastslår Peter Ussing

Katastrofe, spis nu lige brød til, vi lever da for pokker i et samfund, hvor man forholdsvis frit kan vælge, hvad man vil bruge sin tid på...hvis vi er blandt de førende og har de bedste folk, hvad er så problemet, der er da vel ikke nogen der forbyder kvinder at deltage på lige vilkår ?

Der er en ultra-skæv kønsfordeling alle steder i branchen

Hvad er det lige der gør det til et så stort problem, hvorfor er der ikke den samme opmærksomhed på jura-studerende, pædagoger og sygeplejesker, det kan være at der er for mange kvinder der ikke er villige til at ofre tiden og energien ?

Stop nu den evindelige kønsfokusering, det virker ærlig talt ret prinsesse-fornærmet, brug dog tiden til at tænke fremadrettet, der er ikke nogen efter jer, og langt de fleste mænd, har ikke noget imod at dele arbejdspladsen med jer!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Therese  Hansens billede
Therese Hansen 28. nov. 2008 - 16.32
 
Re: Kvinder er ved at blive for selvfede !

Hvis du lægger mærke til det så er det BRANCHEN som har fokus på kvinderne og ikke kvinderne der er "prinsesse-fornærmet" - og branchens fokus bunder i økonomiske interesser. Vi er nogen der har oplevet at blive hevet frem for at støtte branchens interesser mange gange og vi gør det gerne og uden at få noget igen - måske skulle du være bare lidt glad for at der er nogen der gider engagere sig. Det er så nemt bare at brokke sig og være negativ.

Og for at svare på dit spørgsmål så er kønsfordelingen på de videregående uddannelser SKÆV. Sidst jeg chekkede tallene for mit studie var der under 4 % kvinder. Det tal har vist været faldende i mange år. Når man ser tallet i forhold til andre steder på universitetet, så er det tal skræmmende lavt.

Og nej, der er ikke ret mange her på version2 der har fokus på kønsfordelingen på jura, blandt pædagoger og blandt sygeplejesker - men det håber jeg da at der er nogen i de brancher der har (og det er jeg ret overbevist om at der er).

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 28. nov. 2008 - 17.07
 
Re: Kvinder er ved at blive for selvfede !
Det er så nemt bare at brokke sig og være negativ

Som her:

Jeg kan godt forstå fokus på de kvindelige ledere, men glem nu ikke programmører, supportere, forskere, systemadministratorer, studerende og så videre. Der er en ultra-skæv kønsfordeling alle steder i branchen
  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Rasmussen 28. nov. 2008 - 17.17
 
Re: Kvinder er ved at blive for selvfede !
Og nej, der er ikke ret mange her på version2 der har fokus på kønsfordelingen på jura, blandt pædagoger og blandt sygeplejesker - men det håber jeg da at der er nogen i de brancher der har (og det er jeg ret overbevist om at der er).

Det er muligt at der er i brancherne er, men det kommer slet ikke på samme bord som manglen på kvinder i teknologibranchen. Hvornår har du sidst læst i avisen (JP, Politiken, BT mv) at det er katastrofalt at der på fx. sygeplejerske området mangler mænd?

Forstå mig ret, kvinder vil helt klart være godt at få ind i IT branchen, men det skal jo stadig også være sådan at kvinderne SELV vil det... Uanset hvor mange IT relaterede kvinde-arrangementer (der af og til grænser sig til kønsdiskrimination, blot med "forkerte" fortegn) så kommer man ikke udenom at IT og teknik måske ikke bejler ligeså meget til kvinder som andre fag.

Der har engang imellem været antydelser til at man skulle lave uddannelserne radikalt om og endda udhule det tekniske for at få kvinder interesseret, og det mener jeg er en rigtig farlig vej at følge for vi vil stadig få behov for dem der har den dybe tekniske forståen og indsigt.

Der er megen fokus på at der skal flere kvinder i ledelsen i IT selskaber, fair nok, men måske er en af årsagerne til at der ikke er ret mange, at der slet ikke er ret mange i faget (hvis man ser bort fra de store firmaer, så vil det i mange IT firmaer være en stor fordel at ledelsen har en teknisk forståelse for hvad det egentlig er firmaet laver).

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Simon Hoxer 28. nov. 2008 - 22.03
 
Re: Kvinder er ved at blive for selvfede !

Selvfede?! Føler du dig truet?

