Ingen dokumenteret effekt: Skoler køber iPads i blinde for millioner

Folkeskolens it-historik viser, at udbredelsen af iPads i undervisningen på ingen måde kan kaldes en revolution. Faktisk er der intet, som antyder, at Apples tablet vil ændre noget som helst, mener forsker.

Drop tankegangen om, at Apple med deres iPad er i gang med at revolutionere undervisningen i den danske folkeskole. Det er den klare udmelding fra Jeppe Bundsgaard, der gennem de sidste 12 år på Aarhus Universitet har forsket i anvendelsen af forskellige it-udstyr i landets klasseværelser.

»Hver gang, der bliver talt om iPad som en utrolig god investering i fremtidens it, så er får jeg lidt et deja-vu. Sådan sagde man også om den stationære computer i 2000 og med smartboards omkring 2005 og frem. Så jeg er temmelig skeptisk,« siger Jeppe Bundsgaard til Version2.

Læs også: Skolestart: Millioner til den nye årgang iPad-elever

Læs også: Flere elever får iPads: Tablet-bølgen er kommet til Syddjurs

Han mener samtidig, at man skal passe på med et for entydigt fokus på iPad’en. Ligesom med de stationære computere og smartboards tidligere, skal brugen af tablets i undervisningen være et supplement. Erfaringsgrundlaget for, at iPad kan stå alene som læringsredskab, er ganske enkelt ikke til stede.

»Det er uheldigt, at man bruger så mange penge på en teknologi, man ikke præcist ved, hvordan kan bringe os videre. Faktisk fortæller forskningen i dag meget lidt konkret om, hvordan iPad virker i forhold til indlæring. Derfor handler det snarere om anvende ny teknologi korrekt i forhold til undervisning,« siger Jeppe Bundsgaard.

Folkeskolen skal altid brede sig

For Jeppe Bundsgaard er der som sådan intet galt i, at landets folkeskoler meget gerne vil prøve ny teknologi af en en undervisningssammenhæng. Han påpeger dog, at det kan synes en smule naivt bare at kaste hele it-budgettet efter Apples tablets.

»Det er mærkeligt, at folkeskolen hver gang skal prøve en teknologi af i stor skala. Vi bruger rigtig mange millioner på en ny teknologi, herunder iPads, som vi reelt set ikke ved, om virker,« siger Jeppe Bundsgaard til Version2.

Han kan dog på nogle punkter sagtens se, at iPad’en er en smart løsning, både med hensyn til at opdatere bøger, spare på papiret og give skolebørnene en væsentlig lettere skoletaske. Omvendt henviser han atter til historien, når folkeskolerne bare tror, at ny teknologi automatisk sætter lighedstegn med et indlæringsmæssigt afkast.

»Det er helt tydeligt, at mange tror, at hvis man bare investerer i ny teknologi, så vil der straks være et godt afkast. Forskningen viser i stedet, at teknologiens indflydelse i sig selv er meget lille og ganske usikker,« siger Jeppe Bundsgaard.

Som en forlængelse af Jeppe Bundsgaards kritik, skrev Version2’s blogger, Ole Bech, der er digitaliseringschef i Roskilde Kommune tilbage i 2011, at der nogle gange går lidt for meget pop i at fluks at kaste penge efter nyt elektronik.

»Det er alt for nemt at lade sig rive med af moderne teknologi og de formodede velsignelser, den giver. Teknologi-industrien lever - ligesom al anden industri - i høj grad af at skabe nogle behov, som vi måske eller måske slet ikke har. Man kan frygte, at skolerne ikke tager udgangspunkt i en velovervejet og langsigtet pædagogisk strategi, når der anskaffes ny teknologi så hovedkulds, som det skete med smartboards og nu måske også med alskens tablet-pc'ere, skrev Ole Bech dengang.

Læs også: Får vi value for money?

Kommentarer (31)

Torben Mogensen

Jeg kan ikke se, at der skulle være nogen implicit eller eksplicit anmodning om flere forskningspenge i Jeppe Bundsgaards udtalelser. Det må stå for din egen regning.

Jeg giver ham i øvrigt ret: Jeg har længe synes, at skolerne er lidt for ivrige til at løbe efter de seneste teknologiske trends uden anden begrundelse end en løs formodning om, at det vil gavne undervisningen på en eller anden måde. Ofte er de scenarier skolerne opstiller for, hvordan dette skulle ske, meget hypotetiske og ville kræve en væsentlig øget arbejdsbyrde til underviserens forberedelse. Hvilket er urealistisk, med mindre man hyrer flere undervisere.

Er det smarte sælgere, der overbeviser skolelederen om fortræffeligheden af deres produkter og indirekte antyder, at skolen vil være håbløst bagud, hvis den ikke straks indkøber det nyeste isenkram? Man kan godt frygte det.

