Gå til hovedindhold
Version2 it for professionelle
Forsiden

Hovedmenu

  • It-nyheder
  • Blogs
  • It-job
  • It-firmaer
  • Whitepapers
  • Opret bruger
  • Log ind
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?
Se kommentarer (9)
Emner Mac OS X, Smartphones

IPhone 4 skal hackes for at vise signalstyrken

Apple har fjernet muligheden for at få vist den ægte signalstyrke i den nye version af styresystemet i iPhone. På en hacket telefon kan man i værste fald måle et fald på 24 dB, hvis telefonen holdes i et fast greb.

Af Jesper Stein Sandal Torsdag, 1. juli 2010 - 15:20

Debatten raser fortsat om problemerne med signalstyrken på Apples nyeste model af dets smartphone, iPhone 4. Det er imidlertid vanskeligt at få reelle data på bordet, for Apple har fjernet muligheden for at få oplyst den sande signalstyrke. Det skriver forbrugerelektronikbloggen Anandtech.

Tidligere lå der et program gemt i styresystemet, som kunne give den numeriske værdi for signalstyrken i dB. For at få adgang til programmet skulle man indtaste en numerisk kode, da programmet lå skjult for almindelige brugere.

I version 4.0 af styresystemet, som nu hedder iOS, er programmet imidlertid ikke blot skjult. Ifølge Anandtech er det helt fjernet. Det er uvist, hvorfor Apple har valgt at fjerne programmet, som er beregnet til at lade teknikere diagnosticere problemer med telefonen.

Den almindelige bruger kan nu kun se de fem søjler, som markerer signalstyrken. Imidlertid giver de fem søjler ikke et retvisende billede af, hvor kraftigt et signal, telefonen modtager.

En 3G-basestation i USA kan sende et signal på en styrke på -51 dB, og signalet bliver for svagt til tale og data, hvis det falder under -113 dB.

De fem søjler er ikke en lineær repræsentation af signalstyrken. Den femte søjle, som indikerer fuld signalstyrke, spænder således over en varians fra -51 dB til -91 dB, som er det punkt, hvor det begynder at kunne gå ud over maksimumhastigheden for data.

Anandtech hackede en iPhone 4 ved at synkronisere statuslinjen, som viser signalstyrken, med en jailbroken, det vil sige hacket, iPhone 3GS. På den måde blev det muligt at få vist signalstyrken i dB i stedet for at være repræsenteret med fem søjler.

Hele diskussionen har handlet om, hvorvidt og hvor meget modtagelsen bliver påvirket af, hvordan brugeren holder telefonen. Der florerer demonstrationer, som angiveligt både afviser og underbygger, at der er problemer med antennerne.

Ifølge Anandtechs målinger faldt signalstyrken med op til 24 dB, hvis man holder iPhone 4 i et meget fast greb.

Det er således nok til, at en telefon, som befinder sig på et sted, hvor signalstyrken ligger lige på grænsen fra fem til fire søjler, vil kunne falde ned til nul. Men en telefon, som befinder sig meget tæt på en basestation vil kunne falde 24 dB i signalstyrken og stadig vise fem søjler.

Apple råder kunderne til enten at holde telefonen anderledes eller anskaffe sig et etui, som mindsker den dæmpende eller forstyrrende effekt, som hånden kan have.

Problemet kan i øvrigt også observeres på andre modeller af mobiltelefoner, men iPhone 4 har et særligt antennedesign, hvor antennerne ligger eksponeret i kanten af telefonen, hvilket formentligt kan være med til at forstyrre modtagelsen.

Send Tweet
Udskriv

IT-job & karriere

  • Se alle it-job
  • Importer din kompetenceprofil fra LinkedIn
It servicedesk-koordinator
Udgivet 4. maj 7.32
Udvikler til Cloud løsninger - Århus
Udgivet 23. jan 12.18
Software Developer
Udgivet 21. maj 8.06
Microsoft Dynamics AX Functional Consultant - Finance and Projects
Udgivet 27. apr 11.27

Kommentarer (9)

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Nicolai Rasmussen 1. jul. 2010 - 16.31
 
dB - er et forhold mellem 2 parametre

dB ( http://en.wikipedia.org/wiki/Decibel ) udtrykker forholdet mellem 2 tal. Hvis et signal er faldet 24 dB giver det god mening. Det er således forholdet mellem signalet før faldet og signalet efter faldet der er 24 dB.

At signalets styrke er -51 dB er noget sludder. Et signals styrke kan f.eks. være -51 dBm ( http://en.wikipedia.org/wiki/DBm ) eller -51 dBw ( http://en.wikipedia.org/wiki/DBW ), men ikke -51 dB. -51 dB udtrykker et niveau relativt til et andet lidt på samme måde som procent gør.

Oftest udtrykkes signalstyrken i dBm. -51 dBm svarer til ca. 8 nanowatt (0,000000008 watt), så der menes nok at signalet basestationen udsender er -51 dBm, når det modtages på antennen. For godt nok er der finanskrise, men at skrue ned for sende styrken til 8 nanowatt ville være at spare lidt vel rigeligt på energien.

