Handicaporganisationer vil skyde dokumentformater til hjørne

Desværre tror jeg Langvad er lidt gal på den. Det må være integration imellem skærmlæser og office program som kan blive et problem.

"religion" er jo bare blevet en reference fordi folk har en tendens til at værne lige så meget om deres IT-mæssige tilhørsforhold som om ens religiøse.

En klassiker: http://blog.aegisub.org/2008/12/if-programming-languages-were-religions....
Jeg havde aldrig før troet at jeg var mormon, men man bliver jo hele tiden klogere :-)

Hej Thomas,

Desværre tror jeg Langvad er lidt gal på den. Det må være integration imellem skærmlæser og office program som kan blive et problem.

Det kommer du blot ikke i mål med. Det er uhyre essentielt, at der i dokumentformaterne er "egenskaber", der kan indholde funktionalitet som netop skærmlæsere kan forstå og anvende.

Der er jo netop tilsvarende ting i HTML, der er specifikt knyttede til funktionalitet til (synsmæssigt) handicappede. Bla. kan du angive en "label" til et inputfelt, så en skærmlæser kan hitte ud af, at den skal sige "fornavn" og ikke "txtFirstName", som kunne være id'et på input-feltet.

http://www.w3.org/TR/WCAG10-HTML-TECHS/

http://www.w3.org/TR/html401/interact/forms.html#edef-LABEL

Jeg er helt enig med Langvad i, at det er en vigtig usecase for et format. Desværre sidder der i udvalget for dokumentformater i DS ikke pt. kompetencer, der kan løfte opgaven med denne vurdering. Det kunne derfor være en glimrende chance for at træde ind i udvalget og direkte påvirke udviklingen af de dokumentformater, vi arbejder med.

:o)

@ Stocholm

Jeg mener nu ikke det er kildekoderne, som en skærmlæser går ind og læser.

ODF:

http://www.google.com/search?q=odf++Audio++Accessibility

OOXML:

http://www.google.com/search?q=OOXML++Audio++Accessibility

Hej Thomas,

Jeg mener nu ikke det er kildekoderne, som en skærmlæser går ind og læser.

Jeg tror, at det er lidt forskelligt fra kontorpakke til kontorpakke.

Men selvom det ikke var selve dokumentformatet, som skærmlæseren læste i men derimod "objektmodellen" i programmet, så skal der jo være en "hook" i dokumentformatet for at objektmodellen kan udstille at en label er assicieret til et inputfelt til en skærmlæser. Du flytter dermed blot afhængigheden af egenskaberne ved dokumentformatet "et skridt ud" ved at bruge objektmodellen.

Der er i øvrigt andre ting i fx HTML, der har use-cases, der er specifikt rettede imod handicappede. Ét eksempel er alt-attributten på <img/>-elementet.

http://www.w3.org/TR/html401/struct/objects.html#adef-alt

Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, hvordan man kan komme udenom at have disse ting i selve formatet.

[i](eneste reelle/primære forskel på ODF 1.0 og ODF 1.1 er i øvrigt netop funktionalitet til handicappede. Man lavede specifikt ODF 1.1, da man pludseligt fandt ud af, at en række stater i USA (herunder Massachusetts) ikke tillod udskiftning af kontorpakker, hvis den nye kontorpakke stillede en handicappet bruger værre end før. Da "tilgængelighed" ikke fandtes i ODF 1.0 og dermed heller ikke i OpenOffice.org, så valgte man at "opgradere" ODF til ODF 1.1).[/i]

Der er jo det med analogier eller metaforer, deres funktion er som bekendt at billedliggøre en situation med en anden lignende situation.
For nogen har det forklaringskraft, for andre ikke.

Men sort-hvidt er det ikke...for nu at bruge en analogi..

"religion" er jo bare blevet en reference fordi folk har en tendens til at værne lige så meget om deres IT-mæssige tilhørsforhold som om ens religiøse.

Det er bare en dårlig reference, for den er et åbenlyst forsøg på at hæfte irrationelle bevæggrunde til præferencen.

Er lav pris, stabilititet og gennemsigtighed i kodning og design, "religiøse" forklaringer?

Hvorfor er man så religiøs når man lægger vægt på disse ting, og foretager valg udfra dem?

Og hvorfor er det mere "religiøst" at have IT-mæssige præferencer, end for et fodboldhold, en pop-sanger, eller et bilmærke?

