Handicaporganisationer trækker sig som Bedst på Nettet-dommer
Danske Handicaporganisationer er stærkt utilfredse med, at konkurrencen Bedst på Nettet nu vil lægge en mindre teknikfokuseret linje og mere kigge efter indhold og brugeroplevelse.
»Danske Handicaporganisation er (DH) har besluttet at trække sig midlertidigt ud af Bedst på Nettets dommerpanel, indtil det er blevet afklaret, hvorledes ministeriet stiller sig til problemstillingen. Vi kan ikke være en del af et dommerpanel, hvis formand synes, der er for meget fokus på tilgængelighed i konkurrencen,« skriver formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad til videnskabsminister Helge Sander (V).
Journalistforbundets kommunikationsmagasin ?K? bragte for nylig en artikel om, at ?Bedst på Nettet? er et teknisk mareridt, fordi teknikkravene har taget overhånd i forhold til indhold og brugeroplevelse. Danske Kommuner har også sat spørgsmålstegn ved relevansen af kriterierne for tilgængelighed.
Mange professionelle kommunikationsfolk er trætte af tilgængelighedskriterierne i Bedst på Nettet og ønsker dem afskaffet. Derfor er det vigtigt, at ministeriet blander sig i debatten og understreger, at tilgængelighedskriterierne skal opfyldes på offentlige hjemmesider - uanset om de er en del af Bedst på Nettets vurderingskriterier eller ej - jf. aftalen om åbne standarder i det offentlige, understreger Stig Langvad.
Han ønsker at droppe begrebet "teknisk tilgængelighed?: »Det er med til at forvirre begreberne. Tilgængelighed handler om at inkludere personer med handicap i det teknologiske samfund.«
Stig Langvad opfordrer tillige Helge Sander til at få det sat på plads, at tilgængelighed ikke kun er til gavn for blinde: »Der er åbenbart mange veluddannede professionelle kommunikationsfolk, der er af den opfattelse. I artiklerne kalder man Bedst på Nettet for ?Bedst for blinde?.«
Kommentarer (2)
forudsætning for at handicappede kan benytte hjemmesider og andre IT systemer, men at er et system tilgængeligt har det også fordele for andre brugere. Det bedste eksempel er at overholder man kravene i WAI WCAG retningslinjern vil det også
betyde at brugere der benytter andre browsere også vil kunne bruge hjemmesiderne.
Jeg mener det er symptomatisk for branchen at professionelle kommunikationsfolk kritiserer Bedst på nettet for kravet om tilgængelighed. Efter min bedste vurdering grunder det i at de ikke forstår den platform de bruger til at kommunikerer, og har svært ved at samarbejde med deres IT-kolleger.
Fakta er at WCAG er et krav til offentlige websites, så I forhold til Bedst på nettet bør det være et "hygiejne krav" at leve op til WAI, og at validere.
Jeg har forsøgt at samle baggrunden for det danske initiativ Bedst på nettet i forholde til andre internationale initiativer og konventioner fra EU og UN på: http://www.internetministeriet.dk/2009/tilgaengelighed/bedst-paa-nettet-...

