Her er it-chefernes medicin mod kedelig sundheds-it

Password-kaos på sygehusene. Aflyste operationer på grund af et fejlramt system til røntgenbilleder. For slet ikke at tale om den årelange saga om elektroniske patientjournaler.

Eksemplerne på fejlslagne og forældede it-systemer i den offentlige sundhedssektor er talrige, og både politikere og medier kaster sig ihærdigt over historierne om borgere, der kommer i klemme, og skatteydere, der sidder tilbage med regningen.

De mange problemsager stiller også de regionale it-chefer over for en udfordring, når de skal overbevise dygtige potentielle medarbejdere om, at den offentlige sundhedssektor i virkeligheden er en attraktiv arbejdsplads.

Hos Region Midtjylland står it-chef Jørn Lodahl i spidsen for cirka 300 medarbejdere:

»Vi har en del ansøgere, som tydeligvis kender til historierne om offentlig sundsheds-it, og som spørger ind til problemerne - for om et par måneder er det måske dem, der skal forklare sig til familiemiddagen. Det hjælper altid at tale om det, men der kan være få, der bliver skræmt væk på forhånd, fordi de ikke hører den anden side af sagen,« siger han.

Den midtjyske region skraber i år profilmagasinets bund med plads nummer 109 ud af 110 mulige:

»Det er et grundvilkår for det offentlige, at vores problemsager og interne overvejelser langt hen ad vejen er offentlige - i modsætning til i private virksomheder. Jeg har heller ikke noget markedsføringsbudget, og det stiller os naturligvis over for en ekstra udfordring,« siger Jørn Lodahl.

Samtidig understreger han dog flere gange, at han ikke har oplevet at mangle kvalificerede ansøgere til opslåede stillinger.

Hos Region Hovedstaden, der i år indtager plads nummer 100 på listen, lyder samme toner fra it-direktør Jan Kold, der har cirka 170 mennesker hos sig:

»Der er ingen tvivl om, at en virksomhed som NNIT, der ofte ligger højt i den slags målinger, har et bedre udgangspunkt, end jeg har. Du kan sige, at vi er bagud på forhånd. Men den bevidsthed tror jeg til gengæld gør, at vi lægger os mere i selen end så mange andre i branchen - og på bundlinjen er det derfor meget få specialister, jeg ikke kan tiltrække.«

Når spørgsmålet kredser om løsninger, drejer det sig hos de fleste kilder om synlighed - den positive af slagsen vel at mærke. Det handler blandt andet om at vise sig på konferencer og få de vellykkede it-projekter frem i lyset:

»Vi har deltaget på flere konferencer for at fortælle om vores nye Identity Management-system, som gør, at sundhedsmedarbejderne i Region Midtjylland kan koble sig på de 30 vigtigste systemer med ét login. Det løser et problem, som resten af branchen også står med, og sådan en god historie skal vi blive bedre til at udbrede,« argumenterer Jørn Lodahl fra Region Midtjylland.

En anden løsning er det lange seje træk for at gøre offentlige it-arbejdspladser så moderne og interessante som muligt.

Hos Region Syddanmark har it-direktør Nils Lau Frederiksen været chef for de knap 150 medarbejdere - heraf 10 ingeniører - i to år. Inden da var han kvalitetschef i IBM:

»I de seneste to år har vi arbejdet benhårdt på at indføre struktur og kvalitetsstyring i vores arbejdsprocesser. Vi har indført key account-begrebet, så hvert sygehus i dag har én fast kontaktperson i it. Og alle nye opgaver kommer ind via vores fasemodel. Derudover arbejder vi med, at hver enkelt medarbejder skal kunne forklare kunden, hvorfor vi gennemfører en ændring,« fortæller Nils Lau Frederiksen, der bevidst går efter at rekruttere nye folk fra det private:

