Jubel over ny standard-kontrakt: Nu får agil udvikling det blå stempel

Den agile bølge har fundet vej til staten, som derfor har udviklet en ny standardkontrakt, der giver plads til mere fleksible aftaler mellem kunde og leverandør.

Men selvom K03, som standardkontrakten er døbt, er 66 sider lang og er beregnet til større offentlige it-projekter, er der masser af guldkorn at hente i den, også for mindre leverandører og private kunder. Det mener Jakob Lykke Hansen, direktør for det ti mand store it-firma Bytelab i Aarhus.

»Jeg vil anbefale alle at læse K03 igennem. Der er nogle rigtig gode ting, man kan bruge i sine egne kontrakter, hvis man arbejder agilt, uden at man nødvendigvis skal bruge alle aspekter fra den. Man bliver i hvert fald ikke dummere af at læse den,« siger direktøren til Version2.

Med agile metoder bliver en løsning ikke defineret fast fra starten, som med den klassiske vandfaldsmodel, men har lov at ændre sig løbende i udviklingsforløbet, hvis det kan give et bedre produkt i sidste ende.

Undervejs er der tæt kontakt mellem kunde og leverandør, og de forskellige bidder af løsningen bliver testet i det virkelige liv så hurtigt som muligt. Den tilgang er mange leverandører glade for, mens det for nogle kunder kan være lidt uoverskueligt, blandt andet fordi der ikke på samme måde som med vandfaldsmodellen bliver meldt en fast pris ud.

Disse overvejelser og forhindringer kan K03-kontrakten hjælpe med, mener Jakob Lykke Hansen.

»Tidligere var det nemt for en leverandør at køre et agilt projekt, når først kunden var blevet overtalt. Nu kommer der mere balance mellem kunde og leverandør. Før måtte kunden også sige B, når der var sagt A, men nu kan kunden altid forlade projektet. Det er fint, at man får det tabu af vejen og giver kunden en sanktion, hvis den indledende fase med prototyper ikke er en god oplevelse,« siger han.

K03 lægger nemlig op til, at kunden kan trække sig, hvis de første, løbende leverancer ikke lever op til forventningerne. Det kunne lyde som et leverandør-mareridt, men hos Bytelab er man ikke så skræmt.

»Det forpligter os til, som leverandør, at gøre vores bedste. Og så forpligter det os til så hurtigt som muligt at få et samlet budget på plads,« siger Jakob Lykke Hansen.

Opskriften på at få en fast pris i et agilt udviklingsforløb er, at kunden skriver to lister af krav: ’need to have’ og ’nice to have’. Aftalen bliver derefter, at leverandøren skal diske op med alle de nødvendige funktioner, og så mange af de ekstra funktioner som muligt, inden for budgetrammen.

»Vi bryder populært sagt projektet ned i mange små vandfaldsmodeller, som enten er nice eller need to have. Nogle need to have-delprojekter ændrer sig måske og vokser, og det bliver så på bekostning af nice to have-elementer,« forklarer direktøren.

Ud over de praktiske greb i K03, man kan bruge i sin egen kontrakt, glæder han sig over, at hele branchen nu har en fælles referenceramme, når der skal konkurreres om en ordre.

»Vi får et rammeværk, vi kan læne os op ad. Her er nogle standarder, som alle i branchen kan forholde sig til, og det er godt i en konkurrencesituation,« mener Jakob Lykke Hansen.

En anden fordel ved K03, som kom på gaden i en betaversion i starten af juli, er signalet om, at et agilt projekt sagtens kan lade sig gøre, med faste rammer, også på store it-løsninger.

»Det er en blåstempling af agile udviklingsforløb, og det gør det helt klart lettere for os som leverandør at foreslå det. Tidligere har vi kørt agilt med kunder, som vi har kendt et stykke tid - nu kan vi gøre det med nye kunder også,« siger han.

En af Bytelabs kunder, den norske bank DNB, er også selv begyndt at foreslå et agilt forløb som udgangspunkt.

»Her skal de nu søge om tilladelse, hvis et projekt ikke er agilt, hvor det før var omvendt. Så det breder sig,« siger han.

K03-kontrakten skal i høring i løbet af efteråret og kommer i sin endelige version inden nytår. Beta-udgaven kan læses hos Digitaliseringsstyrelsen, og kommentarer og forslag til K03 kan udveksles på Digitaliser.dk.