It-årtiet 2000-2009: De 10 teknologier der forandrede os

Version2 kigger tilbage på de begivenheder, teknologier og gadgets, der kendetegnede det første årti i det 21. århundrede. Mandag skrev vi om de begivenheder, der havde forandret it-branchen. Nu er turen kommet til de 10 teknologier, der har formet årtiet.

1) Downloading 99% Kan du huske, den gang software kom på disketter, cd-rommer eller dvd'er? Det er godt på vej til at blive fortid. I dag er selv Microsoft og spilfirmaerne i færd med at udfase distribution af software på fysiske lagermedier til fordel for downloads.

Det er gjort muligt takket være det seneste årtis udbredelse af bredbåndsforbindelser. Da rådhusuret slog midnat, og vi skød 2000 ind, var ADSL med maksimalt to megabit per sekund downstream, det de fleste kunne håbe på. I dag kan vi få fiber, men de fleste af os er stadig på det gamle telefonnet.

Imidlertid har TDC's gamle kobber fået konkurrence fra radiobølger. Trådløst bredbånd er 2009's hit hos danskerne, og det kommer både mobile medarbejdere og private forbrugere til gode. For blot få år siden blev trådløs internetadgang afregnet i antal kilobytes. I dag er der frit slag. Endnu mangler vi fuld symmetri, så vi også kan lægge HD-film på Youtube med samme hastighed, som vi kan downloade dem.

2) Verden kappede kablerne

Wi-Fi, Bluetooth og 3G. Vi er ikke helt i mål. Trådløs USB lurer stadig om hjørnet, og selvom trådløse opladere er på markedet, så skal der i sidste ende stadig et strømkabel til. Men trådløse teknologier var afgørende i forandringen af både det it-udstyr, vi bruger, og hvordan vi bruger det.

3G-telefonien blev introduceret med fin demonstration af videosamtaler. Dem er det vist i dag kun døve, der har glæde af. Resten af os bruger i stedet 3G til at 'tweete', mens vi venter i lufthavnsbaren på vores øl, eller til at skrive på Facebook, hvor meget vi keder os under chefens Powerpoint-gennemgang af årsregnskabet.

Wi-Fi er formentligt årtiets største landvinding. Uden Wi-fi er det svært at forestille sig, at vi nu foretrækker den bærbare pc frem for den stationære, og hvordan ville det se ud til en konference, hvis alle deltagere skulle finde et netværksstik? I dag findes Wi-fi i printere og mobiltelefoner, og ingen pc bliver leveret uden mulighed for at koble sig på et trådløst netværk. Ikke mere trækken coaxkabler på kollegiegangene.

3) Nu ligger alt i browseren ? farvel til styresystemet? Mac OS X, Linux, Windows XP. Alle tre styresystemer oplevede en fremgang i årtiet. Men det blev også et årti, hvor det heldigvis blev mindre vigtigt, hvilket styresystem der snurrede i baggrunden. Webapplikationer blev nemlig så udviklede, at du i dag kan køre CRM, e-mail og andre vigtige kontorapplikationer direkte i webbrowseren. Og billedbehandling og kontorpakkerne er lige om hjørnet.

Det betød også et goddag til en ny forretningsmodel: Software-as-a-Service. Nu kan software købes efter behov, og uden du behøver en større udrulning. Det hele kører fra browseren.

4) Open source kom ud fra datastuerne

Open source krævede i begyndelsen af årtiet en vis kvotient af langt skæg og en 'got root?' t-shirt. I dag er åbenhed mantraet hos selv open source-bevægelsens arvefjende Microsoft, som har bidraget med kode til Linux og prædiker åbne standarder.

Der bliver næppe nogensinde en fuldstændig åben Windows, hvor vi kan se hele kildekoden. Det er der simpelthen for mange rettighedshavere og licensaftaler involveret til, at det kunne lade sig gøre. Men open source-software bruges i dag i alt fra mobiltelefoner til harddiskoptagere og fra netværksroutere til databaseservere.

5) Chips med flere kerner

I 2003 havde Intel et problem. Selskabet havde en varm teknologi: Netburst. Pentium 4 bragede derudaf som markedets hurtigste processorer, men det havde sin pris. Processorerne brugte mere strøm og udviklede mere varme, og det begyndte at sætte et loft over, hvor meget Intel ultimativt ville kunne klemme ud af x86-platformen.

Den langsigtede løsning var at gøre chippene mere effektive og yde mere per watt. Den kortsigtede løsning var som ofte før i it-verdenen: Del og hersk. I stedet for én overophedet processor, blev processorerne fra både AMD og Intel delt op, så der sad to processorkerner på den samme chip.

Det førte til forvirring hos kunderne, da clockfrekvenserne pludselig raslede ned fra de omkring fire gigahertz, Pentium 4 havde opnået til mere magelige to gigahertz. Samtidig betød flere kerner problemer med softwarelicenser, som regnede i pris per processor. Men det var en løsning, som holdt Moores Lov i live, og ultimativt gjorde virtualisering meget lettere at sluge i serverrummet.

