Her er de mest sandsynlige Nokia-købere

Lenovo har afvist at ville købe Nokia, efter købsrygter fik Nokias rekordlave aktiekurs til at stige lidt. Men mange andre firmaer kunne være interesserede, vurderer analytiker.

Den tidligere så stolte finske mobilgigant Nokia slås nu med store underskud og et salg, der er kollapset som en mislykket soufflé.

Aktiekursen er derfor raslet ned, og det har åbnet for spekulationer om opkøb af Nokia, nu hvor den samlede pris for nogle af konkurrenterne blot vil være et greb i lommen.

Da rygterne tidligere på ugen gik på, at den kinesiske pc-producent Lenovo var ved at købe Nokia, steg aktiekursen fra 1,60 dollars til 2 dollars. Men Lenovo skyndte sig ud og afkræfte rygterne, som blev kaldt ’en joke’. Hvilket dog ikke udelukker, at Lenovo faktisk har gang i forhandlinger, men bare ikke vil indrømme det.

Læs også: Lenovo kalder rygte om Nokia-opkøb for en joke

Til gengæld er der mange andre store tech-firmaer, som kunne finde på at købe Nokia, skriver den finske teleanalytiker Tomi Ahonen. Han har en fortid hos Nokia, bor nu i Hongkong og var fra starten meget kritisk over for skiftet til Windows som smartphone-styresystem og siden Nokia-direktør Stephen Elop.

I et blogindlæg oplister han de forskellige bidder, som Nokia består af, samt de potentielle købere.

Et af problemerne ved at købe Nokia er, at der følger en ikke særlig profitabel, men meget stor division med, der producerer telenetværksudstyr, Nokia Siemens Networks. Partnerskabet med Siemens gør denne division ekstra besværlig at råde over. Nokia har også mange fabrikker, som en køber måske ikke er interesseret i at skulle drive. Og så kan nedskæringer og lukninger være dyre for en køber, fordi mange Nokia-ansatte i Europa har gode overenskomster og fratrædelsesvilkår.

Til gengæld får man branchens absolut bedste samling af patenter med i købet, et globalt brand samt pladsen som den klart største producent af billige mobiltelefoner til markederne i Asien, Afrika og Sydamerika.

Afhængig af hvem køberen er, vil dele af ’boet’ blive solgt fra - måske til en ren symbolsk pris. Andre dele kan blive hos køberen, men kun for at sikre mod, at andre får fingrene i det. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis Microsoft køber Nokia og beholder Symbian og Meego, men i praksis afliver de to styresystemer, som i forvejen er lagt i graven af Stephen Elop.

De firmaer, som helt sikkert vil byde på Nokia, mener Tomi Ahonen er LG, ZTE, Huawei, Apple og Microsoft.

Microsoft som køber giver sig selv, når nu firmaet er så afhængigt af, at Nokias Windows Phone-telefoner bliver en succes. Der er også masser af penge i kassen hos Microsoft til den slags opkøb. Det meste af Nokia ville blive solgt fra igen, måske også navnet Nokia, så Microsoft kunne starte på en frisk og omdøbe Lumia-serien til Windows Xbox-telefoner eller noget i den dur, lyder vurderingen.

LG har tidligere været en stor spiller på mobilmarkedet, men kæmper for at holde fast. Som den andenmest solgte telefon i USA kan LG i Nokia se et godt match, som ville kunne skyde LG i vejret på alle fronter.

ZTE og Huawei minder meget om hinanden og kan begge både bruge Nokia Siemens Networks og de forskellige typer mobiltelefoner. Her vil et opkøb ske for at sikre en større markedsandel på mange områder på én gang, om end Huawei måske kunne finde på at sælge divisionen for simple telefoner, som Nokia selv kalder featurephones, til en lidt obskur, regional producent i Afrika eller Indien.

Apple vil måske overraske på listen, skriver Tomi Ahonen, men på grund af patent-pakken vil det give rigtig god mening for Apple at bruge nogle af de mange milliarder, der står i banken, til et raskt lille opkøb. I dag betaler Apple mellem én og to milliarder dollars til Nokia om året for at bruge Nokia-patenteret teknologi, og med patenterne i hus kunne Apple i stedet vende pengestrømmen og komme efter konkurrenter som Samsung i endnu højere grad.

