Intel risikerer monopolbøde på 7,4 milliarder fra EU
Chipproducenten Intel risikerer at blive idømt en bøde på godt 7,4 milliarder kroner for angiveligt at have forhindret konkurrenterne i at få deres produkter i butikkerne.
EU-Kommissionen har undersøgt Intels adfærd på det europæiske marked efter klager fra ærkerivalen AMD.
Og Intel risikerer ifølge flere juridiske eksperter en bøde, som vil være dobbelt så stor som den, Microsoft blev idømt af EU i 2004. Det skriver avisen The New York Times.
AMD har blandt andet klaget over, at Intel angiveligt har betalt flere elektronikkæder for udelukkende at forhandle Intel-processorer.
Intel er tidligere blevet dømt for at have misbrugt dets monopol af blandt andet de sydkoreanske konkurrencemyndigheder.
Ufine metoder er dog langt fra et særsyn i chipbranchen. Flere producenter af hukommelseschips har således måtte betale millionbøder for at have deltaget i et ulovligt priskartel, som holdt prisen på RAM kunstigt oppe.
EU-Kommissionen ventes at afgøre størrelsen på Intels bøde i begyndelsen af denne måned, skriver New York Times.
Kommentarer (3)
og gad vide om det er godt for AMD?
Penge, som AMD muligvis er gået glip af (og som ville gavne i deres R&D) i forbindelse med specielle/suspekte aftaler mellem f.eks. Intel og Dell, får de jo ikke, selv hvis Intel skulle få denne store bøde.
Eller kan de søge erstatning efterfølgende - ligesom at de kører en sag mod Intel i USA?
Så er der noget prestige, men næppe noget, der påvirker situationen. Folk er jo ikke flygtet fra MS blot fordi EU idømte dem en kæmpebøde for brud på monopol-lovgivningen.
Derudover har EU jo været utroligt langsomme til at reagere på disse anklager. Dell har jo solgt AMD længe. Det skete lige i nærheden af at Indel kom med C2D - og herefter solgte de jo rent faktisk ikke så mange AMD-løsninger, da C2D på en række punkter var K8 overlegen.
-
0 -
0
Bøde og erstatning bør være adskilte, ellers får vi amerikanske tilstande, hvor der betales urimeligt store erstatninger, fordi erstatningerne skal virke præventivt og derfor kunne mærkes af de firmaer/personer, der skal betale dem.
Derfor bør skyldsspørgsmålet og en evt. bøde bestemmes i en offentlig retssag (da der er tale om brud på offentlig lov), mens evt. erstatningskrav efterfølgende bestemmes ved civile søgsmål. Erstatningernes størrelse skal være proportional med den ulempe, sagsøgeren har haft, og kan derfor være både større eller mindre end bøden. Domstolen i den offentlige retssag kan evt. pålægge firmaet at indbetale et beløb til erstatninger til en konto, hvorfra erstatninger kan trækkes. Hvis der efter en periode stadig er penge på denne konto, vil det tilbagebetales til firmaet. Hvis der derimod ikke er nok, skal firmaet betale yderligere penge direkte til erstatningsmodtageren.
Men bøden (som er punitiv) bør aldrig hænge sammen med erstatninger (som er kompenserende).
-
0
-
0
Konkurrencereglerne er til for at beskytte konkurrencen, ikke for at beskytte konkurrenterne.
Om det reder AMD eller ej er inderligt ligegyldigt, det vigtige er at en sådan bøde måske redder fremtidige konkurrenter fordi store monopol firmaer tænker sig bedre om.
En helt anden side er så, at hvis Intel dømmes skyldig i monopolmisbrug eller misbrug af markedsmagt, kan AMD lægge en civil erstatningssag an imod Intel for deres tab.
Poul-Henning
-
0
-
0