Mon ikke fænomenet snarere skyldes et vakuum i kønsfordelingen (der i øvrigt nok er temmelig skæv herinde) som er lidt svært at udligne for kvinderne? Især når Therese Hansen møder denne type modstand. Mænd der ikke mener, at kvinderne har et problem, men bare tror at de skal få fingeren ud af starthullerne, har et lidt urealistisk billede af situationen, tror jeg.

Det kan være jeg tager helt fejl, men de nævnte brancher er mandedominerede og en mulighed er at kvinderne som udgangspunkt ikke føler sig udpræget velkommen i brancherne - det koster motivation, blod, sved og tårer, som der kompenseres for gennem foreninger udelukkende for kvinder. Derfor, synes jeg ihvertfald selv, er det mændenes ansvar at være lidt ydmyge og gæstfrie, indtil brancherne er blevet mere udlignet.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anja Henriksen 28. nov. 2008 - 22.04
 
Selvbekræftende tråd...
Kvindeløb, it-camps for piger, ledernetværk kun for kvinder, dårlig kvindekomik på TV
jeg er for træt til at fortsætte listen
drop den evindelige fokusering på køn, jeg tror at vi er en del mænd, der ikke gider høre på det mere.

Jeg vil da helt klart anbefale dig, at lære din fjernbetjening og programoversigten på flimmerkassen at kende, så du kan få tændt for kanaler og programmer, som rent faktiks er målrettet dig....jeg kan da anbefale dig discovery - jeg er jo kvinde, og kan fra mit perspektiv se, at det må være sådanne tåbelige helt igennem barnlige programmer klædt i teknologi som i den virkelige komplicerede verden, der består af en stor del organisk interrelateret materiale, der virkelig sætte fed streg under begrebet 'relativitet' - bare ikke er vanvittig brugbart (lige ud over end at styrke mændenes positive selvbillede)

Ja - jeg må indrømme det; jeg skruer sq bare væk fra sådanne programmer og griner lidt af mændenes behov for teknologiske potensforlængere hist og pist.

Men det er nu godt du skriver - det er altid godt med en interdynamisk artikel, der kan sætte fokus på problemerne, ved at være i en aktiv bevægelse med mandfolk, der forstår at fremhæve, hvad der menes med

»Kvinder har et stort talent på mange områder, som branchen mangler.
  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 1. dec. 2008 - 09.39
 
Re: Selvbekræftende tråd...

Hvad med at byde ind med noget nyt.

Læs f.eks. den her:

http://www.version2.dk/artikel/9215-kvinder-i-it-noerder-er-soede-og-har...

Jeg bider især mærke i:

[quote]
»Mænd har nogle andre kompetencer at byde ind med. De er mere kontante, mere direkte og de arbejder sammen på en anden måde. Så man får lidt mere aktion og lidt mindre diskussionsklub,« forklarer Stine Adrian Møller.

Gode muligheder for projektledelse
Ud over den forskelligartede dynamik i hverdagens samarbejder, ser Stine Adrian Møller også andre fordele ved at have flest mandlige kolleger:

»Mange mænd har en større passion for specifikationer og udvikling. Det betyder, at der er gode muligheder inden for de forskellige projektledelsesdiscipliner som strukturering af opgaverne, uddelegering osv., som jeg synes er sjovt.«
[quote]

Måske er ville en bedre vinkel være at erkende forskellen, istedet for konstakt at kræve forandringer som tilgodeser det ene eller andet køn ?

Jeg føler mig ikke truet på nogen måde, og ser frem til flere kvinder i IT-branchen, men det skal, efter min mening ske, uden speciel hensyntagen til kønnet...

Hvorfor grave grøfter når der kan bygges broer ?

Og Anja, skal vi virkelig have debatten under bæltestedet ?
[quote]
Ja - jeg må indrømme det; jeg skruer sq bare væk fra sådanne programmer og griner lidt af mændenes behov for teknologiske potensforlængere hist og pist
[/qoute]

Men det kan jo være, at du har det på samme måde med discovery som jeg har det med Dildo-parties ?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anja Henriksen 1. dec. 2008 - 17.28
 
Re: Selvbekræftende tråd...

