Internetbranchen: Domæneloven skal ændres efter Orango-sag
Domæneloven er ikke fulgt med tiden og skal ændres. Sådan lyder budskabet fra Internetbranchens Fællesorganisation (IBFO), der består af en række web- og hostingfirmaer, efter sagen om domænet Orango.dk, som et nystiftet firma fik overdraget retten til, selvom en privatperson havde brugt domænet i ni år.
»Vi mener, at vi skal have en lovændring. Det må være konsekvensen af Orango-sagen,« siger Gert Jacobsen, næstformand i IBFO, direktør for ATZnet og medlem af den danske domæneadministrator DIFO's bestyrelse.
Han har kigget nærmere på Orango-tvisten, hvor Klagenævnet for Domænenavne overdrog retten til domænet Orango.dk fra Peter Veileborg til webbureauet Orango. Og en af begrundelserne for afgørelsen var, at Peter Veileborg primært brugte domænet til e-mail, og ikke i særlig grad til en webforside.
Men den vægtning er forkert og et af de områder, hvor domæneloven fra 2005 trænger til en opdatering, mener Gert Jacobsen. Kan man få lov at overtage et domæne, som i årevis har været brugt af andre til e-mail, får man nemlig fremover al den post, som var tiltænkt den tidligere ejer.
»I forarbejdet til lovgivningen lægges der i for høj grad vægt på, at domæner skal bruges som en adresse for hjemmesider. Brugen af e-mail bør vægtes mindst lige så tungt. For når man overdrager domæner, som har været i brug i en årrække, kan det give uvedkommende adgang til fortrolige informationer. Det kan næsten sammenlignes med brud på brevhemmeligheden,« siger næstformanden.
Der er nemlig ikke noget, der forhindrer den nye domænebruger i at modtage og læse al post, der kommer til alle email-adresser på domænet - modsat en fysisk flytning, hvor postbudet kun må aflevere breve til dem, hvis navn står på døren.
Domænenavne er ikke vigtige
I de år, der er gået, siden Domæneloven blev vedtaget, har brugen af internettet ændret sig, mener han. Man finder typisk de sider, man vil besøge, via en søgemaskine, og så er det ikke vigtigt, hvilket domæne, websiden ligger på.
»Man har i loven lagt for meget vægt på den tekststreng, som et domænenavn består af. Men Google bruger et trecifret antal parametre i deres algoritme, så det er ikke så afgørende med den tekststreng. Man kan søgemaskineoptimere på næsten hvilket som helst domæne,« siger han.
Med Orango-afgørelsen er der blevet skabt en praksis, hvor firmaer helt bevidst kan udse sig domæner, som ikke bruges så aktivt udadtil, og så beskytte navnet som varemærke og få overdraget retten til domænet, mener Gert Jacobsen.
»Vi synes, det er meget uheldigt med en praksis, hvor man kan overtage folks domæner, og derfor arbejder vi for en lovændring,« siger han og understreger, at det ikke giver mening at kritisere Klagenævnet for Domænenavne, da de blot fortolker loven.
IBFO har derfor anbefalet, at DIFO, som via DK-Hostmaster administrerer de danske domæner, indkalder til en offentlig høring om problemerne. Forslaget vandt genhør, og høringen kommer til at finde sted den 12. januar.
Formålet er at få sat gang i en bredere offentlig debat om den lov, som Domæneklagenævnet skal basere afgørelserne på. Debatten kan så munde ud i et gennemarbejdet forslag til en lovændring - og altså ikke en kritik af Domæneklagenævnet, gentager Gert Jacobsen.
»Vi tror på, at der kommer flere sager af samme slags. Men en lovændring må ikke hastes igennem,« siger han.
Læs hele debatindlægget fra Internetbranchens Fællesorganisation via fanebladet med eksterne links.
Kommentarer (6)
Helt ærligt, jeg kan godt sætte mig ind i at den privat person føler sig snydt, men hvad med de utallige pirat reg. af domæner som reelle firmaer aldrig kan få, uden sags anlæg og 10.000 euro, selv om de rent faktisk har ret til domænet, men en eller anden lyssky domæne pirat har hugget uretmæssigt, idet de ikke bliver brugt...
Nej parkering af domæner er ikke en fair brug!
Først til mølle princippet bør bestemt ikke bruges heller!
Læs her:
http://www.adr-decisions.eu/wiki/index.php?title=Background_information_...
Det er da et problem jeg vil have løst først!
I vores virksomhed har vi haft det problem 2 gange nu!
