Gymnasie-rektor: Folkeskolen er en it-katastrofe
En ny computer er ikke meget værd nu om dage, hvis der ikke er forbindelse til internettet. Men det er tit situationen på folkeskoler. Når 25 bærbare computere tændes og logger på samtidigt, segner det trådløse netværk.
Det er simpelthen ikke godt nok, mener rektoren på Espergærde Gymnasium, hvor man er langt fremme med at integrere it i undervisningen og tilbyde ordentlig infrastruktur.
»Folkeskolen er jo den rene katastrofe på it-området,« siger rektor Jens Per Nielsen, som følger folkeskolens udfordringer på tæt hold, blandt andet via sin kone, der er folkeskolelærer.
Og er det galt nu, bliver det kun meget værre ganske snart, hvis der ikke bliver oprustet på netværksfronten, forudser han. Skolerne vil i løbet af et par år blive oversvømmet af små mini-bærbare, som for alvor vil lægge pres på skolernes trådløse netværk.
»De koster jo kun 2.000 kroner efterhånden, så det bliver snart lige så almindeligt for forældre at give deres børn en bærbar computer som en mobiltelefon. Jeg tror, at det bliver helt almindeligt i løbet af få år, at børn ned til femte klasse har en bærbar med selv. Men når jeg siger det til folkeskolerne, tror ingen på mig,« fortæller Jens Per Nielsen og peger på, hvor meget det betyder for børn og unge jævnligt at være på de sociale netværk som Facebook og lignende.
I mange år har fokus været på at få indkøbt hardware til skolebørnene, typisk bærbare computere, mens der ikke har været samme opmærksomhed om at få skabt en stabil, trådløs forbindelse til alle.
»Det bliver en kæmpe udfordring for folkeskolen. Jeg mener, at staten bør initiere, at der bliver lavet en strategi for det, og at der afsættes midler til det, ligesom der har været sat penge af til at købe computere,« siger Jens Per Nielsen.
300 megabit/s på hele gymnasiet
På Espergærde Gymnasium har man tilbudt trådløst netværk til eleverne i syv år og har derfor lang tids erfaring med at få det til at fungere. For et år siden skiftede skolen til et netværk med 802.11.n-understøttelse, så alle eleverne nu uden problemer har trådløs båndbredde på op mod 300 megabit/s til skolens it-systemer.
Det var nødvendigt, fordi den tidligere løsning med b- og g-standarden ikke kunne følge med længere, når flere og flere elever medbragte med deres egen bærbare computer.
De 10.000 etagekvadratmeter dækkes af ti access points fra Meru Networks, og foreløbigt har gymnasiet været oppe på 800 bærbare computere, der var logget på netværket samtidigt, uden at der har været problemer. Gennemsnitsbåndbredden ligger på 125 megabit/sekund, fortæller rektoren.
»Vi var de første uden for USA, der fik denne her løsning, og det fungerer imponerende godt. Vores trådløse netværk virker mindst lige så godt som i en stor virksomhed. Vi har jo også syv års erfaring,« siger han.
Men at få installeret selve den tekniske løsning til et trådløst netværk er næsten det mindste af det, mener han. Den store udfordring er at kunne tilbyde support til eleverne og deres computere, som modsat i en virksomhed kommer i alskens forskellige varianter og opsætninger.
»Vi er nødt til også at kunne tilbyde support til eleverne, for det er en helt nødvendig del af undervisningen, at det virker,« siger han og nævner, at man ikke brugere lommeregnere længere, men køber licenser til lommeregner-software i stedet.
Vil andre høre mere om de erfaringer, der er gjort på Espergærde Gymnasium, er det bare at henvende sig. Gymnasiet har også stået for efteruddannelse for lærere, der ønsker at bruge it mere aktivt i undervisningen.
Læs mere om den tekniske løsning via det eksterne link herunder.
Kommentarer (9)
Den dag man ser udd. systemmet som en virksomhed hvor der er livsvigtige systemmer der SKAL virker er vi kommet langt. Skoleverden er jo en " vi kan det hele selv" og er et sort hul på mange områder.
Lær nu af dem der kan tænke selv og indrømmer at de ikke kan selv men har hyrret proff. ude fra, lyt til dem der har et virkelig grundlag for at sige hvordan skoleveden set fra de unges øjene ser ud om bare 3-5 år...
Jesper Jepsen
-
0 -
0
Jeg syntes det er glimrende at landets gymnasier tilbyder eleverne WIFI, men at Espergærde Gymnasium skulle have tilbudt eleverne trådløst netværk i ti år, lyder meget lidt for godt til at være sandt...