En almindelig GSM telefon sender med max 2 watt (ca 33 dBm) når den giver den gas.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jens Schumacher 1. jul. 2010 - 18.08
 
dB or not dB

Der ville nok ikke falde et 12 tal til eksamen efter den omgang dB forvirring :-)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Mark Gjøl 1. jul. 2010 - 22.47
 
Re: dB - er et forhold mellem 2 parametre

Jeg ved ikke meget om det her, men plejer man ikke at angive den slags i signal i forhold til støj (signal to noise)?

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jacob Christian Munch-Andersen 2. jul. 2010 - 00.41
 
Re: dB - er et forhold mellem 2 parametre
Jeg ved ikke meget om det her, men plejer man ikke at angive den slags i signal i forhold til støj (signal to noise)?

Signal i forhold til støj er et mål for hvor stor skade udefrakommende støj gør i forhold til at kunne modtage et signal. Det der sker når man sætter sine fedtefingre på iPhone antennen er blot at signalet bliver svagere, der skal ikke nødvendigvis støj oveni for at den svækkelse ødelægger forbindelsen.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Stein Sandals billede
Jesper Stein Sandal 2. jul. 2010 - 09.10
 
Re: dB - er et forhold mellem 2 parametre

I dette tilfælde var jeg desværre nødt til at forholde mig til kildematerialet, hvor der blot blev angivet dB. Og det er heller ikke en forkert enhed - den eneste oplysning, vi mangler, er blot referencepunktet i forhold til hvilket, signalstyrken bliver målt.

Kendte vi det, kunne vi regne os frem til de absolutte tal, men de faktisk ikke så interessante lige i dette tilfælde.

Og ja, naturligvis er den målte signalstyrke den, der modtages, ikke den der sendes med.

Mvh.
Jesper Stein Sandal
Version2

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jakob Damkjær 2. jul. 2010 - 19.45
 
Eller man kan vente på at der kommer en snarlig opdatering f ...

Se Apples brev om iPhone 4

http://www.apple.com/pr/library/2010/07/02appleletter.html

og lidt infographics oven i hatten som viser hvordan signal barene udregnes på iPhone.

http://fscked.co.uk/post/754590440/update-i-have-a-followup-piece-about-...

Denne "fejl" (at signal bar algoritmen er lidt wonky) er alt det som denne storm i et glas vand stammer fra. Måske er der nogen i Ålborg der snart skal spise humble pie...

For når man ser på hvordan telefonen faktisk virker (hvor lavt signal man faktisk kan modtage data og tale ved), så er der bred enighed at iPhone 4 er den bedste iPhone ever mht modtagelse. Samtidigt har undersøgelser vist at iPhone 4 sender data afsted 10 gange så hurtigt på mobil datanet som iPhone 3GS... jup virkeligt dårligt design - NOT.

/Jakob

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jørgen Larsen 3. jul. 2010 - 00.27
 
Re: Eller man kan vente på at der kommer en snarlig opdateri ...
Samtidigt har undersøgelser vist at iPhone 4 sender data afsted 10 gange så hurtigt på mobil datanet som iPhone 3GS... jup virkeligt dårligt design - NOT

Så må 3GS virkelig være en pis-poor data telefon hvis der er en faktor 10 fremgang på samme 3G netværk...

Forklar denne, one finger magic touch: http://vimeo.com/12864890

Dit forsøg på et forsvar klinger hult når man ser den storm af klager dette produkt har medført fra devoted fans i US, UK og Tyskland.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Claus Pedersen 4. jul. 2010 - 00.54
 
Re: Eller man kan vente på at der kommer en snarlig opdateri ...

Endnu en ordentlig gang mundlort fra Jakob Damkjærs side:

Denne "fejl" (at signal bar algoritmen er lidt wonky) er alt det som denne storm i et glas vand stammer fra. Måske er der nogen i Ålborg der snart skal spise humble pie...

Jo tak - hvis Apple kan fucke en så simpel ting op, så tør jeg ikke tænke på hvad de har lavet af fuck ups i mere komplekse dele af softwaren.

Ufatteligt at man som Apple-fanboy køber denne "det-er-ikke-hvad-du-tror-det-er"-forklaring.

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Jesper Louis Andersen 4. jul. 2010 - 02.36
 
Lidt data fra den anden side...

Tim Bray hev fat i koden:

http://twitter.com/timbray/status/17595595773

Og der er en MIT-phd som synes det var sjovt at lege med:

http://www.metalev.org/2010/07/android-vs-iphone-4-signal-strength.html

Det rigtigt spændende bliver så at se hvad der er sket efter Apple ruller en update ud hvor de piller i de levels.

