LTE vil få prisen på mobilt bredbånd til at styrtdykke

Mobilt bredbånd kan allerede i dag fås til priser, som er billigere end en typisk ADSL-forbindelse via fastnettet. Men den nuværende 3G-mobilteknologi giver allerede visse steder problemer med dækningen på grund af for mange brugere i spidsbelastningsperioder. Det kan den næste generation imidlertid rette op på og samtidig få priserne til at falde endnu mere.

Flere teleselskaber er nu ved at tilrettelægge deres strategi for udrulningen af Long Term Evolution eller LTE. Det er en ny generation af trådløse internetforbindelser, som ofte også betegnes som 4G.

Det er imidlertid en misvisende betegnelse, fordi der også er fremtidige teknologier på tegnebrættet til en egentlig afløser for 3G til mobiltelefoni.

»LTE er ikke noget, vi får i vores telefoner. Det er en bredbåndsopkobling, vi har i vores bærbare pc'er,« siger teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

De fleste producenter af LTE forventer da heller ikke, at der vil komme mobiltelefoner med LTE på markedet i Europa før tidligst i 2011.

Til gengæld bliver vejen banet allerede næste år for de første udrulninger af LTE. Danmarks naboland Sverige bliver formentligt først med den nye teknologi, fordi de svenske myndigheder allerede har besluttet, hvordan frekvenserne skal fordeles.

Genbruger GSM- og tv-frekvenser til bredbånd

I Danmark er auktionen for det kritiske frekvensspektrum omkring 2,5 og 2,6 gigahertz sat til at finde sted i februar næste år. Det er et frekvensspektrum, som er vigtigt for LTE, fordi det er her, der er plads til at lægge flest blokke på 20 megahertz. Det er den størrelse blokke, som giver den bedste mulighed for at opnå en båndbredde på op til 33 megabit pr. sekund for den enkelte bruger.

Til gengæld har frekvenserne omkring 2,6 gigahertz begrænset rækkevidde. Det vil gøre det vanskeligt at dække andet end de tættest befolkede områder med LTE udelukkende med 2,6 gigahertz-båndet.

Derfor er teleselskaberne også interesserede i to andre frekvensbånd: Det gamle GSM-netværk på 900 megahertz og de dele af 800 megahertz-båndet, som bliver ledige, når der slukkes for det analoge tv-signal.

»Dækningen bliver mere vanskelig, jo højere du går op i frekvens. Du er helt sikkert nødt til at have frekvenser under 2,5 gigahertz til rådighed for få dækning uden for byerne. Det bliver absolut kritisk at få LTE på lavere frekvenser,« siger europæisk marketingchef Tim Weston fra Motorolas afdeling for mobilnetværksteknologi.

EU har for nylig godkendt, at det gamle 900 megahertz-bånd kan bruges til andet end GSM-mobiltelefoni. I Danmark vil IT- og Telestyrelsen i første omgang lade teleselskaberne forsøge at foretage en omfordeling indbyrdes, før myndighederne vil gå ind og diktere, hvem der skal have hvilke frekvenser.

»Det er første gang i danmarkshistorien, at fordelingen af frekvenser sker i tæt samarbejde mellem operatører og det politiske system,« siger John Strand.

For de gamle tv-frekvenser er det allerede besluttet, at de skal bruges til at levere mobilt bredbånd til yderområderne. Det er besluttet, at man ikke vil binde licenserne op på en bestemt trådløs teknologi, men at der i stedet er frit valg for operatørerne, om de vil bruge eksempelvis LTE eller Wimax.

Skal først nå smertegrænsen for 3G

Når de nye frekvenser er fordelt, vil teleselskaberne i princippet være klar til at kunne udrulle LTE. I første omgang vil det ske i form af USB-dongles til pc'er og bredbåndsroutere. Senere vil pc'er kunne få indbyggede LTE-modemer.

Før sådan en udrulning vil begynde, vil det dog formentligt kræve, at teleselskaber når smertegrænsen for kapacitet på 3G-netværket. Det koster omkring det samme at etablere en basestation med LTE som en 3G, men LTE giver større kapacitet til den samme pris.

Teleselskaberne har imidlertid lagt en stor investering i 3G. Derfor vil det formentligt først være, når de bliver nødt til at opsplitte eksisterende 3G-celler, at LTE bliver interessant.

»Det store spring i omkostningerne kommmer, når man bliver nødt til at begynde at opsplitte celler. Og så begynder de at blive interesserede i LTE,« siger Tim Weston.

Problemet med 3G er, at teknologien er indrettet til at lade cellerne 'ånde'. Det vil sige, at dækningsområdet skrumper, jo flere brugere der er på netværket. Det kan betyde, at brugere i yderkanten mister forbindelsen i spidsbelastninger.

LTE lider ikke af det samme problem, men selvom man i dag skulle være ramt af fænomenet på sin danske 3G mobile bredbåndsforbindelse, så skal man ikke forvente at få LTE lige med det samme.

»I Danmark mangler operatørerne ikke kapacitet,« siger John Strand.

Regulær priskrig

Når LTE-udrulningen begynder, så kan vi imidlertid forvente en regulær priskrig, fordi kapaciteten stiger på netværket. Samtidig har operatørerne lært en dyr lektie fra 3G-udrulningen, og det vil ifølge John Strand formentligt føre til en konsolidering på det europæiske marked.

Det kan ske gennem flere fusioner som resultat af priskrigen, eller det kan ske efter den svenske 3G-model, hvor flere operatører gik sammen om at bygge et fælles netværk.

»Priserne vil styrtdykke. Der vil være mange, som vil migrere væk fra ADSL, og det vil føre til en konsolidering på det europæiske telemarked,« siger John Strand.