IBM-knas tvinger dankortet i knæ
Det, der skulle have været en opdatering for at gøre systemerne sikrere, bedre og hurtigere, viste sig i morges at have den stik modsatte effekt.
Ved sekstiden kunne PBS konstatere, at omkring hver tiende dankort-transaktion ikke blev gennemført, og eftersom IBM, der står for driften af serverne, i løbet af natten havde fået den månedlige opdatering, var man godt klar over, at det var her, man skulle lede efter årsagen.
»Formiddagens problemer med dankortsystemet knytter sig til nattens opdatering. Men problemet er løst og har været det siden klokken 11.30,« siger PBS' pressechef Søren Winge til Version2 og oplyser samtidig, at antallet af fejlende transaktioner i perioder var oppe på 25 procent.
Han kan dog ikke umiddelbart fortælle, hvilket element i opdateringerne der har forårsaget proppen i dankortsystemet, og heller ikke, om det drejer sig om forretningsmæssige, sikkerhedsmæssige eller andre typer opdateringer.
»Det er IBM, der står for driften af vores servere, og det er også dem, der har været i centrum for problemløsningen,« siger Søren Winge.
Sidst dankortsystemet var ramt af nedbrud var for en måned siden, da en strømafbrydelse i IBM's datacenter lammede en lang række virksomheder, herunder PBS.
Kommentarer (6)
PBS og IBM... når minus gange minus stadig giver minus!
Hvor stor en nede tid har PBS haft i år?
-
0 -
0
http://www.pbs.dk/da/temaer/pbs-i-tal/Pages/drift.aspx
Er det et retvisende billed?
-
0
-
0
Hej,
Man kan nok diskutere deres definition af tilgængelighed i givet fald.
Det kan godt være at "PBS' kortplatform" isoleret set har den illustrerede oppetid - men hvis man isoleret ser på tilgængeligheden er den i al fald langt fra 100% i flere måneder i år.
Vi skal nok have defineret et par målepunkter for at den slags giver mening. I mine øjne fremstår de blot utroværdige i stedet for kompetente, når de oplyser den slags.
Vh
thomas jensen, quickpay.dk
-
0
-
0
Når jeg betaler med dankort, tænker jeg ikke meget over det. Det er samme, som jeg gør hver gang. Proceduren er det samme - og koden er vel også den samme? For hvorfor skulle den ikke være det?
Derfor undrer jeg mig altid, når jeg læser om "opgraderinger" osv. Hvad i det hele hulen gør de godt for? Hvad får jeg for det? Hvis noget skal opgraderes, vil jeg have valuta for pengene, og kunne se jeg får nogen fordele. Det er netop det som mangler - stadigt sker bare det samme igen, og igen. Så siger de, at det er blevet mere sikkert... Men var det ikke sikkert i starten? Hvorfor ikke?
Når jeg tænker på, at jeg samtidigt har set, at mange programmører har "rettet" fejl, som de bare troede var der, og uden der faktisk var fejl før den blev rettet, så er jeg lidt bekymrede over totalt ubegrundede softwareopgraderinger. Selvom de begrundes, er jeg bekymret - for alle programmører, også dem der retter forkert, har mange gode argumenter. Det værste er så, når der viser sig, at ændringen af fejlen ikke rettede problemet. Så rettes fejlen nu igen, men uden at rette første fejl tilbage. Den er der jo stadigt mener programmørene... Men var den det, og er den det? Det skal jo i princippet undersøges, ved at finde ud af hvad rettelsen gjorde godt for, og så indføre den, og at kunne verificere forskellen og at den gjorde noget, og ihvertfald ikke noget værre. Ellers, er det måske i virkeligheden rettelsen, der er forkert... Retteprogrammører ved ikke altid hvad de gør.
Hver dag hører vi om opgraderinger. Efterhånden savner jeg det gamle hulkort system, som de brugte da jeg var studerende på DTU. Ingen vidste hvordan softwaren virkede. Eneste de vidste, var hvordan man tændte og slukkede systemet. Det kørte fast, og virkede i mange år. Uden opgradering.
Er hulkort løsningen?
-
0
-
0