Flemming Nielsen

Jeg synes også det kunne være interessant at se en seriøs og realistisk Business Case på, hvor stor en besparelse på papirforbruget der reelt er, indenfor den afskrivningsperiode, der normalt arbejdes med for IT udstyr (den gængse tidshorisont er vist 3 år i visse sammenhænge, i andre 5 år).

Hvad koster en iPad, og hvor meget papir kan der købes for dette beløb?

Er papirforbruget vitterlig SÅ stor pr. elev på en 3-5 års horisont, at det kan retfærdiggøre indkøbet (plus betalbare apps, netforbrug m.m.)?

Andreas Rønne-Hansen

Jeg må indrømme at jeg er uenig med hans omtale af smartboards som noget der ikke har revolutioneret undersviningen.
Nej den har ikke gjort det på landsplan, men da jeg gik på efterskole var det et super godt redskab i undervisningen og gav adgang til mange flere muligheder.

Dette skyldtes langt hen af vejen at lærene lærte at bruge dem, og var "tvunget" til at bruge dem idet alle de oprindelige tavler var taget ned.

Torben Mogensen

Tvungen brug kan godt give forbedringer, men spørgsmålet er stadig, om det var investeringen værd -- specielt hvis det gav øget forberedelsestid til lærerne. Og man skal huske, at et smartboard ikke skal sammenlignes med en gammeldags kridttavle, men med en bærbar projektor, som i reglen er en del billigere og har den fordel, at man ikke behøver at købe ind til alle lokaler, men kun i et antal, der svarer til spidsbelastningen.

Johannes Aagaard

Indførslen af tablets på de fleste skoler er foregået uden anden overvejelse, end at det da kunne være spændende at udlevere sådan én til eleverne (og til alle lærerne, naturligvis ...).

Formålet med at gå i skole er først og fremmest at tilegne sig en grundlæggende viden - at kunne håndværket. Desuden rækker læringen derudover også til at udvikle sin motorik i forhold til noget så enkelt som at kunne håndtere en blyant. Og ingen af delene tilbyder tablet-platformen i dag.

Gert Agerholm

Er dette ikke lidt en diskussion om hvad der kom først, hønen eller ægget?

Man skal ikke indføre ny teknik før det kan dokumenteres at det lønner sig. På den anden side kan man ikke undersøge sagen før man rent faktisk HAR indført det nogle steder.

Problemet er for mig og se ikke tablet eller ikke. Problemet er at der i DK måske findes for lidt materiale som gør at man virkelig kan drage gavn af udstyret. Har nogle set det undervisningsmateriale der tindes i USA til en iPad? Det er virkelig noget som giver nye og meget nemmere muligheder. Endvidere har Apple faktisk lavet et gratis værktøj til at lave disse interaktive "undervisningsbøger". Jeg tror desværre at mange er for konservative til at turde kaste sig ud i at lave undervisningsmaterialer på den måde.

Men man skal jo starte et eller andet sted. Når udstyret er der kunne efterspørgslen på materialer komme. Mulighederne er der.

Gert Agerholm

Lad os komme tilbage til blyant og kuglerammer igen. :-)

Spøg til side. Er det ikke lidt sådan at "vi ældre" gerne ser tilbage til de stabile metoder vi selv havde. Mon ikke regnemaskinen fik skyld for at man så ikke lærte at regne? Det er som med alle ting. Ensidighed er ikke godt, men man skal heller ikke lukke for nye muligheder.

Korriger mig hvis jeg tager helt fejl, men jeg har på fornemmelsen at havde der stået "Skoler indfører Android tablets" så havde stemningen hos flere været anderledes, i det tilfælde havde det været helt OK.

Hans Andersen

Hmmm undersøgelser fra UK viser, at elever er mere intra i form end indhold på ipads... Andre viser at vi ikke gider læse på ipads:
http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1587420/vi-vil-ikke-laese-boeger...
Hvorfor så ipad!!!!!!!!!
Men det må da være rart at få en af kommunen, kunne da være man skulle flytte til odder :). Måske de også giver en air og en iphone 5...

Lenny Hansson

Min egen søn har haft ipad i et stykke tid nu. Det jeg selv oplever er en positiv effekt på flere områder.

  • De nyeste bøger er altid tilgængelige.
  • Jeg skal ikke pakke bøger ind mere (kæmpe plus)
  • Hver gang min søn er i tvivl om hvad han har for af lektier kigger han selv på elev intranettet
  • har han problemer med en opgave, kontakter han en af sine online venner via skype og får hjælp med det samme
  • Han kan selv nu finde ud af at finde information online som de skal bruge til deres projekter om forskellige emner.
  • Han passer mere på sin ipad end han eks gør med sine bøger
  • Han bruger meget tid på eks læse programmer, Det har nok været den største hjælp for min søn.
  • Hjælp til regning, via regne programmer.
  • Min søn tjekker ikke altid om alle bøger hans lige er i tasken (det gør jeg nok heller ikke) Men han tjekker om hans ipad ligger der, og der er jo flere bøger i, og så vejer den ikke som et ondt år.