For folk uden forstand på IT, kan det måske forekomme "religiøst" og "overnaturligt" når man har en vis indsigt i de værktøjer man bruger (eller har fravalgt at bruge).

Henvisninger til "religiøsitet" er niveau-sænkende for nærværende medie - vi burde da vide hvad der taler for og imod det ene og det andet.

@ Stocholm

Nu synes jeg du skal passe på med at blande oop og html sammen.

Bare lige sådan back to basics:

1. Hvordan er synshandicappede stillet i dag i forhold til de fremherskende MS Office-filformater og de alternative Open Office filformater?
   Pointen er: Vil det ikke under alle omstændigheder være en fordel at få en fælles dokumentstandard i stedet for flere, nærmest uanset om det bliver den ene eller den anden?

2. Hvordan kan det være at dette emne først dukker op nu, tilsyneladende i ellevte time inden dommen vedr. fremtidens dokumentformat falder?
   Jeg ville umiddelbart tro at Danske Handicaporganisationer, dengang kommissionen vedr. dokumentformater blev nedsat ville være nærmest selvskrevet til at blive repræsenteret, hvis de ellers meldte sig som interesserede.
   Hvis ikke, synes jeg det er en journalistisk historie værd at undersøge, hvorfor man ikke ville have dem med til at starte med.

Sjovt nok så er denne argumentation kommet frem lige i halen på Virum Skole sagen.

Bemærk ca. midtvejs i følgende debat (før den druknede i pubertær skrigen) at der af en debattør gøres opmærksom på at der ikke umiddelbart er værktøjer der dækker behovet for synshæmmede:

http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/klagebrev-fra-virum-skoles-elevr%C...

Denne umiddelbare mangel på skærmlæsere (selv om de eksisterende skærmlæsere under alle omstændigheder relaterer sig til en udgave af MSO der benytter et proprietært filformat) er nu behændigt hevet ind i debatten omkring filformater.

/Christian

Der er indtænkt handicapfunktioner i odf, og der findes allerede validatore, der sikre at odf dokumenter indeholder de rigtige handicaptunktioner. For det er ikke nok at et format understøtter handicapfunktioner, dem der skriver dokumenterne skal også huske at bruge funktionerne.

Der findes udmærkede skærmoplæsere, der kan bruges i både MS Office og Open Office (jeg producere selv en af dem). Det har dog gået lidt trægt med at understøtte andet end MS Office, det skyldes alene markedsdominans. Det er ikke kompliceret, at understøtte Open Office, så hvis ODF vælges vil producenter af handicap software hurtigt følge efter.

Faktisk vil der sikkert komme nye produkter på markedet, der vil læse dokumenterne direkte uden om konkrete office programmer, fordi der nu kommer en standard.

Tim

I mit forrige indlæg skrev jeg at der vil komme produkter der vil arbejde direkte på dokumenter. Fandt lige det her http://odt2daisy.sourceforge.net/
Der oversætter odf til daisy format, der kan læses op med mange oplæsningsprogrammer.

Tim

Hej Thomas,

Nu synes jeg du skal passe på med at blande oop og html sammen.

Hvorfor det?

(og hvad er OOP?)

:o)

Hej Tim,

Fandt lige det her http://odt2daisy.sourceforge.net/ Der oversætter odf til daisy format, der kan læses op med mange oplæsningsprogrammer.

Hey ... sådan en dims findes også "på den anden side af hegnet"

:o)

http://sourceforge.net/projects/openxml-daisy/

http://www.openxmlcommunity.org/daisy/

Hej Jesper

Af dovenskab gad jeg ikke finde et link frem til openXML, men det findes selvfølgelig.

Faktisk tror jeg ikke at acceability er noget problem mht. dokument formater. Der sidder rigtigt kompentente fagpersoner i de standard organsiationer, der står bag odf og openXML.

Iøvrigt sikre lovgivningen i USA, at "Accessibility" skal med i dokumentformater, så den her diskussion er faktisk ikke nødvendig. Hvorfor kommer handicap organisationerne først i sidste øjeblik. De burde kontakte deres søsterorganisationer i USA så kunne de få den viden de ønsker der.

Det interessante er igen Microsofts dominans på office og windows. Hvis du vil nogle veje med dine handicapprodukter må du understøtte MS teknologi.

Tim

@ Stocholm

oop = Object oriented programming.

I windows API kan man jo oprette en hwnd med en string og det går jeg ud fra en skærmoplæser bruger. Men det ville jeg ikke mene har så meget med et dokumentformat at gøre.

