Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Emner
  • Opret bruger
  • Log ind
Se kommentarer (13)
Emner Social software, Mobiltelefoni, GPS

IPhone og Android sender Creuna på arbejde i den mobile verden

IPhone og Android har for alvor sat gang i den mobile udvikling, og det mærker man hos det digitale bureau Creuna. Virksomheden står bag en løsning, der leverer digitalt indhold til S-togspassagerne.

Af Mikkel Meister Fredag, 4. september 2009 - 12:35

Hos det digitale bureau Creuna, der blandt andet leverer it-konsulentydelser, er det udviklingen af løsninger til mobiltelefoner og smartphones, der rykker lige nu.

»Der er markant efterspørgsel på hele det mobile område. Det er meget drevet frem af iPhones og Android-telefoner, som er de to platforme, der er eksploderet på det seneste,« siger Mads Gustafsen, salgsdirektør i Creuna.

De nye smartphones i stil med iPhone og Android-telefoner som HTC Magic muliggør en helt anden weboplevelse, end folk med mere almindelige telefoner er vant til. Derfor efterspørger flere af Creunas kunder simple detection services, der kan afgøre, hvilken udgave af virksomhedens hjemmeside, den besøgende skal fodres med.

Skal det være mobil.hjemmeside.dk eller blot hjemmeside.dk?

»Kunderne gerne vil kunne vise deres almindelige hjemmeside på for eksempel iPhone, frem for en mobiludgave af siden, som typisk bruges til de ældre telefoner. Derfor efterspørger de en detection, der kan afgøre, hvilken telefonmodel, der besøger sitet, hvor hurtig den er, og hvordan den for eksempel renderer flash,« siger Mads Gustafsen.

Et andet stort område er kontekstafhængigt indhold, hvor mobilbrugeren på farten får serveret reklamer, videoer og andet aktivt indhold, alt efter hvor han eller hun befinder sig.

Creuna leverer en løsning til DSB, der fra 7. september skal stille gratis indhold til rådighed for passagerne i hovedstadens S-tog på mobilen.

»Det er ikke rigtigt slået igennem i Danmark endnu, fordi meget få mobiltelefoner indtil videre har GPS indbygget, hvilket dog kan løses med triangulering. Men hele forretningsmodellen er baseret på, hvordan man leverer content uden at blive for pågående. Det er en delikat barriere, hvor man kan risikere at blive for pågående, og som vi stadig arbejder på at få 'i skabet',« siger Mads Gustafsen.

I S-togene er det planen, at passageren skal kunne indscanne en 2D-stregkode på mobiltelefonen fra en streamer i toget og herefter modtage aktivt indhold på telefonen. Det kan for eksempel være de seneste nyheder fra DR Update eller de bedste mål fra Premier League den sidste uges tid.

Indholdet skal dog være kortvarigt for at passe til den gennemsnitlige S-togpassager.

»Den gennemsnitlige S-togtur varer 14 minutter, så det handler om at tilpasse indholdet til det, vi kalder den lille tid,« siger Mads Gustafsen.

Endnu er det de færreste mobiltelefoner, der fra fødslen er udstyret men en 2D-stregkodelæser, men flere forskellige versioner kan hentes og installeres gratis til en række mobiltelefoner.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
Start building the technical career you want as a Student in IBM TEC, Software Group
Udgivet 25. jan 10.07
SAP PP Senior-konsulent
Udgivet 8. feb 8.56
SDET II (783628)
Udgivet 1. feb 9.46
Multimediadesigner
Udgivet 2. feb 9.55

Kommentarer (13)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Mads N. Vestergaard 4. sep. 2009 - 14.30
 
Spændende

Det er spændende at 2D stregkoderne kommer ud noget mere, der er et udemærket potentiale i det, men før nogen tør gøre noget ved det, gør mobil producenterne nok heller ikke.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Thusgaard 7. sep. 2009 - 06.29
 
2D stregkoder

Vi overvejer brugen af 2D stregkoder til opmærkning og dokumentation af kabling på vores servere. 2D stregkodelæsning er jo som sagt standart i en del telefoner!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Fabio Cujino 7. sep. 2009 - 11.45
 
2D stregkoder eller NFC?

vi har udviklet en løsning der henter oplysninger til mobilen fra nettet, men brugte NFC (Near Field Communication) i stedet for 2D stregkoder. Vi har så fundet ud af at det vil gå lidt tid inden NFC slår til, men det bliver nok endnu en mulighed, ikke kun for at hente men også sende data tilbage.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kenni Lund 7. sep. 2009 - 18.21
 
2D stregkoder stiller også krav til kameraet...

