Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (9)
Emner IPv6

IPv6-skifte kan tage 10 år: Alle udskyder gavekøb til dagen før juleaften

Det er umuligt at skifte fra IPv4 til IPv6 fra den ene dag til den anden. Udstyr, der blot er få år gammelt, understøtter ikke IPv6. Derfor kommer skiftet til at tage mindst 10 år, vurderer netværkskonsulent.

Af Jesper Stein Sandal Tirsdag, 17. maj 2011 - 8:11

Det kommer til at tage mange år, før vi får skiftet fra IPv4 til IPv6. Derfor er vi nødt til at forberede os på at leve med de to versioner af internetprotokollen side om side de næste 10 år. Det vurderer netværksspecialist Bjarne Kaiser Lauritzen fra F5 Networks.

»Generelt for teleoperatørerne, så er det lige som dagen før juleaften, hvor en masse skal ud og købe de gaver, de har udskudt hele tiden. Jeg har været i branchen i 20 år, og for 10 år siden stod jeg med Cisco-kasketten på og talte om, at nu skulle man skifte til IPv6,« siger han til Version2.

Men selvom IPv6 har været udpeget til at skulle afløse IPv4, så er det først inden for det seneste år, at der for alvor er kommet fokus på problemet ved at have holdt fast i IPv4 så længe.

I år er de sidste IPv4-adresser blevet fordelt fra organisationen ICANN, der varetager internettets adressesystem, og dermed er det nu ved at være slut med ledige unikke IPv4-adresser.

»Teleselskaberne skal gøre noget hurtigt. Der er nogen, der allerede er løbet ind i, at de ikke har flere IPv4-adresser. Det gælder også i Skandinavien,« siger Bjarne Kaiser Lauritzen.

IPv4 bruger 32 bit til hver IP-adresse. Da et antal af adresserne er afsat til bestemte formål som eksempelvis lokale netværk, så er der i praksis mindre end fire milliarder unikke offentlige IPv4-adresser, som kan fordeles til internetbrugere, routere og servere på internettet.

Det problem har været kendt længe, og af samme grund understøtter alle moderne styresystemer også IPv6. Men IPv4 og IPv6 er ikke direkte kompatible, og det betyder, at det bliver svært at lave en opgradering.

»Vi kan ikke bare slukke for hele internettet og skifte til IPv6 mens vi sover. Det er hele verden, der skal over på IPv6. Det gælder alle servere og alle internetudbydere. Selv hvis for eksempel TDC sagde, vi har ressourcer til at skifte til IPv6 i nat, så ville du kunne køre IPv6 i hele TDC's netværk, men du ville stadig ikke kunne komme ind på Facebook eller Google,« siger Bjarne Kaiser Lauritzen.

Derfor mener han, at det vil være uundgåeligt at bruge de forskellige teknologier, der allerede findes til at overføre eksempelvis IPv4-data over en IPv6-forbindelse og omvendt. Men selvom teknologierne findes, så er de endnu kun afprøvet i begrænset skala.

Det er en af grundene til, at den 8. juni er udråbt til international IPv6-dag. På den dag vil flere store websteder blandt andet lade brugerne forsøge at tilgå serverne via IPv6.

Den store udfordring er, at der vil være en overgangsperiode, hvor både IPv4 og IPv6 skal understøttes. For der står masser af udstyr rundt om i teleselskabernes netværk, der ikke umiddelbart understøtter IPv6. Derfor vil et komplet skifte først være gennemført, når det eksisterende udstyr er udfaset.

»Jeg tror, der kommer til at gå lang tid, før alle er skiftet over. Udstyr til ADSL, der er fremstillet for bare to år siden, har ingen IPv6-understøttelse, for der var ingen, der efterspurgte det, og man ville holde priserne nede. Så jeg tror, der kommer til at gå mindst 10 år,« siger Bjarne Kaiser Lauritzen.

Det samme problem gælder også for meget af det udstyr, der står på mobiloperatørernes basestationer. Selvom alle smartphones i dag kan køre IPv6, så er det ikke alt udstyr til eksempelvis 3G-netværket, der understøtter protokollen.

