It-chef: Kontorpakker er ligegyldige om 15 år
Diskussionen om kontorpakker har bølget heftigt frem og tilbage i spalterne på Version2, og modstanderne af Openoffice har blandt andet slået på, at brugergrænsefladen i Openoffice er ude af trit med den nyeste pædagogiske viden og derfor ikke understøtter børnenes læring så godt som Microsofts kontorpakke, der med Office 2007 indførte den nye brugergrænseflade, Ribbon.
Men det er i princippet en ligegyldig diskussion, mener it-chef i Lyngby-Taarbæk Kommune, Jens Kjellerup, der talte om kommunens Openoffice-erfaringer fredag under konferencen Open Source Days 2010.
Folkeskolens opgave på den lange bane er at lære eleverne de kompetencer, der skal til for at kunne bruge en kontorpakke, og ikke binde elevernes viden op på en bestemt kontorpakke.
»De elever, der begynder i skolen nu, skal igennem den almindelige folkeskole, plus måske tre års gymnasium, plus måske nogle års universitetsuddannelse, så det handler om at lære eleverne noget strukturelt,« sagde Jens Kjellerup.
Han peger på, at elevernes virkelighed bliver endnu mere uforudsigelig end hidtil, og at den klassiske kontorpakke, som vi kender den, inden for en årrække vil blive erstattet af nye løsninger i skyen.
»Jeg tror ikke, at ret mange vil synes, at Microsoft Office 2007 og Openoffice 3 er et fremadrettet produkt om 15 år. På det tidspunkt vil der ikke være nogen, der tænker på kontorpakker,« siger Jens Kjellerup.
Han advarer derfor mod at tænke på kontorpakker som et værktøj, der uforandret skal følge eleven gennem uddannelsen.
»Elever, der er bundet op på en bestemt løsning, vil få det rigtigt, rigtigt svært fremover. Det at kunne overføre kompetence fra ét område til et andet bliver noget af det vigtigste at kunne for eleverne,« siger Jens Kjellerup.
It-chefen understregede samtidig, at udrulningen af Openoffice ikke sker for at spare penge i Lyngby-Taarbæk Kommune, men som en omprioritering af de 800.000 kroner i Microsoft Office-licenser, der kan bruges til at indkøbe nye pc'er til eleverne i stedet.
Lyngby-Taarbæk Kommune indførte i efteråret 2009 Novells udgave af Openoffice på alle elevers og læreres pc'er på kommunens skoler. Det er planen, at 1.700 pc'er i kommunens administration til efteråret skal have installeret Openoffice sideløbende med Microsoft Office.
Jens Kjellerups egen vision ? som endnu ikke er taget op i kommunen - er at kunne tilbyde eleverne en ny standard-pc til 2.500 kroner med 3-4 års service onsite. Pc'en skal have frie programpakker installeret med mulighed for at gendanne både image og programpakker lokalt.
Samtidig skal det være muligt at give eleven mulighed for at købe sin egen pc ud fra de 2.500 kroner.
»Så kan eleven i princippet købe en Macbook Air og selv lægge de ekstra penge oveni. Det kan være med til at give eleven en større følelse af ejerskab over pc'en,« sagde Jens Kjellerup.
En tilhører i salen spurgte Jens Kjellerup, hvilket operativsystem, standard-pc'en til 2.500 kroner så skal køre?
»Som det ser ud nu, kommer den til at køre Windows, og jeg skal nok ikke udfordre dén del lige nu,« sagde Jens Kjellerup, hvilket udløste latter blandt tilhørerne.
It-chefen i Gribskov Kommune, Michel van der Linden, og it-ḱonsulent Jens Christian Damgaard, Region Midtjylland, fortalte om de langsigtede erfaringer med Openoffice. Gribskov har siden januar 2007 indført Openoffice for alle cirka 3.000 brugere og 4.000 elever i kommunen, mens omkring 2.500 brugere ved Århus Universitetshospital Risskov i Region Midtjylland dagligt bruger kontorpakken.
Kommentarer (26)
Som tilstedeværende ved den givne event syntes jeg at formuleringen, som er brugt i overskriften, var "De kontorpakker vi bruger i dag er ligegyldige om 15 år,"
-
0 -
0
Jeg glæder mig til, at finanskrisen er slut og de holder op med at snakke om OpenOffice og computere til 2.500 kr.
-
0
-
0
Hvis du tror at de dropper OpenOffice bare fordi finanskrisen er over så tager du nok fejl. Det var ret tydeligt at:
A. Den funktionalitet kommunerne og regionerne behøver findes i OpenOffice allerede i dag og at skiftet mellem de forsk. versioner af MS Office er langt mere problematisk end skiftet fra MS Office til Open Office.