Jeg stod på Lyngby station forleden og ventede. Ved et tilfælde opdager jeg en DSB plakat bag mig med en række 2D stregkoder. Jeg tog min HTC Magic op af lommen og prøvede at scanne én af stregkoderne, men da jeg havde stået og set dum ud i 30-40 sekunder, hvor den endnu ikke havde genkendt stregkoden, droppede jeg det igen.

Nu er stregkode-programmet jeg brugte ikke en original Android/HTC applikation, men én som jeg har hentet fra Android market og brugt til 2D stregkoder i andre sammenhænge (hvor den har virket fint).

Jeg formoder at problemet var relateret til tusmørke og mobilkameraets manglende evne til at stille skarpt under ikke-optimale lysforhold. Ideén med 2D stregkoder er fin nok, men hvis en splinterny smartphone ikke kan scanne en given 2D-stregkode i halvdelen af forsøgene, så er teknologien ikke ret brugbar.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jan Troelsen 27. sep. 2009 - 17.56
 
iPhone og Android

Mere og mere tyder på at initiativer som dette bidrager til at etablere Android og og Iphone OS som standard styresystemer til mobiltelefoner. Ikke noget at sige til når den nye iPhone 3GS er så kompetent som den er http://www.nyemobiltelefoner.dk/ny-iphone/iphone-3gs.html!

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Christoffer Ceutz 27. sep. 2009 - 21.04
 
Re: 2D stregkoder stiller også krav til kameraet...

Der står på plakaterne at du kan finde applikationen ScanLife, mener jeg den hedder, på Android Market. Hvis det ikke er den du har brugt, tror jeg det er grunden til at det fejlede. Applikationen gør ikke andet end at sende dig videre til en hjemmeside (ret lamt hvis du spørger mig).
Det fungerer fint på min Hero. Men har fjernet det igen, da jeg synes det er ret ubrugeligt

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Kenni Lund 27. sep. 2009 - 23.32
 
Re: 2D stregkoder stiller også krav til kameraet...
Der står på plakaterne at du kan finde applikationen ScanLife, mener jeg den hedder, på Android Market. Hvis det ikke er den du har brugt, tror jeg det er grunden til at det fejlede.

Nu kan jeg ikke huske hvordan den så ud, men er det ikke altid QR 2D stregkoder (http://en.wikipedia.org/wiki/QR_Code) som benyttes på telefoner? Hvis de har implementeret deres eget stregkodesystem, som KRÆVER deres applikation, så har de da skudt sig selv i foden. Jeg ved godt at der eksisterer andre 2D stregkode typer (data matrix, m.fl), men jeg havde indtryk af at QR var klart det mest anvendte på mobiltelefoner.

Applikationen gør ikke andet end at sende dig videre til en hjemmeside (ret lamt hvis du spørger mig).

Ok, det regnede jeg også med, QR stregkoder plejer også bare at indeholde en URL som telefonen så fortolker.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
jesper stuhr 5. okt. 2009 - 21.37
 
2D koder

til Kenni. Der findes ikke én applikation til mobiltelefoner, men flere. Scanlife fra Scanbuy er én kodelæser, som TDC og Telenor bakker op omkring. QR, Datamatrix, EZ og et par stykker mere er blot 2D koder. QR koden er langt den mest udbredte, men Datamatrix er hurtigt på vej. Flere landes operatører er mere glade for Datamatrix. Reelt er det brugssituationen som afgør hvad er bedst.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
jesper stuhr 5. okt. 2009 - 21.41
 
2D koder og kameraet i telefonen

Der er direkte og indirekte services indenfor 2d stregkoder. Direkte indeholder eks. selve url´en, medens indirekte alene indeholder en unik id som leder telefonen til en server, hvorfra indholdet så hentes. Det giver mulighed for at opdatere det koden viser - uden at skulle skifte selve koden. Jo længere url jo større bliver en kode, også det taler for en indirekte løsning.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mark Gjøl 6. okt. 2009 - 00.16
 
Re: 2D koder og kameraet i telefonen

På den anden side er der mange der bruger QR-koder til f.eks kontaktinformationer. Det er ikke altid hensigtsmæssigt at skulle stille en server til rådighed for at finde dem, og det er sjældnere hensigtsmæssigt at kræve at personen der scanner koden ind skal gå på nettet for at hente dem.