Det kan virke lidt ironisk set i lyset af, at netop udbredelsen af smartphones har været med til at tømme puljerne med IP-adresser hurtigere end ventet.

»Drivkraften har været smartphones. Den eksplosive vækst efter iPhone var der ikke lige nogen, der havde set komme. Men faktum er, at der nu bliver brugt så mange smartphones, at det har accelereret brugen af IP-adresser,« siger Bjarne Kaiser Lauritzen.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Er java.util.concurrency din ven?
Udgivet 2. maj 15.36
World class front-end developer
Udgivet 1. maj 10.48
Senior it-projektleder til nøgleposition i d60 i Aarhus
Udgivet 22. maj 13.06
C#/.Net software udvikler
Udgivet 14. maj 13.13

Kommentarer (9)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Baldur Norddahl 17. maj. 2011 - 10.12
 
dårlige undskyldninger

Det er IANA der uddeler IP-adresser. ICANN står for domæner.

Og til TDC: Man kan allerede tilgå Google på ipv6: ipv6.google.com. Også facebook har ipv6 klar. Det er jo kun jer der ikke er klar. Og hvis i for to år siden købte udstyr uden mulighed for ipv6 opgradering så ligger i som i selv har redt.

Om den franske internetudbyder Free med en markedsandel på omkring 24% i Frankrig: Free deployed the IPv6 infrastructure in only 5 weeks, from 7 November to 11 December 2007, thanks to an innovative 6rd (IPv6 rapid deployment) proposal by Rémi Després.

Og i USA er Comcast godt i gang med IPv6 forsøg med kundedeltagelse. Comcast planlægger at være klar inden årets udgang.

Det lugter lidt af dårlige undskyldninger fra den samlede danske ISP industri.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Claus Pedersens billede
Claus Pedersen 17. maj. 2011 - 10.18
 
Opfordring til website ejere

Jeg vil gerne opfordre website ejere til at gå foran med implementering af IPv6.
Vi har det nemmere end ISP'erne, så lad os være et godt eksempel der gør at undskyldningen om manglende indhold ikke længere kan bruges.

Gå ind på
http://world-ipv6-day.dk og tilkendegiv din støtte.

/Claus
feriebolig-spanien.dk

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Michael Kristensen 17. maj. 2011 - 11.29
 
Facebook og Google
men du ville stadig ikke kunne komme ind på Facebook eller Google,« siger Bjarne Kaiser Lauritzen.

Nu er det sådan at facebook rent faktisk kan tilgåes via ipv6 og nogle af google's tjenester kan også. Så det er nok nærmere sider som version2.dk man ikke kan tilgå.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Baldur Norddahl 17. maj. 2011 - 12.05
 
Re: Facebook og Google
Nu er det sådan at facebook rent faktisk kan tilgåes via ipv6 og nogle af google's tjenester kan også. Så det er nok nærmere sider som version2.dk man ikke kan tilgå.

Der er ingen der drømmer om at køre IPv6-only lige i den nærmeste fremtid. Det som alle overser er at problemet er lige omvendt. De kunder der kommer over på IPv6 vil kunne tilgå både IPv6 og IPv4 sites (via dualstack, proxy eller mange andre alternative løsninger). Men de kunder der bliver ladt tilbage på IPv4 kommer aldrig til at tilgå sites der er IPv6-only.

Typisk er næste argument at der ikke er nogen IPv6-only sites. Det kommer hurtigt til at ændre sig nu hvor de officielt er helt tørlagte for IPv4 adresser i Asien og Europa (RIPE) er de næste. Kommercielle sites skal nok få en IPv4 adresse... men hvad med folks hjemmeservere? Spilservere? Peer to peer tjenester?

Mon TDC vil synes det er særlig sjovt hvis det bliver kendt at hos dem kan man ikke spille med vennerne fordi vennerne har sat spilserveren op på IPv6?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Thue Kristensen 17. maj. 2011 - 13.35
 
IT og Telestyrelsen's anbefaling

Ifølge http://borger.itst.dk/verktojer/ipv6-nye-adresser-paa-nettet

Det er derfor vigtigt at komme i gang med at indføre og anvende IPv6 så hurtigt som muligt.