Det er bare noget af det jeg lige kan komme i tanke om her. Så jeg ser faktisk kun positive ting med den, indtil videre. Det kan godt være der måske dukker negative ting op senere, men jeg har endnu ikke set dem.

Efter min mening er ville jeg håbe at alle fik tilgang til en. Om det så lige skal være en ipad eller andet, det vil jeg lade være op til skolen at afgøre.

OBS - han går i 5 klasse

\Lenny

Josef Assad

En business case der viser at der spares 100 ton papir for hver ipad der købes ind har ingen værdi uden kontekst. Der skal være en pædagogisk kontekst bag digitalisering af skolerne, og derefter skal der være en business case på valget af Apple udstyr som viser at netop den tablet giver pædagogiske fordele over andre mærker.

Jeg forstår ikke at der er folk der synes at det er smart at kunne spare papir i folkeskolerne ved at investere i teknologi som er så ekstrem proprietær, og uden hensyn til effekt på det uddannelsesmæssige og kulturelle element af folkeskolen.

Ikke for at nævne at standadisering på ipads underlægger vores skoler Apples censurpolitik.

Disclaimer, jeg er heller ikke fan af android, og heller ikke fan af meningsløs spild af offentlige ressourcer.

Lars Ole Belhage

Desværre er det hver gang et tilbageskridt.

Forskning tilbage fra '60 har påvist at brugen af "IT-som-IT" vil fejle, hvorimod en didaktisk brug af elektroniske hjælpemidler faktisk kan befordre et bedre uddannelsesudbytte.

Men det kræver jo noget helt andet end indkøb af it-dimser...

Oliver Billing

Så vidt jeg læser så kan man ikke konkludere noget fordi det er ny teknologi, og lige er indført. Det behøver man ikke at være forsker for at konkludere. Vi ved heller ikke om de nye højere cykelbøder har en effekt.

Problemet er at den eneste måde at finde ud at om det er en god ide er faktisk at gøre det, hvilket skoler er igang med.

Anyway i min optik er det eneste succeskriterie at lærere og elever tager teknologien til sig og bruger den kreativt, så skal anvendelsesmetoderne nok dukke op, præcist lige som i alle andre communities.

Isak Gjedbo

Jeg har også kun haft gode oplevelser med smartboards. Jeg stødte også på dem på efterskole og det var meget rart at kunne bladre frem og tilbage i beviserne på anden-grads polynominerne. Det var også meget rart at have adgang til alt hvad læren havde skrevet på tavlen fra sin laptop, når man sad og læste på tingene. Men hvis jeg nu havde skrevet læren efter i en notatbog, så ville jeg stadig have opnået det samme. Jeg oplevede at det var nemt og bekvemt med Smartboards, men ikke at jeg lærte mere. Jeg skriver meget dårligt og langsomt i hånden, så nem adgang til notater jeg har set blive skrevet og stillet spørgsmål til undervejs, var et stort plus for mig. Den linje jeg gik på på min efterskole tog også udgangspunkt i at alle eleverne have en laptop.

Hvis jeg skulle være skoleleder nu om stunder, ville jeg strukturere det hele således at hver klasse havde en kalender i et udbredt format, hostet et eller andet snedigt sted, så eleverne bare opsatte en calender application eller anvendte en web portal til det. Eleverne ville nu have let adgang til en liste over deres hjemmearbejde, og de skal ikke selv huske at skrive det ned i en "studie kalender". De kan mindes om det løbende af deres applikation/smartphone eller whatver de nu bruger. Deres skema kunne også laves som en kalender. Hver elev ville også have en email, der let kan vidrestilles til elevernes egen email, hvis de ønsker det. Jeg ville kunne blive ved med at remse redskaber til organisering som jeg anvender dagligt...

Det er dog nemt for mig at sige at jeg vil gøre tingene på denne måde, jeg ved jo hvordan disse redskaber fungere. Underviserne skulle selvfølgelig være inde i alle disse redskaber, og kunne instruere i brugen af dem. Dette ville også kræve at eleverne alle havde adgang til til en PC af en slags, også gerne i undervisningen. Jeg kan godt se at en tablet kan løse alle disse organisatoriske opgaver og samtidig afløse skolebøgerne, men det kunne en laptop også. En laptop ville eleverne endvidre også kunne bruge til at skrive stile og afleveringer osv. på. Men det koster alt sammen, og det lærer ikke eleverne de mange forskellige faglige ting deres pensum siger de skal lære. Der kommer det relevante spørgsmål vel så på banen: Skal skoler bruge penge på andet end faglig undervisning?

