Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Emner Unified Communications

Klimatopmøde: 150 millisekunder fra Bella Center til resten af verden

Fire rum indrettet med Ciscos Telepresence-systemer skal forbinde deltagerne i COP15 i København med mere end 100 lokationer over hele verden. Receptionisten sidder i San José og alle samtaler går gennem Genève.

Af Jesper Stein Sandal Mandag, 7. december 2009 - 6:59

En dedikeret netværksforbindelse på 300 megabit fra Bella Center i København til FN's datacenter i Genève er den livline, der virtuelt skal forbinde deltagerne på FN's klimakonference COP15 med regeringer, organisationer og medier over hele verden.

Netværksgiganten Cisco satser stort på at bruge COP15 som startskud til at få regeringer til at bruge videokonferencer og specifikt Telepresence til politiske forhandlinger.

Derfor har Cisco ikke overladt noget til tilfældighederne, men har opstillet hele fire komplette konferencerum, hvor det største har plads til op til 14 deltagere. Disse fire rum bliver forbundet til Ciscos eget netværk via Genève, og derfra ud til over 100 forskellige lokationer over hele verden. Cisco har blandt andet åbnet for 77 af selskabets egne Telepresence-rum til brug for COP15.

»Cisco ser COP15 som en kickstarter for et interessefællesskab blandt regeringer, ngo'er og medier, så de også efter mødet har en platform. Frem til det næste topmøde COP16 skal beslutningerne fra COP15 ratificeres og hamres ud, så der bliver en hulens masse mødeaktivitet gennem hele 2010,« forklarer Henrik Michel Kjær via Telepresence mellem to af lokalerne i Bella Center. Henrik Kjær er ansvarlig for Ciscos COP15-indsats.

I Bella Center vil de fire Telepresence-rum være åbne hele døgnet for konferencens deltagere, som kan booke tid via Ciscos egen reception i selskabets hjemby San José i Californien. Allerede en uge inden topmødet officielt åbner, havde delegationerne booket 110 timer med møder i rummene.

Da Version2 besøger Bella Center er hele området stadig en byggeplads under strenge sikkerhedsforhold. At det hele endnu er under opbygning understreges af, at interviewet flere gange afbrydes af receptionen i San José, som ni tidszoner borte genstarter systemet for at afprøve, at alt virker efter hensigten.

Ud over opstillingen i Bella Center har Cisco også opsat Telepresence i Klimaministeriet i København, i FN's hovedkvarter i New York, i datacenteret i Genève, hos FN's klimapanels kontor i Bonn samt i Nairobi. Disse installationer er i modsætning til rummene i Bella Center permanente og vil også blive brugt efter topmødet.

Under topmødet vil deltagerne også kunne etablere videokonferencer med 23 danske ambassader, som har Tandberg-udstyr til videokonferencer. Det foregår typisk via ISDN-forbindelser, og derfor vil kvaliteten ikke være den samme som mellem Cisco-lokalerne, hvor Cisco bruger eget netværk til Telepresence.

»En session med maksimal opløsning kræver cirka 15 megabit symmetrisk eller cirka fem megabit pr. skærm, så det stiller krav, hvis alle lokalerne er fyldt. Vi er nede og vende omkring Genève, som vi har etableret en 300 megabit forbindelse til og en tilsvarende linje som backup,« fortæller Henrik Kjær.

Ciscos Telepresence består af op til tre HDTV-skærme, som viser deltagerne i fuld legemlig størrelse over for hinanden ved et særligt mødebord. Derfor er det nødvendigt ikke kun med båndbredde, men også med lav netværksforsinkelse eller latency.

Cisco har selv etableret et globalt netværk til Telepresence, fordi der skal være en latency på maksimalt 150 millisekunder. Ellers begynder deltagerne at lægge mærke til den lille forsinkelse, og det bryder illusionen.

Af samme grund er alle de faste Telepresence-installationer også udført i et fast farveskema, som er udviklet med hjælp fra Hollywood. Den grønbrune-khaki-farve på væggene skal sikre, at hudfarver gengives livagtigt i det kunstige lys uden for store kontraster, som igen kan gøre deltagerne for bevidste om, at de taler med et skærmbillede.

Selvom Cisco satser på at bruge COP15 i København til at vise teknologien frem for de potentielt mere end 18.000 deltagere, så er det ikke alle funktioner i Telepresence, som er med i Bella Center.

»Vi har valgt ikke at have mulighed for at optage sessionerne. For mange vil det være første gang, de bruger teknologien, og så vil vi ikke gøre dem utrygge ved, at det bliver båndet,« fortæller Henrik Kjær.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Freelance AX 2012 udvikler med AIF erfaring
Udgivet 23. jan 13.43
MOSS Arkitekt
Udgivet 23. nov 2011 13.24
Erfaren BI konsulent til Business Information Management afdeling
Udgivet 8. dec 2011 9.44
CFD Tester
Udgivet 20. jan 9.24

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Derfor fik Bo og Frederik på 14 skældud for at finde sikkerhedshul

Udgivet 3. feb 16.01Opdateret 3. feb 16.13

NASA-hacker arresteret i Rumænien

Udgivet 3. feb 15.20Opdateret 3. feb 16.27

Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

Udgivet 3. feb 14.30Opdateret 3. feb 14.30

Ekspert om it-skandaler: Staten redder næsten aldrig sine penge

Udgivet 3. feb 14.14Opdateret 3. feb 14.20

Venstre vil stille CSC til ansvar: Overvejer erstatningssag

Udgivet 3. feb 14.04Opdateret 3. feb 14.04
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

    7 comments.
    Last update 1 time 56 minutter
    Skrevet af Lars Tørnes Hansen
  2. Politiet dropper skandalesystemet Polsag

    52 comments.
    Last update 2 timer 53 minutter
    Skrevet af Jesper Frimann
  3. Ekspert om it-skandaler: Staten redder næsten aldrig sine penge

    8 comments.
    Last update 4 timer 34 sekunder
    Skrevet af Peter Stricker
  4. Mød fremtidens it-talenter: To 14-årige udvikler software til kommunen

    21 comments.
    Last update 4 timer 30 minutter
    Skrevet af Frederik Lassen
  5. Den dag fik jeg geografi-lektion i Schweiz

    4 comments.
    Last update 4 timer 57 minutter
    Skrevet af Christian Nobel
  6. Rigspolitichef efter skrotning af Polsag: »Vi tror ikke på projektet«

    9 comments.
    Last update 5 timer 1 minut
    Skrevet af Christian Nobel
  7. It-ordfører (S): Ikke alle Polsag-millionerne er spildt

    6 comments.
    Last update 5 timer 36 minutter
    Skrevet af Keld Simonsen
  8. Her er CSC's it-skandaler

    14 comments.
    Last update 5 timer 52 minutter
    Skrevet af Bjorn Thrane
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300