Jeg er glad for at der endelig er nogen der gider lytte til minoritetsgrupper og deres tekniske problemer.

Linux-brugere havde igennem mange år problemer med at tilgå "Den Koordinerede Tilmelding" under KbhUni. Fra første gang jeg nævnte for Jacob Lange, gik der ikke andet end 3-4 år før www.kot.dk virkede for andre end Microsoft Windows-brugere.

www.kot.dk kunne i 2003 have været lavet så alle handicappede kunne tilgå siden, men det valgte man ikke at gøre. Og herregud, det var jo ikke ret mange der var berørt af det...

Et par screen-dumps fra dengang:
http://www.sslug.dk/~chlor/kot/

Det ser ud til, at Openoffice er rimelig godt dækket ind på diverse platforme.

Muligvis har jeg helt misforstået debatten, men hvis de primære klientprogrammer understøtter bl.a. JAWS, som dansk blindesamfund har et community omkring, er det vel mindre interessant hvordan det er understøttet i et dokumentformat. Det er vel resultatet snarere end metoden der tæller?

http://wiki.services.openoffice.org/wiki/Accessibility

./palle

Derfor mener jeg, at man slet ikke kan træffe nogen beslutning, før det er blevet undersøgt

Selv hvis Danske Handicaporganisationer ikke har været med til udvalgsarbejdet, er der vel intet, der forhindrer DHO i selv at lave den ønskede undersøgelse, og komme med en anbefaling i stedet for at forhale processen. Det virker som mangel på rettidig omhu, at man først nu beder om en undersøgelse, i stedet for at komme med en klar anbefaling (eller evt. et udsagn om at det ikke gør den store forskel).

Jeg er på ingen måde modstander af at tage hensyn til handikappede i valget af dokumentformat, men jeg synes at DHO har svigtet sine medlemmer ved først at bringe problematikken på banen nu og at ville overlade det til andre at lave undersøgelsen.

Hvis amerikanske stater har et krav om tilgængelighed og det er det der har ført til ODF 1.1 må der vel også være lavet visse undersøgelser om tilgængelighed i ODF og det skulle undre mig meget om det samme ikke er gældende for OOXML. Der er sansynligvis ikke brug for en ny dansk doktorafhandling om emnet.

Hej Jarnis,

Hvis amerikanske stater har et krav om tilgængelighed og det er det der har ført til ODF 1.1 må der vel også være lavet visse undersøgelser om tilgængelighed i ODF og det skulle undre mig meget om det samme ikke er gældende for OOXML. Der er sansynligvis ikke brug for en ny dansk doktorafhandling om emnet.

Der er sandsynligvis i den amerikanske lovgivning ikke på detaljeniveau specificeret, hvordan tilgængelighed skal implementeres i et dokumentformat eller en applikation. Det er nok mere i retning af "tilgængelighed skal tilgodeses ... blablabla". Derfor vil man sandsynligvis finde ud af, at der er forskel i [i]graden af understøttelse[/i] af handicap-funktionalitet i ODF og OOXML, hvis man lavede en tilbundsgående undersøgelse.

@Jesper Lund Stocholm

Det ændrer dog ikke på, at man ikke kan (eller bør komme) råbende i 11. time med at man ønsker 'bedst tilgængelighed'
(=bevar monopolet(?) og brug .doc ?)

Kritikken går derudover i øvrigt 'kun' på:
'OOXML-T er MÅSKE og kun MÅSKE bedre for handicappede.
(igen måske - det kan være lige omvendt)

En meget lidt konkret kritik, som virker lidt 'religiøs' eller hvad? Det ville vel være passende, at undersøge forholdene lidt inden man kommer råbende.

Nu lader det så til at der er tilfredsstillende muligheder i ODF (udfra debatten) - hvorefter du stadig bakker op omkring kritikken 'med graden af understøttelse'.

Jesper, du er vidende på området og alligevel tillader du dig at gå ind på dette debatniveau! Jeg vil forvente at du ville holde dig til noget konkret. OOXML-T er bedre end ODF for handicappede fordi ODF ikke kan blah, som OOXML-T kan.

Du burde holde dig for god til det andet FUD. Hvis du vil - så tag en snak med ham og find nogle konkrete punkter. Det er ikke sikkert det vil ændre vores opfattelse mht ODF, men det vil skabe respekt - og det kan måske også påvirke politikere, hvad det her usaglige pladder forhåbentligt ikke gør.