Personligt ville jeg mene der er en balance mellem at bruge budget på undervisnings materiale, undervisnings lokaler, legepladser og IT. Men hvad har staten råd til? Og hvor meget kan det overhovedet betale sig at poste penge i børns uddannelse, hvis halvdelen af dem alligevel ikke hører efter i undervisningen og laver deres hjemmearbejde. At måle på effekten af investeringer forudsætter vel at de kriterier man måler på også er dem som bliver påvirket af investeringerne. Nogle elever ville sikkert reagere godt på den solide struktur man kunne skabe omkring de studerende ved at bruge mange forskellige digitale redskaber, men andre elever ville få lettere adgang til distraherende elementer. Folkeskolen skar alle elver over en kam dengang jeg gik i skole, jeg tror ikke den har fået budgettet til at fokusere på individet siden dengang.

Per Palmkvist Knudsen

Odder Kommune var først til at kaste sig betingelsesløst ud i en iPad-satsning til alle folkeskoleelever, se her: http://blogs.jp.dk/it-bossen/2011/11/01/ipad-til-alle-frads-eller-fremti...

Siden er mange fuldt efter, selvom effekten ikke er særligt godt dokumenteret (http://blogs.jp.dk/it-bossen/2011/11/15/kan-it-i-folkeskolen-betale-sig/). For nu at sige det pænt.

Det bør ikke afholde os fra at bruge de nye teknologier. Også i Folkeskolen. Men inden millionerne ruller, bør de konkrete pædagogiske mål være mere klare end de var i Odder.

Anders Prier Lindvig

Jeg hører til den gruppe der er skeptisk når det kommer til brug af ipad's i undervisningen. Dog mener jeg ikke at alle tekniske hjælpemidler er ubrugelige. Et rigtig godt værktøj er "Clickers" jeg kendte det ikke før jeg kom universitetet, hvor vores underviser i fysik, brugte dem flittigt. Det giver mulighed for multiple-choice test mens der bliver undervist, hvor alle elever er udstyret med en fjernbetjening. Bagefter kan man så se grafer over hvor mange der har svaret rigtig på underviserens spørgsmål. Det virker rigtig godt! og man får nogle interessante debatter. Jeg har ikke hørt om de bruges i folkeskolen/gymnasiet, men det kunne være et glimrende alternativ til Ipad's for det pæne æble's skyld!

Her er en artikel om brug af clickers fra Carnegie Mellon Universitet:
http://www.cmu.edu/teaching/clickers/

Og i modsætning til brug af Ipad's så er Clickers dokumenteret som et effektivt undervisningsværktøj, læs:

http://www.colorado.edu/MCDB/MCDB6440/ClickersDevCellC.pdf

Isak Gjedbo

Det er rart at se eksempler på folk der oplever de positive effekter af smarte redskaber. Og tilmed kan give konkret udtryk for hvor denne effekt opleves.

Jeg ville sikkert være en mere "begavet" mand i dag, hvis jeg havde haft adgang til en tablet PC med samme software muligheder som man har i dag, dengang jeg gik i folkeskolen. Men hvis jeg havde fået adgang til disse redskaber i de år hvor jeg fandt undervisningen/skolen kedelig, så havde det nok ikke hjulpet mig, og i hverste fald forstyrret mig mere. I de år jeg var på efterskole var jeg meget motiveret for at lære ting, og jeg er overbevist om at hver enkelt lille forbedreing af undervisningen i den periode, havde givet mange gange sig selv igen i form af forbedrede kompetancer og viden.

I min tid på HTX oplevede jeg generelt at størstedelen af mine medstuderende brugte deres laptops til at spille trackmania, minecraft og diverse browser-spil. Den resterende gruppe studerende havde derimod sider som wikipedia og google klar ved hånden, så de kunne søge svar på deres spørgsmål på egen hånd, når de fandt det nødvendigt. Jeg fandt det selv rart at kunne sidde på tech/news sites når underviseren skulle gentage sig selv for femte gang for de studerende som havde deres øjnene klistrede på deres skærme og konstant klikkede i takt med deres mus eller hamrede i tastaturet.

Jeg er helt overbevist om at den nye teknologi kan betragtets som en multiplikation af elevernes "aktivitet". Hvis eleverne er aktive i undervisningen, så bliver de mere aktive. Hvis eleverne er distraherede i undervisningen, så bliver de mere distraherede. Hvis man kunne dele klasserne op i "aktive" og "distraherede" elever, så ville enhver undersøgelse af IT redskabers effekt sikkert vise en klar og målbar forbedring i den "aktive" klasse. Men så ville folk sikkert begynde at råbe ting som "forskælds behandling" og "negativt at niveou indele elever".
Hvis jeg skulle gøre min skolegang eller gymnasie tid om nu, så er jeg dog helt sikker på at jeg ville blive "enormt meget bedre" uddannet, ved at være i en klasse udelukkende bestående af motiverede individer. Det kan godt være at de "svagere" elever drager gavn af at være i klasse med de "stærkere" elever, men jeg tror at målrettet undervisning til deres niveou ville have mindst lige så stor en effekt på dem. Og de "stærke" ville få meget mere ud af deres undervisning.

