Konsulenter: Ikke vores skyld, når statens projekter går galt

Når det er småt med it-projekt-kompetencer internt i staten, har man i stor stil ringet efter kavaleriet: En flok dyre konsulenter, som i praksis ender med at få alt for stort ansvar for projekterne. Det skal der laves om på.

Sådan lød det fra statens digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen, da planen for bedre statslige it-projekter blev præsenteret tidligere på måneden. Men den udmelding får ikke konsulenthuset Devoteam til at frygte for fremtiden.

»Man vil givetvis trække flere opgaver ind internt, men det ser jeg ikke som noget problem. Sammenlagt vil staten bruge flere resurser på projektstyring. Hvordan det vil påvirke vores forretning, tør jeg dog ikke spå om,« siger Peter Lorentz Nielsen, partner og ansvarlig for offentlige kunder hos Devoteam.

Firmaet er en af de mest brugte it-rådgivningsfirmaer i det offentlige og har været involveret i næsten alle statens helt store it-projekter. Også nogle af dem, der er gået galt.

Og en af de første vigtige forhindringer for en succes har været de tommetykke kravspecifikationer, uden mulighed for at justere på kravene, lød det fra statens digitaliseringschef ved fremlæggelsen.

Her har rådgiverne et stort medansvar, fordi det ofte er dem, der har ført pennen for de statslige kunder, når kravspecifikationen skulle skrives, lød kritikken fra Lars Frelle-Petersen.

Men Devoteam-chefen føler sig ikke truffet, for hele systemet og udbudsreglerne har ført til den situation, mener han.

»Det, som ofte går galt her, er en kombination af udbudsregler og brugernes frygt for ikke at få value for money. Man har en fast økonomisk ramme, og man har kun ét skud i bøssen. Så er det meget vigtigt at få alle tænkelige krav med,« siger Peter Lorentz Nielsen.

De eksterne rådgivere har ganske rigtigt været med i processen, men hovedårsagen er forholdene omkring de statslige it-projekter, mener han.

»Konsulenterne har medvirket, men det er ligeså meget en konsekvens af den indbyggede logik, der ligger i den klassiske model for udbud og bevillinger. Det kræver en betydelig modenhed ikke at havne i den fælde. Men nogle gange har vi også været ude for kunder, der har haft vældig gode grunde til en bestemt detaljeringsgrad,« siger Peter Lorentz Nielsen.

Anbefalingerne i statens rapport om at bide projekterne op i mindre bidder er han i øvrigt meget enig i, ligesom han generelt er meget begejstret for konklusionerne og de nye tiltag, som skal sikre bedre statslige it-projekter.

Men Lars Frelle-Petersens udmelding om, at for meget ansvar er blevet overdraget til firmaer som Devoteam, er Peter Lorentz Nielsen ikke enig i.

»I mange tilfælde har topledelsen, altså direktionsniveauet, slet ikke været tilstrækkeligt dybt eller bredt inde i projekterne. De tog formelt ansvaret for projektet, men ikke reelt, og så har det ansvar ikke ligget solidt nok hos kunden,« siger han.

Han oplever også, at rådgiverne fra Devoteam bliver brugt forkert.

»Ofte bliver vi slet ikke involveret i de strategiske og forretningsmæssige overvejelser, men bliver alene bedt om at rådgive om partielle tekniske problemstillinger. Samtidigt har man ikke brugt nok rådgivning på topniveauet, om blandt andet strategi og risici, så man har altså trukket for lidt på de eksterne konsulenter,« mener han.

Staten brugte i 2008 1,9 milliarder kroner på it-konsulenter, men det beløb rummer også alle mulige andre konsulenter end egentlig rådgivning til it-projekter, understreger Peter Lorentz Nielsen.

Af tradition kalder man også ofte folk, der implementerer en it-løsning for en leverandør, for konsulenter, ligesom staten i høj grad hyrer 'et CV' til at hjælpe internt, som vikar eller for at bidrage med særlige tekniske kompetencer.