Jeg er helt enig med Langvad i, at det er en vigtig usecase for et format. Desværre sidder der i udvalget for dokumentformater i DS ikke pt. kompetencer, der kan løfte opgaven med denne vurdering. Det kunne derfor være en glimrende chance for at træde ind i udvalget og direkte påvirke udviklingen af de dokumentformater, vi arbejder med.

Det er bare så dyrt at deltage i det arbejde Jesper. Hvorfor skal man betale for at få lov til at lave noget?

Hej Thorbjørn,

Jesper, du er vidende på området og alligevel tillader du dig at gå ind på dette debatniveau! Jeg vil forvente at du ville holde dig til noget konkret. OOXML-T er bedre end ODF for handicappede fordi ODF ikke kan blah, som OOXML-T kan.

Hov hov - jeg har på intet tidspunkt udtalt mig konkret om hverken ODF eller OOXML - og det har været meget bevidst. At du læser noget imellem linierne i det jeg har skrevet er fuldt for egen regning.

Min pointe har været at påpege, at selvom noget "understøtter" etellerandet, så er det ikke på nogen måde muligt umiddelbart at konkludere, at det så er nok - specielt set i forhold til andre formater.

Et par eksempler:

Man kunne forestille sig, at et krav for anvendelse af et dokumentformat kunne være:

"Formatet skal kunne understøtte adgangsbegrænsning af indhold"

For både OOXML og ODF kan man sætte et fint grønt flueben ved dette - men granulariteten i funktionaliteten er større for ODF end for OOXML.

"Formatet skal kunne genbruge eksisterende standarder"

For både OOXML og ODF kan man sætte et fint grønt flueben ved dette - men genbruget er mere vidt-gribende for ODF end for OOXML.

Hej Jon,

Det er bare så dyrt at deltage i det arbejde Jesper. Hvorfor skal man betale for at få lov til at lave noget?

Det koster ikke lige meget for alle at deltage - Dansk Standard har differentierede priser for NGO'er, små virksomheder, større virksomheder etc. Ring til DS og hør, hvad det evt koster for dig i din organisation at deltage.

Det koster ikke lige meget for alle at deltage - Dansk Standard har differentierede priser for NGO'er, små virksomheder, større virksomheder etc. Ring til DS og hør, hvad det evt koster for dig i din organisation at deltage.

Jeg mindes at DS sidste år bad DKUUG om at betale langt mere end jeg finder rimeligt for en non-profit NGO som dkuug. Og det var endda kun for 1 persons deltagelse.

Men hvad med SSLUG, BSD-DK? for dem er det umuligt at deltage.

Jeg synes det ville være optimalt hvis beløbet var meget mindre, således at vi kunne få dygtige interesserede med, og ikke kun dem som VIRKELIG er interesseret i udfaldet til at deltage.

At vores person så desværre stadig regelmæssigt plages af sygdom er uheldigt. Vi har netop valgt Svenne Krap, vores formand til at overtage, men har ikke fået meddelt det endnu.

Hej Jon,

Jeg mindes at DS sidste år bad DKUUG om at betale langt mere end jeg finder rimeligt for en non-profit NGO som dkuug. Og det var endda kun for 1 persons deltagelse. Men hvad med SSLUG, BSD-DK? for dem er det umuligt at deltage.

Det er jo altid en afvejning. Jeg kunne personligt godt ønske mig forhold som i UK, hvor arbejdet er subsidieret af den engelske stat, men sådan er det jo som bekendt ikke i Danmark. Her skal DS jo afholde en række udgifter for løbende at kunne støtte arbejdet. Når de ikke (allesammen) kommer fra staten, så må de jo komme fra deltagerne.

Når det så er sagt, så er ensidigt fokus på tilmeldingsprisen i mine øjne et forkert sted at bruge sin energi. Selve prisen udgør kun en brøkdel af den samlede fakturérbare omsætning, som CIBER mister på at jeg deltager i arbejdet med dokumentformater i DS.

Det er jo altid en afvejning. Jeg kunne personligt godt ønske mig forhold som i UK, hvor arbejdet er subsidieret af den engelske stat, men sådan er det jo som bekendt ikke i Danmark. Her skal DS jo afholde en række udgifter for løbende at kunne støtte arbejdet. Når de ikke (allesammen) kommer fra staten, så må de jo komme fra deltagerne.