Pointen er at det er let at finde på brugsformer hvor QR-koder er at foretrække, men noget sværere at finde på nogle hvor man blot viderestilles til en central server. Om ikke andet kan man jo altid indlejre en server+ID i QR, og få samme løsning.

Jeg ville derfor klart foretrække hvis folk brugte ét system, som kan finde ud af at holde data selv, uden at skulle koble sig op mod en server. At have flere konkurrerende men i øvrigt ens-udseende 2D-stregkoder er i hvert fald en effektiv måde at sørge for at brugerne ikke gider bruge nogen af dem...

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mark Gjøl 6. okt. 2009 - 00.21
 
Scanlife

Kiggede lige på scanlife på Market, tilsyneladende gør de sig meget i at bruge ens informationer til at analysere markedet, og ifgl. tilfældige kommentarer sælger de de personlige informationer de kan få fat på videre til trediepart. Ikke just betryggende.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
jesper stuhr 6. okt. 2009 - 09.54
 
Scanlife

Hej Mark. Det kan jeg så fortælle dig ikke er tilfældet. Scanbuy som er virksomheden bag programmet Scanlife sælger B2B adgang til deres samlede platform, det er forretningsmodellen. Og der samles ikke personinformationer som sælges videre.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
jesper stuhr 6. okt. 2009 - 10.35
 
kontakt informationer i en kode

Kontakt info kan ligge på en server. Så er visitkortet eller hvor man nu har sin kode altid opdateret, frem for at kontakt info er gemt i selve koden. Så skal du jo lave nye visitkort mv. når du skifter info. Jeg indrømmer at det skal være brugssituationen og ens overbevisning som skal afgøre om man syntes bedst om indirekte løsninger hvor alt omkring kode indhold og funktion er styret af en server - eller om alt data samt funktion ligger i selv koden. Jeg er selv tilhænger af indirekte fordi der er nogle fordele. herunder kodens størrelse såvel som muligheden for at opdatere uden at skifte det fysiske medie ud med en ny opdateret kode.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Teknologirådet reddet: Fortsætter i ændret konstruktion

Udgivet 10. feb 11.32Opdateret 10. feb 11.32

Version2 tester: Her kan du fare vild i Windows 8

Udgivet 10. feb 10.44Opdateret 10. feb 11.04

Rygte: Google snart klar med Dropbox-konkurrent

Udgivet 10. feb 10.19Opdateret 10. feb 10.19

Ny blog stiller skarpt på juraen i it-kontrakter

Udgivet 10. feb 10.00Opdateret 10. feb 10.15

Windows 8 Consumer Preview klar til download 29. februar

Udgivet 10. feb 9.49Opdateret 10. feb 10.24
Flere it-nyheder »
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Seneste debat

  1. Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås

    11 comments.
    Last update 4 minutter 10 sekunder
    Skrevet af Martin Ipsen Pedersen
  2. Er it-skandalerne kontrakternes skyld?

    3 comments.
    Last update 9 minutter 58 sekunder
    Skrevet af Johnnie Hougaard Nielsen
  3. ACTA er i orden!

    52 comments.
    Last update 11 minutter 40 sekunder
    Skrevet af Mads Randstoft
  4. Stop SOPA, PIPA, ACTA, TPP og alle dem der kommer efter

    54 comments.
    Last update 13 minutter 59 sekunder
    Skrevet af Jarle Knudsen
  5. Konklusion af Polsag-review fra 2009: Elendig kode hånd i hånd med elendig kontrakt

    13 comments.
    Last update 14 minutter 6 sekunder
    Skrevet af Jimmy Frydkær Dürr
  6. Microsoft frigiver Android-version af OneNote

    7 comments.
    Last update 57 minutter 24 sekunder
    Skrevet af Thomas Bundgaard
  7. Derfor bliver dårlige it-projekter ikke stoppet i tide

    3 comments.
    Last update 1 time 10 minutter
    Skrevet af Kasper Jørgensen
  8. 4 gode sikkerhedsråd: Sådan gør du firma-pc'en vinterferieklar

    5 comments.
    Last update 1 time 23 minutter
    Skrevet af Thomas Vestergaard
Mere debat »

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Få it-nyheder og blogs hver dag med Version2's nyhedsbrev.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300