B. Gratis er stadigvæk mindre end 20 kr (som var den gamle pris for skolepakken) og ganger man 20 kr med antallet af PC'ere som en kommune behøver så bliver det hurtigt til mange penge (også selv om 1 mill. er forholdsvis lidt i et kommunebudget).
C. Kommunerne er tilstrækkeligt store til at sige til leverandørerne at enten leverer de hvad kommunerne behøver (i dette tilfælde OpenOffice kompatible løsninger) eller også kommer de ikke i betragtning som leverandør, man putter det bare en som en nødvendig del af kravspec som man før i tiden puttede MS Office ind i kravspec.
D. PC'ere til 2500 kan du allerede få nu, enten uden OS eller med Windows 7 Home, den billigste jeg har købt kostede 1995 med et ATI 3D grafikkort som kan håndtere 2 skærme hver i 1920x1200 i 32-bit farver og 320 GB harddisk og 4 GB RAM. Det er mere end nok til alm. kontorbrug.
E. Kommunernes og Regionernes forhold til kontorpakker var forholdsvis klar: det er ikke der vi bruger vores tid, det meste laves af div. kommunale systemer så der er ingen grund til at ofre en formue på en kontorpakke.
F. De repræsenterede kommuner havde ikke noget brug for hverken DOCX (den oprindelige OOXML), ECMA OOXML eller ISO OOXML, de skulle bare kunne læse det.
Vi var i øvrigt overraskende mange mennesker til OpenOffice linjen... og jeg tror nok at der var pænt mange med fra kommunerne.
Det er mit personlige indtryk af OpenOffice-linjen, your milage may vary.
-
0
-
0
Lasse,
Jeg glæder mig til, at finanskrisen er slut og de holder op med at snakke om OpenOffice og computere til 2.500 kr.
Hvorfor? Har du en interesse i at offentlige institutioner, og alle de borgere, der skal i kontakt med dem, skal tvinges til at aflevere masser af penge til Microsoft?
-
0
-
0
Har vi brug for en "office pakke" om 10 år. Det synes jeg er spørgsmålet. Vi bruger email idag og ikke så meget papir post mere....
-
0
-
0
Dagens skole elever er ret beset foran de fleste 'kontor brugere' i deres krav til IT infrastruktur.
De er ikke lænket til den Personlige Computer men benytter mange skiftende computere (på skolen, derhjemme og hos kammerater).
De arbejder ofte i grupper på de samme data, nogle gange fysisk samlet nogle gange fysisk adskilt.
De skal aflevere deres ting elektronisk til forskellige modtagere med hvad OS og SW modtagerne nu måtte ha'
Med mindre alle har prik det samme, kan jeg ikke se at en kontorpakke (faktisk mange kontor pakker) er en god løsning på ovenstående.
Skole eleverne har mere behov for løsninger som: Google Apps eller Zoho -og det gode er: De kan begynde at bruge dem i dag...
Om 15 år vil dagens kontor brugere måske være samme sted.
-
0
-
0
Så tankegangen er at at folk skal lære at bruge dårlige produkter fordi at udviklingen vil kun vil gå tilbage?
Yeah right!
-
0
-
0
Så tankegangen er at at folk skal lære at bruge dårlige produkter fordi at udviklingen vil kun vil gå tilbage?
Budskabet er vel netop at man ønsker en udvikling mod de mest velegnede produkter.
Folkeskolens opgave på den lange bane er at lære eleverne de kompetencer, der skal til for at kunne bruge en kontorpakke, og ikke binde elevernes viden op på en bestemt kontorpakke.
Derfor er et tekstbehandlingsprogram med f.eks. ribbon eller andet marginalt interface ikke interessant.
-
0
-
0
Hvis undervisningen anvender Microsoft Office, tror jeg altid at eleverne vil føle sig mest fortrolige med den. De vil synes at andet software fungerer forkert, ulogisk, er ikke som det plejer - og at alt andet end Microsofts software er noget skidt. Skal der undervises bredt i brugen af kontorpakker, således der satses på principperne, i stedet for at satse på at undervise i en bestemt fabrikats software, så vil være bedst at undervise i flere produkter, og f.eks. undervise i både Microsoft office, og i open office. Eleverne vil nu føle sig fortrolige, med mindst to forskellige programmer, og vil vide at software ligner hinanden, og at de sikkert også nemt kan sætte sig ind i et nyt produkt, som ikke er Microsoft. Mange, der kun er undervist i Microsoft Office, vil føle det som en barriere de skal over, hvis de skal bruge et nyt produkt, og vil vælge det de er vandt til. Selvom de prøver open office en enkelt gang, vil de synes at Microsoft office er bedst. Omvendt, for dem der er vandt til Open Office, og ikke kan finde menuerne i Microsofts produkter.
