Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (11)
Emner Digital forvaltning, Datacenter, Cloud computing

KL: Ingen servere i det offentlige om fem år

Det offentliges drift vil i løbet af få år foregå i skyen, for det sparer penge, lyder spådommen fra Kommunernes Landsforening. Et system til booking af køreprøver skal teste skyen og dens mulige sikkerhedsproblemer.

Af Tania Andersen Onsdag, 13. januar 2010 - 13:10

Om fem år kan serverrummene hos kommunerne og staten stå helt tomme. Det er den optimistiske spådom fra Michael Hald, som er konsulent i Kommunernes Landsforening.

I stedet skal skyen overtage driften, og der er gode penge at spare på den konto, lyder hans vurdering på KL og IT- og Telestyrelsens konference om cloud computing i det offentlige, som bliver afholdt i dag onsdag.

»Jeg tror, at de store driftsservere er væk. Man kan ikke udelukke at servere findes, og måske ser det, vi kalder en server helt anderledes ud om fem år. Men jeg tror at store dele af driften er væk om fem år. Efterhånden som den eksisterende serverpark bliver slidt ned, vil flere og flere hoppe over på cloud-løsningen.«

Det betyder også, at rollerne for de offentlige it-afdelinger skifter.

»Nu skal man ud og være kunde i stedet for at producere selv. Så der er brug for andre kvalifikationer. Så kan man forhåbentlig få mere fokus på, hvordan man bruger it i stedet for hvordan man driver det.«

KL har kig på et pilotprojekt, som kan afklare, hvordan offentlige organisationer i praksis kan flytte tjenesterne ud i skyen.

»Vi har et it-system til booking af køreprøver, og vi vil undersøge, om det kan ligge på cloud, for at se, hvad det vil koste i drift. Det er et temmelig isoleret system, som er relativt simpelt at lægge ud, og så har det cpr-numre i systemet, så vi skal også håndtere sikkerheden. Derfor er det en god test at prøve med det.«

NNIT skal sætte projektet i søen. Michael Hald regner med, at en nærmere køreplan kan skrives i løbet af foråret.

Det er stadig sikkerhedsproblematikken, som er akilleshælen i cloud-verdenen. Michael Hald har ikke et klart bud på, hvad løsningen er, men elementer kunne være at benytte kryptering og udskifte personfølsomme data med nøgler i skyen, som senere kan parres med de rigtige data inde bag organisationens sikkerhedsvold.

»Måske noget med at sløre nogle ord, og oversætte dem igen, når de kommer tilbage, så det er ligegyldigt om vi mister data, eller om der er nogen, der læser dem - de kan ikke bruges til noget - det er måske det, vi ender med,« siger Michael Hald.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
CFD Tester
Udgivet 20. jan 9.24
Salesforce.com - udviklere til Vallensbæk
Udgivet 30. nov 2011 10.44
Frontend-udvikler
Udgivet 2. feb 10.01
Akademisk medarbejder
Udgivet 11. jan 15.02

Kommentarer (11)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Christian Nobel 13. jan. 2010 - 14.05
 
Naivt.

Tror man at skyen kommer af sig selv?

Der er altså forskel på meteorologi og it!

Uagtet hvordan og hvorledes så vil der være et behov for datakraft, og den er ikke gratis - heller ikke hvis man deponerer sin sjæl hos Google.

/Christian

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Martin Bøgelund 13. jan. 2010 - 14.23
 
Den serverløse offentlige sektor...

...findes allerede: Den model bruger de faktisk ovre i "Det Papirløse Samfund" :-)

Eller sagt på en anden måde: Det vil jeg godt lige se før jeg tror det!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Andreas Olsen 13. jan. 2010 - 14.30
 
Re: Naivt.

Jeg tror at 5 år er for kort sigt mht. at lægge systemer i sky-drift for det offentlige.

5 år er selvfølgelig kort til i IT-verden, men hvis politikerne indfører en lov som i Sverige, hvilken forbyder at borgernes data ikke må opbevares uden for landets grænser, så bliver svært at opfylde spådommen.

Med mindre selskabskatten bliver så fordelagtig at Microsoft, Google og Amazon vælger at lægge datacentre i DK :O)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Uffe Kousgaard 13. jan. 2010 - 15.09
 
Re: Naivt.

