Linux-phonen vil også med i det smarte selskab
Der er jo ingen, der siger, at fordi ting er open source, så skal de også være kedelige. Heller ikke i open source-mobilproducenten OpenMoko, der med deres seneste multifunktionelle smart-telefon vil blande sig i selskabet af smarte high-end telefoner som HTC's Touch Diamond og Apples iPhone 3G.
Selskabet har valgt den 4. juli, der også er den amerikanske uafhængighedsdag, til at give verdens mobilbrugere tilbuddet om at blive fri for alt for tætte bånd til både mobilselskaber og mobilproducenter.
OpenMoko er en open source-mobil, der i den den seneste version kaldet Neo FreeRunner er udstyret med alt det forventelige i en smarttelefon og til en anbefalet udsalgspris på lige under 400 amerikanske dollars eller små 2000 kroner.
Neo Freerunner kører GNU/Linux og Foss og leveres også med udviklingsværktøjer. Desuden er mobilen udstyret med Wi-Fi (802.1 1b/g), AGPS, GPRS (2.5G), Bluetooth 2.0 og har en tre-akset bevægelses-sensor.
Kommentarer (2)
Der er jo ingen, der siger, at fordi ting er open source, så skal de også være kedelige.
Okay, det kan godt være at indledningen lyder meget godt... Men hvem påstår dog at FOSS programmer generelt er kedeligt?
Det er jo rent bla... bla.. bla.. og FUD!
PS. Foss er med stort det er en forkortelse FOSS! Og en "tre-akset bevægelses-sensor" hedder et gyroskop...
Sidst men ikke mindst er det måske relevant at nævne at den har en touch skærm, desværre kun single touch... Hvorimod iPhone har multi-touch.
En "tre-akset bevægelses-sensor", er ikke et gyroskop ( http://images.google.com/images?q=gyroskop ), men der menes et 3D accelerometer. - Og den har vist ikke kun én af dem, men to :)