Hvad jeg forsøger at sige er: Elever er meget forskellige, og det vil nok ikke være alle eleverne som kan drage fordel af denne nye teknologi.

Isak Gjedbo

Som Torben siger, så er et tastatur bedre for elever. Ud over at man skriver hurtigere på et traditionelt tastatur end på en touch-skærm, så giver det også en større motorisk træning for børn at taste på de traditionelle taster.

Jeg vil så mene at det vigtigste i denne sammenhæng ikke er hvorvidt der er en større motorisk gevindst ved den enne eller anden løsning, men blot at det er enormt positivt at elever stifter bekendskab med QWERTY tastaturet i en tidlig alder. Færdigheder i "10-finger systemet" kommer dem langt mere til gavn når de bliver ældre end formskrift og flotte notatbøger.

Jeg har læst artiklen som havende fokus på om hvorvidt nye IT systemer gavner eleverne, ikke om iPads er bedre til formålet end dens konkurenter. Set fra min side er der ikke nogen som helst læringsmessig/pedagogisk gevinst i noget som helst system. At give dem iPads gør dem trænede i at navigere på Apples enheder, at give dem Android Tablets gør dem bedre til at navigere i Android, og Windows Tablets ville gøre dem mere bekendte med windows. Man finder ikke et operativ system på markedet som giver generelle færdigheder. Ihvertfald ikke færdigheder som alle andre systemert ikke også vil give. Så hvis det er tablets skolerne føler de har brug for, så ville jeg sige at de ikke skal falde for salgstaler som fortæller dem at et specifikt system er nemmere for elever og bedre for undervisning. Og hvis en Tablet sælger bruger ordet "pedagogik" så ville jeg straks finde en anden leverandør.

En anden del af diskutionen er vel om tablets har noget at biddrage med som notebooks ikke har. Jeg kan godt følge med så langt som at "tablets er nemmere for småbørn". Touch virker ihvertfald mere naturligt. Men jeg tror ikke på at tastaturet uddør. Overhovedet. Tvært imod tror jeg at virksomheder vil blive mere opmærksome på forskellige typer tastature. Hvis jeg stod for indkøb af varer i en virksomhed, så ville jeg helt sikkert sørge for at alle workstations var udstyret med et mekaniskt tastatur, hvis tastaturet skulle anvendes meget. Hvis nu man kunne give sine journalister eller programmøre bare 5% flere tast-anslag i timen ved at vælge et lidt dyre mekansikt tastatur frem for et billigt tastatur, så ville jeg se det som en god investering. Og som en optimering af min virksomhed.
Jeg tror at nye forbedrede skærme vil gøre touch baserede tastature noget hurtigere og bedre, men jeg tror bare ikke at de når op på de mekaniske tastatures taste-hastigheder. Så set fra min side ville jeg langt hellere udstyre skole elever med Notebooks end Tablets. Med mindre at man kunne få tablets billigere end notebooks. I det tilfælde ville jeg nok have brug for nogle mere konkrete og omfangsrige undersøgelser af fordelene ved en notebook.
Ja en billig Notebook er tungere end en tablet, den er større, sluger mere strøm og er ikke sjov i sofaen. Men hvis man ikke har andet man skal slæbe med i skole alligevel, så ville jeg sige at elever nu om stunder ikke har noget at klage over. Jeg havde langt i skole på cykel med mange tunge bøger, jeg støtter ikke vægt argumentet!

Isak Gjedbo

Jeg syntes selv at man skal være påpaselig med at bruge penge. særligt fælleskabets penge. Men jeg er ikke enig med Per Palmkvist Knudsen i at pedagogikken skal være overvejet før man bruger penge. For mig at se handler tabletsne ikke om at ændre på pedagogikken i undervisningen, men at samle de mange organisatoriske elementer i en skolegang, i et apperat.

Så hvad man skal overveje først er om det kan betale sig at gøre organiseringen af skolerne nemmere. Ikke om pedagogik bliver mere effektiv ved at den indrager IT. Jeg ved godt at der også er en stor debat om IT i pedagogik, men den har jeg ikke givet meget værdi i hele denen sag. Pedagogik er ikke målet med undervisningen, den er et redskab, ligesom tablets, til at forbedre den faglige undervisning. Hvis tablets kan give eleverne mere tid til at høre på lærens faglige undervisning, så er de efter min mening berretiget en plads. Størrelsen på den plads er jo så baseret på prisen af enhederne, man kunne måske finde andre løsninger som gjorde det samme for organiseringen af undervisningen. Pedagogik giver jo bare lærene et redskab til at rette elevernes fokus på vedkomendes undervisning. Den lære ikke eleverne noget.

