Københavns Kommune skifter til hjemmeside og intranet på Drupal

Sitecore skal skiftes ud med Drupal hos Københavns Kommune, der også vil bygge et intranet på open source-CMS’et. Opgaven er endnu ikke i udbud.

En af Danmarks største ’virksomheder’, Københavns Kommune, gør nu klar til en ny strategi for web og intranet, der skal bygge på Drupal.

Fremover skal kommunen køre hjemmeside og intranet på samme open source-platform, i stedet for den nuværende løsning, hvor hjemmesiden er bygget på det danske betalings-CMS Sitecore, mens intranettet kører på Microsoft Content Management Server. Det skriver Drupal.dk.

Københavns Kommune ønsker med den nye hjemmeside at bruge de digitale muligheder mere aktivt i kontakten med borgerne, for eksempel i form af videomøder via websiden, så borgere kan tale med en sagsbehandler uden at skulle ud af hjemmet.

Det nye intranet skal bruges til at binde de omkring 50.000 ansatte bedre sammen. Bortset fra Staten er Københavns Kommune landets største offentlige arbejdsplads.

Læs også: Open source bider sig fast blandt danske intranet

Tidsplanen lyder på lancering af nyt intranet til august 2012, mens en ny hjemmeside har brug for mere tid undervejs og skal være klar til januar 2013.

Opgaven er endnu ikke sendt i udbud, men kommunen har altså lagt sig fast på valg af teknologi inden da.

Kommentarer (8)

Niels Kühnel

Det er vidunderligt, at "taksonomi" er blevet et ord, de fleste besultningertagere inden for nyhedsdrevne websites kender.
Emnecentriske websites er efter min fulde overbevisning bedre for folk, der søger oplysninger.

Dog, af en eller anden grund er Drupal nærmest blevet synomnymt med dette, og det giver nogle teknologiske udfordringer, som jeg ser det.
- Drupal er PHP-baseret, og PHP er usammenlignligt meget langsommere til eksempelvis arraymanipulation end eksempelvis Java eller .NET
- Hvis man skal drage personlige præferencer ind i det indhold brugere ser, kan man ikke cache
- Selvom man kan komme langt med eksempelvis Varnish cache, graver man sig selv ned ved at vælge en PHP-baseret løsning, da der er en hård øvre grænse for, hvor meget dynamik, man fremadrettet kan skabe.

Selvfølgelig kan man lade PHP interface med eksempelvis SOLR, men så ender man med at implementere al logikken i Java alligevel, og så er det bare tåbeligt at have et tykt Drupal/PHP-overhead.
Hvis det handler om simpel templating er Razor i .NET meget bedre til at starte med, og Drupals backend er ikke kendt for at være brugervenlig.

Facebook, Twitter og LinkedIn er alle samme gået væk fra at bruge dynamiske sprog til fordel for den performance og serverbesparelse statisk kompileret kode giver. Hvorfor skal toneangivene danske sites være 2 år bagud? Det er næppe af budgethensyn.

Per Sikker Hansen

Facebook bruger stadig PHP. Ja, de compiler det til C++, men det er jo stadig PHP der bliver skrevet.

Derudover er det noget værre vås at det er umuligt at cache bruger-præferencebaseret output. Der er mange udfordringer, bevares, og det bliver ikke en 100% statisk cache, men du kan skippe rigtigt meget af overheaded med ordenlig struktur. Det er hverken mere eller mindre umuligt at implementere end i .NET, Java og konkurrende teknologier, iøvrigt. Det handler bare om at skrive sin kode fornuftigt.

Det er ved at være nogle år siden, det var populært og hipt at bashe PHP, men der er du jo så selv lidt bagud. Markedet er idag ovre den pukkel hvor man var bange for offentligt at udtale, at man brugte PHP i virksomheden, af frygt for ikke at blive taget alvorlit. Og gudskelov, for meget mere FUD kan verden da ikke holde til, i en tid hvor patentsøgsmål med formål at skræmme konkurrenter væk, er hverdagskost.

Lad mig iøvrigt være den første til at erkende at PHP har flaws, og at bruge Facebooks hiphop eller tilsvarende C++ compilere på produktionsmiljøer helt klart er vejen at gå -- og at jeg iøvrigt foretrækker syntaxen i Ruby, og foretrækker at skrive Node.js med Coffeescript over begge dele :0)

Niels Kühnel

Ruby er væsentligt mere fremragende end PHP, og jeg er selv en meget stor CoffeeScript fan. Klart :)

Facebook bruger langt flere teknologier end blot PHP, og er - så vidt jeg ved - bestemt ikke kun baseret på HipHop, selvom det er én af måderne at komme uden om skamfuldt misbrugte CPU-cycles.

Hvis det virker som om, jeg basher, beklager jeg. Jeg har selv lavet større fremragende sites i PHP. Min bekymring handler om perspektiv.
Tag fx 4000 artikler, der minder om en anden og find dem, der passer bedst til brugerens præferencer ud fra nogle mere eller mindre sindrige kriterier. Hvis det går stærkt, behøver du ikke bekymre dig om caching.
Eller, PHP mangler notorisk - C++ kompilering eller ej - en vedvarende process, hvor du kan cache intelligent og lade flere tråde samarbejde/vente på ting.

Man kan lave alt med PHP. Min anke er bare, at det er langt fra optimalt, når man bevæger sig ud i en vis kompleksitet, og at der er en stor risiko for at man bruger uforholdsmæssigt lang tid på at lave suboptimale løsninger.

Tine Müller

Hvis kommunerne selv vil designe deres hjemmesider i CMS Drupal, så kan jeg varmt anbefale Chris Shattuck's videoer http://buildamodule.com/.

Har selv lige tilmeldt mig og må sige at det er de bedste videoer jeg indtil nu har set på nettet. Virkelig PRO. Man får eksempelfilerne til rådighed og mulighed for at spørge om hjælp til disse i forum.

Da jeg og sikkert mange andre ikke kan PHP og derfor kun kan Front-end og ikke Back-end har jeg foreslået dette http://t.co/0uHdrHt1

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

Planning and Managing Windows 7, Desktop Deployments and Environment [6294]

Hvornår: 2015-10-22 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 19500.00

Designing Self-Service Business Intelligence and Big Data Solutions [20467]

Hvornår: 2015-09-28 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 19975.00

Mentorskaber og mentorordninger

Hvornår: 2015-08-17 Hvor: Østjylland Pris: kr. 5800.00

Server Virtualization with Windows Server Hyper-V and System Center [20409]

Hvornår: 2015-09-28 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 19500.00

Diplomuddannelsen i Skoleledelse

Hvornår: 2015-09-01 Hvor: Østjylland Pris: kr. Efter aftale