Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (2)
Emner Projektledelse, Enterprise Resource Planning (ERP)

Kommunerne i gang med kæmpe SAP-opgave: KMD's Opus indtager Aalborg

It-udfordringen: Brugere, der skal oprettes fire gange, var blandt de udfordringer, Aalborg Kommune har kæmpet med, da en række centrale it-systemer skulle skiftes ud med KMD's SAP-system Opus.

Af Jesper Kildebogaard Fredag, 19. februar 2010 - 16:03

Der blæser SAP-vinde over danske kommuner, efter at KMD valgte at flytte de centrale it-systemer til kommunerne over på én, samlet SAP-platform, der har fået navnet Opus.

Aalborg Kommune er blandt de rigtig mange kommuner, der i disse år migrerer fra et kludetæppe af forskellige systemer og Excel-ark til én, samlet løsning. Det er en ordentlig mundfuld, forklarer projektleder Ane Elsnab om Opus-projektet, der begyndte i 2007 og varer nogle år endnu.

Hvad går projektet ud på?

»Vi skifter gradvist de kommunale administrationssystemer over til KMD's Opus suite. Det drejer sig om systemer til økonomi, løn, HR, projekt- og resursestyring, indkøb og ledelsesinformation. Det er en større omgang. Nogle af områderne, der indgår i Opus, har vi ikke et egentligt system til i dag. Så kører det måske bare i et regneark og nogle Word dokumenter.«

Hvad er målet med projektet?

»Vi har en række målsætninger og visioner. Det skal først og fremmest give mere tid til kerneydelsen på kommunernes institutioner. En børnehaveleder bruger for eksempel i dag meget tid på at slå op i forskellige systemer, der ikke hænger sammen. Nu kan de få en personaliseret indgang, hvor de kan se alle nødvendige informationer om personale, økonomi og sig selv. De kan købe ind via systemet og trække nøgletal ud i stedet for at skulle logge på alle mulige steder og selv sammenstille data.

Visionen er også at få digitaliseret flere arbejdsgange i kommunen. Der er stadig områder, hvor det foregår på blanket-maner.«

Hvad er din rolle i projektet?

»Jeg er overordnet projektleder for leverancen. Så jeg holder øje med, om KMD leverer det, vi har aftalt, i den rigtige kvalitet. Jeg skal også sørge for, at vi i kommunen træffer alle de beslutninger, der er nødvendige, i tide. Der er rigtig mange beslutninger undervejs om arbejdsgange og workflow.

Det foregår i tæt samarbejde med en række faglige projektledere på hvert område, og kommunens ledelse, der træffer de strategiske beslutninger undervejs.

Vi har sat de første dele af systemet i drift i januar på økonomiområdet. Det store ryk kommer i løbet af 2010, så vi har implementeret det meste inden 2011.

Projektet har krævet et rigtig stort forarbejde, hvor vi startede med at sende opgaven i EU-udbud i 2007. Siden KMD vandt ordren, har vi kørt en meget lang afklaringsfase sammen med KMD, hvor vi gik dybere ned i kravspecifikationen.«

Hvilken teknologi indgår i projektet?

»Opus er bygget på en SAP-platform. Så har vi et meget stort samspil med mange andre systemer, vi har i kommunen. Vi har blandt andet en del Navision-systemer, og mange fagsystemer fra KMD og andre leverandører.

Det har været rimeligt gnidningsfrit at integrere. Vi forsøger at holde os tæt op ad KMD's snitflader. Kontonummerstrukturen i Opus er dog ret forskellig fra den i andre systemer, så det har givet en lille krølle.«

Hvilke udfordringer eller problemer er I stødt på?

»Der har været mange udfordringer i sådan et projekt. Vi har døjet noget med brugerstyringen hele efteråret. Vi har mange tusinde brugere, der skal oprettes i systemet. Men måden, man håndterer brugere på i Opus, er rigtig besværlig. En bruger, der skal have bred adgang, skal oprettes op til fire gange og tildeles rettigheder fire gange.

Vi er gået i drift med 2.000 brugere, og mange af dem måtte vi oprette flere gange. Det er et stort issue. KMD er ved at udvikle en bedre brugerstyring, men vi har ikke besluttet, om vi skal købe det til.

Vi har også oplevet, at der var funktionalitet, som ikke lige blev opfyldt på den måde, vi regnede med. Det har også været en udfordring, at dele af Opus ikke kunne tages i brug fra starten af, fordi det ikke er færdigt. Så må vi fortsætte med nogle af de gamle systemer, indtil det er klar.

Fordi Opus er en løsning, der er ens for alle kommuner, har der også været områder, hvor det ikke har passet til vores workflow. Så skal vi måske ændre vores måde at gøre tingene på, så det passer til systemet. Det har vi heller ikke noget imod, for vi er meget fokuseret på, om vi kan gøre det nemmere og smartere. Hvis systemet kan hjælpe os til det, så er det fint.

Men vi kan ikke ændre det hele fra dag ét. Det er en stor implementering, så vi må tage det i etaper og kan ikke få alle effektiviseringerne fra starten af.

Har I nogle gode råd, I kan give videre?

»Det er de klassiske projekt-dyder.