Jeg har ikke megen viden om de pedagogiske eller faglige mål for tablet projektet i hverken Odder eller resten af landet, og jeg er meget enig med Per i at penge ikke skal bruges uden en gennemtænkt plan. Bare at folk husker det er den faglige undervisning, der er centrum for skolen, ikke pedagogikken, bøgerne, tavlerne, lokalerne, møblerne, PCerne eller de mange tests.

Philip Oest Møller

Hvad sker der med et 6-årigt barn der får sin egen Ipad. For rent opdragelsesmæssigt er det en udfordring, en udfordring jeg godt ville vente nogle år med. Vi er i gang med at opdrage vores barn på et helt andet plan, end "hvorfor må jeg ikke få et apple-id" og "du må ikke trykke på den blinkende knap, det betyder køb".

Persondata sikkerhed bør også overvejes. Som familiens digitale patriark kæmper jeg en brav kamp for at holde os nogenlunde fri af Google og Facebooks klør, og nu skal jeg også til at sætte mig ind i, hvordan jeg værner mit 6-årige barns gøren og laden, fra at blive registret hos Apple, og sidenhen solgt videre.

Ansvaret for denne Ipad er overdraget til forældrene, akkurat som med bøgerne. Men modsat bøger, så går en Ipad i stykker af at ligge i en taske der tabes på betonfliser. Eller endnu værre, hvornår ser vi den første SFO blive rippet for skoletasker med Ipads i, og de første 6-årige der får røvet deres Ipad på vej hjem fra skole. Forsikringen dækker ikke en skoletaske der opbevares ulåst.

Jeg går selv i skole og forsøger at være så digital som overhovedet mulig. Og efter at have prøvet min datters Ipad, er jeg overrasket over hvor lidt egnet den er til skolebrug. Tastaturet er jo latterligt, det kan kun bruges til sms og lignende. Og skærmens vinkel på 15 grader med bordet er ergonomisk uheldigt.

Men jeg tror heller ikke jeg har set en eneste Ipad blive brugt seriøst og som foretrukne medie på IHK eller DTU. (Bevares, jeg ser ikke alt.)

mvh
philip

Med en datter på 6 år, på Skovbrynet Skole. Skolen har udleveret Ipad til alle elever i 0. klasse.

Nicolas Guilbert

Min erfaring (fra min funktion af fungerende skoleleder på en lille skole) er, at tablets har visse pædagogiske fordele ift. bøger, netbooks mm.

Rent ergonomisk er det ganske enkelt mere direkte og intuitivt at gå til for børn, fordi man kortslutter den indirekte kontakt via mus eller tastatur, som traditionelle bærbare eller stationære fordrer.

Enkelte opgaver passer således bedst til tablet-formen, og retfærdiggør en lejlighedsvis anvendelse i undervisningen.

Men at udstyre hver enkelt elev med en tablet, og kun en tablet, virker skræmmende naivt og uigennemtænkt.

Værst af alt, og i særdeleshed hvad angår iPads, sporer man børnene ind på et konsumeristisk vanemønster, hvad angår IT - dette i direkte karambolage med den kultur af deling og læring i fællesskab, der har skabt den informationsvelstand vi oplever i dag, og som vi bør lære børnene at gebærde sig i i fremtiden.

Det er på høje tid, at få nogle andre end ræven til at vogte gæssene...

Baldur Norddahl

Jeg forstår ikke hvorfor mine skattekroner skal gå til at indkøbe nudagens B & O produkt (Apple). Er der nogen af disse skoler der kan dokumentere at de har afsøgt markedet for andre billigere tablets og fundet reelle argumenter for hvorfor disse ikke lige så godt kan bruges? Andet end indkøbcheffens personlige præferencer altså.

Hvorfor er det ikke Asus Transformer man køber? Billigere og med mulighed for tastatur.

Hvis man opskriver en kravspecifikation og laver et udbud, som loven jo egentlig kræver, så bliver det næppe mærkevaren Apple der løber med ordren. Medmindre de naturligvis byder ind med priser væsentligt under hvad vi andre betaler, og så er det også i orden.

Anders Rohweder

Efter indkøb, før sommerferien, af 60 iPads der bruges som klassesæt til seks 10. klasseslinier, (som supplement til bærbare og stationeære pc'er!)er vores for - og imod erfaringer flg.:

kort konklusion: En iPad er den bedste tablet til mange ting men den er bedst som et supplement, ikke som en afløser af den bærbare.(selvom den er godt på vej).