6) Virtuelle servere blev virkelighed

Ved årtiets begyndelse var det, vi i dag kender som virtualisering, noget der blev brugt til at holde liv i en oldgammel klient-server-model eller på mainframes. Ved udgangen af årtiet er virtualisering måske den vigtigste teknologi i serverrummet.

Virtuelle servere kan dele hardwaren. Det betyder, at vi er gået fra dedikerede 'pizzaæsker' til bladeservere med flere processorer. Det kræver en bunke RAM, og derfor har virtualisering også betydet, at serverrummet nu summer ved 64 bit. Vel at mærke uden Intels Itanium.

Virtualisering vandt ved at afhjælpe pladsmanglen i serverrummet. De mange dedikerede servere optog plads og brugte meget strøm, men de fleste kørte med få procents udnyttelsesgrad. Da it begyndte at tænke grønt, var virtualisering den teknologi, der hurtigst kunne skære ned på strømforbruget. Og i dag skal der slagkraftige argumenter til at vælge en server, der ikke er virtuel. Og med eksempelvis Amazons EC2 og cloud computing behøver det ikke en gang være en server, der står nede i kælderen.

7) Jeg tweeter lige et link til Wikipedia

Geocities lukkede i år, og det samme gjorde TDC's home.inet.tele.dk webservere. Muligvis som et ikon for Web 1.0. Dengang var det også brugerne, der leverede indhold og delte links med hinanden, men det foregik i rå HTML. I løbet af det sidste årti er vi gået fra blinkende GIF'er til AJAX. Fra blogs og podcasts til Facebook og Twitter.

Det er en helt ny internetverden, vi har taget hul på, og det er en verden, hvor alle bidrager. Årtiet har givet os Wikipedia. Et projekt, som burde have været umuligt, hvis man nogensinde har set to personer på internettet forsøge at diskutere. Alligevel fik Wikipedia væltet både Microsoft Encarta af pinden og henvist Encyclopedia Britannica til en fjern andenplads.

De sociale netværk fra Linkedin til Myspace har forandret vores brug af internettet. E-mail er ikke længere de facto-kommunikationsformen, nøjagtigt som mobiltelefoner ikke primært er til at tale i.

8) Fotomani gjorde lynhurtig lagring billigt

Digitalkameraet har gjort livet surt for Kodak og Polaroid. For os andre har det ikke kun betydet, at billeder fra nytårsfesten havner på Facebook og i Googles evige hukommelse få minutter efter midnat. Det har også gjort Flash-hukommelse så billigt, at det i dag er en teknologi, som kan konkurrere med harddisken.

Flash-hukommelse er i dag allevegne. Lige fra mobiltelefonen til serverrummet, hvor Solid State Diske, SSD, er godt på vej til at flytte selv de hurtigste harddiske ned i næste række i storagehierarkiet, nu hvor de første børnesygdomme er så godt som udryddet.

Og der er næppe i dag nogen, der lige har et diskettedrev eller ZIP-drev ved hånden. Selv cd-rom og dvd er på vej til at blive afløst af internettet og USB-Flashlagermedier, hvor de største rummer 32 gigabyte i en enkelt lille nøglering.

9) Dataeksplosionen, der aldrig stopper

Harddiskkapaciteten har siden 1980'erne været eksponentielt voksende i et tempo, der får Moores Lov om transistorer på en processor til at blive efterladt i en elektronstøvsky. I 2000 blev store harddiske målt i omkring 20 gigabytes. I dag har vi diske med to terabytes på markedet. De er altså blevet 100 gange større på ét årti.

Men pladsen bliver brugt i samme tempo, og det er faktisk endnu mere imponerende. Vi skaber som privatpersoner mere data i form at digitale fotos, film og musik, og softwareproducenterne holder sig heller ikke ligefrem tilbage med at lade programmerne fylde mere. Og i serverrummet vokser databaserne og de ustrukturerede data til så store mængder, at bånd stadig er et billigt alternativ til diske, når dataene skal gemmes for eftertiden.

10) Lithium-ion-batteriet satte fut i mobil it

Vi husker måske bedst de spektakulære videoer optaget med mobiltelefoner af bærbare pc'er, der opsluges i glohede flammer. Lithiumionbatterierne har sørget for god underholdning og en masse papirarbejde hos luftfartsmyndighederne. Men de kompakte batterier har også gjort vores liv lettere.

Rent bogstaveligt faktisk. De tidligere nikkelbaserede batterier var tunge og klodsede, og det var så som så med kapaciteten. I løbet af årtiet blev lithiumbatteriet forfinet, så mobiltelefoner og bærbare pc'er blev lettere og kønnere, samtidig med, at vi faktisk kunne arbejde på farten. Nu er lithium-polymer-batterierne på vej til at tage os skridtet videre, men den mobile revolution var aldrig nået så langt, hvis ikke det havde været for lithium-ion-batterierne.

Runner-ups er naturligvis teknologier som smartphones, LCD-skærme og netbooks. Men de kommer i det tredje og sidste afsnit, hvor Version2 udpeger de 10 gadgets, der har kendetegnet årtiet.