Alt andet end patenterne ville blive solgt - bortset fra at Apple kunne vælge at beholde Lumia-telefon-afdelingerne, i dvale, kun for at drille Microsoft. Alternativt kunne de blive solgt til Microsoft, som gerne vil give en solid portion penge for denne vigtige strategiske satsning.

Blandt ’boblerne’ i kategorien ’meget sandsynlige bydere’ finder man på analytikerens liste Samsung, Intel, Amazon og Yahoo.

Samsung er oplagt, mens Intel kunne købe Nokia for igen at genoplive den Meego-satsning, som Stephen Elop fik aflivet. Nu bare under navnet Tizen, som er den nyeste version af Meego, udviklet sammen med Samsung. Alle Windows-telefonerne vil også blive flyttet over til Tizen.

Amazon kunne se en mening i at købe sig en plads i mobilverdenen, efter at have haft succes med tablets som Kindle Fire. Og på samme måde kunne Yahoo også satse på at få sine services integreret tungt i den mobile verden, vurderer Tomi Ahonen.

Til gengæld tror han ikke, at firmaer som Lenovo, HP, Sony og HTC vil byde, og heller ikke tunge it-giganter som SAP og Cisco.

Kommentarer (27)

Michael Myrhøj

Hvad skulle ideen være for Google? De har købt en telefon producent med mange patenter? Og Nokias styrke på Featurephones matcher ikke Googles interesse - ej heller den Windows baserede Lumia. Og netværks divisionen?

Der er vel kun et argument for, det et at "dræbe" Windows phone og det lyder som en dyr måde

Kristoffer Olsen

Google karakteriseres ifølge blogindlægget som en "unlikely buyer":

If Apple and Microsoft, then surely Google. Yes and no. Certainly, Google could use much of Nokia. But Google thinks strategically, and its handset partners expressed very much unease about the Motorola acquisition. Google has over 50% market share in smartphones today, while Motorola only has one tenth of that. Why take on Nokia, and with Motorola and Nokia control 15% of the market, while pissing off the other 35% that gives you half. Google wants to control the big slice, not be boss of the small part.

If anyone, I think Google is the big player most likely to say from the start, we shall not bid on Nokia at all. Yes, they would love to have the patents, but hardly anything else. Google is a software and services company, why would it want factories. Android is smartphones OS, why the dumbphones. Google isn't in the networking hardware business. Most of Nokia is actually bad for Google and they would have to sell those parts. If there is a consortium that buys Nokia for its patents, that is about the only way I see Google actively involved.

Kilde: http://communities-dominate.blogs.com/brands/2012/08/lenovo-so-the-rumor...

Michael Coene

Han må få OL-Guld som værste CEO nogensinde. Spændende at se hvor mange millioner han får i Golden Parachute når han sender alle andre på dagpenge...

Henrik Thorsted

Googles interesse, kunne være at opkøbe patenter, frasælge resten af biksen til ZTE el.lign. Dermed kunnne Google, via patenterne, beskytte android platformen, til gavn for Android vennerne.

Gert Agerholm

og det er Microsoft. Microsoft vil være villig til at betale en meget stor sum, nok også en over pris for Nokia. Hvis Nokia falder i andre hænder er der en overhængende fare for at der skiftes til et andet OS som Windows Phone. Dette er ensbetydende med MS's død på det mobile marked og det vil de undgå for en hver pris.

Jeg er ingen stor MS tilhænger (surprise :-)), men jeg synes det ville være synd hvis Windows Phone dør, det er altid godt med en sund konkurrence med hensyn til udvikling.

Gert Agerholm

Han må få OL-Guld som værste CEO nogensinde. Spændende at se hvor mange millioner han får i Golden Parachute når han sender alle andre på dagpenge...