Kim

Problemet er, at du på ingen måde forholder dig konkret til, hvad det faktisk drejer sig om, men fra første sætning drejer det ind på neofeminisme ala Pernille Aalund (no offence), som var artiklen skrevet som forsøg på at skabe ikke bare en kvindetilpasset IT uddannelse, men et helt kvindefakultet, hvor sort kaffe naturligvis ikke er at finde i kaffeautomaten (der er slet ingen!) - tilgengæld er der en super hyggelig café hvor man lige kan snuppe en sludder over cafélatte (decaf og lowfat of course!!).

Når du besvare så off topic, som var din P**enis truet, så er responsen derefter.

Det er da iøvrigt interessant, som du (ureflekteret?) bider mærke i alt, hvad der kan bruges til at understøtte dig...ville det ikke være mere spændende virkelig at forholde sig til, hvad der menes, med det folk skriver frem for en ord-battle? Virkeligheden bliver ikke anderledes, bare fordi man forsøger at fremstille den, som man bedst kan lide den.

Jeg graver ikke grøfte - jeg er udemærket klar over, at alle mænd ikke er som, det du rent adfærdsmæssigt viste tidligere, og som jeg hverken går ud fra eller håber er sådan, du normalt optræder i din ellers sociale gebærden. Jeg personligt foretrækker da bestemt også mandligt selskab blandt hønsene - men da ikke, hvis mændene får massepsykose aka Georg (silent library) - ligesom du måske nok ikke har lyst til, at din kvindlige kollega smider 3 dildoer op på bordet kl 9 om morgenen, fordi du lige skal hjælpe med at vælge farven.

Jeg kunne egentlig godt lide discovery for nogle år siden - da det var seriøst, før det blev til en undskyldning for at være en drengerøv igen. Det er ikke fordi, jeg har noget imod, at mænd har behov for sådanne kanaler, men jeg synes selvbevidstheden er på et meget kritisk sted, hvis ikke mændene selv kan se, hvordan det forholder sig.
Jeg tænker, du formentlig heller ikke har så meget imod dildoer, hvis det er i selskab med en særlig udvalgt, med andet formål?

Og ja Kim - debatten skal underbæltestedet, det er jo der du har dit fokus.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 3. dec. 2008 - 09.31
 
Re: Selvbekræftende tråd...

Med udtalelser som nedenfor, kan det da godt være at, mangel på kvinder, IKKE skader Danmarks it-fremtid ?

Ja - jeg må indrømme det; jeg skruer sq bare væk fra sådanne programmer og griner lidt af mændenes behov for teknologiske potensforlængere hist og pist. Når du besvare så off topic, som var din P**enis truet, så er responsen derefter. Og ja Kim - debatten skal underbæltestedet, det er jo der du har dit fokus.
  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anja Henriksen 3. dec. 2008 - 15.37
 
Re: Selvbekræftende tråd...

Kim, når du starter debatten med at føre den under bæltestedet, i dine stereotypiske eksempler på kvindernes selvfedenhed, så er det jo naturligvis også sådan responsen bliver på dine indlæg.

Om du vil det eller ej - om du siger du føler sig truet eller ej, så må der være en årsag til, at du som respons på denne artikel, der overhovedet ikke handler om kvinde-selvynk, men tvært imod om virksomheder, der er frustrerede over, at de har problemer med at få flere kvinder til. Din respons er om noget, så malplaceret, at det næppe ligger andre steder, end under bæltestedet.

At du ikke synes om, jeg kan finde på at bruge ord som 'potensforlænger' og 'P**nis', er vist blot en personlig sag for dig selv - det har tvivlsomt nogen relevans mht. om mangel på kvinder skader Danmarks fremtid.

Danmark har brug for humanisme i IT - er det noget, du kan opfylde?

Iøvrigt, så er det da interessant, it-menneske som du jo er (?), formår ikke at kunne begrunde dine udsagn eller forholde dig til problematiken.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicolai Lundgaard 3. dec. 2008 - 18.21
 
Re: Selvbekræftende tråd...

Anja, nu er artiklen jo i sig selv fuld af ubegrundede postulater:

Kvinder har et stort talent på mange områder, som branchen mangler
Det er en katastrofe for samfundet, hvis vi ikke får flere kvinder ind i it-branchen
Hun er enig i, at manglen på kvinder kan sende Danmark bagud af it-dansen, og at det derfor er vigtigt at få flere kvinder i faget, ikke mindst på toplederposterne. For ellers kan det have betydning for vores konkurrencedygtighed.

og dit eget postulat:

Danmark har brug for humanisme i IT

Her vil det nok en være fordel, hvis du først definerer hvad du forstår ved IT, da vi ellers med stor sandsynlighed snakker forbi hinanden.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Therese  Hansens billede
Therese Hansen 3. dec. 2008 - 20.17
 
Re: Selvbekræftende tråd...