-
0 -
0
Det er bare ikke rigtig relevant i denne sammenhæng, da her kun er tale om .dk domæner
/Christian
-
0
-
0
@Gert
Jeg er lidt overrasket, hvad er skyld i den nye holdning, for jeg ved da som faktum det ikke er et udtryk for din personlige holdning.. Som IBFO's talsmand har du tydeligt talt imod eof.dk sagen sidst vi mødtes, og jeg errinder også en samtale du har haft om orango, som jeg i øvrigt har fået refereret, hvor du tydeligt udtaler dig imod at dette skal prøves ved en retssag..
... ellers har du skiftet mening, hvilket du også skal have lov til, men så kunne jeg godt tænke mig at høre begrundelsen for skiftet af mening, så spyt ud, lad os høre hvorfor?
PS: det staves orango.dk, ikke orange.dk .. det er en farve..
Regards, Peter Larsen
ICANN Accredited registrar
My info: http://larsen.tel
Company info: http://larsendata.tel
-
0
-
0
Kære Peter Larsen
Jeg beklager meget den meningsforstyrrende fejl, der har gjort, at du har misforstået vores indlæg.
Du har selvfølgelig helt ret - navnet på øen Orango staves med to o'er. Orange er selvfølgelig en farve.
Hvor dum kan man være?
Vi skal nok prøve, om vi snarest kan få det rettet.
Jeg havde faktisk også selv lidt svært ved at forstå din kommentar, men så sagde jeg til mig selv:
Jeg læser det sgu lige igen!
Så var det, at jeg forstod, at du ikke havde forstået det vi har sagt og skrevet.
Men noget af det har du faktisk forstået korrekt.
Det er helt rigtigt, når du citerer mig for have sagt, at jeg synes det er en dårlig ide med en retssag.
Det var lige præcis det jeg sagde, da vi to sidst talte sammen i København.
Vi var da vist også rørende enige om, at orango-sagen var langt mere - skal vi kalde det
"ligeud ad landevejen" end eof.dk sagen og derfor er et bedre udgangspunkt for en dialog om
eventuelle ændringer af gældende praksis. Du må korrigere mig, hvis min hukommelse har svigtet mig.
Det vi giver udtryk for i vores indlæg, er præcis det samme som jeg gav udtryk for, da vi talte
sammen i København.
Vi har absolut ikke ændret mening. Det fremgår også af vores indlæg på www.ibfo.dk.
Jeg beklager, at vores indlæg er blevet så omfangsrigt, men det er desværre en meget kompleks
problemstilling, der involverer en masse jura.
Vi må nok i bakspejlet erkende, at det for nogle kan være lidt svært at forstå.
Vi mener altså stadig, at en dialog om det juridiske grundlag for klagenævnets arbejde
og en efterfølgende ændring af loven er at foretrække frem for en retssag.
Jeg håber, da du også kan bakke op om IBFOs ønske om en lovændring til gavn for danske domæneregistranter?
Ps.
Jeg håber, at du kan tilgive stavefejlen - så skal jeg til gengæld ikke sige et ord om din måde at
stave ordet erindre (errinder) på ;-)
Med venlig hilsen
Gert Jacobsen
næstformand i IBFO
http://www.ibfo.dk
-
0
-
0
Jeg tror, du er nødt til at sætte lås på din computer. Din 11-årige søn har udgivet sig for at være dig.
Er du ikke venlig at gå i rette med ham, og så selv svare som en voksen er i stand til?
vh,
kenneth krabat
-
0
-
0
Det kan ikke udelukkes, at en domstol modsat Domæneklagenævnet vil inddrage grundrettigheder i sin fortolkning af generalklausulen om god skik i Domænelovens §12, stk. 1 og på den baggrund ændre nævnets afgørelse, eller at en domstol bare vil fortolke god domæneskik på en anden måde, end nævne har gjort.
Det fremgår ikke af Domæneklagenævnets afgørelse, at grundlov og menneskerettighedskonvention har været overvejet; nævnet har ikke haft anledning hertil, da nævnet overvejer det, som parterne fremlægger, og parterne har ikke påberåbt sig grundrettigheder.
Domæneklagenævnets afgørelse efter min opfattelse rejser spørgsmål om forholdet til beskyttelsen af domæneejerens privatliv og korrespondance i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Afgørelsen rejser også spørgsmål om beskyttelsen af den private ejendomsret (eller mangel på samme) i Grundlovens §73, stk. 1, 1. pkt. og i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Domænelovens §3 tillægger staten ejendomsretten til .dk domæner. Men en leje- eller brugsret (fx til fast ejendom) og er også beskyttet af grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret. Det bør altså ikke udelukkes alt for skråsikkert, at brugsretten til et domæne nyder tilsvarende beskyttelse, og at en domstol vil håndhæve denne beskyttelse.
Mvh.
Ulrik Guldbæk
autodidakt jurist
Sag
-
0
-
0