Jeg skal ikke forsvare Elop's beslutning, men når man overtager en så skrantende skude er det umuligt at få den på ret køl i så kort tid. Årsagen til Nokia's situation skal ses lidt længere tilbage i tiden, det er her de helt har sovet i timen. Set i det lys er jeg lige ved at tro at Elop's beslutning ikke en gang er forkert. Han har overtaget en virksomhed i en "knald eller fald" situation. Gør de som alle andre (Android) er de en af "resten" og kan ikke redde skuden. Hvis Windows Phone kunne blive en succes er de en af de få, hvilket kunne udgøre forskellen.

Thomas Bundgaard

Og man kunne rent faktisk argumentere for, at det går den rette vej.

Ifølge Canalys blev der solgt ~5,1 mio. WP i Q2. Det er selvfølgelig ikke i nærheden af Android og iOS, men det er 4 mio. flere end i Q2 sidste år.

Om det er nok til at redde Nokia må tiden jo så vise. Er det ikke det, så går MS (i mine øjne) helt sikkert ind og opkøber resterne.

Johnnie Hougaard Nielsen

Patenterne fra Nokia kunne da være spændende for de andre store mobil-spillere, som ammunition i patentkrigene, men netop derfor kunne det blive svært for både Microsoft, Apple, Samsung og Google at få monopol-myndighederenes accept af et køb - i det mindste uden meget skarpe betingelser og begrænsninger.

Endnu værre end køb fra Microsoft eller Apple kunne være at Nokia-patenterne kommer til at indgå i rendyrkede patenthaj-aktiviteter, med eller uden opkøb.

Søren Mejlhede

jeg tænkte også på Google inden jeg læste kommentarene.

Hvorfor skulle Nokia ikke kunne have hoppet på Android, med deres antenne/samle/hardware kvalitet, samt deres kort/map, vil det da have været en fed Android mobil. Samsung har også "satses" på Android, og er ved at være en af de største på market. De har da ikke tabt på det ?

Jeg vil også mene at Windows til mobil bliver et flop igen, bare tanken om det styresystem på en mobil telefon får det til at krybe mig ned af ryggen, når man ser hvor mange gange de har prøvet, og fejlet.

Og samtidigt, skal vi så nu have proppet et mobil OS ned i halsen på vores desktop/bærbar. Eller et desktop OS til vores telefon........
Vi har haft forskellige systemer på vores telefoner og PC i 20 år, og godt for det. Det er nemelig 2 forskellige systemer.

mvh

Thomas Bundgaard

Samsung har også "satses" på Android, og er ved at være en af de største på market. De har da ikke tabt på det ?

Men det har samtlige andre OEMS. Apple og Samsung sidder på 98-99% af overskuddet på mobilmarkedet. Myten om at man sagtens kan tjene penge på Android har længe været busted, desværre.

I øvrigt forstår jeg ikke hvorfor du sammenligner Windows Phone 8 (et OS meget få kender det reelle indhold af) og Windows 8. Det må bunde i noget forvirring eller misforståelse omkring navnene, eftersom det absolut ikke er samme OS.

Du mener vel heller ikke at iOS og OSX er ens, eller at Android og <tilfældig linux-distro> er ens, bare fordi de deler elementer i kernerne?

Johnnie Hougaard Nielsen

Det gode ved konkurrence er jo at det forebygger at producenterne kan tjene mange penge, pr. enhed. Men en række Android producenter (som HTC, Motorola og LG) har dog tjent pænt før Samsung kom op i omdrejninger. Forresten er der også et par kinesiske producenter der varmer op til at tage konkurrencen op med Samsung, og allerede nu ikke er så små endda.

Samsung var små dengang Nokia rynkede på næsen af Android. Hvis Nokia nu i stedet havde forenet deres gode hardware kvalitet med Android systemet, kunne jeg finde på den spekulative antagelse at Samsung ikke havde kunnet sætte sig på markedet.

Det er nu Microsoft selv, der ypper til forvirring mellem Windows Phone 8 og Windows 8. Både med navnet, branding, kampagner og deres fokus på det misforståede budskab med at køre samme applikationer på små og store skærme.