802.11b blev først lanceret i oktober 1999, og med lidt simpel hovedregnen, så kan det ikke helt lade sig gøre med 10år - hold jer venligst til fakta istedet for "pral".
Det er lidt urelevant for debatten, men det springer sku i øjenen på mig...
-
0
-
0
Ja Kenneth, det er vel irrelevant for debatten, men det bliver ikke bedre af at du ignorerer at der fandtes standarder for trådløst netværk før IEEE 802.11b.
Jeg siger ikke at Espergærde Gymnasium har haft WaveLAN eller legacy IEEE 802.11, men de kan sagtens have haft en af delene for ti år siden - såvel standarder som hardware var tilgængelige.
-
0
-
0
@Thomas - Kenneth er nu ikke helt gal på den:
http://en.wikipedia.org/wiki/802.11
heraf vil du læse at den første vidt accepterede standard var 802.11b fra oktober 1999.
Udstyr der var til at betale på et skolebudget kom først senere.
Men ellers, for at komme tilbage til emnet, så viser det vel med al tydelighed at EG åbenbart har fået lavet en god løsning, hvor dem der har installeret det trådløse netværk også har forstand på trådløs' natur - og det glipper desværre i rigtig mange tilfælde, da hovedparten af dem der installerer trådløse netværk INTET ved om hvordan de fungerer.
/Christian
-
0
-
0
Det er meget godt at tilbyde alle elever trådløs netværk, men det resulterer i helt andre udfordringer. Hvad med sikkerheden? Hvilke andre resourcer skal kunne benyttes? rettigheder? Når en skole indmelder en PC i skolens domæne, er skolen ansvarlig for ALT software på maskinen med hensyn til licenser og lovlighed, mulighed for udprintning osv osv.
Alt ting som bliver noget mere kompliceret hvis eleverne har egen bærbar maskine som skal på nettet.
Vi er fremme ved at det er en klar professionel løsning der skal anvendes. Og med al repekt for dem der dags dato administrerer skolerne netværk, så overstiger dette kompetencen hos langt de fleste. Det er fagligt professionelt personale inden for IT som skal administrere og koordinere dette.
-
0
-
0
Det er meget godt at tilbyde alle elever trådløs netværk, men det resulterer i helt andre udfordringer. Hvad med sikkerheden? Hvilke andre resourcer skal kunne benyttes? rettigheder? Når en skole indmelder en PC i skolens domæne, er skolen ansvarlig for ALT software på maskinen med hensyn til licenser og lovlighed, mulighed for udprintning osv osv.
På mit gymnasium (Brøndby) kommer eleverne på internettet vha. et hotspot, og alt hvad de skal benytte er tilgængelig fra internettet. Intet domæne her.
-
0
-
0
Helt korrekt: 10 år er en journalistisk stramning. Det er vel gået lidt hurtigt, da Jens Per Nielsen blev bedt om oplysningerne. Vi købte vores første Access Point i 2002. Det kørte i et halvt års tid og tilbød et ganske ukrypteret og let-tilgængeligt net. I foråret 2003 udvidede vi med 4 AP'er og fik konfigureret sikkerheden "lidt" bedre, så adgang foregik via RADIUS-server og med dynamiske WEP-nøgler.
Siden er der sket en masse, men status på vores trådløse er nu: 27 Access Points b/g/n styret af to controllere, fire trådløse net på hver sit VLAN (ansatte, elever, domæne-pc'er og IP-telefoni), WPA2-enterprise.
Som på Brøndby Gymnasium (og formodentlig alle andre gymnasier mv) bliver folks egne pc'er ikke meldt ind i domænet. Adgang til diverse netværksressourcer kan sagtens fikses på anden vis.
Helt enkelt er det selvfølgelig ikke at holde styr på - men der er sjovt :-)
-
0
-
0
Tak for input, Mikael Klintorp. Jeg retter tallet til i artiklen.
Vh
Jesper
Version2
-
0
-
0
Hvad jeg undrede mig mest over i artiklen var båndbredden...
Det fremgår at de har ti AP'er. De har været oppe på 800 tilsluttede laptops. I samme åndedrag nævnes en gennemsnitsbåndbredde på 125 Mbit/s.
De ti AP'er skal i så fald kunne levere 800x125 Mbit/s til sammen = 100.000 Mbit/s. Dette finder jeg MEGET usandsynligt... ;-)
-
0
-
0
