Ip-telefoni øger integrationen hos Matas
Hovedkvarteret hos Matas har, sammen med de første syv butikker, taget ip-telefoni i brug. I hovedsædet er det 180 medarbejdere, der har fået nyt telefonsystem.
På længeres sigt er det planen at installere ip-telefoni i samtlige butikker.
»Vi har nu testet løsningen med hjælp fra Netteam i størstedelen af hovedkontoret og i syv butikker, og det er gået helt uden problemer. Vi ser helt klart, at de teknologiske fordele taler for ip-telefoni. Især funktionerne, der gør hverdagen meget lettere for både vores medarbejdere og for it-afdelingen, vil kunne mærkes på bundlinjen,« siger Thomas Grane, der er driftschef i Matas.
Med ip-løsningen følger funktioner som voicemail, køsystemer og integration til Matas' Exchange-server, så navne, status på de ansatte, lokalnumre uden videre kan slås op i omstillingen og på de enkelte telefoner.
Samtalekvaliteten har været meget i fokus hos Matas. I hovedkvarteret er der masser af båndbrede, mens løsningen, der er leveret af Netteam, anvender QoS til at prioritere telefonien i butikkerne, der er koblet op ved hjælp af ADSL-forbindelser.


Tilføj kommentar