Selskabs-kat? :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rene Madsen 13. jan. 2010 - 15.15
 
Hvorfor laver staten ikke deres egen sky?

Hvorfor er det lige at staten ikke laveres deres egne skyer og lader alle statens server opgaver blive driftet på dem i stedet for at lægge det ud til private virksomheder?

Staten skal ikke tjene penge og derfor må statens sky alt andet lige blive billigere. Der kan da sagtens hyres eksterne virksomheder til at drifte disse løsninger. Men det vil da klart give langt mere mening at drifte dem selv. Så flytter man alle statens spredte serverløsninger ind på de her skyer i stedet for ud til en privat virksomhed...

Jeg kan godt se pointen I at teste det af på Amazone f.eks. men http://www.ubuntu.com/cloud er en let og meget billig løsning til at drifte sine egne sky løsninger.

MS eller MS producenter må også have nogle tilsvarende løsninger man selv kan drifte.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Dalsgaard Nielsen 13. jan. 2010 - 17.04
 
en god case study ?

At prøve noget først inden man gifter sig "for good" er altid godt.

Man kan så overveje om en meget simpel opgave som at booke køreprøver kan give svaret på om det er vejen at gå.

lidt regneri...

50-60000 mennesker pr årgang - lad de 50000 tage et kørekort

Det giver 50000/200 transkaktioner pr dag = 250 bookings om dagen (regner med 200 arbejdsdage pr år når vi trækker ferier og snestorme fra)

Der er ca 30 bookings i timen 8 timer om dagen eller 2 min pr booking

Det tror jeg selv min gamle linux pc kan trække :-)

Så allerede up front kan man næsten tillade sig at gætte på

  1. at det virker
  2. at det intet siger om clouds funktionalitet.
  3. at man måske vil bruge det til at argumentere for at skyer er godt.

lidt provokerende: Hvad med at lade BilletNet køre det :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thomas Petersen 13. jan. 2010 - 17.25
 
Beredskabsplaner

Jeg vil sige at tanken er tiltalende, men ekstremt naivt. Hvis Staten og kommunerne laver deres egen sky, vil skal der investeres milliarder i hardware og konsulenttimer til at løfteopgaven.

Jeg gad også godt se en beredskabsplan for dette ;-)

Lad os da samle al data for både stat og kommune, og gøre det ENORMT sårbart overfor virus, terrorangreb ect.

Sikkerhedsfaktoren er simpelthen uoverskuelig.
Staten og kommunerne skal også overholde DS484 sikkerhedsregulativ, hvilket er en umulighed med et "skydrive".

Hold Cloudcomputing til de private - det er det som det er skabt til, og drift de mere alvorlige ting på spredte adskilte sites - kommune for kommune.

Det er langt mindre sårbart.

Tænk hvor let det ville være at ligge hele landet ned med 1 virus....Eller lige glemme en eller anden opdatering, så en hacker har adgang til HELE DANMARKS befolknings personlige data.

Min personlige mening - det er hype og ligger ihvertfald MINDST 20 år ude i fremtiden.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Simon Kampmann 13. jan. 2010 - 17.25
 
Re: Hvorfor laver staten ikke deres egen sky?

Hej Rene,

Jeg har tænkt det samme... Tror dog ikke umiddelbart Staten/det offentlige kan gøre det billigere eller bedre end de løsninger Sun, MS, Amazon, Google m.fl. tilbyder. De har massive!! stordriftsfordele.

At der er politiske argumenter for at staten skulle udvikle deres egne clouds er en anden sag... som man kan have politiske holdninger til.

Simon Kampmann

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jacob Christian Munch-Andersen 13. jan. 2010 - 18.25
 
Skyen er helt klart løsningen ...

... nu mangler vi bare at finde et problem som den kan løse.

Det virker som om at nogen mennesker er mere opsatte på at give skyerne vind i sejlene end på at løse virkelighedens problemer. Når de offentlige tosser skyder 100 mio. i et it-projekt er det vist ikke hardware og serverdrift der trækker noget videre i prisen.

Dertil kan man så stille spørgsmålstegn ved hvor mange penge der egentlig er at spare. "Du betaler kun for det du bruger." Ja det er fint, men de skal jo også drive en virksomhed på den anden side af aftalen, og der er kun kunderne til at betale for overkapacitet, support, udvikling osv. Man kan vist godt brænde nallerne rent økonomisk hvis man forsøger at bruge en sky til noget lidt tungere end en normal web service. Dertil kommer, for eksisterende løsninger, migrationsudgifter. Hvis vi regner imod prisen på at drive en virtuel server kan det vist hurtigt blive ret altoverskyggende.