Man skal have en god kravspecifikation og en god kontrakt med leverandøren. Det er rigtig svært at lave et detaljeret udbud til så stort et system, så vi brugte i høj grad use-cases, hvor vi beskrev de arbejdsgange, der skal understøttes af systemet. Så i stedet for at prøve at skrive 2.000 specifikke krav, siger use-casen egentligt meget mere om detailkravene, sammen med visioner og målsætninger, som systemet skal understøtte.

En god kontrakt er kendetegnet ved, at man aldrig skal have den frem for at diskutere, om der stod det ene eller det andet. Her er det også vigtigt med et godt samarbejde med leverandøren. Begge parter skal have en vilje til samarbejdet, og begge parter må udvise fleksibilitet.

Helt klassisk handler det også om at få topledelsens opbakning. Så kommer man betydeligt nemmere igennem. Vores topledelse interesserer sig meget for det, fordi det også handler om ledelsesinformation. Det skal give overblik til dem og til politikerne.«

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
CodeSealer søger IT-projektleder
Udgivet 16. maj 9.30
Data Warehouse Seniorkonsulent / Arkitekt
Udgivet 11. apr 9.55
IT Management konsulenter til Capgemini Business og Technology Consulting
Udgivet 17. feb 15.03
SD Senior-konsulent
Udgivet 24. apr 10.40

Kommentarer (2)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Andreas Olsen 19. feb. 2010 - 22.41
 
Mulighed for opgradering?

Når systemet er en KMD-tilpasset version kan det vel give problemer med at opgradere til en nyere version af SAP?

Så er kommunen tvangsindlagt til at vente på at KMD kommer med en ny udgave af Opus?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Berg 21. feb. 2010 - 09.58
 
Re: Mulighed for opgradering?

@Andreas
Jeg er ret sikker på at svaret på dine spørgsmål er "Ja" og "Ja" (men det var måske også retoriske spørgsmål ;-).

Det er et ofte set problem med standardsystemer at de skal tilpasses i en mindre eller større grad for at passe til en organisation.
Det er derfor der er så mange konsulentfirmaer, som lever af at levere implementeringsprojekter til dette.
Også selv om onkel Larry siger "don't change our software" (ja, jeg er tidligere Oracle ansat :-).

Det er egentligt ligegyldigt hvor det kommer fra (Oracle, SAP, Concorde, Pro:Mis, ES4 - you name it)

Min erfaring er at netop tilpasningerne ofte udskyder opgraderingen af det underliggende standardsystem til ud over sidste holdbarhedsdato (= "end of support").
Når man så endelig får taget sig sammen/bliver tvunget til en opgradering, så er den så omfattende, at omkostningerne kan være større end den initielle implementering.

Og det bliver ikke billigere at tage mindre skridt.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

Udgivet 23. maj 16.01Opdateret 23. maj 16.01

Massiv logning af danskernes internetbrug - men politiet bruger kun IP-adressen

Udgivet 23. maj 15.22Opdateret 23. maj 15.22

198 IBM-medarbejdere fritstillet med øjeblikkelig virkning

Udgivet 23. maj 14.28Opdateret 23. maj 15.10

Mystisk Project X afsløret: Rent flashlager giver fænomenal IOPS-ydelse

Udgivet 23. maj 14.19Opdateret 23. maj 14.19

Region sparer licens-millioner på at lukke ”Grønt System”

Udgivet 23. maj 13.22Opdateret 23. maj 13.22

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark

Ressourcehåndtering

Projectplace
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

10 tips til ny trend ifølge Gartner og Forrester: Den sociale virksomhed

Projectplace

Projectplace opnår ISO sikkerhedscertificering

Projectplace

Projectplace lancerer næste generation af sociale planlægningsværktøjer

Projectplace

Projectplace ansætter SAP marketingchef til toppost

Projectplace

Seneste debat

  1. Ny malware går efter alle browsere - også på Mac og Linux

    6 comments.
    Last update 2 minutter 20 sekunder
    Skrevet af Esben Madsen
  2. GOTO - Embracing variability

    6 comments.
    Last update 7 minutter 29 sekunder
    Skrevet af Poul-Henning Kamp
  3. HTML5 – det nye sort?

    8 comments.
    Last update 20 minutter 43 sekunder
    Skrevet af Preben Høj Holmberg
  4. Massiv logning af danskernes internetbrug - men politiet bruger kun IP-adressen

    1 comment.
    Last update 53 minutter 7 sekunder
    Skrevet af Jesper Lund
  5. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    2 comments.
    Last update 1 time 23 minutter
    Skrevet af Jens Schumacher
  6. Sådan formaterer du tekst i debatten på Version2

    30 comments.
    Last update 1 time 39 minutter
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
  7. Minister giver e-læring i køreskolerne det røde kort

    2 comments.
    Last update 2 timer 3 minutter
    Skrevet af Jens Madsen
  8. GOTO - programming with the stars

    1 comment.
    Last update 2 timer 17 minutter
    Skrevet af Johannes Ulfkjær Jensen

Mere debat »

It-virksomheder

Data-Force
|
Timelog
|
Relation House
|
Brugertest.nu
|
Simpelt Regnskab
|
MOC
|
Timesheet Reporter
|
Forward IT
|
Atos IT Solutions And Services
|
Esec
|
Aalborg Data
|
Ciklum
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300