Kommunalt projektråd skal forhindre it-brølere

Nyt råd skal i Københavns Kommune vurdere risiko ved større it-projekter. Det skal hjælpe kommunen med at overholde tid og budget på fremtidige digitaliseringstiltag.

Digitale effektiviseringer for op mod 200 millioner. Det er målet med Københavns Kommunes massive it-investeringer de kommende år. Et nyt it-projektråd, der mødes for første gang i dag, skal få det til at lykkes.

Rådet er inspireret af Statens it-projektråd og består af fire direktører fra det offentlige, to fra den private sektor og en enkelt professor.

»Københavns Kommune står over for en ny virkelighed. Derfor er det endnu mere vigtigt at have styr på tid, budget og ikke mindst realisering af gevinster. Det skal rådet hjælpe kommunen med at blive bedre til,« siger rådets formand og administrerende direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen Pernille Andersen i en meddelelse.

Tredages-vurdering af risikable projekter

It-projektrådet får til opgave at foretage risikovurderinger af alle projekter med et budget på over fem millioner. Også projekter med særlig høj politisk prioritet, ny teknologi eller høj risikoprofil skal vurderes af rådet.

Vurderingen foregår på tre dage, hvor et medlem af rådet sammen med et vurderingskorps af erfarne projektledere, gennemgår projektgrundlaget og giver en vurdering af risikoen efterfølgende.

Rådet, der skal mødes fire gange årligt, vil desuden følge med i kommunens pilotprojekter og holde øje med, om projekter giver de effektiviseringer, som loves.

It-projektrådet består blandt andre af professor på Datalogisk Institut Københavns Universitet Stephen Alstrup og direktør i Frost Management Lars Mathiesen, der i forvejen er medlem af statens it-råd.

Kommentarer (3)

Nikolaj Brinch Jørgensen

Også projekter med særlig høj politisk prioritet, ny teknologi eller høj risikoprofil skal vurderes af rådet.

Og hvad er så ny teknologi?
Det ville være enormt rart og trygt, og der også blev vurderet om man benytter gammel (og forældet) teknologi. Eller proprietær og dyr teknologi. Det kunne jo være en enorm samfundmæssig gevinst om der vurderes på projektet hvorvidt der benyttes åbne standarder, og programmel til understøttelse af disse, som ikke koster spidsen af en ....

F.eks. burde sådan noget som et proprietært RDBMS (Sybase, Oracle, MS, IBM) udelukkes på forhånd, da det er dyrt og ikke på noget område (eller næsten da) løser noget som ikke kan løses med et Open Source gratis alternativ.

Det står der desværre ikke noget om. Det er sjældent at man hører om en IT skandale der er sket fordi man har benyttet ny teknologi. Desværre har man hørt det modsatte, med store summer til vendor lockin, og forældet teknologi.

Claus Jacobsen

Jeg må blankt erkende at jeg ikke er så bange for vendor-lockin, proprietære formater etc. Langt hen ad vejen skal systemerne kunne spille sammen via OIOUBL i dag. Det er sådan set et generelt krav fra det offentlige. Så dataflow vil kunne fungere nogenlunde, men det løber mig desværre koldt ned af ryggen ved bare at LÆSE ordet "RÅD". Som der står. "Politiske" sager vil få høj prioritet, så man kan vælge at "fravælge" en tikkende politisk bombe inden den overhovedet bliver lavet. På trods af at der måske ville være et stort behov for løsningen.

Min største frygt er at det bliver brugt til at lave ansvarsfraskrivelser allerede i inledningsfasen hvis man ved at det kan blive en politisk varm kartoffel. (men det klarer man måske nok desværre fint uden et råd i dag. Dog først NÅR ulykken sker)

Nikolaj Brinch Jørgensen
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Den personlige journalist

Hvornår: 2015-10-06 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 3900.00

Dansk og svensk moms samt international handel

Hvornår: 2015-10-07 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 3990.00

ITIL® Capability: Planning, Protection and Optimization (PPO)

Hvornår: 2015-10-05 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 14900.00

Mentor i beskæftigelsesindsatsen

Hvornår: 2015-08-31 Hvor: Østjylland Pris: kr. 9800.00

ISO/IEC 27001 informationssikkerhed - sådan anvender du standarden

Hvornår: 2015-09-08 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 4550.00