Thomas Bundgaard

Samsung var små dengang Nokia rynkede på næsen af Android. Hvis Nokia nu i stedet havde forenet deres gode hardware kvalitet med Android systemet, kunne jeg finde på den spekulative antagelse at Samsung ikke havde kunnet sætte sig på markedet.

Det er da bestemt en mulighed, omend vi aldrig får svar på det. Men at skifte nu ville være et dødsstød.

Det er nu Microsoft selv, der ypper til forvirring mellem Windows Phone 8 og Windows 8. Både med navnet, branding, kampagner og deres fokus på det misforståede budskab med at køre samme applikationer på små og store skærme.

Af ren nysgerrighed - hvilke kampagner for WP8 og W8 er det du mener, der spreder forvirring?

At folk i IT-verdenen forveksler Windows Phone 8 og Windows 8 fatter jeg altså ikke. Det må næsten bunde i ignorance.

I øvrigt tjener hverken LG, HTC eller Motorola penge på deres Android-telefoner længere. Hvad skal de gøre nu? Satse videre på Android, gå "all-in" på WP eller prøve noget helt nyt?

Johnnie Hougaard Nielsen

Af ren nysgerrighed - hvilke kampagner for WP8 og W8 er det du mener, der spreder forvirring?

Fx: http://windowsteamblog.com/windows_phone/b/windowsphone/archive/2012/06/...

With Windows Phone 8, the similarity is more than skin deep. We’ve based the next release of Windows Phone on the rock-solid technology core of Windows 8. It means Windows Phone and its bigger sibling will share common networking, security, media and web browser technology, and a common file system.

Det er altså helt åbenlyst at Microsoft promoverer den tanke at Windows 8 og Windows Phone 8 helt afgjort skal ses som sammenlignelige, og altså ikke som to helt uafhængige operativsystemer. Det må næsten bunde i ignorance ikke at have fået øje på hvordan Microsoft helt bevidst blander tingene sammen.

I øvrigt tjener hverken LG, HTC eller Motorola penge på deres Android-telefoner længere. Hvad skal de gøre nu? Satse videre på Android, gå "all-in" på WP eller prøve noget helt nyt?

De har jo tidligere tjent godt. Selvfølgelig er det lidt trist for de producenter som falder bagud af dansen, men så kommer der jo andre spillere i stedet. Men det kan da også være lidt af et lotteri om en ny model bliver en stor succes. Når Samsung SGIII blev så stor en sællert, blev det sværere for HTC at få opmærksomhed på deres sammenlignelige HTC One.

Men lad os se hvordan det går med de voksende kinesiske spillere, især Huawei og ZTE.

Thomas Bundgaard

Det er altså helt åbenlyst at Microsoft promoverer den tanke at Windows 8 og Windows Phone 8 helt afgjort skal ses som sammenlignelige, og altså ikke som to helt uafhængige operativsystemer. Det må næsten bunde i ignorance ikke at have fået øje på hvordan Microsoft helt bevidst blander tingene sammen.

Som tidligere skrevet, så forveksler man heller ikke iOS med OSX, bare fordi deres kerner har ligheder.

Men mener du helt seriøst, at du er forvirret over det blogindlæg, som i parantes bemærket absolut intet har med en kampagne at gøre?

Johnnie Hougaard Nielsen

Men mener du helt seriøst, at du er forvirret over det blogindlæg, som i parantes bemærket absolut intet har med en kampagne at gøre?

Nu må du i det mindste prøve at blive seriøs i din argumentation. Jeg vil helt afgjort kalde en formel og gennemarbejdet annoncering for en del af en kampagne. Hvis du ikke vil, er det dit problem.

Microsoft promoverer kraftigt de to systemer som to sider af samme sag, også gennem det som de kaldte for Metro.

Det er ikke mig der er forvirret. Jeg kan godt se det spil som Microsoft kører her. Det er slet ikke svært.

Peter Jespersen

Det ved jeg nu ikke - hvis hensigten er at lave Nokia om til en hardware division i Microsoft emperiet - ja så må man sige at hele hans forehavende har været yderst vellykket.

Men hvis formålet har været at føre Nokia til sejr - så bør han stilles i gabestok på Tåbernes Torv.

