It-bommert i alarmcentralerne sendte brandvæsenet til gal adresse
En it-fejl af den type, der ganske enkelt ikke må ske, fandt sted nytårsnat:
Klokken 02.59 modtager alarmcentralen i Hillerød en melding om brand på Carl Plougs Vej i Birkerød. Alarmcentralen i Hillerød opretter udrykningsmeldingen og sender den elektronisk videre til alarmcentralen i Storkøbenhavn, der disponerer udrykningen og sender brandbiler af sted.
Slukningstoget bliver imidlertid ikke sendt til Carl Plougs Vej i Birkerød, men derimod til Carlsvej i Holte. En fejl i den digitale overførsel mellem de to alarmcentraler bevirker, at brandvæsenet først finder ud af forvekslingen, da de dukker op på en fredelig villavej i Holte, hvorefter de med 25 minutters forsinkelse bliver omdirigeret til den rigtige adresse i Birkerød.
»Den slags fejl er naturligvis meget alvorlige. Det må bare ikke ske,« siger beredskabschef i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, Jesper Djurhuus, til Version2.
Hos Alarmcentralen i Storkøbenhavn bekræfter souschef Kim Madslund forløbet.
»Det er korrekt, at overførslen (af udrykningsmeldingen, red.) har fundet sted som beskrevet, og at fejlen formentlig er opstået på grund af it-mæssige uoverensstemmelser. Nu vil vores og politiets it-afdelinger sætte sig sammen og finde årsagen og løse problemet hurtigst muligt,« siger Kim Madslund.
Ifølge forlydender i alarmcentralmiljøet er den mest sandsynlige årsag til fejlen en uoverensstemmelse mellem de to vejdatabaser, alarmcentralen i Hillerød og i Storkøbenhavn lægger til grund for deres udrykningsmeldinger.
Alle alarmer bliver kodet med et kommunenummer ligesom adressen bliver kodet med et vejnummer fra vejnummerdatabasen. Hvis et enkelt vejnavn ved en fejl bliver dubleret, er der således mulighed for, at vejnavn og vejnummer kan blive forskudt i forhold til hinanden ? og Carl Plougs Vej kan blive til Carlsvej.
Version2 følger op på sagen, når den endelige årsag er fundet.
Kommentarer (6)
Alle alarmer bliver kodet med et kommunenummer ligesom adressen bliver kodet med et vejnummer fra vejnummerdatabasen. Hvis et enkelt vejnavn ved en fejl bliver dubleret, er der således mulighed for, at vejnavn og vejnummer kan blive forskudt i forhold til hinanden – og Carl Plougs Vej kan blive til Carlsvej.
Hvordan kan man udvikle et mission-critical database-system som ikke tager højde for den slags redundans-fejl?
Det lugter lidt for meget af dårlig udvikling, hvis man blindt stoler på de data man får stoppet ind...
Så længe der er tale om IT er der jo et altdominerende princip som al I/O nødvendigvis er nødt til at tage højde for (medmindre der er tale om debugging): GI-GO (Garbage In - Garbage Out).
Jeg undrer mig sommetider over hvad IT-studerende undervises i, og hvilken indflydelse deres mangelfulde indsigt efterfølgende kan få på de fejlende IT-systemer.
- og før jeg overfaldes fra alle sider, jeg er selv IT-uddannet.
Der er jo også den mulighed at alarm centralen spiller "det er et IT problem" kortet for at dække over en menneskelig fejl.
Ja, meget uheldigt, specielt for de mennesker der bor på Carl Plougs vej. Men det nye kontrolrum software som Terma har udviklet, det kan man ikke vente på.
http://www.version2.dk/artikel/13041-regioner-mister-taalmodigheden-drop...
I stedet starter regionerne forfra med et nyt system mens ældgamle systemer køre videre, med de konsekvenser det nu engang har.
I stedet starter regionerne forfra med et nyt system mens ældgamle systemer køre videre, med de konsekvenser det nu engang har.
Som jeg skrev ovenfor: GI-GO
Man kan altså ikke proppe 3 giraffer ind som substitut for 11 kummefrysere i en database, selvom der måske er plads...
Det må antages at begge vejdatabaser fødes fra CPR registerets vejdatabase. CPR registeret er det centrale register der (mig bekendt) også fører vejregisteret og jeg tror at dette nummersystem NETOP er lavet efter den sidste kommunalreform, hvor der var et større efterspil med veje der skulle skifte navn fordi man ikke kunne have to veje med samme navn i samme kommune (man tænkte ikke på at de måske havde forskelligt postnummer dengang).
Hvis et af de to alarmsystemer har opfundet sin egen nummering, er det tæt på hjernedødt og udtryk for mangelfuld analyse at man ikke har opdaget at der sådan set findes en "global" database med vejnumre for hele Danmark. Og man kan abbonere på opdateringer fra CPR registeret.
Der findes en 10 år gammel standard for udveksling af adressser i forbindelse med kørselsopgaver.
Standarden: SUTI, benyttes i de nordiske lande - mest til udveksling af alle informationer ved persontransport for det offentlige, men kunne nemt benyttes også til "blå blink" logistik. Normens 1. standardisering gik på det nu igen aktuelle vej-id.
Der er ca 25 offentlige og private medlemmer i organisationen. Se hjemmesiden på www.suti.se
Vi er 2 aktive medlemmer i Dk: Datapower og Frogne A/S
Normen er gratis, men hvis man vil præge udviklingen, deltager man aktivt for 10.000 kr/år.
Venlig hilsen
Finn Frogne