Nu er kvinder jo et vidt begreb, men som jeg forstår artiklen, så er det talent som kvinder har og som branchen mangler; arbejdskraft.

Grunden til at det er en katastrofe for samfundet er på samme måde fordi vi mangler arbejdskraft i it-branchen og grunden til at det kan have betydning for vores konkurrencedygtighed er at vi ellers mangler arbejdskraft til at udføre de (jeg hader at bruge ordet, men) innovative ideer vi sidder med.

Om kvinderne kan tilføre humanisme til it - nogle af os kan sikkert. Og nogle af os deltager på de eksisterende præmisser.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 3. dec. 2008 - 20.49
 
Re: Selvbekræftende tråd...
Iøvrigt, så er det da interessant, it-menneske som du jo er (?), formår ikke at kunne begrunde dine udsagn eller forholde dig til problematiken.

Ok, jeg skære den lige helt til, uden sexistiske undertoner.

Det jeg opponerer imod er den evindelige 'selvfede', bare vi får kvinder ind, så bliver alt meget bedre.

Hvis vinklen på artiklen istedet have været at virksomheder overser velkvalificerede kvinder, handicappede eller invandrer, så havde den ikke irriteret mig det mindste.

Det er netop de ubegrundede (!) udsagn som Nicolai henviser til ovenfor der giver artiklen en kedelig kønsdiskriminerende tone. Derfor mit provokerende første indlæg, som efter min mening ikke indeholder mere diskriminerende udtalelser end artiklen.

Hvad mener du Anja, har kvinder sværere ved at få et IT-job pga. deres køn ?

(Jeg tror personligt at det forholder sig omvendt)

Skal vi have kønskvotering ved ansættelse i f.eks. offentlige virksomheder ?

Er kvinder, som de hævdes i artiklen, "...bedst, hvor der skal tænkes innovativt og tages lederskab " ?

Helt ærligt, det er sgu' da diskriminerende !

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anja Henriksen 3. dec. 2008 - 22.02
 
Re: Selvbekræftende tråd...

Nicolai

Hvad definerer du ved IT? Jeg ved ikke, om jeg kan komme på noget umiddelbart, hvor humanismen ikke skulle være nødvendig s

Ang. mit postulat - det var netop et postulat, fordi jeg mener, at det faktisk er en virkelig stor del af, hvad artiklen egentlig drejer sig om, hvis det skal skæres lidt ind til benet, og forsøge at komme lidt ud over at tale om kønnet.
Så et ganske direkte postulat, for at se, hvad reaktionerne er - til nødvendigheden af humanisme i IT.

Kim
Hvilken evindelige selvfede 'bare vi får kvinder ind'? - hvad er problemet? Kunne det ikke være sandt? Kunne det ikke være dig, der blot har svært ved at forstå, hvorfor det kunne være sandt?

Problemet er jo ikke (som jeg ser det - jeg ved af gode grunde intet om, hvad specifikt forfatterene af artiklen hentyder), at kvinde bliver overset, men at der er mangel på kvinder - Når branchen mangler kvinder er det også svært at virke attraktivt for dem. Det er jo netop det, som kvinderne bidrager med, der ville gøre det til en attraktiv arbejdsplads.

Hvor er det, du mener artiklen er diskriminerende?
Når den siger, at kvinder er bedre til at skabe en synagi i et kreativt innovativt lederskab? jamen - er det ikke kun diskriminerende, hvis det er forkert?

Ang. kvinders muligheder for IT jobs. Jeg ved det ikke. Jeg har dog aldrig ment, der skal gøres noget, fordi kvinderne ikke kan få arbejde. Det er lige før, jeg hælder til at tænke, der mangler IT-jobs, der er gode nok til en kræsen kvinde? Jeg tror størstedelen af problemet er, at branchen endnu er for kedelig, for ukreatik, for naturvidenskablig til de gider bruge tiden på det. Men måske du har bedre forklaringer?

