Justitsministeren nægter at placere ansvar for tinglysnings-kaos

Indførelsen af digital tinglysning var så kompleks en sag, at man ikke kan placere et ansvar for, at det nu er gået galt.

Det var udmeldingen fra Brian Mikkelsen til journalisterne, da han torsdag eftermiddag var til åbent samråd i Folketingets Retsudvalg om tinglysningsskandalen.

Grunden til, at mange borgerne har fået en stor ekstraregning ved huskøb og -salg er sammensat af så mange faktorer fra forskellige kanter, at man ikke kan placere aben et bestemt sted, mente ministeren. Blandt andet var et af problemerne, at langt flere end forventet sendte papirfuldmagter i stedet for at bruge digital signatur, når sag blev sendt ind.

Men faktisk er projektet en succes, forklarede ministeren flere gange.

»Det er lidt underligt at sidde her nu (til samråd, red.), for nu går det rigtig godt. Produktiviteten er steget, og der bliver behandlet flere sager nu, end der kommer ind,« sagde ministeren.

Derudover er alle børnesygdommene nu overstået, og generelt er Tinglysningsretten nu på højde med situationen. Tilbage er så de 57.000 sager, der fik hobet sig op i efteråret, da tinglysningen slet ikke kunne følge med, efter at hele systemet blev digitaliseret, lød forklaringen.

****## Ingen afklaring om erstatningssager Et centralt spørgsmål fra oppositionen var, om de borgere, der måske har mistet 20.000 kroner i ekstra renteudgifter på grund af digital tinglysning, kan få erstatning. Her henviste Brian Mikkelsen til en undersøgelse, som han venter på, at Kammeradvokaten melder tilbage om.

»Spørgsmålet om erstatning afhænger af Kammeradvokatens indstilling. Men det er vigtigt at huske, at brugerne ikke har krav på en bestemt sagsbehandlingstid,« sagde justitsministeren.

De højst 10 dages behandlingstid, der står i loven om tinglysning, skulle således ikke læses som et krav, men en intern ordensforskrift. Og også før tinglysningen blev digitaliseret har der været svingende behandlingstider, uden at det udløste erstatning, fortalte han.

Men den forklaring købte oppositionen ikke.

»At der også har været lange ventetider før i tiden betyder ikke, at der ikke er behov for erstatning nu, sagde Nanna Westerby fra SF og tvivlede på, at det nogensinde har været så galt, som det er nu.

Lone Dybkjær fra de Radikale var også efter justitsministeren.

»Den sang fra gamle dage er ikke særlig konstruktiv. Og it-systemer i det offentlige bliver altid forsinkede og går over budget. Når man så oven i købet praler med, at det er det mest avancerede i verden, burde alle alarmklokker have ringet på forhånd,« mente hun.

Digital tinglysning blev indført 8. september sidste år og afløste et helt manuelt system. Siden da er cirka 60 procent af tinglysningerne blevet behandlet automatisk og på få minutter, men resten af sagerne igennem efteråret hobede sig op på grund af manglende kapacitet.

Det har ført til månedlange ventetider for tinglysning af pantebreve, med store ekstra renteudgifter til følge.