Bedst, tror jeg, er at undervise i begge produkter. Og naturligvis sætte en til at undervise i Open Office, som er god til det - og ikke en, der selv kun kan Microsofts office.
-
0
-
0
"De kontorpakker vi bruger i dag er ligegyldige om 15 år"
Det OS vi bruger idag er egentligt også ligegyldigt om 15 år.
Eksempel: Min større skriftlige opgave på HF blev skrevet i wp5.1 på dos. Derefter lavede vi nogle ting på OS/2 warp, sidenhen forskellige windowsversioner og nu linux.
Det vigtigste er at sikre at kunne udveksle dokumenter nu. I formater der er åbent dokumenteret, så det er muligt at åbne dem senere.
Og så at lære grundlæggende færdigheder mht. edb. Heldigvis bliver brugergrænsefladerne lettere og at gå til.
Lige som al anden uddannelse, så giver det edb du lærer i skolen dig ikke viden om alt.
Men det giver grundlæggende færdigheder og værktøjer til at tilegne ny viden.
Det er jo livslang læring det handler om for at følge med.
-
0
-
0
Det er korrekt, men enten får man MSO eller også får man flere PC'er. Betaler du for det der mangler?
- Jeg gør ikke.
-
0
-
0
Hej Jesper,
Det er korrekt, men enten får man MSO eller også får man flere PC'er. Betaler du for det der mangler? - Jeg gør ikke.
Der var en lidt pudsig formulering i artiklen, som jeg studsede over, og din kommentar fik mig til at tænke på det igen:
Jens er citeret for at have udtalt:
"som en omprioritering af de 800.000 kroner i Microsoft Office-licenser, der kan bruges til at indkøbe nye pc'er til eleverne i stedet."
Nøgleordet her er "kan".
Er der nogen, der ved, hvad pengene er gået til - og hvad besparelsen reelt har været på licenserne alene? Jens Kjellerup nævner jo ofte de kr. 800000, men andre fra LKTs IT-afdeling nævner tallet 170.000 ?
-
0
-
0
Nøgleordet her er "kan".
Det er vel samme situation uanset hvor valget foretages. En anden kommune, en region, staten, en virksomhed eller i udlandet.
Jeg har bare ikke tænkt mig at betale for noget der kunne finansieres ved et skift til billigere licenser.
-
0
-
0
Hej Jesper,
Jeg har bare ikke tænkt mig at betale for noget der kunne finansieres ved et skift til billigere licenser.
Ok - dvs så længe, at der blot er en teoretisk mulighed for en besparelse af en eller anden art, så er du glad?
-
0
-
0
Ok - dvs så længe, at der blot er en teoretisk mulighed for en besparelse af en eller anden art
Sikke noget vrøvl at lukke ud, men det holder da i det mindste din standard.
-
0
-
0
Hej Jesper,
Sikke noget vrøvl at lukke ud, men det holder da i det mindste din standard.
Men jeg går ud fra, at du er enig i, at "omkostning for software X" er afhængig af mere end prisen på boksen, ikke?
-
0
-
0
Men jeg går ud fra, at du er enig i, at "omkostning for software X" er afhængig af mere end prisen på boksen, ikke?
Og du mener at uddannelse+support+licens er mindre end uddannelse+support ?
(Ja, at bøje hinandens argumenter når nye højder her :) )
Mvh,
-
0
-
0
Hej Vijay,
Og du mener at uddannelse+support+licens er mindre end uddannelse+support ?
Nej - men jeg mener, at udsagnet:
"Der er ingen licensomkostninger til softwareX - ergo er den et billigere alternativ (alt i alt) end softwareY, hvor licensen koster XYZ kroner"
... skal kvalificeres for at give mening.
-
0
-
0
"Der er ingen licensomkostninger til softwareX - ergo er den et billigere alternativ (alt i alt) end softwareY, hvor licensen koster XYZ kroner"
Ja, det er korrekt. Uddannelse er elastik i metermål. Softwarelicenser er ikke. Hvis softwarelicenser også er elastik i metermål, så er vi ude i Konkurrencelovens §11.
-
0
-
0
Hej Jesper,
Uddannelse er elastik i metermå
Jeps - "effektivitet" er en anden parameter. "Drift" er en tredje. Men hvis anskaffelse af et stykke software ikke kan begrundes i ikke alene pris men også (i langt højere grad) i effektivitet, der ikke er lavere end en eksisterende løsning, så bør det tænde en hel række røde lamper i indkøbsafdelingen.
-
0
-
0
Jeps - "effektivitet" er en anden parameter. "Drift" er en tredje.
Du har 2 stykker software som kan udfylde den samme opgave og som kan vedligeholdes med samme lethed. Det ene koster en formue (alt over gratis/"kvit og frit" er en formue). Det andet koster intet.