Iøvrigt er det jævnt synd at det uoplyste folk skal spises til takke med 4-5 bars, når en værdi skrevet ned i dBm direkte ville være mere korrekt og formentlig også følge Edward Tuftes ideer. Det er jo ikke fordi en sådan værdi fylder mere. Det ville også gøre det mere eksplicit hvor god en modtagelse forskellige telefoner havde. 4 prikker ved siden af tallet kunne så angive hvor meget datatab der reelt er på forbindelsen. Eller hvad med sparklines og tabte ikke-korrigerbare GSM fragmenter og dBm plots? Gad vide om man kan skrive en applikation som gør det :)

  • Stem op 0
  • Stem ned 0
  • Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Tilføj kommentar

Opret en konto eller log ind for at følge indhold på Version2 - og bliv opdateret via e-mail eller rss

Følg kommentarer
Log ind herunder eller opret en bruger for at skrive kommentarer
Du kan logge ind med din e-mail-adresse
Der er forskel på store og små bogstaver i adgangskoden.
Glemt adgangskode?

Seneste nyt

Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

Udgivet 23. maj 16.01Opdateret 23. maj 16.01

Massiv logning af danskernes internetbrug - men politiet bruger kun IP-adressen

Udgivet 23. maj 15.22Opdateret 23. maj 15.22

198 IBM-medarbejdere fritstillet med øjeblikkelig virkning

Udgivet 23. maj 14.28Opdateret 23. maj 15.10

Mystisk Project X afsløret: Rent flashlager giver fænomenal IOPS-ydelse

Udgivet 23. maj 14.19Opdateret 23. maj 14.19

Region sparer licens-millioner på at lukke ”Grønt System”

Udgivet 23. maj 13.22Opdateret 23. maj 13.22

Flere it-nyheder »

Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Whitepapers

Kick-start your master data management initiative

Affecto Denmark

Affecto Data Quality Assessment: Er din indsigt og beslutning baseret på validt data?

Affecto Denmark

Framework til datamigrering i SAP miljøer - spar op til 50% på dine Data Migration udgifter

Affecto Denmark

Få et Data Warehouse (DW) review hos Affecto

Affecto Denmark

Ressourcehåndtering

Projectplace
  • Flere whitepapers

Branchenyheder

Konica Minoltas stand på drupa 2012 slog besøgsrekord

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Komplex it er blevet Brocade Premier Partner

Komplex IT

Øg din effektivitet og produktivitet med bizhub C654/C754

Konica Minolta Business Solutions Denmark

Brugerfjendtlige it-løsninger gør brugerne til en sikkerhedstrussel

Projectplace

Athena IT-Group A/S med solid indtjening

Athena IT-Group

Seneste debat

  1. HTML5 – det nye sort?

    12 comments.
    Last update 33 minutter 17 sekunder
    Skrevet af Kristian Dalgård
  2. Netflix bruger sit eget API 42 milliarder gange - om måneden

    2 comments.
    Last update 1 time 9 minutter
    Skrevet af Martin Jensen
  3. Dart: Dynamisk Statisk Programmering

    20 comments.
    Last update 2 timer 41 minutter
    Skrevet af Lars Bjerregaard
  4. Microsoft fjerner umoderne bling-effekter i Windows 8

    49 comments.
    Last update 2 timer 55 minutter
    Skrevet af Jesper Lund Stocholm
  5. NemID sender Mac-styresystem fra 2009 ud i kulden

    31 comments.
    Last update 2 timer 59 minutter
    Skrevet af Jan Peter Bagge
  6. Clojure-opfinder fupper publikum med falske kodefakta

    2 comments.
    Last update 3 timer 6 minutter
    Skrevet af Allan Ebdrup
  7. Skulle du aldrig lave en WP app?

    33 comments.
    Last update 3 timer 7 minutter
    Skrevet af Lars Bjerregaard
  8. Meego-afløseren Tizen klar til at tage kampen op med Android

    3 comments.
    Last update 4 timer 59 minutter
    Skrevet af Bjørn Froberg

Mere debat »

It-virksomheder

Humac Pro
|
solvo it
|
Agema
|
Stay Secure Denmark
|
IBM Danmark
|
EVRY Danmark A/S
|
Tradeshift
|
Relation House
|
Invokers
|
D60
|
Sec4it
|
Interface
 

Information

  • Kontakt redaktionen
  • Job- og annoncesalg
  • Teknisk support
  • Om Version2
  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik

Aktuelle emner

  • Agil udvikling
  • Android
  • Bruttolønsordning
  • Business Intelligence
  • Cloud computing
  • Download Windows 8
  • HTML5
  • Harddisk-priser
  • IE9
  • Intranet
  • It-sikkerhed
  • Kindle Fire
  • Multimedieskat
  • NemID
  • OS X Mountain Lion
  • Open source CMS
  • Projektledelse
  • Scrum
  • Sharepoint intranet
  • Storage
  • Ubuntu 11.10
  • Virtualisering
  • Windows 8
  • Windows Phone 7
  • iOS 5
  • iPhone 4S

Tjenester

  • Android-app
  • iPhone-app
  • RSS-feeds
Følg @version2dk
Tilmeld dig Version2's it-nyhedsbrev og vind den nye iPad.

Version2 udgives af

  • Mediehuset Ingeniøren A/S work Skelbækgade 4 1717 København V
  • Tlf. work 33265300