Nokia havde nogle strukturelle problemer, men en ganske sund strategi, omend implementeringen af denne gik direkte imod selve strategien de sidste otte måneder og ikke mindst så havde de rent faktisk de produkter der skulle til liggende i pipelinen.

Thomas Bundgaard

Nu må du i det mindste prøve at blive seriøs i din argumentation. Jeg vil helt afgjort kalde en formel og gennemarbejdet annoncering for en del af en kampagne. Hvis du ikke vil, er det dit problem.

Jeg er skam ganske seriøs. Du påstår, at deres kampagner (hint: MS kører ingen kampagne for WP8 endnu) forvirrer folk og får dem til at tro, at Windows 8 og WP8 er samme system.

Du linker så til et blogindlæg, der forklarer, at der er visse ligheder mellem de to.

Du må gerne kalde mig useriøs, hvis du vil. Det tager jeg ikke så tungt, når dine argumenter er på det niveau.

Søren er jo tydeligvis forvirret, når han tror, at det er samme OS. Hvordan han har fået den opfattelse, skal jeg ikke kunne svare på. Det håber jeg han selv har lyst til.

Søren Mejlhede

Min kommentar gik mere paa brugerfladen, metro (som det hvis ikke maa kaldes mere) ind det underligende OS. Androide er jo en bruger flade til mobitelefoner, og nu ogsaa til tablet.
Ligger selv i sengen og skriver dette paa en ASUS transformer 700 med tastatur, men boevler lidt med dansk tegnsaet i nogen programmer. Androide er perfekt til telefoner, og til dels ogsaa tablet, ingen varme, ingen blaeser, lige under 1 kg med tastatur, 16 timers arbejdstid. Men vil da noedig skulle have det paa min pc-er.
Her vil jeg bruge Ubuntu, windows 7 eller ligende. Har haft en toschskaerm til min PC, (i 2 dage) ogsaa var mine arme oedelagte.
Og det var det min kommentar om MS drejet sig om, at vi skal have proppet et metro interface ned i halsen.
Ubuntu har proevet det samme, det fungere godt paa smaa skaerme, men ikke paa disktop.

Men MS vil aabentbart goere alt for at komme ind paa mobil og tablet market-
oedelaege deres disktop system, og skubbe hardware producenter vaek ved selv at lave tablet.
Men det lykkes ikke ved at tage det daarligste fra 2 vaerdner.

Beklager mangler paa aa ae oe. Her er androide ikke helt modent inu.

Nokia er helt forsvundet i kommentarene, men har haft nokia siden jeg skifte fra Erikson for over 10 aar siden, men det at de ikke kom med paa smart telefon market, viser jo det at store momstodonter, som tror de ejer market, kan doe, paa faa aar hvis ikke man er vaagen, det gaelder baade MS og Nokia.

mvh

Thomas Bundgaard

Min kommentar gik mere paa brugerfladen, metro (som det hvis ikke maa kaldes mere) ind det underligende OS. Androide er jo en bruger flade til mobitelefoner, og nu ogsaa til tablet.

Så forstår jeg endnu mindre din sammenligning. Windows 8 og WP8 har ikke samme UI (det ville være tåbeligt). De har samme designsprog, så at sige.

I øvrigt skal man kun se på start-skærmen, når man trykker på start-knappen. Jeg ved ikke med dig, men for mig er det max én gang om dagen, jeg åbner min start-menu. Hvordan det skulle ødelægge deres desktop-system ved jeg ikke, men det er nok en diskussion til en anden dag.

Johnnie Hougaard Nielsen

Du linker så til et blogindlæg, der forklarer, at der er visse ligheder mellem de to.

Du vil altså ikke set det som vægtigt når lederen (den ansvarlige for design og produkt definition) for Windows Phone skriver at det ikke blot er visse ligheder, men at de er søskende med samme teknologiske basis. Her er det ikke vigtigt om han forfalder til et par "poetiske overdrivelser" i sin marketing-speak; det ændrer ikke hans budskab.

Case closed.

Thomas Bundgaard

Selvfølgelig vil jeg det. Men det gør det jo ikke til samme OS.

