KMD vil erobre it-markedet for skole, sundhed og omsorg

Inden for hvilke forretningsområder ser KMD de kommende samfundsmæssige digitaliseringsgevinster, og hvordan vil KMD imødegå disse i deres egen strategi?

Det er et betydeligt potentiale i digitalisering af de store velfærdsområder – dvs. områder som skole, sundhed og omsorg. Det er her omkring 80 procent af de offentlige udgifter ligger – men traditionelt har det ikke være områder, hvor man har investeret i digitale løsninger. Det billede vil ændre sig markant de kommende år. Digitalisering af de store serviceområder kan frigøre ressourcer, samtidig med at borgerne vil opleve serviceforbedringer.

Et eksempel er kronikerområdet. Hidtidige erfaringer viser, at en øget brug af digitale hjælpemidler som fjernmonitorering og videokonsultationer blandt andet kan omlægge dyre kontrolbesøg og reducere indlæggelser på sygehuse markant. Og den enkelte kroniker vil opleve et bedre behandlingsforløb, hvor de sparer transport, ventetid mv.

I KMD er vi godt i gang med at udvikle løsninger på omsorgsområdet og på skoleområdet. Vi er netop nu ved at høste de første erfaringer med videokommunikation på omsorgsområdet, og vi står foran et efterår, hvor vi lancerer KMD Education. Det er et nyt digitalt læringsrum, som giver læreren et samlet overblik over digitale læremidler og understøtter forberedelse, undervisning og videndeling digitalt.

Har KMD gjort tanker eller tiltag i forhold til at skabe en nemmere handelsproces mellem både offentlige og private virksomheder? Og i givet fald hvad?

Der er i dag allerede en rigtig god samhandel mellem det offentlige og det private. Vi ser to områder, som vil løfte det yderligere. For det første lægger det offentlige rammerne for efterspørgslen gennem egne ambitioner og målsætninger. Man vil få det private til at investere mere i teknologiske løsninger, hvis man fra det offentliges side meldte flere ambitiøse og konkrete målsætninger ud – eksempelvis inden for velfærdsteknologi. Det er vigtigt, at man binder sig til konkrete mål, hvis man for alvor ønsker, at digitaliseringen af velfærdsområderne skal blive en succes for både det offentlige og som marked for den private sektor.

Et andet område er naturligvis en lettere udbudsproces. EU-udbud er yderst positivt, men der bliver brugt meget krudt på at leve op til reglerne på grund af en voldsom detaljeringsgrad. Der bliver også ofte taget udgangspunkt i historiske forhold, hvor det ikke er sikkert, at man ender med den bedste løsning til opgaven efterfølgende. Vi ser en fordel i, hvis leverandører og kommuner bedre kan gennemføre en konkurrencepræget dialog om de fremtidige behov og derefter gennemføre funktionsbestemte udbud.

Hvordan ser KMD på beskyttelse af borgerdata (privacy), efterhånden som flere og flere typiske borgerserviceopgaver sker digitalt?

Med de offentlige datas øgede betydning og mængde er behovet for beskyttelse af dataene ligeledes kraftigt voksende. Det er naturligvis vigtigt, at data behandles fortroligt og med vægt på såvel autentifikation, compliance og logning af transaktioner. Et af de områder, hvor vi ser et stigende behov fra virksomheder, kommuner og andre offentlige myndigheder, er mobile løsninger, både til egne ansatte, men også i borger/kunde-vendte løsninger – det er et område, der vil udvikle sig hastigt i de kommende år, og som vil give øgede krav til både den konkrete løsning, men også i forhold til de systemer, der skal integreres med.

At myndighederne har de bedst tænkelige vilkår til beskyttelse af person-/borgerdata, ser vi som en del af KMD’s kerneopgaver. Derfor er det en naturlig del for os at være opmærksomme på de standarder, der er på markedet, når vi laver løsninger til det offentlige. Det er eksempelvis persondataloven, ISO 27001 og DS484, som vi tager med i vores dialog med kunderne i forbindelse med krav til løsninger. Vi oplever, at kunderne er klar over, at den øgede digitalisering kræver øgede investeringer i sikkerhedsløsninger.

Vi ser det også som en opgave for os at bidrage til, at der sker en bevægelse hen imod, at anvendelse af informationer og informationssystemer i højere grad underkastes standarder og retningslinjer i forhold til it-sikkerhed, således at procedurer og konkrete tildelinger foretages ud fra nedskrevne og forankrede principper.