Men mener forøvrigt ikke, der skal kønskvotering nogen steder, men man kan fint have det som mål, at man forsøger at skabe en udvikling i virsomheden, der bygger på en vis andel kvinder. Det betyder ikke, at man arbejder direkte efter antal, men at man har regnet sig frem til, at det vil være passende, for at skabe den dynamik, som virksomheden har brug for.

Igen hvorfor er det diskriminerende? ;) Jeg spørger igen - er behovet for humanisme noget, du kan opfylde?

Sidst - man kan fint tilføre humanisme til IT blot ved sin tilstedeværelse og arbejdsgang...det behøver ikke være omfattende strukturændringer - det kommer 8forhåbentlig) som al anden udvikling; ganske glidende

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Nicolai Lundgaard 3. dec. 2008 - 23.23
 
Re: Selvbekræftende tråd...

At definere begrebet IT, er ligesom de blinde mænd og elefanten. Ordet er med årene kommet til at dække så bredt, at halvdelen af danske arbejdstyrke snart er i IT branchen. Jeg spurgte fordi jeg gerne ville vide hvad du arbejder med.

Nu kender jeg ikke din baggrund, men når du siger at IT ikke er kreativt, har jeg på fornemmelsen, at du ikke arbejder med det jeg kalder IT. Det kan godt være at du har en anden selvopfattelse. Det kan være at du arbejder i en IT virksomhed, ligesom Mette Torp http://www.version2.dk/artikel/9211-kvinder-i-it-tekniknoerd-ved-et-tilf..., der i mine øjne arbejder som sælger. Hvis hun arbejder med IT, så gør regøringsdamen, som støver hendes skrivebord af, det også.

Og ang. dit postulat, så kan næsten tænke mig til at det er kvinderne der skal bringe "humanismen" med sig ind i IT? Hvis det virkelig er det du mener, synes jeg du er med til at trække debatten ned på et niveau, hvor det hele bliver ligegyldigt.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anja Henriksen 4. dec. 2008 - 00.03
 
...

Nicolai

Det er ikke fordi jeg mener, at it ikke er kreativt - det mener jeg bestemt det er.

Jeg mener ikke, det er kvinderne der 'skal' trække humanismen med ind i IT. Men jeg mener, at kvinder langt mere end mænd (og det er naturligvis en generelisering, ligesom alt andet kønsmæsigt i tråden her, har været det), har lettere ved at arbejde i et bredere perspektiv og humanistisk, uden nogen forkundskaber, end mænd har. Og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg det er, hvad der menes med kvinders 'egenskaber' i denne sammenhæng.

Jeg helt personligt går slet ikke så højt op i dette - mere at der er brug for it-uddannelser, der er humanistisk fokuserede. Det er der da heldigvis også ved at være mere af, men det er stadig kun en dråbe i vandet sammenlignet med antal af uddannelser, der stort set er rent naturvidenskablig.

ang. dit link, så må jeg nok indrømme, at det ikke er hvad jeg forbinder at arbejde med it, omend det er under branchen ;)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 4. dec. 2008 - 00.29
 
Re: ...

Egentlig ret kendetegnende for denne tråd at overskriften er endt med Re:... :-)

Kunne det ikke være dig, der blot har svært ved at forstå, hvorfor det kunne være sandt?

Det er bestemt ikke umuligt, jeg er jo kun en mand..

...der mangler IT-jobs, der er gode nok til en kræsen kvinde? Jeg tror størstedelen af problemet er, at branchen endnu er for kedelig, for ukreatik, for naturvidenskablig til de gider bruge tiden på det. Men måske du har bedre forklaringer?

Et bud kunne være at, kvinder er for selvfede !

Igen hvorfor er det diskriminerende? ;) Jeg spørger igen - er behovet for humanisme noget, du kan opfylde?

Ja, modsat dine bastante udmeldinger, som går i retning af at, det kun er noget kvinder kan klare, så tror jeg egentlig der findes masser af mænd humanistiske evner.

Over-and-out....

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anja Henriksen 4. dec. 2008 - 00.44
 
Re: ...

Kim

Jeg har da virkelig aldrig sagt (eller ment for den sags skyld), at der er nogen kvinder kun kan klare.

jeg tror, der er forskel på mænd og kvinder, ground zero - men bestemt ikke at biologien og måden vi tisser på er afgørende.

