Hønen og ægget: Indholdet mangler på IPv6
Danmarks Radio og de andre store indholdsudbydere skal gøre deres tjenester tilgængelige på den nye version af internetprotokollen, IPv6. Hvis overgangen til IPv6 skal ske hurtigt, er det nemlig nødvendigt, at slutbrugerne kan bruge adresserne til noget.
»DK-Hostmaster skal med på vognen og få sat navneservere op. En anden god måde kunne være at få store indholdsleverandører som Danmarks Radio med på IPv6,« siger chef for udvikling af internettjenester, René Skjoldmose, som er Telia Soneras ansvarlige for IPv6.
I dag er internetudbyderne klar til indbyrdes at kunne udveksle internettrafik via IPv6, så internettets backbone kan håndtere den nye protokol. Der, hvor det kniber, er på indholdssiden og ud til slutbrugerne.
Problemet med den nuværende protokol, IPv4, er, at den har mindre end fire milliarder tilgængelige IP-adresser. Dem er internetudbyderne nu tæt på at løbe tør for, og det betyder, at det er slut med at få en fast IP-adresse.
De europæiske internetudbydere får deres IP-adresser tildelt fra organisationen RIPE, som får dets adressepulje fra IANA, der varetager adresserne globalt.
»RIPE siger, at de løber tør i 2011. IANA siger, de løber tør i 2010. Lokalt vil det så afhænge af, hvor mange IP-adresser udbyderne har fået tildelt, så RIPE's dato er ikke den endelige,« forklarer René Skjoldmose.
Internetudbyderne har mulighed for at bruge en midlertidig løsning som eksempelvis Ciscos carrier grade NAT, som placerer kunderne på et internt adresserum hos internetudbyderen og så oversætter til NAT-adresser i kommunikationen med tjenester på selve internettet.
»Alle, jeg har talt med i industrien, synes ikke, carrier grade NAT er en god idé. Du koncentrerer al trafik på én boks, som risikerer at blive en flaskehals,« siger René Skjoldmose.
IPv4 og IPv6 bygger ganske vist på de samme grundsten, men de to protokoller er ikke indbyrdes kompatible. Der vil blive en periode, hvor de to skal eksistere samtidigt, og det kan blive dyrt for internetudbyderne, fordi det kræver ekstra udstyr.
Det bliver formentligt de asiatiske internetkunder, som først bliver flyttet over på IPv6. Internetudbyderne i Asien har nemlig oprindeligt fået tildelt forholdsvis færre IP-adresser end eksempelvis USA og Europa.
»Løsningen på langt sigt er, at folk skal bruge IPv6, men det er utænkeligt, at hele verden bliver enig om, at på næste søndag, så skifter vi,« siger René Skjoldmose.
Kommentarer (5)
Vil IPV6 hjælpe DR med at skære ned på båndbredden når 10000 Dansker hører internetradio?
-
0 -
0
Kære redaktør,
Blot til din (og andres) oplysning, skal jeg meddele, at DK Hostmaster har kunnet håndtere IPv6 i ganske lang tid! Faktisk siden ultimo 2007.
Mvh
Per Kølle
-
0
-
0
På et tidspunkt bliver det billigere at få en IPv6 adresse end en IPv4 pga udbud og efterspørgsel.
Som midlertidig løsning kunne man sætte nogle proxy servere op som kunne stå som mellemled imellem IPv4 klienter og IPv6 servere.
-
0
-
0
På min private server er det ikke noget problem hvis IPv6 skulle betyde langsommere net eller utilgængelighed for nogle få webbesøgende.
Professionelt er det dog ikke uproblematisk hvis latency stiger 100ms eller at brugernes browsere lige skal lave et timeout på IPv6 inden de forsøger med IPv4. Begge dele ting jeg har oplevet...
Så inden jeg spreder AAAA-records ud til alle vores websteder, så vil jeg godt lige vide om det i dag vil forringe oplevelsen hos en betydende del af internetbrugerne?
-
0
-
0
Alle ISP'er kører idag IPV4
Der intet der forhindrer for at man starter på at kører IPV6 samtidig med at man kører IPV4.
Man kan så stoppe med at kører IPV4 f.eks. et år efter at man er sikker på at IPV6 virker.
Inden man starter på IPV6 skal ISP/ADSL ruteren opdateres så de også supporter IPV6 herunder skal ISPen have rådighed over nogen IPV6-adresser.
(internt hos ISP kan dette Gøres gradvist se længere nede)
Når man starter på IPV6 kan man f.eks starte med at kører IPV4 på DNS systemet (UDP port 53).
Hvis man så modtager en IPV6 adresse kan man jo prøve at kontakte webserveren på IPV6.
(hvis DNS serveren har fået en IPV6-adresse)
Når dette så går godt på f.eks. 30% af alle webservere kan man prøve at kører ipv6 på DNS (stadig UDP port 53).
Hos ISP behøver man kun at have to ipv6 adresser/ rutere for at starte på IPV6 en der står ud mod kundens ADSL og en der går ud mod Internettet.
(lidt forsimplet) kontakten mellem disse 2 rutere
kan ske v.h.a en IPV4 tunnel. (udefra er IPV4 adresserne usynlige).
Efterhånden kan dette koncept udvides gradvist til det ender med at alle rutere kører IPV6 og har en IPV6 adresse. (ISPen skal så også taste nogle ruter ind i ruterne, eller kører en ruterprotokol på dem) (f.eks. OSPF eller BGP)
(udefra er denne udbygning usynlig)
alt dette kan ske imedens IPV4 holdes kørende.
Så hvis en bruger prøver at kører IPV6 og noget går
galt så falder brugerens computer tilbage til IPV4
(time out f.eks. 1 sek.)
-
0
-
0
Tilføj kommentar