En påstand:
En bærbar er bedre at skrive lange opgaver på. Både pga. tastaturet, ergonomien og skærmstørrelsen.
Mini-bærbare har ikke en meget større skærm og alt den snak om mgl. tastatur (fra tastaturgenerationen) er - og bliver en tilvænningssag.De unge tilhører en 'touch-generation der ikke har nogen problemer med længere tekster på iPad. Vi har ikke købt nogen eksterne tastaturer og de skoler der har, siger at de samler støv. Jeg tror dog næppe at nogen alligevel ville skrive deres speciale på iPad og hatten af for Windows der har bygget tastatur ind i coveret på deres tablet. 5 år for sent, men... Dette indlæg er skrevet på tastatur men jeg er også et gammelt fjols.

iPad er instant on, rasende brugervenlig og motiverende, mere mobil end en bærbar og nem at dele og vise indhold på i klasseværelset og den klarer let en skoledag eller to uden opladning, (det er ikke helt uvæsentligt sammenlignet med kommunale bærbare der meget tit kræver en ekstern strømforsyning uanset hvad producenter har pralet med af batteritid).

iPad er eminent til visuel formidling, dokumentation og deling af opgaveløsning hvor elever filmer/fotograferer og interviewer hinanden og optager, redigerer og deler fra samme enhed, modsat tidl. hvor et skolekamera (der ikke var opladet) skulle sættes til en kommunal skole-pc (der er flere minutter om at starte op og altid driller) med et kabel (der er væk, igen) Hvis det lykkedes er der så Windows Moviemaker der kan være fin nok men...

iMovie (til filmredigering) er så intuitivt at f.eks 3 elever kan være igang med at redigere deres produktion efter et par minutter og få det til at ligne en million på ingen tid. Det er motiverende!

Den er en lise for de knap så it-kyndige undervisere (og dem er der mange af) fordi den bare virker. Det er meget tidsbesparende! Der er dagligt bøvl med bærbare - og stationære kommunale Lenovo pc'er. Enten fordi kommunens IT afd. ikke har ressourcer til at supportere og opdatere image på maskinerne eller fordi IT vejlederen ikke har tid.

Eleverne har lidt sværere ved at gemme sig med facebook bag en iPad end en bærbar. Det er godt.-)

Problemer:

iPad'en er svær at få ting ud af (og ind på ElevIntra f.eks men UNI-C arbejder på sagen og vil understøtte Dropbox i vers. 5.2 af Intra der kommer om 3-6 md.) De fleste skoler bruger ninja-tricks ala netop Dropbox, C2IT, Skoleskyen.dk, Skoleit.dk, EasyIQ eller Microsofts kommende cloudstorage o365.

Skal man skoleprinte fra iPad'en og ikke lige har en dedikeret server til det, skal man rundt om Googleprint, HP's Eprint, Airprint el. Emailprint, men hvorfor egentlig printe ?! (jvf. papirsnakken lægere oppe på siden).

En iPad er en plade af glas der lever livet farligt, især i et skolemiljø hvor f.eks en 8 årig kyler tasken henad asfalten. Et godt cover (godkendt af den amerikanske forsvar) er en mer-udgift på kr. 300,- og en ekstra vægt på ca. 700g. Det kan være meget i 3. klasses skoletaske der (selvfølgelig) stadig har nogen bøger og en uspist madpakke.
Odder Kommune havde, mærkelig nok, ikke forudset dette men har vist 'kun' fået smadret ca. 10-20 stykker ud af deres ca. 2.500 ipads. Nu har de købt covers.

Send ting fra iPad til tavlen: I forhold til at spille sammen med f.eks Apple TV boksen og de dyrt indkøbte smartboards i klasseværelserne er der problemer men smartboardleverandøren ATEA arbejder på det og presser Apple til at ændre krypteringsprotokollen i signalet fra iPad til Apple TV dimsen.

Massekonfiguration:
Skoler og firmaer råbte og skreg på et program der kunne det. Så lavede Apple programmet Configurator (gratis men kræver Lion OS) der kan tage 30 iPads i een arbejdsgang. Det er smart men vil man lægge betalings apps ind på dimserne er det stadig kun i Amerika at skoler og firmaer får lov til at bruge deres app-mængderabatprogram (VPP: Volume Purchase Programme)som det kræver. Apple kender til det europæiske behov men der er vist gået jura i det.

Keld Mikkelsen

Citat. fra artiklen. Hvor er det dokumenteret, at der er det der sker?
Jeg synes ikke at det faktuelle indhold i denne artikel er særlig højt. Blot nogle citater fra en kendt forsker, som jo mener det godt og argumenterer for at vi skal huske på at en tablet blot er et værktøj i undervisningen.

Sammw forsker har tidligere kritiseret ipad for ikke at understøtte flash. Og pt. ser det ud til at flash ikke overlever mødet med tablet verdenen. Det er tankevækende.