Det må bunde i ignorance eller uvidenhed, når man bliver forvirret over de to og forveksler dem med hinanden.

"Case closed", som du så voksent skriver. Det er trist en diskussion skal falde til det niveau.

Martin Bøgelund

De flotte salgstal kunne man også vælge at skrive om, men et allerede afvist rygte om salg af Nokia er selvfølgelig mere interessant...

Det er den procentvise stigning der er "stor", og ikke salgstallene der er "flotte".

Hvis man dykker lidt længere ned i salgstallene, vil man opdage følgende:

  • Android er vokset med et "salg" (~ shipments) på 54 mio enheder siden samme periode sidste år. Windows Mobile + Windows Phone er vokset med 2,9 mio. Samtidig er det samlede antal shipments for alle mobil OS'er vokset med 45,7 mio enheder. Androids salg er altså vokset mere end det samlede marked, målt i antal enheder. Det er flotte salgstal.

  • Symbian og Blackberry OS havde stadig et større antal shipments end WP + WM. Og Symbian er som bekendt en del af det som Elop kaldte en "brændende platform" for over et år siden. WP + WM har således ikke formået at outperforme en brændende platform. Den præstation kalder jeg ikke "flot".

  • Og endnu værre: Symbian - "den brændende platform", som Nokia har forladt til fordel for "redningsplanken" Windows Phone, er faldet med 11,5 mio shipments, altså mere end 3 gange det antal som WM + WP er vokset med. Satsningen på WP ser med andre ord ikke ud til at have stoppet Nokias fald fra tinderne. Da Microsoft i høj grad har omklamret Nokia som det ultimative håb for WP, er dette bestemt ikke "flot" - hverken for Nokia eller Microsoft/WP.

  • IOS er vokset med 5,6 mio shipments - så IOS er vokset med flere enheder, end det totale antal shipments af WP + WM.

Så med andre ord har Androids salgstal kvast WP's ditto - og IOS er vokset med mere end hvad WP totalt kunne sælge. WP's andel af shipments ligger på en 5´te plads, hvor Android tæver hele markedet, IOS har udbygget sin følgeskare, og WP ligger endog bag ved de styrtdykkende Blackberry OS og Symbian.

Og det er så det du kalder "flot"...

Jeg vil derimod sige at WP's store procentvise stigning bunder i en vækst der tog udgangspunkt i et meget lavt salg - og så er det ikke svært at vokse med store procenter. Desuden viser det store fald for Symbian overfor det begrænsede WP-salg målt i enheder, at artiklen om opkøbsrygter omkring Nokia stadig er yderst relevant.

Søren Mejlhede

Thomas Bundgaard du må heller få fat i MS Danmark og John G. Pedersen, og informere dem, de tager fejl med hensyn til deres produkt.

"
Jeg vil da håbe, at sammensmeltningen af Windows 8 og Windows Phone 8 sætter gang i det (app-udbuddet, red.). Men generelt er det sådan, at forbrugerne ikke tænder så meget på en ny version af et styresystem. Det er mere et spørgsmål om, at apps er tilgængelige, og at de er fede og virker efter hensigten,« siger John G. Pedersen til Version2."

http://www.version2.dk/artikel/saadan-vil-microsoft-vende-sloevt-dansk-w...

mvh Søren

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen

TDC skifter koncernchef efter faldende mobilomsætning

Jesper Stein Sandal Mobil og tele 14. aug 2015

Nyeste job

KurserStyrk dine evner med et kursus

CERT 70-489 : Developing Microsoft SharePoint Server 2013 Advanced Solutions

Hvornår: 2015-11-27 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 4950.00

CERT 70-461 Querying Microsoft SQL Server 2014

Hvornår: 2015-12-10 Hvor: Østjylland Pris: kr. 4950.00

Projektleder med gennemslagskraft

Hvornår: 2015-09-22 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 11400.00

Latin (deltid)

Hvornår: Hvor: Efter aftale Pris: kr. Efter aftale

Project kursus grundlæggende

Hvornår: 2015-09-14 Hvor: Storkøbenhavn Pris: kr. 5900.00