»Her er de vant til hele tiden at tænke i kvalitetsstyring. Det nytter ikke noget at smide kludene klokken 15.30, hvis et problem ikke er løst. Så bliver man hængende og flekser dagen efter i stedet, så vores kunder - sygehusene - kan betjene deres kunder, borgerne.«

Nils Lau Frederiksen tøver ikke med at kalde Region Syddanmarks placering som nummer 106 ud af 110 på årets profilliste for 'noget rod'. Men han besvarer spørgsmålet om den lave placering med et argument om, at tingene rent faktisk flytter sig:

»Jeg vil ikke negligere, at it-branchen også er ramt af den økonomiske krise, men antallet af ansøgere - og antallet af kvalificerede ansøgere - stiger altså støt. Det er mit indtryk, at stadig flere får øjnene op for, at vi faktisk har en spændende it-organisation, som er vital for de ansattes dagligdag og for patienterne i en hel landsdel,« siger Nils Lau Frederiksen.

At it i den offentlige sundhedssektor hver eneste dag har en direkte målbar betydning for tusindvis af patienters helbred er generelt en faktor, der kan tiltrække dygtige specialister. Det mener Heidi Forberg, som er daglig leder af sekretariatet hos RSI, Regionernes Sundheds-it, der skal koordinere de regionale projekter:

»Det er modige medarbejdere, som søger offentlige sundheds-it-stillinger. Men jeg tror også, det trækker mange til, at der er tale om et vitalt område, som har stor betydning for mange mennesker. Og det er et område, mange har en holdning til,« siger hun.

Hos Region Hovedstaden supplerer it-direktør Jan Kold:

»Der er ingen tvivl om, at vi på sundheds-it-området ligger højt på listen, når folk stiller sig selv spørgsmålet: Giver mit arbejde mening.«

Den regionale kampgejst løser dog ikke per automatik de grundlæggende problemer med virvaret af forældede og ikke-kompatible it-systemer i sundhedssektoren. Udsigten til et velfungerende og kompatibelt net af elektroniske patientjournaler er fortsat grumset, og offentlige sparekrav kombineret med gentagne kursskifte i den nationale satsning på sundheds-it kan nemt ende med at koste den offentlige sektor dyrt på personalefronten.

Det mener konsulent og ingeniør Morten Bruun-Rasmussen fra Mediq, et konsulentfirma der rådgiver om sundheds-it:

»Når man eksempelvis nedlægger SDSD (Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, red.) inden det nye RSI er ordentligt på plads, risikerer man, at der forsvinder kompetente medarbejdere ud af systemet, og der er tale om mennesker, som har oparbejdet stor viden om sektoren både teknisk og organisatorisk. Spørgsmålet er, om man kan lokke dem tilbage, når der om nogle år igen skal ansættes,« siger han og fortæller, at han kender til flere, der allerede har skiftet job og søgt over i blandt andet den finansielle sektor.

Ifølge Morten Bruun-Rasmussen er der behov for en national plan for, hvordan Danmark som nation vil satse på sundheds-it:

»Alle i branchen har brug for at kunne se, hvor sundheds-it skal bevæge sig hen om fem og ti år. Problemet i dag er, at du har en masse enkeltprojekter, som hver for sig rummer stærke teknologiske muligheder, men hvor det er svært at se, hvordan de passer ind i det overordnede billede.

Ingeniører og andre it-folk vil ikke bare se, at der bliver investeret i et område, men også vide at der findes en plan for det,« mener han.

Tilbage hos Region Syddanmark står it-direktør Nils Lau Frederiksen og hans medarbejdere med et anderledes konkret problem: De vil gerne nedbringe antallet af it-systemer fra de nuværende 800, der hver især typisk findes i et antal varianter, til 200 i løbet af et par år:

»Det er da ikke særlig skægt at skulle rende fra den ene task force til den anden for at løse driftsproblemer. Men jeg forsøger at vise medarbejderne, at der er lys for enden af tunnelen. Og imens glæder jeg mig over, at antallet af ansøgere stiger for hver gang, vi slår en stilling op«