Måske har DS bare for store udgifter? og derfor bliver de nødt til at have store indtægter. Men ja, staten burde betale da frie åbne standarder er en fordel for samfundet.

Når det så er sagt, så er ensidigt fokus på tilmeldingsprisen i mine øjne et forkert sted at bruge sin energi. Selve prisen udgør kun en brøkdel af den samlede fakturérbare omsætning, som CIBER mister på at jeg deltager i arbejdet med dokumentformater i DS.

Ja, det er jo også rigtigt. Men hvis der nu var flere som deltog i arbejdet, så ville arbejdsbyrden vel blive mindre?

Hej Jon,

Men ja, staten burde betale da frie åbne standarder er en fordel for samfundet.

+1 :o)

Ja, det er jo også rigtigt. Men hvis der nu var flere som deltog i arbejdet, så ville arbejdsbyrden vel blive mindre?

Det tror jeg desværre ikke. De opgaver jeg sidder med i DS (og ISO) er svære at skære over - selvom det da altid er rart med "4 øjne" på tingene.

Én opgave der dog sagtens ville have været "delelig" var i øvrigt gennemgangen af de 168 danske kommentarer. Her ville det jo faktisk kunne have ladet sig gøre at tage de 168 "opgaver" og dele med antallet af deltagere.

... desværre var der ingen andre end CIBER (både indefor DS og alle jer kære debattører), der ønskede at bidrage til arbejdet.

... desværre var der ingen andre end CIBER (både indefor DS og alle jer kære debattører), der ønskede at bidrage til arbejdet.

Nu har jeg ikke fulgt MS' formatstandardisering i DS voldsomt tæt på, men var der ikke noget med at DS blæste på holdningerne/indsatsen fra en overvejende del af de deltagende, for at tilgodese en løsning, der kun var supportet af MS, en guldpartner eller to og et olieselskab?

Hvis det tilnærmelsesvis er tilfældet, er der måske en årsag, til folk ikke gider at smide penge efter at blive gjort til grin. Specielt i fremtidige sager.

Hej Niels,

var der ikke noget med at DS blæste på holdningerne/indsatsen fra en overvejende del af de deltagende, for at tilgodese en løsning, der kun var supportet af MS, en guldpartner eller to

Udsagnet er jo en misforstået holdning om, at "bare fordi vi er flest, så har vi ret". Den plejer jeg ofte at benævne "OSL-tankegangen". Det er samme tanke, der kommer til udtryk, når man mener, at WG4 i ISO er "Microsoft dominated".

:o)

et olieselskab?

?

Hvis det tilnærmelsesvis er tilfældet, er der måske en årsag, til folk ikke gider at smide penge efter at blive gjort til grin. Specielt i fremtidige sager.

Hvis man ikke ønsker at bidrage til arbejdet, med en opgave, hvor det er fuldstændigt gratis, hvorfor skulle man så gide at deltage direkte i DS, hvor det som minimum indebærer et (lille) deltagergebyr samt tid til at tage til møder i Charlottenlund?

Med andre ord: selvom man satte deltagergebyret drastisk ned som Jon foreslår, så tror jeg desværre ikke, at det vil have den ønskede effekt.

Udsagnet er jo en misforstået holdning om, at "bare fordi vi er flest, så har vi ret".

Jeg er med på, at det ikke handlede om en flertals-afgørelse. Jeg snakker om folks lyst til at ofre ressourcer på at deltage.
Olieselskab. Var det ikke Statoil, der var den anden yay-sayer? Korrex mig gerne, jeg fulgte det ikke så tæt.

selvom man satte deltagergebyret drastisk ned som Jon foreslår, så tror jeg desværre ikke, at det vil have den ønskede effekt.

Det kan være. Hvad med om man gjorde det til en mere demokratisk process. Det tror jeg kunne have den ønskede effekt. Er også lidt uforstående overfor hvorfor man har valgt at et enerådende privat firma skal stå for så vital en samfunds-opgave.. Men sådan er der jo så meget.

Hej Niels,

Var det ikke Statoil, der var den anden yay-sayer?

Statoil var vist i Norge.

Hvad med om man gjorde det til en mere demokratisk process. Det tror jeg kunne have den ønskede effekt.

Hvordan havde du tænkt dig, at dette skulle fungere? Én af de virkeligt gode ting DS gjorde i denne proces var jo, at der ikke på noget tidspunkt blev stemt. Derved gav det ikke mening at lave "committee-stacking" i Danmark.