Udskifte personfølsomme data med nøgler i skyen, som senere kan parres med de rigtige data inde bag organisationens sikkerhedsvold.

Så man skal drive en del af applikationen selv, og en del på skyen. Med det scenarie må enhver tvivl om hvilken løsning der er billigst da være væk, så skal man alligevel selv drive en server, og samtidig betale for sky servicen.

Man skal selvfølgelig (også) i det offentlige se på muligheder for at spare på serverudgifterne, men virtualisering virker stadigvæk som det bedste generelle bud på hvorledes almindelige organisationer kan spare. Selvfølgelig skal man ikke afvise skyen blankt, men jeg har svært ved at se driftsbesparelser som den helt store teknologidriver, der er fleksibiliteten nok et bedre bud.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kristian Poulsen 14. jan. 2010 - 09.37
 

Når man ser René's indlæg (http://www.version2.dk/artikel/13435-hvad-er-cloud-computing), så kan man jo ikke være i tvivl om at cloud-computing teknisk set er vejen frem for dem der vil spare penge...

Når man har lidt kendskab til den måde som kommunerne kører deres IT på, så er det at man godt kan begynde at tvivle om cloud-computing er den rigtige vej.

På mig virker det som om at man prøver at give det tekniske setup skylden for den manglende effektivitetforbedring som man forventede af kommunalreformen. Måske burde kigge nærmere på hvilke arbejdsgange og funktioner systemerne skal understøtte, istedet for at fokusere på hvordan de driftes?

Der er i dag 98 kommuner der groft set løser de samme opgaver, og derfor er det selvfølgelig nærliggende at antage, at man kan lægge alt IT-drift i skyen, og så deles om den (Undskyld men har det ikke været KMD's forretningsmodel i mange år?)

Nu er situationen bare den, at der er store forskelle på den måde som de 98 kommuner løser deres opgaver. Der er fx lokale forhold (landkommuner og bykommuner), traditioner og lokale skrankepaver og forskelle i teknisk indsigt der tilsammen gør, at kommunerne løser deres opgaver på vidt forskellig måde.

Så hvis man forventer en succes ved at flytte over i skyen, så burde man måske først arbejde på at skabe konsensus blandt kommunerne om hvordan opgaverne løses.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Andreas Olsen 14. jan. 2010 - 14.05
 
Re: Naivt.

haha....ja, den lurer alle steder ;)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Ny blog stiller skarpt på juraen i it-kontrakter

Udgivet 10. feb 10.00Opdateret 10. feb 10.00

Windows 8 Consumer Preview klar til download 29. februar

Udgivet 10. feb 9.49Opdateret 10. feb 9.49

4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

Udgivet 10. feb 8.01Opdateret 10. feb 8.01

Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

Udgivet 10. feb 6.59Opdateret 10. feb 9.21

It skal spare kommunerne for 165 millioner kroner i 2012

Udgivet 9. feb 16.02Opdateret 9. feb 16.02
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Så oldnordisk er politiets it-miljø: Nostalgisk gensyn med 1980’erne

    13 comments.
    Last update 1 minut 13 sekunder
    Skrevet af Jesper Frimann
  2. Dells 13 tommer XPS 13 ultrabook-bærbare kommer til Danmark til marts

    1 comment.
    Last update 1 minut 38 sekunder
    Skrevet af Lensi Lounge
  3. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    2 comments.
    Last update 6 minutter 47 sekunder
    Skrevet af Peter Johan Bruun
  4. Microsoft frigiver Android-version af OneNote

    1 comment.
    Last update 11 minutter 33 sekunder
    Skrevet af Mads Randstoft
  5. Ny agil trend: Fordel opgaverne med positiv psykologi

    1 comment.
    Last update 15 minutter
    Skrevet af Mads Randstoft
  6. Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

    7 comments.
    Last update 44 minutter 50 sekunder
    Skrevet af Adam Tulinius
  7. 4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

    3 comments.
    Last update 50 minutter 11 sekunder
    Skrevet af Maciej Szeliga
  8. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    51 comments.
    Last update 1 time 4 minutter
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300