Så det er paradoksalt at itst.dk ikke er tilgængelig via ipv6!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Claus Pedersens billede
Claus Pedersen 17. maj. 2011 - 13.39
 
Re: IT og Telestyrelsen's anbefaling

Prøv at se hvor meget tid de brugte på IPv6 i det sidste teleforum møde d. 30 Marts:
http://www.itst.dk/tele-og-internetregulering/rad-og-fora/teleforum/mode...

Formanden orienterede om, at der er udsolgt på IPv4 adressenumre, og at det forventes, at de sidste IPv4 adresser vil være uddelt ved årets udgang. Formanden nævnte i den forbindelse, at han gerne ville opfordre til en hensigtsmæssig og rettidig overgang til IPv6, og at IT- og Telestyrelsen gerne vil bidrage til at løse eventuelle problemer i den forbindelse. Styrelsen har været i kontakt med ITEK, som oplyste, at overgangen kører stille og roligt. Et andet medlem oplyste, at DK Hostmaster har indført IPv6, og at der fokuseres på funktionaliteten.

Så der er jo ingen ko på isen :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Lars Rander 17. maj. 2011 - 13.44
 
Glem det...

Der er allerede mange der har skrevet det jeg ville skrive (det er ikke sådan når man bliver afbrudt i læsningen)... :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Rasmus Larsen 17. maj. 2011 - 15.38
 
Re: dårlige undskyldninger
Det er IANA der uddeler IP-adresser. ICANN står for domæner.

Ikke korrekt.

ICANN er en politisk organisation nedsat under det Amerikansk handelsministerium (afair).

IANA er en administrativ funktion nedsat af ICANN til at stå for den daglige drift af interaktionen med ccTLD'erne og RIR'erne (RIR = RIPE, ARIN osv.).

Kort sagt, ICANN står for at definere policies og IANA står for at effektuere dem.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Baldur Norddahl 17. maj. 2011 - 15.49
 
Re: dårlige undskyldninger

Ok du har ret (næsten). ICANN har vundet et udbud om at administrere IANA for en periode. IANA går informelt helt tilbage til 1972 men blev først overtaget af ICANN i 1999.

Men derfor er det stadig IANA der er løbet tør.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • anmeld
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Politiken lancerer online-betalingsmur: Hullet som en si

Udgivet 22. maj 17.28Opdateret 22. maj 17.41

Chefredaktør om hullet betalingsmur: »Vi er fuldstændigt klar over, at det kan omgås«

Udgivet 22. maj 17.26Opdateret 22. maj 17.43

Firefox vil blokere cookies som standard - men teknikken driller

Udgivet 22. maj 15.49Opdateret 22. maj 15.49

40.000 digitale afgangsprøver blev rettet automatisk i år

Udgivet 22. maj 14.50Opdateret 22. maj 14.50

CSC indgår millionforlig i sag om regnskabssvindel

Udgivet 22. maj 13.34Opdateret 22. maj 13.34

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Version2 Insight: Softwaretest

Mediehuset Ingeniøren

Mobile Test Service - Device & Test Coverage

Testhuset

Succes historier om OPS – Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

OPS - Optimized Print Services

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Mobile Test Service - Device Strategy & Planning

Testhuset
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Lyncs stormløb - høje ambitioner og køb af Skype

GlobalConnect

Redpill Linpro hjælper kunderne ud af IBM Notes' databaser

Redpill Linpro

VP SECURITIES skaber overblik over kunderne med ny Microsoft CRM løsning

ProActive

Johan Ekelund som Business Advisor og Project Manager hos Affecto Denmark A/S

Affecto Denmark

Kom ajour med Windows Azure

ProActive

It-virksomheder

Coolsms
|
NHC
|
CodeSealer Aps
|
Acinta
|
Devteam Danmark
|
It-Gruppen Danmark Øst
|
Citrix Systems Denmark
|
Esec
|
PrettyGoodTesting
|
BEC
|
Jayway
|
Delegate
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Cookie- & privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • NemID
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Server 2012
  • iOS 6
  • iPhone 5

Tjenester

  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Trekronergade 26 2500 Valby
  • Tlf. work 33265300