Jeg tror bare, at artiklen er et udtryk for, at det endnu er et meget difust område, og at der stadig mangler overblik over, hvorfor det egentlig er, at der er en generel tendens til, at kvinder har mere humanistiske og human-kreative (innovative) egenskaber. Jeg tror uden problemer mænd kan være ligesådan, især hvis uddannelserne på området erkendte det menneskelige aspekt meget mere. Problemet er bare, at der stadig inden for store videnskaber er en skarp linie mellem humanvidenskaberne og naturvidenskaberne. Og så længe der er det, og det er difust, hvorfor kvinder er bedre på disse områder, så er det også kvinderne der mangler.

Jeg er ikke i tvivl om, at der findes massere af mænd med humanistiske egenskaber - jeg tvivler bare meget kraftigt på, at de både er ansat primært i it-branchen eller kan/vil/tør lade det komme til udtryk.

Personligt, er de mænd med sådanne karakteristika, jeg har mødt oftest inden for nogle væsentlige anderledes brancher.

Bottomline - vi er biologiske væsner og vi har en arv med fra den side også. Vi har babyerne hængende i babserne og I skal sørge for at nedlægge dyr så vi kan få massere at proteiner og energi til de hårde tider. Der er unægteligt nogle forskelle, der kan være stærke - ikke at det er deterministisk, overhovedet ikke. Kultur kan ændre alt (næsten), men hvis vi så snakker brancher, der er langt overvejende naturvidenskablige (og tør jeg sige mandlige), så er det ligesom om at det bliver noget modarbejdet.

så som landet ser ud nu, tror jeg bestemt, der er behov for kvinder i IT-branchen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Therese  Hansens billede
Therese Hansen 4. dec. 2008 - 03.17
 
Blød grænserne op

Jeg ville virkelig ønske at både Anja og Kim ville holde op med at trække grænserne så skarpt. Kvinde vs. mand, naturvidenskablig vs. humanistisk - problemstillinger (og mennesker) er sjældent så sort/hvide. Heldigvis!

Vi har brug for flere hjerner i it-branchen - individer med forskellige baggrunde, som kan arbejde sammen om at få succes med projekter og produkter. Og nogle gange har vi brug for flere med en bestemt baggrund og ikke så meget dem med den anden baggrund og til tider omvendt.

Lad os nu ikke narre af hvilke ord budskabet er pakket ind i - it-branchens råb på kvinder handler om cool cash på bundlinjen begrundet med mangel på kvalificeret arbejdskraft og tilsyneladende uudnyttet land (kvinderne).

Køn er bare endnu en kasse, som man sætter folk i. En parameter at måle på. Statistikken siger*, at andelen af kvinder i branchen falder på et tidspunkt hvor vi gerne så at andelen af mennesker i it-branchen stiger - det er der nogen der råber op om og det virker da ganske fornuftigt.

(* Nu kender jeg kun til statistikken for optag på datalogistudiet, så det kan være et falsk udsagn generelt set, men det er nok ikke helt skævt)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anja Henriksen 4. dec. 2008 - 10.47
 
Re: Blød grænserne op

Therese

Du har ret - virkeligheden er ikke sort/hvid - gudskelov!

Men der er jo en grund til at artilen er skrevet - og at der er virksomheder, der har frustrationer over emnet, hvilket jeg tror, som jeg skriver, netop at det er svært at finde system i mangfoldigheden. Og der er jo altså bare forskelle på mænd og kvinder rent biologisk, når først man anerkender det, så kan man også langt nemmere finde ud af, hvordan de spontane kønsforskelle, kan mingleres med, så det ikke længere optræder (eller opfattes!) som kønsforskelle, men blot menneskets mangfoldighed generelt. Men det er bare ikke det niveau, vi er nået til endnu, for så havde der jo ikke været virksomheder med disse frustrationer.

Jeg har et meget økonomisk syn på mennesket, og jeg er ikke i tvivl om, at frustrationerne selvfølgelig handler om, som du skriver cool chash på bundlinien - men jeg er uenig i at kvinder blot er en uunyttet land - måske umiddelbart, men ikke reelt.

Jeg kender ikke statistikker inden for nogle it-brancher overhovedet - men bottom line - IT bliver mere og mere en del af alle områder i vores liv - kvinder som mænd, og hvis man skal arbejde med IT, der skal på en eller anden måde ud til andre end sig selv, så må det nødvendigvis også være både kvinder som mænd, der er med i produktionen af dette på alle niveauerne.