Betaler du så for at en given organisation vælger den dyre løsning?
Jeg gør ikke. Ikke på vilkår.
I sammenhængen med OO.o kontra MSO i danske skoler, så er OO.o faktisk at overveje på drifts- og vedligeholdelsessiden, da det, afhængigt at den underliggende platform kan opgraderes fra centralt hold - uden at stille krav til GUI.
Uddannelsen skal der til uanset om det er MSO eller OO.o. Og kan man ikke lære noget nyt, så bør man overveje om man selv har en fremtid.
-
0
-
0
Hej Jesper,
Betaler du så for at en given organisation vælger den dyre løsning?
Jeg vil aldrig betale for den dyre løsning, men hvis et skift til fra program_x til program_y medfører blot ét minuts mindre effektivitet ugentligt af de fx kommunale medarbejdere, der skal bruge det, så kan det nemt blive dyrere at anvende den software, der ikke koster noget i indkøb.
Hvis en leverandør kommer og banker på hos kommunen og vil sælge et alternativ til deres eksisterende software, så må man som minimum forvente, at de kan svare kvalificeret på disse ting. Husk på at kommunens normeringer (og dermed lønudgifterne) er baserede på den konkrete effektivitet i forvaltningen. Hvis effektiviteten går ned er det også et resourceforbrug - på samme vis som en kroner-og-ører-pris på et stykke software.
Betaler du så for at en given organisation vælger den billige løsning (i anskaffelse)?
Jeg gør ikke. Ikke på vilkår.
-
0
-
0
Jeg vil aldrig betale for den dyre løsning, men hvis et skift til fra program_x til program_y medfører blot ét minuts mindre effektivitet ugentligt
Kan du sige manglende vilje til at lære nyt?
Hvis to programmer kan udføre de samme opgaver, så vil der ikke være forskel i den sidste ende hvis brugerne gad lære det nye.
At du ser brugere som værende så meget vanemennesker at de udviser uvilje til at lære nyt er da kedeligt. Meget kedeligt. For det låser os fast i dyre, unødvendige løsninger.
Vi er enige om at vi aldrig ville vælge den dyre løsning. Den dyre løsning er dog stadig den med de højeste licensomkostninger.
-
0
-
0
Hej Jesper,
Kan du sige manglende vilje til at lære nyt?
Aaah ja, det er jo en klassiker. Den står på næstsidste side i bogen om undskyldninger for manglende succes:
"Fattes du argumenter, så skyd skylden på inkompetente brugere"
Hvis to programmer kan udføre de samme opgaver, så vil der ikke være forskel i den sidste ende hvis brugerne gad lære det nye.
Det er simpelthen så himmelråbende naivt, at man tager sig til hovedet. At to programmer kan udføre "opgave x" er bestemt ikke det samme som at det er lige let at udføre den i begge programmer.
Som eksempel kan jeg nævne, at jeg i øjeblikket sidder og arbejder med en SAP-frontend, der i udpræget grad bærer præg af at være lavet i 1999 (drag selv analogien). Hvis nu vi blev bedt om at lave en ny brugerflade, der skulle dække det samme funktionalitetsrum - men på en moderne måde - så ville vi spare hver eneste sagsbehandler snesevis af minutter hver eneste uge - alene fordi brugerfladen blev moderniseret.
Vi er enige om at vi aldrig ville vælge den dyre løsning. Den dyre løsning er dog stadig den med de højeste licensomkostninger.
Jeg synes du skulle sætte dig ned med en blyant og noget papir og regne lidt på, hvor mange minutter en gennemsnitsaflønnet dansker skal spilde i mistet effektivitet før en årlig licensudgift på fx kr. 500 er røget lige i skraldespanden.
PS: Når jeg skrev "næstsidste side" ovenfor skyldes det naturligvis, at der på sidste side står:
"Skulle alle andre argumenter falde - også det på næstsidste side - så argumenter så for, at en givet funktionalitet slet ikke er nødvendig alligevel og derfor ikke kan bruges som sammenligning".
-
0
-
0
PS: Når jeg skrev "næstsidste side" ovenfor skyldes det naturligvis, at der på sidste side står: "Skulle alle andre argumenter falde - også det på næstsidste side - så argumenter så for, at en givet funktionalitet slet ikke er nødvendig alligevel og derfor ikke kan bruges som sammenligning".
Jeg troede ellers at det var præcis derfor man lavede kravspecs.
-
0
-
0
Hej Maciej,
Jeg troede ellers at det var præcis derfor man lavede kravspecs.
Min kommentar var sådan set ikke rettet imod en specifik opgave for en offentlig instans men derimod rettet imod debatkulturen herinde.
:o)
-
0
-
0
