Tre hæsblæsende uger: Sådan fungerer it-motorrummet for et folketingsvalg

Det er stadig kun statsminister Lars Løkke Rasmussen, som ved hvornår danskerne skal afgive deres stemmer til det kommende folketingsvalg, men hos it-firmaet KMD er valgkamp lig med ekstra travlhed for at få systemerne til at klappe på valgdagen.

»I det øjeblik, der bliver trykket på valgknappen, så starter et hæsblæsende forløb på tre uger. Der er ikke noget med at udsætte valget til i morgen, hvis der er problemer,« fortæller chef for valgområdet hos KMD, Leif Hernø, til Version2.

Hans folk har siddet klar hver tirsdag siden foråret, når statsministeren holdt sine ugentlige pressemøder i det tilfælde, at Lars Løkke Rasmussen ville udskrive valg.

KMD spiller nemlig en afgørende rolle for afviklingen af de landsdækkende valg i Danmark, og arbejdet begynder i samme øjeblik, der bliver sat dato på valget.

Første opgave er at få opdateret valglisterne i samarbejde med kommunerne. Det er nemlig KMD, som på selskabets store printcenter i Ballerup står for at udskrive og udsende alle valgkortene til danskerne. Udskrift og udsendelse begynder 14 dage før valgdagen, og alle skal have modtaget deres valgkort senest fem dage før valget.

Kommunerne indberetter, hvor mange og hvilke valgsteder der vil være på valgdagen, samt hvor mange borde der vil være på de enkelte valgsteder. Det bliver kørt ind i KMD's system, som derefter tildeler vælgerne et valgsted og et valgbord, som bliver udskrevet på valgkortet og kommunens valgliste.

KMD og kommunerne skal også opdatere vælgeroplysningerne for at sikre, at alle står opført korrekt.

»Der kan være personer, der skal fjernes, fordi de er døde, eller tilføjes fordi de har fået statsborgerskab eller er rejst ind i Danmark fra udlandet,« forklarer Leif Hernø til Version2.

Opdateringen foregår løbende frem til valget, fordi der også kan være personer, som flytter mellem to kommuner i mellemtiden.

På selve valgdagen er det også KMD's system, der bliver brugt til at indsamle stemmerne.

»De går så videre ud på vores websted, og vi sender også tallene til DR, TV2 og Danmarks Statistik,« siger Leif Hernø til Version2.

Indberetningen foregår i de fleste kommuner ved, at valgstederne tæller op og indberetter til valgkontoret i kommunen, hvor resultaterne indtastes i KMD's system, som kører på et beskyttet netværk med forbindelse til KMD's store mainframe med valgopgørelsessystemet.

Tallene bliver kontrolleret ved, at kommunerne ringer ind til Danmarks Statistik med deres resultat, og det tal skal stemme overens med det resultat, som KMD har oplyst til Danmarks Statistik.

På selve valgaftenen, mens de fleste danskere følger valgresultatet på tv, arbejder en gruppe medarbejdere hos KMD i en særlig kommandocentral, som står klar til at løse eventuelle problemer i forbindelse med systemerne.

»En af udfordringerne er, at når der går så lang tid mellem, at systemet bliver brugt, så kommer der nye brugere til. Det er også et komplekst system, så brugerne kan komme i tvivl om, hvordan de gør,« forklarer Leif Hernø.

Support er netop kommandocentralens vigtigste opgave for at kunne hjælpe medarbejderne i kommunerne, hvis de eksempelvis er kommet til at godkende et resultat fra et valgsted for tidligt. Derudover skal kommandocentralen hold øje med, at resultaterne kommer korrekt ud til offentligheden.

»Målet med det store forberedelsesarbejde er, at vi på valgaftenen kan sidde med hænderne i skødet. Og det gør vi typisk også,« siger Leif Hernø.

KMD har også udviklerne af systemet siddende klar i tilfælde af, at der skulle opstå alvorlige problemer.

»Valget er ikke noget, vi bare kan udsætte til i morgen, hvis der er noget, der ikke fungerer,« siger Leif Hernø.

Når fintællingen er overstået og alle brevstemmer registeret, bliver det store system sat i bero indtil næste gang, der afholdes folketingsvalg, EU-parlamentsvalg eller kommunalvalg.