Grunden til jeg stiller grænserne skarpt op her, er fordi jeg oplever en generel afvisning af humanistisk tænkning inden for IT. Selv mennesker, der er dybt beskæftiget med hci glemmer dyret i mennesket - at vi ikke kun består af en rationel computer (hjernen), men at vi er et dyr på god og ondt, og at det altså kan være behov for en langt mere grundlæggende forståelse for hvad mennesket er, for at kunne tilfredstille dets behov rent IT-mæssigt ordentligt.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Anonym (ikke efterprøvet) 5. dec. 2008 - 13.59
 
Re: Blød grænserne op

Jeg er på mange måder enig med dig i dine betragtninger Therese.

Men, jeg syntes netop at artiklen som startede denne debat, er pakket forkert ind, og det er netop indpakningen jeg primært opponerer mod.

Lad os nu ikke narre af hvilke ord budskabet er pakket ind i - it-branchens råb på kvinder handler om cool cash på bundlinjen begrundet med mangel på kvalificeret arbejdskraft og tilsyneladende uudnyttet land (kvinderne).

Er det IT-branchen der råber, eller Stine Daugaard der kommer med et indlæg som hører mere hjemme i et kvindeblad ?

Jeg ville egentlig gerne se dokumentation for at, IT-branchen råber specifikt på kvinder, og at kvinder har sværere ved at få job i branchen end mænd.

Kender i kvinder nogen der er blevet dårligt behandlet i branchen, så tag dog fat i det.

Artikler som denne risikerer da at skabe en endnu større ubegrundet barriere for optagelse af kvinder i faget (både den humanistiske og tekniske del).

Så, jeg falder ikke til patten, undskylder min provokation og fremsætter politisk korrekte udtalelser som Simon og Anja.

Go' week-end..

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Microsoft-dansker gør C#-udviklere klogere med nyt kodeværktøj

Udgivet 23. maj 16.03Opdateret 24. maj 16.08

Rygte: Microsoft lancerer Office til iOS i november

Udgivet 24. maj 15.33Opdateret 24. maj 15.33

Yahoos nye browser får uheldig start - lækker eget sikkerhedscertifikat

Udgivet 24. maj 14.52Opdateret 24. maj 14.53

Danske internetudbydere nægter at blokere 12 pokersites

Udgivet 24. maj 13.58Opdateret 24. maj 13.58

Dokumentation: Her er Spillemyndighedens krav - og 12 ulovlige pokersider

Udgivet 24. maj 13.58Opdateret 24. maj 15.49

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Om eBinder

eBinder ApS

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Athena IT-Group med i Race Across America 2013

Athena IT-Group

Konica Minoltas stand på drupa 2012 slog besøgsrekord

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Øg din effektivitet og produktivitet med bizhub C654/C754

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

Seneste debat

  1. Danske internetudbydere nægter at blokere 12 pokersites

    4 comments.
    Last update 4 minutter 8 sekunder
    Skrevet af Henrik Kramshøj
  2. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    12 comments.
    Last update 42 minutter 46 sekunder
    Skrevet af Jacob Sparre Andersen
  3. Kynisk it-guru: »Internettet er basalt set noget lort«

    7 comments.
    Last update 49 minutter 49 sekunder
    Skrevet af Poul-Henning Kamp
  4. Oracle tabte, vandt Google Java ?

    16 comments.
    Last update 59 minutter 47 sekunder
    Skrevet af Poul-Henning Kamp
  5. Yahoos nye browser får uheldig start - lækker eget sikkerhedscertifikat

    1 comment.
    Last update 1 time 10 minutter
    Skrevet af Thue Kristensen
  6. Dokumentation: Her er Spillemyndighedens krav - og 12 ulovlige pokersider

    3 comments.
    Last update 1 time 19 minutter
    Skrevet af Jens Larsen
  7. GOTO - programming with the stars (F#)

    9 comments.
    Last update 1 time 19 minutter
    Skrevet af Baldur Norddahl
  8. ESA arbejder på interplanetarisk internet

    5 comments.
    Last update 1 time 24 minutter
    Skrevet af Jarle Knudsen

Mere debat »

It-virksomheder

Propeople
|
Planahead
|
BEC
|
Clockwork Consulting ApS
|
Interface
|
4C Management Consulting
|
Aalborg Data
|
Contest
|
Deltek Danmark
|
Timelog
|
EVRY Danmark A/S
|
Siblingsoft
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300