Ver det ikke en ide for Version2 at dykke ned i hele økosystemet omkring tablets, og se på hvordan anvendes it udstyr i undervisningen i dag. Se på hvilke fremragende pogrammer er der til rådighed. Rapporter fra frontlinien, hvilke erfaringer drages der ude i felten. Er der gode erfaringer med traditionelle pc'er? Hvad er gået godt / skævt for de enkelte projekter.

Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at høre mere fra Anders Rohweder og hans erfaringer. Evt. supleret med Jesper Bundgaards analyse af det.
Det vil være spændende læsning i stedet for dette oplæg til en troll debat.

Og dette er selvfølgelig skrevet på en iPad, uden brug af eksternt tastatur ;-)

Keld Mikkelsen

Jeg har sakset dette fra Jeppe Bundsgaards hjemmeside, hvor han beskriver at en Piza undersøgelse fra sidste sommer viser at danske børn er dårlige til elektronisk læsning:

En anden mulighed i forlængelse heraf er, at eleverne måske bruger computere for meget i skolen - og derved spilder meget tid på at vente på computere der starter op og forbinder sig til kommunens it-system, venter på trådløse netværk der ikke kan klare belastningen osv. Dette er slet ikke nogen usandsynlig tolkning - KMD havde en arbejdsgruppe jeg var med i i efteråret 2010 med deltagelse af kommuner, skoler, it-firmaer m.fl. hvor det blev meget klart at dette med ventetid og ikke-fungerende netværk er meget mere fremtrædende end ventet.

Det taler vel for en anvendelse af mere tilgængeligt udstyr end PC'er?

Mit indlæg er ikke kritik af forskningen omkring indlæring, og der er skrevet omkring emnet; men går på værdien af at bringe en så letbenet artikel i en fag avis som Version2.

Thorvald Johannes Pedersen

Jeg forstår ikke hvorfor man vælger iPad. iPad eller de fleste tablets i det hele taget er noget ubrugeligt IT, der ikke kan bruges til ret meget seriøst. Og hvorfor lige en iPad - hvorfor ikke f.eks. en Asus Transformer Pad? eller en anden tablet. Men ellers synes jeg en ultrabook som f.eks. Asus UX21, ville være bedre - den kan mere og er ikke voldsomt meget større end en iPad. Fremover bliver der flere transformer pads at vælge mellem og de, der kan køre fuldværdige Windows ville være bedre at gå efter end en iPad - eller som sagt en ultrabook.

Andreas Larsen

Anders Rohweder - tak for at dele dine erfaringer og overvejelser med os.
Det virker som om at flertallet af "kommentatorene" såvel som skræmmende nok de fleste af eksperterne, har glemt hvilken virkelighed vi lever i!

Mennesket er et dovent dyr (og heldigvis for det).
Opgave: At integrere it i undervisningen med mindst mulig investering. (investering = tid / besvær og ikke penge)

Vinderen blev i denne omgang en iPad - Ikke så mærkeligt da den er kendt som dimsen der køre med mindst muligt bøvl...

Min personelige mening er at de burde indkøbes som et klassesæt til deling mellem flere klasser, men jeg kan godt se at hvis de bliver tildelt den enkelte elev så er der mindre bøvl med at hente, uddele, indsamle, oplade, osv. Husk på at alt besvær skal ganges med 28 gange x klasser.

Til folk der mener at iPads skal kunne stå alene, eller skal erstatte en pc i de højere klasse, eller bliver indkøbt for at spare papir, kan jeg kun sige. Godmorgen, vi lever i fremtiden.

Det er ikke et enten eller, det er et både og!

Ps. kuglerammen bliver stadig brugt (en gang i mellem i 0. klasse)

Lars Hansen

Jeg er enig med dig i forhold til de forbehold der bør tages, men jeg må nok lige sætte mig på tværs i kommentaren ang. Den fornuftige anvendelse af tablets i undervisningen. Jeg går selv på DTU og tabletten og i særdeleshed Ipad'en er ved at indtage forelæsningslokalerne til både notatskrivning og som total erstatning for blyant og papir.

Jeg tror måske bare at man skal passe på med at blande folkeskole og universitet sammen, da der ikke er megen lighed imellem disse to institutioner.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

PRINCE2 implementering

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale

VBA til Excel 2010/2013 - makroprogrammering

Hvornår: 2015-09-16 Hvor: Østjylland Pris: kr. 6400.00

Webinar: Word - Udarbejdelse af en skabelon med og uden formularfelter

Hvornår: 2015-10-21 Hvor: Efter aftale Pris: kr. 745.00

Effektiv Ændringsstyring

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale

Managing Enterprise Devices and Apps using System Center Configuration Manager [20696]

Hvornår: 2015-09-21 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 19500.00