Hvordan kunne du tænke dig, at det "demokratiske" skulle strikkes sammen?

Jeg var for et lille års tid siden inde over dette emne. Vi foretog i skolesammenhæng en række forsøg af skærmlæsere for at belyse forskellene mellem dem.

Da vi samtidigt undersøgte muligheden for at bruge forskellige kontorpakker i skolerne gik et af forsøgene på, at lade en specifik skærmlæser læse tre ens dokumenter:
- et MSOffice .doc dokument
- et MSOffice ECMA 376 dokument (.docx)
- et ODF dokument.

Dokumenterne indeholdt almindelig tekst, tekst i spalter og formaterede lister med tekst. Altså ikke specielt avancerede dokumenter, men nok repræsentanter for mere end 95% af de dokumenter der arbejdes med i en offentlig forvaltning.

Alle oplæsninger i dette forsøg blev foretaget i MSOffice for det var dette program den testede skærmlæser var programmeret til.

Konklusionen af testen var at at skærmlæseren læste ens hvis dokumenterne havde det samme tekstlige indhold og samme formatering. Dette uanset hvilket teknisk format (.doc, .docx, .odt) det indlæste dokument havde.

Dette var også det forventede resultat idet skærmlæseren var produceret til at læse indholdet i Word med en tekst i. Skærmlæseren var derfor ikke påvirkelig af dokumentformatet.

Min konklusion på baggrund af denne test og problemstillingen vedr. handicappede og dokumentformater (tilgængelighed) vil derfor være, at det dokumentformat der giver den handicappede størst muligt valg imellem produkter forstået som kontorpakker og skærmlæsere må udfra et tilgængelighedssynspunkt være det bedste valg som fælles standard for dokumenter i DK.

Et valg af dokumentformat med en meget bred understøttelse af forskellige producenters kontorpakkeprodukter giver den handicappede et bredere valg af værktøjer til at afhjælpe sit handicap med.

Modsat vil valget af et dokumentformat der kun understøttes af et fåtal af producenter af kontorpakker en dårligere understøttelse af de handicappedes behov.

Løsningen på handicappedes tilgængelighed til dokumenter er derfor at se på hvilket dokumentformat understøttes af de fleste producenter af kontorpakker i markedet.

Hejsa Jens,

Min konklusion på baggrund af denne test og problemstillingen vedr. handicappede og dokumentformater (tilgængelighed) vil derfor være, at det dokumentformat der giver den handicappede størst muligt valg imellem produkter forstået som kontorpakker og skærmlæsere må udfra et tilgængelighedssynspunkt være det bedste valg som fælles standard for dokumenter i DK.

Så vidt jeg husker, så har du igennem lang tid været fortaler for en "verden", hvor kontorpakken trådte i baggrunden som en stor, fed klient på PC'en, og hvor man i stedet brugte tekstsystemer i en plugin-arkitektur i centrale systemer (vel lidt som Henrik Hjordt forklarede man gør det med EPJ i RM på konferencen om dokumentformater på CBS i sidste uge).

Men nu er desktop-programmet pludseligt i centrum, når vi taler om tilgængelighed? Det interessante ved de åbne dokumentformater er jo, at det giver mulighed for netop din egen kongstanke, hvor kontorpakken træder i baggrunden og hvor man med de tidligere nævnte værktøjer til konvertering til DAISY kan hjælpe handicappede - uden at skulle installere en kontorpakke på fx sin mobiltelefon eller lignende.

Et valg af dokumentformat med en meget bred understøttelse af forskellige producenters kontorpakkeprodukter giver den handicappede et bredere valg af værktøjer til at afhjælpe sit handicap med.

Det er jeg meget enig i - hvis vi her specifikt taler om funktionalitet til at hjælpe de handicappede. Det nytter jo ikke at fokusere på "bred understøttelse", hvis den brede vifte af programmer ikke har understøttelse for funktionalitet, der rent faktisk kan hjælpe dem. Det vil være lidt mystifystisk at argumentere for valg af OOXML med argumentet, at Apple Pages understøtter OOXML, hvis Apple Pages ikke kan bruges af handicappede.

Lavede I også en undersøgelse af et "bredt udvalg" af værktøjer til tilgængelighed for de handicappede?

@ Stocholm

Jeg ved ikke hvor meget arbejde du har lavet i DSI, men i sin tid var de på ingen måde på forkant med teknologien. Huske du hvad som skete med den danske talesyntese??